1ra [1a]|ErA begynness een bogh
som man kaller vey
ledhere aff englandh
ok tel thet hellie landh som
jherusalem jA liggher och
sydhen thel andre landh paa
hynsidheA mæreth hwylken
som førsth worth giorth j
een stadh som heedhAleodicia
ponne galische mool aff en
riddher som hedh iohannes affh
mandewylle aar effther gutz
byrdh twsenne tryhudredæA
ok halff trediesitzA twyæA
och paa thet fæmpthe ok sy
dhen ey lankth ther effther
wor hun i then samme stædhA
om seth ponne latyne ok
nw ar effther gutz byrdh
thusenne ok fæmhundredæ
ok trætywe ok paa thet
fierdæ wor hun seth aff la
thyne ok paa danskæ
aff een hedherlik clærk
som hedher pædhær
haræ i roskylle bescoppes
dømæ et cetera

ÆnA thet saa ær ath thet
hellie land som iherusalem
jnnen liggher hwylketh som
1rb [1b]|er gutz bøn ath ethA skall
haffues i større verdicheth
æn andræ landh som j verdhen
æræ foræ manghe saghe skil
fførsth forthy ath gudh som
skob hemmel ok iordh holt
hennæ saa verdik ath hand
obenbarædæ ther menniskens
kiøn syn eghen søn ihesum christum
verdens frælsæræ j tj ath hand
ther tok mandom aff iomfrv
maria reen mø oc hadhe
ther alzydnigsthA omgengel
sæ j tryy oc tretywe aar
Oc ledh ther forsmædelse
oc hordh dødh Oc fooræ
hans vnnerligeA opfarel
sæ tel hemmerygæ aff forscreff
næ landh Oc forty som then
hellie kyrke tror ath han
skal tiidh j geen komme paa
domme dagh oc dømme allæ
hwer effther syne gerningher
Tha bør allæ cristnæ menniske
thet ath elske oc godh veliæ
tell ath haffue i hwot stath
the helsth j æræ Thy ath for
screffne landh æræA therris
retthæ ærwæ Herræ oc før
sthe æræ thet skyllighe i saa
madhe ath elskæ ath them
bør thet j geen ath vynnæ
1va [2a]|aff the fwlæ hetninges makt
som thet aff oos wnneth haffue
Oc medelmadæ cristne mæn
skulæ thet hedræ i saa madæ
ath the thet søge skulle i gu
delich pelegryms gongh
oc goo och søghe the stæder
som gudh meth syne discipulæ
gongheth och fareth haffue
paa thetA the mwæ fonghe
therris synners forladhelse
oc affløsningh Jtem aff thee
cristnæ folk som hyndrædæ
æræ saa ath the jkcæ sæl
wæ kundhe komme Tha
skal thet elskess i saa madæ
ath the gudh trolige bedæ
skulle och herræ oc første
som makth haffue ath the
vnnerwysæ och trolighe
tell hielpe oc radhe meth
therris liff och gotz ath thet
matthe j geen wynness aff
the vmillæ hetninges makt
och hendher et cetera

EkA iohannes aff mandhe
wyllæ riddheræ oc opp
foostreth j engeland j sancti
albani byy oc fek sadhan
ingydelse j myn vngdom
1vb [2b]|ath iek vyllæ faræ myn pelegryms
gongh eller reyse tel foræscreff
næ landh oc ther nagher
stundh dwelless foræ mynæ
synners aff løns skyll Oc
tha fordh iek aff stædh aff
marsiliess haffh ardh effther
gutz byrdh tusenne tryhun
dreth tywe oc paa thet anneth
Oc saa bleff iek j the land
paa hynsidæA mæreth thel then
tidh man screff wor herræs
aar tusennæA halfftrediesintz
tywe oc paa thet fæmpte huil
ken tidh som giør try oc træ
tywe aar J fornefnde tidh ford
jek j mangæ lande oc rygæ
ok øø som er turken arme
nia egyptælandh thet større
ok myndræ libia thet nætræ
och offræ suriaA arabia persia
caldea ok een stoor deel
aff ethiopia tartaria amazo
nia thet myndræ india oc thet
medelæ och een stoor deel
aff thet størræ india Och
j thessæ ryghe ok landh
ok om kryngh them saa
jek manghe uth øø stædher
byy och sloth oc vnnerlighe
2ra [3a]|tyngh j hwylke som boor man
ghe hondhe folk oc atskyl
lelige æræ j therris andlidhe
oc andsekt oc andræ sedher
ok low oc i leffnet som meget
aff fynness hær effther j bogen
Tok wor myn høstrø megit
athralikA ath iek væl fræm
mattæ komme tel thet hellie
landh oc besee ok søghe
the hellie stædher som gutz
søn hadhe gonghet Och tha
iek tidh kom tha bleff iek
lengsth i thet landh Och for
thy scriffuer jek nw førsth i tenA
næ bogh veyæn tidh saa vell
thel landh som tel strandh
och vatn fran engelandh
ok the stædher som ther mel
læm æræ och merkeligh
hellie dom j ær paa theth
ath pelægrymæ mwæ thess
bæther fynne ponnæ væghen
ok væll fræm kommæ soom
foræ gutz skyll och therris siæ
læ skyll vellæ tidh faræ et cetera

hwOA som vell faræ thell
iherusalem aff engelandh
2rb [3b]|aff ybernia aff skotlandh
aff norghe eller aff galiæ
hand maa uth kese en vey
tel landh eller tel vatn intel
keyserens stadh i greken som
kalless constantinopolim Ower
land maa handh faræ thel
kolnæ oc tel vngheren
och fræm ath bellegrawe
ok tel eth landh som hedher
bulgarie ower een steen
broo som liggher øwer eth vatn
som hedher marroi och saa
gemmen eth landh som hedher
pynzinares och ther nesth taa
kommer hand indh j grechen
tel een stadh som hedher
sternes oc saa tel en stad
som hedher tisme papeA Oc saa
tell een stadh som kalless
andronopolim oc ther nesth
kommer hand tel constantinopo
lim som keyserens aff grechen
hoyxstæA sædhe er ¶ Jtem hoo
som och vell fare tidh thel
skips som foræ er rørth hand
maa uth seylæ aff marsi
lia aff pisi eller jamaA eller
venedi eller aff room eller
aff neapolis eller andræ belæ
yelige stade tha kommer han
fram ath tesse eftherscreffne
2va [4a]|landh som er tussiam campaniam
corsicam sardiniam oc saa intel
ciciliam oc ther er eth bier
ghe som kalles ethna
och thet brenner altidh ok
aldræ slikcæss Och foor
vdhen thet tha er ther æn
fleræ stædher som altidh giff
wæ eldh oc brennendes lwæ
aff them ok the kalless
golchenA oc æræ hoos vii my
læ langhe Oc aff then
samme eldh oc lwe hawer
thet folk som ther hoos boor
therris merke om the skul
læ fonghe tyrkæA eller væ
dhe eller godh aaryngh
eller kullæ eller vermæ
och the stædher kalle the
ponnæ latynæ caminos in
fernales Oc æræ ther nagræ
abellegardæ j cicilie som fyn
dess j æblæ oc grøn fructh
alth areth om kryngh bodhe
vynther oc sommer Jtem nar han
faar thædhen aff cicilia taa
søgher handh jkcæ landh
før handh kommer j naghær
haffen j grechen som kalless me
rwth vellanieA eller duras
eller nagher annen haffn vn
ner landhet tidh som gud
2vb [4b]|hannum giffuer vædereth Och ther
nesth tha kommer hand tel con
stantinopolim et cetera

OnstantinopolisA thet er een
skiøn stadh mektik och
fasther Oc ther er megel koste
lik hellidom Ower alt tha er
ther then øwerste deel aff thet
hellie kors som ihesus wor pynther
ponnæ ok ther er ok hans kiortel
j constantinopolimA oc thet rør ok
swomp som hannum gaffs drik
kæ aff paa korsset oc eth aff
the søm som han wor fæsth paa
korsset meth och halffdelæn
aff the tornkrwnæ som iøder
næ setthe ponne jhesu christi
hoffwet Och then annen halff
deel handh er j paryss j ko
ninghens capellæ aff fran
ke ryghe Jek som w verdikA
er haffuer offthe seth bodhæ
delæ j constantinopolim er ok
een kostelik kyrke meth
bignyngh och allæ stikkæ
øwer allæ the kyrker j cristendom
men æræ som wydher er j sancte
sophie hedher oc verdicheth
Ther æræ allæ tessæ foræ
screffne hellidomme j ther er ok
3ra [5a]|ter er okA sancte anne legemmæ
som sancta helena drotning
hun føræA tiid fran iherusalem
ter er ok sancti luce ewange
liste legemmæ som førdis
tid af britanea judeeA
ter ligger johannes crisostomi
som ter vor beskopp meth
andræ fleræ vtalligæ helly
mentz been Jtem hart vden for kyrken ter stor end
høffuer peleræ af malmer
sten oc ter ponnæ stor en
keysæræ oc sider ponnæ sin
hesth oc hed iustianusA
oc er gwden af err och
forgywlt han hadæ fordom
oppa sin hand en skyfuæ
huykenA som foræ mangæ
ardh er vdh fallen aff
hans hond tel eth teghn
oc keysæren af greken
hafuer mest mangæ ryghæ
oc land han vor tel foren
herræ ofuer tessæ efterscrefnæ
landh/ Rom/ grechen. asie.
