50. Aff tennæ bogs samsettelsæ udi then ædlæ stad Leodiensi

Capitulum 50.mum

Udy myn hiemwey ud aff fornefndæ rigæ kom jek fram at mangæ 92vb [184b]|storæ øør som høræ til Tartaren, j huilkæ som jek sa mangæ siælsinæ ting, vnnerligæ oc utroligæ. Iek hafuer ey screfuit hundrede delin aff tet som jek saa oc hørdæ, ikcæ kundæ mek oc alt kommith j hw. Jek hauer oc megit ouer seet oc tauth aff tet som mek j hw kom foræ høfuiskhedh skild. Jek vel oc ladæ thøm nogit scrifuæ som foræ mek udi tee land hafuæ værit oc end effter mek kommæ skullæ. Thy vel jek hermeth endæ ok kortæ minæ ordh ath thennæ tid.

Jtem ten tiid iek kom til ten godæ stad Leodij — som vor effter Vor 93ra [185a]|Herris byrdh ar tusennæ try hundrede halfftrediæsinztyuæ oc oppa tet feemtæ — ok dualdes ther aff syugdom udi een gadæ som heter Basesa, te hadæ iek nagræ lægæ ter aff stadin, oc bland thøm kom till mek een gammæl grahærit man, viiss oc forsøkt j sin konsth. Han hed Magister Iohannes de Barbam. Sa lengæ taledes vy vedh at vy kendes af gammælt venskaph som vy fordom hadæ tilsammæn udi Kair hoos soldanen, som iek før af rørth hafuer. Then tiid han sin konst oppannæ mek beuist hadæ och hulpit mek ud af myn syugæ, ta bad han ok raddæ mek at jek skul93rb [185b]|læ tilsammenscrifuæ naagræ aff tee stikcæ som jek seet oc hørt hadæ udi myn langæ pellægrimsreysæ, som folk matthæ hafuæ oc læsæ effter myn dødh. Ta tilsammænsettæ iek tennæ forscrefnæ bog, som jek tok ikcæ hadæ tenkt at giøræ føren jek hadæ kommit til England. Jek troer vessæligæ at tet vor synnerligæ Gutz skykcælsæ at iek udh for thennæ langæ reysæ, forthi at sien jek affstæd ford, ta hadæ too aff voræ koningæ aff England orloff melløm thøm och forderuædæ land oc ryghæ meth roff oc brand och dødhslagh. Hadhæ jek blefuit hemmæ, ta 93va [186a]|voræ iek langæ død, eller oc hadæ giort mangæ grofuæ sinder, huilkit jek meth Gutz hielp vel nw quith er.

Tet eer nw oppa trediæ oc træthyuæ aar siden jek ud ford, oc jek er nw udi thennæ fornefndæ stad Leodii, huilkin som ligger fran Thet Engelskæ Haff too dagsferdh, oc jek hauer nw vesth spurt at te too fornefnde koningæ æræ nw vell forlictæ. Thy faar jek nw heem til England, oc vil meth Gutz hielph hauæ oppa minæ allerdawæ roo och mak oc tiænæ then almektistæ Gud til myn siælss saliched, som mek oc allæ te som hannum troligæ tiænæ vell gifuæ 186 b| euigh fred oc glædæ meth sek udi Hemmærigiss rigæ. Amen et cetera est finis.

Explicit libellus, scriptus per fratrem Olauum Iacobi, Ordinis Sancti Francisci, quem fecit scribi ffrater Johannes Michaelis, gardianus nestuedensis, anno Domini Mcdlnono, in profesto Assumpcionis Virginis Gloriose et cetera.