48. Noogit aff tet Paradiis som oppa iordin er

Capitulum 48.

Fran keysærærigit aff India reth østerud boer enghææ falk; ikcæ kan ter oc engæ boo for bierghæ, clepper oc huossæ stenæ oc for mangæ honnæ vsunt væder som jbland biergen er. Tet er stundom tyukt, oc stundom fulth aff røgh, oc stundom mørkt, oc stundom forgiftikt sa at ter vorder j verræ oc verræ fræm at kommæ til Paradiis foræ clepper, stenæ, bierghæ oc vædær, huilkit Paradiis voræ forældræ fortabædæ for therræ vlidelssææ, 88rb [175b]|huikkit mangæ dagsferdh woræ fram at kommæ, tok kan thøm engin regnæ eller vest fran sek siæ. Jkcæ kom iek ter oc nermer en som iek ta vor. Tok well iec siæ faa ord aff ten stæd Paradiis, som vel ma troos at varæ sannen, som jek ther spurdæ oc høræ.

Paradiis er eet stort rwm, vel sa stort som woræ fæm land som er England, Normannia, Ybernia, Scotia oc Noruegia, oc end megit størræ. Tet ligger høyt opp udi væterssens boligh. Ter er een kellæ, som oc aff screfuith stor. Hun gifuer vathn all verden ofuer. Vantzens naturæ ær sa ath tet skal altid flidhæ 88va [176a]|fran øfuerst oc neterath. Ther flider oc ud aff ten kelldæ vesterud til voræ land firæ floder: Phison, Gion, Tigris oc Eufrates, huilkæ floder som gifuæ allæ land vaten til øfrens. Tet er oc veltroendæ ath then samme keldæ gifuer andræ firæ floder aff sek eller oc fleræ øster oc nør oc sinnerud oppa ten sidhæ oppa iordin, thy huer man at vy vidæ jkcæ nafen til te floter, stæder oc dygder. Tok vell jek siæ foræ sant ath oppa ten annen sidæ oppa Paradiis boer megit falk, oc æræ mangæ koningærigæ, land oc stædher, oc hafuæ therræ kiøpmend søkt tædæn oc intil Indiam, oc hauæ 88vb [176b]|herræ oc førstæ oc andræ sent bud oc breff til Indiam oc te tædæn oc til thøm igeen.

Jtem løber Phison jgiømmen Jndiam, stundom vnner iorden och stundom ofuer, huilken flod ter kalles Gangess af een hetensk koningh som saa hedh, huilkin Otgerus senkthæ udi ten flod forty at han jkcæ villæ tagæ ved troen oc ladæ sek døbæ. Ok ud meth thet sammæ vaten findes mangæ dyræ stenæ oc mangæ korn aff kostæliger malm oc guldhytter. Ter løber oc nether aff tet vaten eet trææ som hether aloes.

Jtem ten annen flod, Gion, løber fram at Etiopiam. 89ra [177a]|Taa hun kommer til Egipten, ta hether hun Nilus. Ten trediæ flod, som hether Tigris, løber fræm ath Asiriam oc giømmen thet storæ Armeniam. Teen fiærdæ, som hether Eufrates, løber frem ath tet rigæ Mediam oc tet medelstæ Armeniam oc Persiam, sa lengæ ath te løbæ ind udi hafuith oppa ten sidæ som huer til kommer. Thy ma mand merkæ at al thet vaten som søth eller færst er j verden, thet hafuer opprinnelssææ aff ten fornefndæ keldæ udi Paradiiss. Tok at alth vaten hafuer ikcæ lighæ godh tæff, tet voller jordmoonen som tet igemmen løber, oc lengen fran sin beginnelssæ. 89rb [177b]|Oc mwæ J vidæ at oppa tre sidher kan engin kommæ til Paradiis eller ter nogæt nær, huerken menniskæ eller dyur, sasom er øster, sinder oc nør, ty at ther er eet biergæ sa wbegribæligæ høyt sa at ter siness henghæ ouen nether aff skien som een vegh. Oc oppa then vestræ sidæ er eet brennendæ boel som er oppa vor sidæ som udi scriften kalliss romfea flamea, sa at engæ werdens creaturæ kommer therouer, uden thet kundhæ væræ nogræ fulæ. Te som villæ gaa tid naagit ner, thøm møttæ høyæ bergæ oc clepper, forgiftikth væder, grummæ dyur oc onnæ ormæ, kullæ och hedhæ. Engin kundæ ok 89va [178a]|kommæ nær til skibss frem at noger flod. Først forty at floden løber vnnerstundom vnner iordin, oc foræ tet buller skild som hun aff sek gifuer ta hun netherfaller aff høwæ biergæ oc stenæ. Jek hafuer uel hørt ath noogræ herræ — oc daræ — forsøkti’t til skibs, huilkæ som voræ sommæ døfuæ oc sommæ blindæ, sommæ fingæ genesten bradødh ta tee tet begynnædæ; huilkit man ma troo at ikcæ Gudh er tækcælict at nogher man tet forsøgæ skullææ. Thy villæ iek ikcæ nermeer end mek mwælict vor at vandræ. Ta vor iek sa til radæ at iek jgen vendæ oppa myn hiemwey at faræ til England igen, 89vb [178b]|ther som iek først kom til verden. Ter villæ iek oc skilliess ued hennæ jgeen oc faa iordin sith jgeen oc befalæ myn siæl j Gudz nadæ oc mescundæ et cetera et cetera.