surie. judee. egypti. ara
bie oc persie men / nw hafuer
han alz enestæ greken meth
tessæ land som terA efter nef
ness som er calistrum colcos
3rb [5b]|orthygoA tesbria minos oc
flexom melo trakia etA ma
cedonia Oc tettæ foræ scref
næ belædæ holler a sin
høgræ hand vty øster tel
eth tegn at han truer te
hetningæ som øster vdh be
sidennæ æræ ok cristnædæ
menz fiendæ æræ Jtem j ten
foræscrefnæ sancte sophie kyrkæ
lodh end tiid en keysæræ
begrafuæ sin dødæ frennæ
som foræ mek ther vor saut
ther te grofuæ hans graff
ta fudæA te ok kommæ tel
en annen graff ter som
eth legemmæ wdy laa ok
ponnæ tet legemmæ la end desk
af clarth gull oc ter vor
pannæ screfuet gretzskæ ebrayce
ok latine jhesus christus skal
fødes af ren iomfruæ ok iek
tror ponnæ hannum okA ter
meth stodh oppo huot tidh ten
dødæ vor terA nødher lagt
ta regnædæ te fran then
tidh oc fundæ at tet vor thu
sennæA ard før en vor herræ
lodh sek fødhæ af sancta maria
ren iomfrw oc then deskh
giømmes en i fornefnde kyrkæ
3va [6a]|Jtem allæ te rigæ oc landh
som vnder koningin af grechen
æræ te æræ døptæ oc synes
at varæ cristnæ tee hwerman
at te j mangæ modæ faræ
villæA oc langæ sien bort
gognæA æræ fran romæræ
kyrkæ som tøm burdhæ
at væræ vnnergifnæ som
allæ andræ cristnæ men
niskæ et cetera som j verden æræ/A

Weygen ofuer landh
oc ofuer vadn fran
constantinopolis och
intel acharanA Quartum capitulum
HOA som vel faræA af constantino
poli ofuer land
han skal først til skips
ofuer eth haff som kalles
brachium sancti georgii oc sa
kommer han tel eth fast slot
som heder ruffineall ok
sa tel eth andet sloth som
kalles puluereall oc sa
tel eth slot som heder sino
plum oc ter nest ta kom
mer han j capadociam
som er eth stort landh
oc breth oc fult af høuæ
byerghæ oc ter nest kommer
3vb [6b]|han tel en stad som heder
nik oc ligger i turchin
som er meget faster meth storæ
torn oc mwrA om kringh
Ter nest kommer han tel an
tiochiam tet myndræ som er
ten mektistæ stad af suria
tet sammæ antiochia er stor
oc mektik oc meget fast
ok hafuer fordom varet me
git fastæræ oc skønæræ
ter nest kommer han tell
tessæ efter screfnæ stadher lao
nsam gibellam turchu
samA oc berugh ther som
sies at sanctæ jwriæn slo dra
gen j hiel ter nest kommer
han tel en stad som heder
anthonA som fordom hedh
tolomaidæA huyken som vorA
meget mektik stad oc fast
ten tid cristnæ hannum i væræ
hadæ sosom vor hoos vor
herræs aard tusennæ ok tu
hudrædæA halffemtæsinztyuæA
oc pa tet tyuennæ oc nw er
han gantzæ forfallend Jtem
nota at peregrimme mwææ
meget saktæræ kommæ tel
telA iherusalem tel vatn en til land
4ra [7a]|om gud vel gifuæ thøm
bør oc seliched Jtem hoo
som vel faræ tidh tel skips
fran constantinopoli han
skal først tel end stad som
heder baneaA ter som sancti
nicolai been liggæA saa
tæden fram foræ manghæ
land som liggæ vdhy
hafuet oc fram foræ en
øø som heder silo ther
voxer mastix oc en honnæ
gumi som meget klarth
er Oc ter nest somA sancti io-
hannis ewangeliste øø ok
sa tel ephesimA som han vor
iordet alth tettæ forscrefnæ
landh som kalles asia
thet myndræ thetA hafuæ
nw tee snødæ hedninggæ
som hedæ turchy oc the
kallæ nw tet land tur
chiam tet myndræ Ter
nest seyler man fran ephe
sum oc jntel pannoniam
ok tel end stad som heder
patera ter som sanctus
nicolaus vor fødder ok
fræm at mirream ther
som han vor bescopp ther
voxer meget sterkt win
4rb [7b]|Oc ter nest tel en øø
som heterA creta ter
vor ten visæ lægæ fødder
vpotrasA oc sa tæden
oc tel en stor øø som
kallis rodin oc hennæ
hafuæ cristnæ mend j ver-
dhæ som hedæ hospitala-
rij oc ten øø hun hedh
fordom colsos som ten
epystola lider som sanctus
paulus screff tel tøm och
kallædæ tøm colocenses/
Tæden seyler mand och
intel cypren oc ter j
melløm synes sodoma
som for gik for en sind
skild som vor omod naturam
et cetera Cipren er eth stort
land oc skønt oc hafuer
vdy sek eth ærlicth bes-
cops dømmæA met fem ly-
dæ bescoppæ oc ter er
en hafn som kalles fa
mogesta oc tet er then
nafnkunnestæ hafn j
bland køpmennænæ aff
all verden ter fyndes och
køpmen af al verden som
æræ hedningger oc cristnæ
ther ær oc een abbacia/A
4va [8a]|aff sancti benedicti orden som
kalles mons crucis oc ter
syes at varæ teth kors
som røfuæren ponnæ hegdæA
ten som frelster vor Ter
er oc eth sloth somA
koningin lader meget vel
foruaræ oc ter liger pon
næ hylarionis legemmæ
Ter nest fyndes faa by
eller stæder som cristnæ
folk j boo men hetningæ
hafuet nær alt sammen boA
land oc stader oc haf-
uæ ty ver haft all sy
den mand screff effter
gutz byrd tusennæ och
tuhudrethA fredæligæ be
sydet jtem ho som seyler
af cypren oc hafuer goth
væder han maa kommæ
j too dawæ tel en hafn
som heder joppe som nw
kallesA joffe och
lygger half annen dags
ferdh fron iherusalem jtem
myth melløm cypren
oc ioffe er en hafn som
hedher tyrus som fordom/A
4vb [8b]|vor en mektich oc kos-
tæligh stad. hannum haf-
uæ tee hetningæ fordref-
uetA siden te hannum wnnæ
fran te cristnæ ta kal-
les ten hafn ikkæ nw
tyrus men hun kalles
swr forty at ponnæ ten
sydæ ta fordA mand intel
eth land som heder surya
Jtem vden foræ ten sammæ
stad ter ligger ter lig-
gerA end steen som ihesus
christus sadh ponnæ oc pre
dikkædæ foræ sinæ discy
plulæA oc foræ folketh
oc ty hadæ cristnæ for
dom bigdh ofuer ten sten
en kyrkæ som ter kal
ledes jn nomine saluatoris
Jtem oc sarepta sydonis
ottæ milæ ter fran øster
vdh teA som helyas for
dom opvoktæ en enk
kæ hennes søn af dø-
dæ Jtem fran ten fornefnde
hafn tirus oc tel an
thonA oc fran anthonA
oc hender hafuet terA
5ra [9a]|tet bergæ carmelus som
forscrefne sanctus elyas vdy bo
dæ Jtem ponnæ eth annet
byerg ter hoos er end
by heder saffra ter som
sancti iohannes oc iacobiA bo-
dæ brødræ føddæ æræ ok
ter stor en skøn kyrkæ
ponnæ then sammæ stædh
som te bodæ føddæ æræ
Jtem fran anthonA oc intel
iherusalem er twandæA veyyæ
end fram at iordanem oc
tel damascum Ten anden
vey han hafuer too daus
ferdh tel end stad som
heder gaza ter som sam
søn then sterkæ bort bar
meth sek portin fran staden
om naten oc sien skal
mand framA at cesaream phy
lippy oc at ascalonem ok
sa tel iopen som føræ er
nefnt oc sien tel rama
oc tel emaws oc sa in-
tel ten helly stad iherusalem/

Veyyen af frankæ ry
gæ oc flandren of
uer land oc tel iherusalem
Quintum capitulum et ceteraA
5rb [9b]|UdyA tessæ forscrefne capy
tel hafuer iech
sauth ten vey som tel land
oc vadn ma fares tel
iherusalem vdh af voræ land
scapA/ Nw vel iek syæ af
en annen vey ofuer land
ter som mand engælund ma
kommæ ponnæ hafuet saa
som er j gømmen tielskæ-
landA j gømmen bemen j gøm-
men prytzen oc ind j the
hetenskæ land oc fram
at tessæ effter screfnæ land
ok rygæ som er kaykonA
oc lituanie ok sa i gøm
men eth vnth land so som
er tet førstæ tatæren the
hedæ forty te førstæ ath
vdh franA tøm kom ten
førstæ keysæræ ofuer all tar
tare land huylkyn keysæræA
som al tid skal hedhæ
grantken oc nøwæ findes
noger værdens herræ som mek
tigæræ er en han vndertagenA
af teth øffræ indieland
aff tessæ to keysæræ vel iek
ydermeræ siæ eder fra∙A
5va [10a]|bæder j tennæ bogh Jtem
nota at allæ herræ och
førstæ som besydennæ æræ
j tennæ førstæ tartaria te
gifuæ keysæræ grantkan
stor skath oc tettæ sammæ
tartaria er eth vselth
landh oc wfruktsommæ
licth jek vor ter noger
stund j landet oc vandræ
dæ ter om kring ty ved
iek at sa er oc ter liger
nogræ øør om kringh
som kalles rowsya nislandA
tetakrobaykonA oc restanA
oc j. tøm oc forscrefne tartaria
voxer lidet korn oc føuæ
af vin ok sammæled aff
annen fruct tok er ter nok
af gress oc yrter som terres
fæ meth fødes ty at te haf-
uæ ter meget af fææ ok
te ædæ køth for allæ hon
næ math oc subæ sod
foræ drykæ te drykcæ
oc melk af allæ honnæ
dyur som melk hafuææ
te fattigæ te ædæ hundæ
vlfuæ kattæ rytter ok
møøs oc andræ sadannæ
wrenæ dyur oc enginA
5vb [10b]|herræ eller noger anner æder
meer en en tid om dauen
oc en ta fult lidet oc tet
er ganzæ wrent folk te
bæræ. ey len clæder ok
ey lagen ok entæ lineth vden
te rygestæ te hafuæ en
noget slikt Te hafuæ oc
ey vedh eller noger trææ
at brennæ te tørre møch
af fæ oc hestæ ok andræ
dyur ok tet brendæ te ok tetA
redæ te terress mad meth
oc ty luktæ te al tydh
illæ Jtem er ter om sommæ
ren megen torden oc ly
unethA oc hawel sa at ther
blyfuer offtæ fæ ok folk
dødæ oc ma man vidæ at
fult fa folk faræ then vey
fram tel iherusalem forty at
thet er en storder ondh
vey ok ter tel er han
meget storligæ farlik //

Vey aff cipren eller
aff iherusalem oc intel ba
biloniam som er j egipti
land capitulum sextum et cetera
6ra [11a]|IEkA hafuer nw bee scref
uetA trennæ veyyæ in
tel tet hellyæ land nw uel
iek end scrifuæ af to andræ
veyæ som pellægrimæ och
vnnerstundom plæyæ at faræ
mangæ pelæ grimæA begæræ
at søgæ sancte katerine bier
ghæ foræ aflad skildh
ter som ten helly iomfrues
ben oc leyræ stæd han er
Te som tid vellæ thee
skullæ først hafuæ ley
dæ af soldannen af ba
byloniæ ty at han er en
keysæræ oc herræ ofuer al
læ te land Sommæ pelæ-
grimæ faræ genesten af cy
pren oc sa intel baby
loniam oc forueruæ thøm
leydæ oc siden faræ tee
tæden oc sa tel iherusalem
oc sa fremdeles tel sy
nay Sommæ peregrimæ
faræ sa at nor te hafuæ
giort terres reysæ tell
iherusalem ta faræ te ofuer
land tel soldanen efter
leydæ at veruæ inteA synay
6rb [11b]|Oc herforæ ta vel iek nw
bescrifuæ bodæ tessæ veyyæ
af cypren oc tel egypten
skal man faræ tel skyps
oc ladæA
tet helly land oc iherusalem væræ
ponnæ then venstræ handh
oc ten førstæ hafn han for
j egypten hun heder dammi
ete ter vor fordom end
sterekA stad en forty ath
cristnæ wndæ hannum fran
hetningæ ta brundæA het-
ningennæ hannum gantzæ ne
der j grunden oc bygdæ
en annen lenger fran haf
uet som nw hafuer tet sam
mæ nafn Ter nest kommer
man j en hafn som kalles
illexandrieA egypti oc ter
er en stad som er meget
sterekA oc skøn oc te haf
uæ ey vatn jndæ meth tøm
j staden som duer at drik
kæ tok ledhe te vatnet
meth kostæligæ gonghæ ok
renner vnder iorden jn j staden
uth af en flod som kalles
nili Alexandria hafuer
6va [12a]|trætyuæ mylæ j lengen ok
thy j breden Ter stor en
mangæ kyrker som cristnæ te
bygdæ ter te tet j verdæ hadæ
oc te hetningæ hadæA aff
scrafuet te helly mentz bele
tæ som pannæ veggennæ voræ
malædæ oc giort allææ
veggennæ huydæ Jtem nota
at af alexandriæ ofuer land
far man jn tel babyloniam
egipti som oc ligger ponnæA
vatn som kalles nili han
kalles forty babylonia egip
ti eller babilonia then myn
dræ at man skal vidæ
at tet er ikkæ ten storæ
babylonia ter som vor herræ
gioræ sith vnder meth allæ
honnæ tungæ mool oc hun
er skild fran tennæ fornefnde
hoos ty oc halftrediæsinzA
dagæ ferd synder vdh
Ey er oc tetstoræA
babiloniæ vnder sol
danens herskap tok hafuer
han hennæ j verdæ foræ
tiænestæ af keysæren af
kathay som kalles grant
kan Tennæ fornefnde babi
6vb [12b]|loniæ egypti er en stord
fast stad men ter ey longt
fran er end størræ stadh
som heder kayr oc ter er
soldanen mest ty at thet
er hans høxtæ bolik Jtem
en anden vey som peregrimæ te
mwæ faræ tel soldanen
efter leydæ Ta mwæ te
først faræ fran iherusalem oc
tel gazan palestinorum ok
sa tel en by som heder da-
yre oc ter nestA kommæ
te vdh af tet land som heder
surya oc sa j ten longæ
wyltkomssæ oc ter er
ey vden sand oc er vfruk
sommælikA hun kalles ter
abylethA oc varer uel syw
dags ferd tok fynder man
ter herbæræ oc for ter fultA
slikt som han kan foo ter
tel sin fødæ oc nor han
kommer ter vdh af ta kom
mer hand jn j egypten som
te ter kallæ kanopat
oc somA kallet mersenA Och
ther nest kommer han tel
7ra [13a]|babiloniam fornefnde oc tell
chayr ter er en skønA
kyrkæ af iomfru maria
vdh j ten stad som hun bo
daA meth ihesu christo oc iosep
ten tidA flidæ ind j egip-
ten foræ herodis wredæ och
sigs at sancta barbaræ
ligger j ten sammæ kyrkæ/

AffA soldanens
palatz och hans nafn
oc eth taal af soldane
som foræ varet hafuæ
hafthA Capitulum septimum
CAyrA er en keysæræ
stad skøn oc fast
oc mektik oc alle sara
ceners høxtæ sædæ ter
pleyer oc soldanen mest
at varæ Jtem er soldanen
ponnæ tørres moll soo me
get som keysæren ponnæ vort
han hafuer ter eth sloth
som er meget rwmt sterektA
oc kostælicth oc ther
er all tid sex hundreth per
soner som tet foruaræ skal
oc allæ tagæ løøn aff
soldanen Ten soldan er en
keysæræ ofuer fem koningæ
rygæ Som er kanopat
7rb [13b]|oc tet er egipten oc ofuer
alt iødæland som fordom
vor dauid oc hans søn
salomon oc ofuer hallappe
j marsutye landA som damas
cus er j oc ofuer arabiam
som er eth stort rygæ oc ter
tel ofuer alt chalipphen ok
ma mand vidæ at chalip-
phen vor fordom try her
skap Førstæ chalippen woræ
caldej oc arabie/ tørres
høxtæ stad hed baldugh
Tet annet herskap vor bar
barorum oc affrichorum oppæ
thet hyspanskæ haff oc tør
ress høxtæ stad hed maru
kæ Tet trediæ herskap tet
vor egipten Jtem fførstæ soldan
som regnerætæ erA efter gudz
byrd tusennæ oc hudrædæA
oc half trediæsinztyuæ han
hedh sarachomA hans søn
hed saladin som regnerædhæ
efter hannum or efter vors
herræs byrdh tusennæ och
hundrædæ halftrediæ sinztiuæ
oc førræ tyuæ han vannerA
thet hellyæ land fran the
7va [14a]|cristnæ meth turkes hielpp
Ten trediæ soldan hed me
lethsalæA han grepp sanctum lod
wicum koning j frankæ ry
gæ vdy en strid Ten fiæræ
turquennam han lod thennæ
fornefnde koning tel løsn foræ
pennigæA Ten femptæ hed
melech Ten siætæ meleth-
temesA Ten syuennæ meleth
dayrA j hans tid ta ruk
taA eduardus koning vdh
af england ind j suriam
oc forderuædæ mongæ sara
cener Ten ottennæ hed
melech salay Ten nyendæ
alphy huyken hoos vor
herræs fødelsæ ar tusennæ
tu hundreth halftrediæsinztyuæ
oc trætyuæ oc pa tet nyen
dhæ forderuædæ mangæ
cristnæ j te land oc fordref
neer allæ sammen oc fek
fran tøm en stad som hed
tripolis Ten tiendæ melech-
asseraph han van ackaron
oc grepp ok sloo j heel al-
læ cristnæ Nu lader iech
the andræ blyfuæ wnefn-
7vb [14b]|dæ intel ten sextendæ hanA
hed melech mandabron
hannum tiæntæ iek noger stund
j kryy oc orloff foræ fultA
ommod bedoieresA som han ten
tid orloff methA Nu uel iek
sighæ noget af fornefnde solda
nes folk land oc sedher
han bød mek giftræ moll
meth en mektik herræs doter
som hannum tiæntæ oc villæA
gifuet mek land oc stor
rygdom om iek villæ haf-
uæ ofuergifuet myn cristindom
oc gifuet mek intel tørræs
afgudh oc lefnet oc hand
vor end ta soldan ta iech
vdh foor af te land j gen
Jtem formaa fornefnde soldan
vdh at kommæ af fokA som
huer dag lefuæ af hans
sold oc penningæ for vden
te som hans slot foruare
tyuæ tusennæ væpnæræ aff
egypten enæ oc af suria
oc af traya oc af de andræ
land halftredyæA tusennæ væp
næræ for vden køpstæder
oc bonderA meth tørres folk
ok te æræ vtalligæ Jtem
8ra [15a]|En ridderæ som ponnæ sold
tiæner han for om arit
hundræde oc tyuæ gillen-
næ sa dant guld som
ter gar ok foræ tøm tiæ
ner han meth tre hestæ oc
en camell Jtem nota at
fyræ hundreth ridæræ æræ skik
chædæ vnder en høfuitz
mand som er en herræ och
ocA han fonger sa meA
af sold al enæ som te fon-
gæ allæ Jtem nota at en
gæ fremmædæ bud mwæ-A
ind ga foræ soldanen vden
han er clæder j forgyltæ
clæder eller efter tar
tares clæder seder Jtem nor
noget fremmædæ bud seer
soldanen ta bør hannum at
fallæ ponnæ sinæ knæ oc
kyssæ iorden tel eth tegn
at han gernæ vel talæ meth
hannum oc nor sa dannæ
bud talæ meth hannum taa
stor ter hoos væptnA folk
meth spyut suerd ok knif-
uæ redæ at sloo j hiel om
noger ærennæ eller bref
røres som soldanen mishafuer
nor han tøm noget tegnA
8rb [15b]|gifuer at te skulæA slaa
Jtem nota. at han neter engyn
manz bøn som meth hannum
tel ortz kommer om hun er
skelligh oc ey mod tørres
eed oc low Jtem ten tid
iek vor j hans gardh
ta vor ter en merkælik
oc forsøkter lægæ vdh
af voræ land meth andræ
fleræ lægæ som han hafuer
af allæ land Jek vor tok
skielden tel ortz meth myn
landman forty at hans tiæ
nestæ oc myn te drogæ
ikcæ ens long tid ter efter
ta settæ jek tennæ bogh
meth ten sammæ mestæres hielp
oc rod j en stad som heder
leodius som iek ydermere
vel siæ af her efter Jtem j
ten fornefnde stad cayr kommer
meth megetA folk fultA mend
oc qwinnæ som ikcæ æræ
af tørres low som siæliess
oc købes som annet fææ tel
at tiænæ huer efter sith
æmbitæ Ter æræ oc syn
derligæ hws oc smoo
onæ j fornefnde stad somA
8va [16a]|holdes j gosæ æg hønsæ
æg duæ æg oc andræ
æg alt aret j gømmen vin
ter oc sommer som fa vnger
af ten vermæ af onennæ
gaar oc solchæ vermæ som
tøm røkter et cetera/ Aff ten
ager eller marekA som
balsamus ponnæ voxer
vdh inden egipten Oc
tauum capitulum et cetera
NOtaA vden for chair
er en mark eller
ager ter som balsamus vox
er nw muæ j vidæ at j
tet størræ indie land j øtken
ter voxer tet ædlestæ och
bestæ balsamus som j verdhen
er Tet er ter som sigs at
alexander talædæ fordom
meth solens oc monens træ
ter af vel iek oc meræ af
siæ nor iek ter tel kommer
Tennæ forscrefnæ balsamus
aff indie er sa geff at engæ
honnæ verdens ting kan hen
næ lige Jtem nota at fordom
ta voræ te træ som balsamus
ponnæ voxer hoos cair hent
tel egipten fran en stad som
8vb [16b]|heder enggadi ligger mel-
løm tet døthæ haff oc
iericho oc vor tet ter taa
plantet ok er tet eth vnder
huor te træ plantes ander
stadh ta voxæ te opp och
vordæ grønæ men engin
frukt gifuæ te af tøm oc
tet balsamus som voxer hoos
fornefnde kair hun skal røk
tes oc forueruesA af cristnæ
mend oc ey hetninghæ
kommæ te hetningæ ther
noget vdhA ta gafuæ hun
engin fructh som te het-
ningæ selfuæ kennes och
oftæ forsøkt er oc the
træ som tet ponnæ voxer tee
æræ tre eller fyræ føder
høfuæ oc vedh ten mo-
dæ oc tet er skapt som
vin træ som voxer j skouen
oc te løf som ter ponnæ
æræ te visnæ ey men the
rotnæ ponnæ træet oc
fructen er skapt som kobebe
oc træet tæt kalles enoc-
balsæ ponnæ tørres moll-A
balsamum faa te sa aff træet
the tagæ en steen eller
9ra [17a]|been som huast er och
ryfuæ ter meth barchen sen
ner som ponnæ træet er
oc ter flyder ta balsa
mum vdh oc ter hollæ
te tørres kar vnner oc
tagæ varæ sa at ter entæ
af skal spilles pa iorden
mand mo oc ey bridhæ
barken meth iern eller an
nen malm/ skedæ tet ta
behullæ han ey sin døyg
Jtem nota/ at balsamus hafuer
mongæ døygder oc storæ
sa at nøfuæ nogerA dødæ
lict menniskæ kan tøm
allæ vidæ telA huerman
at leggæA oc mestæræ
scrifuæ af halftrediæsinz
tyuæ digder Tet sker
oc skelden at hetningæ
selliæ cristnæ purt ok
blandetA balsamum the
pleyæ io tel foren ath
blandet oc forskalket
som iek selfuer offtæ seet
hafuer ter iek hoos tøm
vor sommæ pleyæ ath
syudæ grenænnæ oc fruk
ten j oleo oc selliæ foræ
balsamo Tok ma mand
9rb [17b]|j mangæ modæ se om
hun fulferdik er mand
ma tagæ end tord bal
samj oc laden j gedææ
melk er hun retferdik
ta blandes hun meth melken
at hun ey synes lladher
mand oc en tord j rent
vatn han blandes ikcæ
ta meth vatnet han flyder
genesten tel botnen thy
at balsamus er gantzæ tung
af sek self oc io lettæræ
mand hennæ fynneA tess
falsskæræ er hun oc io tel
suaeræA hun fyndes j tel bæ
dræ ta er hun et cetera Aff
ten flod som kalles
nilus oc aff egypten
Capitulum nonum
NilusA som er j egip
ten som kalles
eth annet nafn gyon hun
løber vd aff paradis ok
j gømmen ten øtken j ten
storæA indie oc sien løber
hun j gømmen mangæ land
vnder iorden oc brøster
vdh vnner eth bierich som
heder aloth melløm indien
9va [18a]|oc ethiopen oc om
kring etiopen ok eth land
som kalles mauritania
oc ter nest kommer hun
j egipten oc gifuer all
egipten vatn oc vædæ
nogh alt intel alexan
driam ter tagerA hun
sek j hafuet oc norr
solen kommer ad cancrum
huert ar oc tet er hoos
ty oc halftrediæsinztyuæA
dawæ foræ sancti iohannis
baptiste natiuitatis daw
som er hans fødelssæ dagh
ta beginder nilus alt
lentæligæ at voxæ oc
at flydæ sa lenghæ ath
solen kommer ad virginem
som er om sancti laurencii tid
oc sien voxer hun af oc
myntzskes oc ter nest
stonder hun j sith tollA
stellæ nar hun voxer
ofuer sin modæ ta giør
hun stor skadæ j egipten
atA tet ard vorder dyr
tidh sammæledes vordher
tet noA hun flyder for
lidet forty at ther regner
9vb [18b]|gantzæ skiællen j egipten
oc siælden saarA mand ter
ocA nor tet regner
ter om sommæren ta vorder
iorden ful af møss som
stor skadæ giøræ Tennæ
egipten er fempten dags
ferd long oc tre dags
ferd bredh oc fran egip-
ten oc gømmen øtken er
trætyuæ dags ferdh oc
syen er tet tolff dags
ferd tel nubiam eth land
som sa heder oc te nubi
te æræ cristnæ ok æræ
sortæ som etiopes Jtem ten
fugll som heder fenix
oc al tid er enæ vden
magæ han lefuer fem
hundreth aar oc nor han
døø skal ta brenner hand
sek selff oc af tenA
askæ fødes end anden
j gen huot heller thet er
hans naturæ at hanA fødes
skal eller tet er eth
sinderlict miraculum gifuet
af gud tet ved iek ikcæ
10ra [19a]|at siæ han vor mek vis-
der j egipten jek sa han
num tøsuer ten stund iek
ter vor han er nogith
størræ ænd en ørn oc haf-
uer en fiæder ponnæ sith
hofuet som end pa hanæ
oc hafuer hals som han
voræ forgilter oc vingæ
som te voræ purpur
stært af tuænnæ lidhæ
end deel kast ofuer ten
annen halff er han gull
oc halff rødh oc skin
som eth soll skin sa at
te hafuæ løst ho som
hannum seer foræ hans
skønhedh Jtem er j fornefnde
egipten mongræA træ som
gifuæ frukt af tøm sex
synnum eller syu synnum om
arith / oc hoos ten flodh
nilus ter fyndes mangæ
honnæ costæligæ stenæ
Jtem fran babiloniæ ter
j egipten/ er oc sa tell
en stad som heder merch
oc kalliss eth annet nafn
af hetningæ iacherib/
10rb [19b]|tet er tolf dauæ oc tyuæ
daus ferd oc alt mes-
tæ delen øtken oc ter
hetræ te hetningæ en ful
aab machønA eller ma
chomet j hans tempell
som ter kalles musket
af hans lifnet vel iek
noget her efterA frem bæ
der j tennæ sammæ bogh/
Af soldanens leydæ oc
veyen in tel sinay Capi
tulum decimum
NwA mwæ j vidæ ath
nor man bedes leydæ
af soldanen ta plæyær
han engyn at vedræ ley
dæ han gifuer pelægrimæ
sith hengindæ jndceylæ
for vden noger scrift oc tet
føræ te meth tøm ponnæ eth
træ som en banære oc an
dræ hetningæ som tet see
te neyæ ter tel soldanen
tel heder oc giøræ pelægri
mæ meget goth oc meget
god fordeel foræ ten ley-
dæ skild oc te som kundæ
fangæ soldanens breff beskrefuet
te fa meget meræ fordell
10va [20a]|huor te frem kommæ tel
te hetningæ ta neyæ te
hetningæ først brefueth
oc taget sien meth bodæ
hender oc leggæt sien
ponnæ tørres hofuet oc ter
nest ta læsæ te tet ok
sien ta suaræ te oc syæ
sa at alt tet som han
byuder ta æræ te redæ-
bonæ tel at giøræ oc te
giøræ tøm som sadannæ
breff føræ meget goth
Men sa dannæ leydæ bref
fonger engen vden ten som
hafuer tiænt j hans gard
oc vel kenner er Ter
jek tid ford ta fek iek te-
licth breff tel allæ tee
hannum vnnergifnæ voræ at
te skullæ ladæ mek ind
ga tel allæ stæder Oc
huor jek villæ oc at te
skullæ vnneruysæ mek
oc berætæ mek allæ
stykcæ efter myn egen vel
liæ som iek efter spurdæ
oc skullæ giøræ mek goth
j allæ modæ oc fordæ oc
10vb [20b]|førdæA mek fran end stad
oc tel en annen huor iek
tøm tel sadæ Jtem nor som
pelægrimme hafuer fonget
leydæ af soldanen som foræ
screfuet stor ta hafuæ tee
tuendæ veyæ til sinay oc
huylken te heller faræ vel
læ En udh af kair oc
tel en dal som hederA
elim ta faræ te først ofuer
en ferriæ ter som the foræA
ofuer tet rødæ haff ey la-
ngth ter fran som isra-
els folk fordom ofuer gik
meth tørræ føder ter moyses
tøm ter ofuer leddæ som
gud hannum budet hadhæ
huylkit vatn som er gantzæ
clart oc røth af rødæ
stenæ oc sand som ponnæ
botnnynd ligger oc ter er
hoos sex milæ ofuer oc nor
han ter ofuer kommer ta kommer
hand j øtknøn som varer
sex eller syu dags ferdh
oc ter nest kommer han
tel ten dall elym som
11ra [21a]|før er nefnd Ten annen
vey er af babilonia oc
sa genesten j øtken tok
kommer hand først tel en
kellæ som sigs at moy
ses gioræ oc ter nest
tel en røfuæræA som heder
marach som moyses gioræ
sød meth træ som han ter j
kastæ oc sa kommer han
oc ta tel fornefnde daal
elym oc sa er en long
dags ferd jn tel sinai
Aff babilonia oc jn til
sinay er tolf dags ferd
oc mwæ j vidæ at en
gæ pellegrimæ kudæA
kommæ j gømen ten øtken
vden te hafuæ ledæræ som
veyen vidæ Ey kundæ te
oc kommæ frem meth hæstæ
tyA at ter fyndes entæ
vatn at gifuæ tøm at
drikcæ tok kommæ tee
nw frem meth camell ty
at te kundæ hollæ thøm
j tre daghæ eller fyræ
for vden drikcæ oc skulæ
11rb [21b]|te føræ meth tøm tet som
te behøfuæ tel tøm self-
uæ oc tel camelen
vden huot som camelen kundæ
gnawæ af træennæ
som wd ved veyen standæ
Aff sinais closter och
aff sancte katherine hellidom
Capitulum vndecimum
NotaA at sinai kal
les ter desertum syn
oc næden vnner bierget
ter er eth stort mwn
kæ closter som er alt
om kring muret met
end høy mur oc æræ
sterkæ portæ foræ af iern
foræ ten rætlzæ skildh
som te hafuæ foræA dyur
som æræA ten storæ øtken
te munkcæ æræ af ara
bia oc af grechen och
æræ meget gudæligæ
af tørres lefnet te drikcæ
ikcæ vin vden lidet om
høtydernæ oc ædææ
smoth oc enfollæligh
fødæ oc erA ter af ful
lidet Ter brenner altidh
ful mangæ lamper innæ j
11va [22a]|sancte katerine kyrkæ
ty at ter er meget aff
olliæ oc oliæ træ Jtem
bag tet storæ altæræ ter som
gud obenbarædæ sek moy-
sy j ten brennendæ busch
oc ten busch hafuæ te
ter en j stor gømmæ oc
nor mwncænæ gangæ
ter jnd ta drafuæ tee
af tøm tørres skoo foræ
tet ord skil som gud sadæ
tel moysen løss tinææ
sko af tinæ føder thy
at ten stæd som tu paa
stonder tet er en helly
jordh ty at ten iordh
kallæ tee betzelell jd est vm
bra dei gutz skyggæ Jtem
hoos altæreth er tre trapper
høgth fran ter er en
graff eller en kistæ aff al
labaster ter j ligger ten
helly iomfrues sancte katerine
ben huykæ som vises pe
lægrimæ meth stor verdiched
af tørres øfuærstæ prelatæ
Te plæyæ oc at vysæ pe
lægrimæ sancte katerine hofuet
11vb [22b]|oc tet clædæ som tet vor
suøptjA oc tet clædæ tet
synes end meget blo-
dikt ter vises oc me
ger annen hellydom
oc vnnerlig ting som
jek syndigæ mennis-
kæ oftæ grangyuæly
gæ sa meth mynæ syn
dygæ øfuen Jtem hafuer
huer munk sin eyen
lampæ j fornefnde kyrkæ
oc nor han dø skall
ta vdh slykcæs hans
lampæ eller henness
lyus myntzskes huyl-
ket gud gifuer hannum
tel eth tegn at hans
tid kommen er Jtem spor
dæ iek mek oftæ foræ
om eth vnner som iek
hadæ tokA før hørt ha
de tet er sa at nor tør
res øfuærstæ prelatæ dør
oc af gar ta gifuer gud
tøm eth tegn huem
te kesæ skulæ j hans
stædh huyket iek nøuæ
12ra [23a]|kundæ fa at vidæ tok vor
mek bereth at tet er sa j
senden oc at j ten messæ
som sigs foræ ten dødæ ta
vd slykces allæ tørres lamper
oc hans lampæ som j gen
keses skal vorer opp tent
j gen eller oc ter kommer
af hemmælind en liden scrift
ponnæ altæret som hans
nafn j stonder Jtem j then
fornefnde kyrkæ fødes aldræ
flwer eller ederkopper
eller nogræ andræ vrenæ or-
mæ huylket oc tel kom
af eth stort miraculo til
foren vor ter sa meghen
vrenslæ meth sadannæ ormæ
at kyrken vor ther fuller
af sa at mwnchænæ te
villæ hafuæ bort fareth oc
bight kyrken en annen stæd
oc ta møttæ thøm jomfru
maria obenbaræligæ och
bad tøm vennæ j gen
oc sadæ at te skullæA al-
dry meræ hafuæ vmagæ
aff sa danæ stikcæ ponnæ
then stædh som jomfru maria tøm
12rb [23b]|møttæ ter bigdæ te en
skøn kyrkæ j iomffru marie
hedher noget sa op bæder
ponnæ tet biergæ ter er en
capell som kalles helye pro
phete oc stæden kallæ te
oreb oc ponnæ ten enæ sidæ
ved bierget ter er en vin
gard som kalles rosen stæ-
phisA oc sommæ menæ at
sanctus iohannes ewangelistæ plan
tædæ ten gard Jtem ponnæ
bierget oppæ mer ter er en
kapellæ som sigs at varæ
moysy oc ter er en sten
som er moysi beledæ vdy
trukt tentidA han gømdæ
sek oc tordæ ey se vor herræs
ænlidæ ter vises oc then
stæd som vor herræ fek moysi
te ty bud screfnæ ordhA meth
gudz hand eygenA oc vnder
then sammæ steen er en hulæ
ther som han vor te træ
yuæA dawæ men han fastæ
dæ oc fran tet bierghæ
som kalles moysy er endh
fierdingh af en leucchæ
oc tel tet bierg som hedher
12va [24a]|sancte katerine biergæ
ofuer en rum dall som
er møget kold oc mit
ponnæ veyen er en kyrkæ
som heder te tretyuæA mar
tirum tid kommæ stun-
dom munkænæ oc syn-
gæ messæ oc tet bierg
er meget høgræ en mo-
ysi berg er oc øfuerst
ponnæ bierget er ten sted
som gudz englæ fordæA
oc iordædæ ten helly
iomfruæ sancte katerine le
gemmæ meth hennes hofuet
oc clædet som tet j suøpt
vor ter hafuer fordom
stondet en capel men nu
synes ter intæ vden en
hob steen Jtem bodaA te
bergæ hedæ mons sinay
oc forty at al ten stæd
som ter om kring ligger
heder desertum syn Jtem
nor pelægrimæ hafuer
vareth ponnæ allæ te hel-
ly stædher oc villæ tæden
tædenA faræ pa tørress vey j
gen ta siæ te munkænæ
12vb [24b]|godæ nath oc befalæ tøm
j tørres bøner oc verdskildic-
hed ta plæyæ munkænæ
at gifuæ tøm noger kosth
at fortæræ j gømmen ødken pa
tørres vey henner iherusalem tok
behøfuæ te ledes mend som
tøm kundæ føræ j gømmen ty at tet
er træten dags ferdh et cetera/
Veyen gømensinay och
intel iødæland Capitulum xij^m/
OonnæA ten støræA øtken
ocwidæA bor meget ont
folk som ey boo j hus men
giøræ tøm boligæ af skind
som israels børn fordom
giordæ j ten sammæ ødken
forty at vatnet blifuer ikcæ
lengæ ponnæ en stæd ter /
Ty om skiftæ te tørres bo
ligæ oc følliæ vatnet te
huerken pløyæ eller saa
te ædæ siælden brød men
alz enestæ køth af the
dyur som te sla ter j
øtken oc tet køth tet kogæ
te til ponnæ stenæ som hedæ
giøres af solen Tet er me
get sterechA folk oc grumpt
13ra [25a]|oc rædes entæ foræ lifuet
oc hafuæ ey vabn men
spyut oc tørres hofuet thet
om kring vofuæA te met
lærith tok hafuæ te oftæ
orloff meth tørres eyen herræ
soldanen oc pleyæ hannum
storæ strider ten tid iek tiæn
tæ soldanen ta vor iek self
tith j strid mod tøm te æræ
arabes oc eet annet nafn
hedæ te bedoynes oc a-
thopos oc ty hwerman
giøræ meget ont j øtken
togh skadæ te siælden sancte
katerine pelægrimæ Jtem pe-
lægrimæ som reth vey fyndæ
ofuer øtken te sa førstA en
stædA som heder bersabe først j iødæland ter vor for-
dom en skøn stad ter cris-
tnæ mend hannum j verdææ
hadæ tokA stor ter en no-
græ kyrker oc ter nest
kommæ te til en stad som
heder ebron tid er too
milæ oc læsess aff at ter
bodæ fordom mangæ kem
pæ oc ter er ten graf som
13rb [25b]|kalles spelunca duplex
ter liggæ te helly pa
triarche abraham ysaac
oc iacob oc sara oc re
becca oc tet er næthen
hoos eth bierghæ oc stor
en skøn kyrkæ ok er
bigd til værn som eet slot
Saraceni kallæ te ten
graf kariarthaba ok
gømmæ te ten sted gantzæ
vell oc hederligæ for te
helly patriarche skil the
ladæ engin ind kommæ
huerken cristnæ eller iøder
vden te hafuæ synderligæ
nodæ af soldanen met
breff eller bud Jtem hoos
ebron ter begindes een
dall som kalles vallis-
mambre oc rekcer ner
intel iherusalem oc ter er
eth biergæA
som kallisA
mons mambre oc ther
ponnæ stor en eegh som
er wysen som kalles arbor
sicca saraceni kallet
drypp tet sigs at hafuæ
13va [26a]|standet sien abrahams
tid oc sommæ siæ at thet
hafuer sa stondit sien
verden vor skapt tok
stodet grønt oc bor fruct
in til vor herræs pinelsæ
oc sien visnædæ tet Jtem
toA mylæ fran ebron
ter er løtsA graf som
abrahams broders søn
vor oc sa en half dags
ferd god vey ligger til
betleem iude et cetera/ Af
betlehem oc veyen
in tel iherusalem capitulum xiij
BEthlehemA er en
long stad oc ly
denA gar grafuer
om kring hannum oc te
æræ mæstæ delend
cristnæ som ter j bord
Ter stonder en skøn
kyrkæ østen j byendh
jek hafuer ey seth no
ger meget skønæræ
oc er vden tel skønly
gæ bigd meth kostæligæ
lykchæ oc tinner ok
13vb [26b]|inden til hafuer hun trætyuæ
pellæræ af malmar sten
oc pa ten høgræ sidhæ
hoos ten høxtæ pellæræ
sexten trapper neder at
er ten stæd diuersorii ter
som ihesus christus gud
oc mand fødes af ten renæ
iomfruæ sancta maria
oc ten sted er uel bigder
meth malmersten oc skøn
ligæ malet meth guldh
oc kostæligh gerning af
allæ honnæ lydæ oc tre
føder ter fran er ten
krubbæ som maria ladæ sin
søn j ihesum christum ter hoos
er en brøn som sommæ
siæ at ten stiernæ fall
vdy som te tre koningæ tid
fuldæ ten synnum hun ful
giort hadæ sin tiænestæ
oc foræ ten krubbæ er
gudz tiænæres graff sancti iero-
nimi oc vden foræ kyr-
ken er hans stool som
han plæyædæ at sidæ ponnæA
14ra [27a]|oc j ten sammæ kyrkæ
ponnæ ten høgræ hondh er
ten graf som te vskill-
digæ børn lades j som
herodes for ihesum christum
lod i hiel slaa Jtem fran
ten kyrkæ oc sa hoos
fem hundrædæ fødher
lonktA er en annen
kyrkæ som er sancti nico-
lai kyrkæ j ten stæd som
sancta maria ren jomfruæ blef
sin barn læyæ tid vd sien
te tre helly koningæ ha
dæ varet hoos hennæ och
ter vises en rød sten som
synes at varæ ofuerspregderA
meth hwet oc enfoldict
folk te siæ at tet er af
iomfruæ marie melk som
hun hadæ til øfuerlups
Te cristnæ af betleem
te plantæ megin vin til
tørres eyen drik menA tee
hetnigæA huerken plante
te vin oc ey selliæ te oc
vin ey drikcæ te oc vin
obenbarligæ for ty at
14rb [27b]| machomets bog forby
uder tøm at drikcæ
vin oc han forbanner
allæ tøm som vin driccæ
Jtem hoos to milæ sinder
vdh er eet closter som heder
sancte caritatis oc ter vor
fordomA en abatissæ j
ter tet uel stod Jtem fran
betleem oc hender iherusalem
ter er en kyrkæ j ten
stæd som ængælin sa-
dæ til hyrdænæ Jek be
buder eder stor glædæ
for ty at j dagh er eder
fødh ten salighetzmagæræ
ihesus herræ oc fremdelis
pa ten vey æræ fleræ cristnæ
manzA kyrker men ra
chelis graff iacob patriar-
che husfruæ er pa ten
sammæ vey oc ter liggæ
tolff storæ stenæ pa tok
menæ sommæ at iacob
ladæ te stenæ ter forty
at hans tolftæ søn be-
niamyn vor ter fødderA
14va [28a]|oc ter nest kommer mand
til ten helly stætA iherusalem
Af ten helly graf oc
aff then kyrkæ som
hwn vdy stondher/
Capitulum xiiij et cetera
IherusalemA meth alt tet
land som guts
børn lofuet er er eet
af te firæ delæ eller
herskaph som tet rygæ
som suria heder erA
skyft j iødæland tet haf-
uer oppa ten østræ
sidæ tet koningæ rygæ
som arakæA heder pon
næ ten søndræ sidhæ
hafuer tet tet rygæ som
er egipten ponnæ ten
vestræA sidæ er tet storæ
haff oc nørræ sidæ liger
tet rygæ suria Tet fornefnde
iødæland hafuer varet vn
der mangæ herræ j man
gæ oc atskilligæ tidher
sosom æræ cananeis
iødher affricis persis me-
dis macedoniis grecis
romanis cristianis sara
14vb [28b]|cenis barbaris tur
chiis oc tartaris huil
ket som vel ma varæ en
sag til at vor herræ ikcæ
villæ ladæ storæ och
vskelligæ sinderA lengæ
blifuæ j tet land som
hellict oc hannum sa tek
chælict er Jtem nor
pelægrimæ kommæ til
iherusalem ta skullæ tee
først ful giøræ tørres
peregrims reysæ tel ten
verdigæ oc hellyæ graff
oc søgæ hennæ meth
ydmydælighed hennæ
kyrkæ stonder yderst
norden j byend och
gar en mwret omgong
om kringh hennæ fosterA
intel stæderA ten kyr
kæ hun er skøn ok
trind af skafnit oc
takt meth bly oc hafuer
vester eth stort torn
oc sterkt oc høgth
och mith ponnæ kyr
kæ gulfuet er eet lidet
15ra [29a]|tabernaculum meth costælik
oc subtil gerning giort
hos femten føder longt
oc sa bret oc sa høgt
oc j ten sammæ capellæ
eller tabernaculo ponnæ
ten høgræ sidæ ter er ten
al uerdicstæ stæd ten graf
som gud seluer j laa och
hun er ottæ føder long
oc fem føder bred oc
j all ten capellæ er intæ
gaff eller vinduæ vden
al enestæ en liden dør
oc nor pelægrimæ gaa
ter ind ta er ter lyust
af mangæ lamper Teræ
skal alzmynzstæ brennæ
en ponnæ grafuen for vden
te andræ oc muæ j vy
dæ at til nw nyligæ
mottæ pelægrimæ kommæ
ponnæ grafuen oc tagæ
ponnæ hennæ men forty
at mangæ te brudæ aff
grafuen ocA villæ brydæ ter
af forty lod soldanen me-
lechmandebron giøræ ter
iern om kring at mand
15rb [29b]|kan nw huerken kommæ
ter tel at kissæ eller
tagæ ter ponnæ men all
enestæ at te muæ se ten
helly graf oc forty er ter
ind muret j ten venstræ
vegh fem føder høyth
eet stikcæ af grafuen
stort som en manz hof
uet huykket som pelæ gri
mæA mwæ bodæ tagæ
oc leftæ opp Jtem sigs
ter menæligæ at ten
lampæ som henger ofuer
vor herræs graf slikcæs
orligæ uthA pa ten nien
næ timæ om dauen oc
opp tennes j gen poskæ
nath om myn nates
tid oc tet sker aff
gutz skikkelssæ for
vden noger manz henner
er tet nu sa ta er tet
eth stort gudz miraculum
mangæ cristnæ menniskæ
tro at tet er sent aff
tørres ret enfollicheth
ter æræ mangæ som
her om tuylæ oc menæ
15va [30a]|at te saraceni som then
helly graf giømæ giøræ
tet forty at te muæ fa
tes fleræ penningæ oc skat
af pelægrimæ Jtem nota
at huert ar skertorsdag
oc langæfredag oc pos-
kæ aften tessæ tre da
gæ ta er tennæ cappellæ
altid oben sa at allæ
cristnæ muæ ter in gaA
vden pennigæA Jtem nota
at hos ten høyræ veg j
fornefnde kyrkæ er caluarie
locus ter som christus ihesus
hengdæ ponnæ korsseth
oc noger trapper op at
ponnæ ten sammæ stædh
er en sten som er huid
oc rød blandet oc hafuer
en fleckæ hannum sigæ
te at varæ golgata och
siæ te at j ten sten løff
en stor deel af christi blod
oc ter er eth altæræ oc
foræ tet altæræ æræ begrafnæ
cristnæ koningæ gotfridus
de baylon oc fleræ ko-
15vb [30b]|ningæ som vnder vors
herræs arr tusennæ oc hun
drædæ wnnæ ten helly
stad oc alt tet helly land
vdh af saraceneræ henner
oc forueruædæ tøm ter
eth verdicth nafn intil
dommen oc at te troes at
atA varæ meth gud j hemmæry
gæ Jtem hos ten fornefnde stæd
som vor herræ vor pinter
stannæ screfnæ tessæ hæræA
ord som her effter nef-
nes ponnæ gretzskæ othe
os basileon ysmon prosto-
nos ergazeen azachis
gea Tennæ scrift ter er
sa meget saut at tennæ
vor gud oc koning foræ
verdens ophoff hafuer
giort saliched meth ponnæ
iorden Jtem ter som korsset
stodh fæst j stenen stor
tettæ efter screfnæ malet
chyos niskios bases con
pisceos thoy cosmotzi
thet er sa meget sauth
16ra [31a]|tet som nuA seer tet er begin
nelssen af troen ofuer
aluerdenA Jtem Ey longth
fran ten caluarie stædh
ter er eth altæræ oc ter
ligger ten stwd som vor
herræ vor bunden oc hud
strugen til oc vnner tet
altæræ erA en graf tolf
oc tyuæA trapper dyub
ter som sancta elena fan te
try korss som christus oc te
to røfuæræ hengdæA oc ter
er eet rwm j veggen
som te naflæ fundes som
christus vor til korsset fester
meth Jtem mith j korssetA
j fornefnde kyrkæ er en stæd
uel ofuer bretter saset
rumtA som vor herræs
legemmæ vor laugt ter
som iosep af arimatia
meth sinæ hielperæ todæ
oc smurdæ oc yrtædæ
vor herræs legemmæ meth
aromatibus Jtem j fornefnde
kyrkæ ponnæ ten østræ
sidhæ ter vises then
stæd som christus obenbarædæ
16rb [31b]|sek sancta maria magdalena
efter sin oppstonnelssæ
ten tid hun tenktæ ath
han vor en yrtæ gartz
plantæræ Jtem pa ten høgræ
side som man ingar j kir
ken oc ter er attæn trapper
oc vnner tøm er tørræ capel
af india oc ter synghæ
tørres clærkæ messæ och
tider efter tørres sed huilken
messæ te giøræ gantzæ
stakcæt te consecreræ først
j messæn meth te rettæ ord
som ter tel høræ oc siden
hafuæ te faa orationes ok
sien ennæ te messenA meth
pater noster oc sennen at siæ
ta giøræ te tørres emby-
dæ meth ydmighed och
stor gudælighed/ et cetera//
Aff te andræ tre kyrker
och sinderligaAaAtemploA
Capitulum xv et cetera et cetera
MErkA at synder uth
fran tennæ foræ screfnæ
kyrkæ stor eth storth
hospitale oc tet er hofuet
oc beginnelssæ af ten
16va [32a]|orden som kalles hospi
taleorum ter mwæ tee.
lææ hus all cristenhed
ho som te helst æræ som
tid kommæ Jtem star j tet
sammæ closter hundrædæ
oc tyuæ pelæræ af
malmersten som ten big
ningA oppæA holdæ och
j veggennæ sta firæ oc
halftrediæsinztyuæ pel
læræ at skildæ som
tiænæ til fornefnde bygning
Jtem nogit sa ner ten stæd
som nw er nefnd er
en annen kyrkæ som
kalles de domina nostra ma-
gna oc ey lankt ter
fran er en annen kyr
kæ som kalles domine nostre
latinorum oc hun er bigd
pa ten stæd som maria
magdalene oc maria cle
ophe meth fleræ andræ ten
tidh te sowæ vor herræ ihesum
christum hengæ pa korsseth
grædæ oc iemmerligæ lodæ
Jtem noget sa fran ten kyr
kæ som ten helly graf
16vb [32b]|j star er en vnnerlig oc
costælig bigningh och
megit skøn oc er trind
som kalles templum dominj
oc er hudrædæA oc tyuæ
oc en sex alnæ høgt
oc ter æræ mangæ pelæræ
j som somA tet vppæ hol
læ oc mit j templet
ter er en stæd som er
høghræ en fiorten trapper
oc han er all om giort
meth pellæræ oc hafuer
firæ portæ ponnæ sek efter
firæ verdens delæ ok te
portæ æræ costæligæ gioræ
oc vd skornæ af cipress
Jnnen foræ ten nørræ port
er en kellæ meth clart
oc rent vatn som for
dom pleydæ at rynnæ
men nw er tet stillet
Vdhen for templet er
eet skønt rumt hus
oc guluet er lagt meth
huid malmersten och
tettæ tempel star j ten
stæd som gudz tempel
vdy stod j ihesu christi tiid
17ra [33a]|oc effter hans opstondelsæ
vor tet forderfuet af te ro
meræ sien bigdæ keysæren
adryanus tet opp j gen j
magæA aar oc lang tid
men ey j sadan form tet
førmæA tempel bygh wor
oc ten høwæ bigningh
som ter vdy stondher
som før er rørtA ten kallæ
iødernæ sancta sanctorum oc
mwæ j vidæ at saraceni
gioræA ten tempel megit
verdicheth oc heder Nor
te tiid indga skulæ taa
drawæ te af tørres skoo
oc fallæ ponnæ tørres knæ
oc bedæ inderligæ til
ten all mektistæ gud oc
ter eræ engæA belædhæ j
templet men manghæ
lamper æræ ter som altid
brennæ te stædæ enghæA
at gongæ ter ind oc me
næ at te æræ werdigæ at
tee ter ind gaa skullæ
17rb [33b]|hadæ iec ey haft solda
nens breff ta hadæ ey
iec kommet ter jnd tha
iek ter jnd gik met
mit selskap ta droo iec
af minæ skoo oc tenk
tæ saa met stor ruel
sæ at oos burdæ thet
meget ydermeræ at giøræ
en tee wtro saracener och
vessæligæ bør ten stet at
holless j stor verdiched forty
at ten tid salomon koning
først hadæ bigd templet
vdy ten sammæ sted som
gud hannum bødh oc hans
fader dauid hannum befoel
ta bad han gud om alt
israelA folk neruærendes at
hoo som badæ gud om
noger retferdichedA sagh
j ten stæd at han skullæ
vordæ hørt ta sennæ gud
hannum eet tegn af hemmæ-
lind meth en sky at hans bøn
vor hørt som istoria ve
ritatis vdhuyser j ten trediæ
17va [34a]|koningæ bogh Jtem j ten
stæd som fornefnde koningh
hadæ bigd eet altæræ at
offræ ofuer ponnæ som ta vor
sedh som stod vden ten
vestræ port ved templet
ter er end nw eet altæræ
men ikcæ skapt som tet
annet oc ey hellerA sadan
tiænestæ Jtem foræ then
port sines en en deel
af ten port fordom wor
oc hed speciosa ter som
petretusA oc iohannes sadæ
til ten syugæ som laa krum-
pen oc bad almøsæ/ Vdy
ihesu christi nafn stat opp oc
gak huylken som gee-
nisten opp stodh oc lof-
uædæ gudh et cetera/ Aff fleræ
hellyæ stæder ter vdy
staden Capitulum xvj et cetera/
HoosA tettæ fornefnde tem-
pel vedh tennæ høy
ræ sidæ noget sa neer
er en annen kyrkæ som
nw kalles templumA salomonis
17vb [34b]|oc sien j synner er en an
nen kyrkæ som kal
les nw templumsalomo
nis som fordom wor
hofuet oc beginnelssæ
til templariorum orden Jtem
nør ter vdh fran er en
skøn sancte aririeA kyrkææ
oc ter sigs at vor fruæ
vor vndfongen oc fød
af sancta anna oc ioachims
oc sancte annes graff vises
j ten sammæ kyrkæ giort
kostæligæ af steen too
trapper oc tyuæ nøder
at tok førdæ sancta elena
drotning sancte anneA
legemmæ tædhen
oc intel constantinopolim
som nw ligger j sancte
sophie kyrkæ oc sancti
ioachims been liggæ
end kuer Jtem j ten sam
mæ kyrkæ er ten proba
tica piscina som engælin
pleyædæ fordom at røræ
oc huylken en syugh
18ra [35a]|ter først vdy kundæ kommæ
effter hans rørelssæ han
vordæ karx aff allæ hon
næ syugæ huylket vatn
som nw er glømt oc
ligger som en wren bek
Jtem Sions byerg er ten høx
tæ stæd som j staden er oc
ter næden hoos er eeth
skønt sloet bigd af en
soldan oc øfuerst ponnæ
byerget ter æræ mangæ
koningæ begrafnæ som ær
dauid oc salomon oc man
gæ fleræ som efter tøm
æræA koningæ vornæ
oc som mand ind gar
til bierget ter ligger ten
steen som laa ponnæ vor
herræs graff oc han er gantzæ
stoor som oc stor screfuet
Erat quippe magnus valde
Ter ligger oc eth stik
cæ som vor herræ vor bun-
dhen ponnæ som er eet
stikcæ af en stydh oc
en deel af tet bord som
vor herræ odh sin afthen
madh ponnæ meth sinæ
18rb [35b]|apostoli oc noger trapper vnder
ten capellæ ter visess ten
sted som vor herræ han odh
sin aften moltid vdy som
varet hafuer eet skønt oc
rwmt hws oc er ter tet
vatn fad som vor herræ todæ
sinæ appostolos føder inden
oc hoos tet vatn fad ter
vor sanctus stephanus først
iordet af gamaliele oc
andræ gutz venner ok
vdy ten sammæ stæd jn kom
ihesus at luctæ døræ effter
sin opstonnelssæ til sinaA
discipulis oc sadæ freth
meth eder han sendæ tøm
oc ten hellyæ and pinzæ
dagh vdy ten sammæ sted
j brennennæ tunger Jtem fran
tet bierg syon henner stadenA
som er vidh sancto saluatori
til ter ligger nw mestæ
delen aff sancti steffani
ben som før er nefndher
oc sancti crisostimiA venstræ
arm oc fran bierget vester
vd j mod gaden er en skøn
vor fruæ kyrkæ ter som
18va [36a]|vor fruæ lengæ bodæA effter
vor herræs opfarelsæ humA
bodæ oc en stundh jn val
le iosaphat oc ter dødæ
hun oc vor hederlighæ
begrafuen af allæ appostolæ Jtem
fram at ten gadæ som man
gonger henner ten dal josa
phat stonder en keldæ
som kalles natatoria syloe
tid sennæ vor herræ ten som
blinder vor fødder at
too sinæ øfuen han kom
j gen wel sende oc sommæ
siæ at ysaias propheta lig-
ger ter Jtem er ter eet
steen bierg som fordom
hed morea tet ligger ikcæ
lonkt fran templeth
sinder vdh øfuerst ponnæ
ten sten plæyædæ vor herræ
at sidæ oc kennæ sinæ dis-
cipulæ oc folket/ oc gioræ
ter mangæ miracula oc
ter forlod han qwinnæn sinæ
sinder som greben vor j hoord
Jtem tuert fran ten kellæ
natatoria et cetera er eet belæ
dæ hugget j en sten grofuæ-
18vb [36b]|ligæ giort tet kallæ te
magnusA absalon huorforæ
tet sa heder tet findes in
libro regum secundo oc ter hos
stor en hyld ter som iudas
sek self hengddæ vdy ten
hyll eller en annen som
ter hoos stondit hafuer
Jtem fran tet bierg sinder vd
vel eet sten kast er en
dall acheldemag som
køpt vor foræ trætyuæ pen-
nigæA oc ter æræ begrafnæ
mangæ pelægrimæ oc ter
sines end mangæ boligæ
som ærmædæ ter vdhy
boot hafuer fordom et cetera/
Aff tee helliæ stæder
somA æræ vdhen
statzens mwr Capitulum xvij
FOrA vden statzens
nwrA iherusalem oppaA
tenA sidæ østræA
ocA ten dal iosaphat hart
intel muretA oc j ten dal
er sancti stephani proto martiris-A
kyrkæ j ten stæd som han
vor stender j hiell oc ter
ey lonkt fran er endh
19ra [37a]|statzens porth som kalles
aurea ten forgiltæ port han
stor nw altid lucter ter
red wor herræA oppa asnind
oc ter sines en try eller
fleræ fieth som asnen gik
j stenen oc ter nest
er tet biergæ oliueti
som sa heder af oliæ
træ som ter sta oc vdy
dalen løber eet vatn som
heder torrens cedron oc
ter hoos er en skøn
kyrkæ som vor frues
graff er vdy therA firæ
oc tratyuæA trapper at
gaa ned j kyrkæA dalen
er vden til for høuet
af vatnet eller aff annet
fall ter vises vor frues
graff altings tom och
j skullæ vessæligæ thro
at hun er opp stondhen
oc tagen til hemmærigæ
meth kropp oc siæll aff
ihesu christo sin søn oc opp-
høfuet ofuer allæ ænglæ
koor ter som hun beder
foræ oss oc for al verden
19rb [37b]|oc hoos grafuen ter æræ
tu altæræ/ vnner tet enæA en
kellæ som sigs at kommaA af
en te floderA som vdh løbæ
af paradis Jtem noget sa ner
ten kyrkæ er ten stæd getse-
mani oc en capel som iu-
das forrodæ vor herræ ihesum
christum oc ter vor mek vist
en figuræA af en hand som
vor trykt j en sten sa at
engin malæræ eller mestæræ
kundæ hafuæ giort hennæ
suptilæræ meth sin konst te
siæ ter at ihesus christus gioræ tet
meth sin hand ten tid iøder
næ togæ ponnæ hannum meth
tørres wrenæ hender Jtem tæ-
den af oc eet sten kast
sinder vdh ter er ten stæd
som han bad til sin fader
oc gaf blodich sued af seg
som scriften vduyser oc ey logtA
ter fran ter vises josaphats
graff som fordom vor koning
j iødæland oc af hannum heder
ten dal iosaphat oc tro vy
vessæligæ at Ihesus skal kommæ til
19va [38a]|ten dall domæ dagh ocA
hollæ ter sin dom och
allæ menniskæ at rettæA efter
sinæ gernigerA Jtem hoos eet
armbørstæ skut fran ten
graff er en kyrkæ ter som
sanctus iacobus maior vor først
begrafuen oc sien førdes hans
ben til galliciam oc lig
gæ j compostoleA ter som te
nu holdes j stor heder Jtem
øfuerst ponnæ tet biergæ o-
liueti er ten stæd som vor
herræ ford opp tel hemmælind
meth opløftæ hender som hans
apostolæ oc discipuli neruærendes
sowæ clarligæ oc ponnæ
ten sted er en skøn kyrkæ
oc ter synes j stenen
eet fiet af vor herræs ven
stræ fiædA som sist vor oppa
iorden ter han opp ford oc
ter ey lankt fran er end
capel ter som vor herræ sad
oc predikcædæ te ottæ salic-
hedh oc meen mand ath
han ter kennæ sinæ discipulis
19vb [38b]|ten helly bøn pater noster oc ter
ey lonct fran er sancte marie
egipciace kyrkæ oc ter
sines en hennæ kyrkæ som
hun vor laut vdy oc ey
lankt tæden er ten gadæ
betfage ter som vor herræ
visdæ to af sinæ discipulæ
efter asinam oc henness
føll ten tid han ridæ vil
dæ intel iherusalem Jtem som
man gar neder af bierget
oliueti henner staden er
ten stædenA som vor herræ han
græth ten tid han sa staden
iherusalem oc sadæ sa Si cog-
nouisses et tu Jtem neder
bæder hoos bierget øster
vdh er bethania ter som
simon leprosus bad vor herræ
til gest oc sancta maria mag-
dalena fek ter afløsn
af allæ sinæ sinder och
vdy ten sammæ by som hørtæ
te to søstræ til marie oc mar
te ter opuoktæ han tørres
broder lazarum som firæ da
gæ hadæ varit døder
20ra [39a]|Jtem er fem milæ som leuca
heder tæden oc tel iherico
som fordom vor en skøn
stad men nu er tet en liden
by Ter crøph ten righæ
zacheus oppa tet træ sic-
comorum at han mattæ
se vor herræ som ter fram
gik oc han i gaff firæ
folth altetA som han met
vrætæ fonget hadæ och
fek afløsn af allæ sinææ
sinder Jtem af betania oc
intel iordensA flod ær ot-
tæ milæ som leuca kalles
alt biergæ oc dalæ Jtem
af betania æræ sex milæ
øster udh tel tet biergæ
som diæfuælin frestædæ
vor herræ ten tid han hadæ
fastet trætyuæA dawæ oc ter
stod fordom en kyrkææ
men nu er ter entæ vden
fa cristiani som hedæ georgi-
ci Jtem allæ vegnæ bland
saracener oc hetningæ finder
mand cristnæ falk boendes
ocA gifuæ stor skath te
æræ allæ døptæ oc thro
20rb [39b]|ponnæ te helly trefoldichet
Tok skil tøm at thørris seder
oc tro sa at te hollæ tøm
ikcæ efter romskæ kyrkæ/
Sommæ af tøm hedæ iaco-
bite sommæ surii sommæ ves-
toronjA sommæ aranjA Jtem tet
forscrefnæ storæ byergæ teth
heder ortus habraeeA forty
at abraham patriarcha
fordom bodæ ter oc løber
en ryuer fram hoos bierget
ter som vor herræ bødh henner
zeumA kastæ saltet j vatnet
oc tet biergæ tet er fran
ihericoA mer en een stor mil
som leuca kalles et cetera/
Aff te andræ merkæ
ligæ stæder oc af tet
rødæA haff Capitulum xviij
FRemdelisA fran iherusalem
vester udh en mil
som leuca kalless er en
skøn kirkæ ter som sigs
at tet træ voxerA som teth
helly korss vor vdh aff oc
meen mand at tet er santh
som och beuisælict er meth
ten kyrkæ som ter oppa bigd
er Jtem tæthen to milæ fram
20va [40a]|er en annen kyrkæ ter
som sancta maria oc elyza
beth hennes fenckæ møttes
oc helsedes oc tæden een
leuca er emwsA teen by
som er fra iherusalem sexaginta
stadiorum ter som discipuli
kendæ vor herræ poskæ dag
ter han opstonden vor
af dødæ ther vdy ath
han brød brødet Jtem fran
iherusalem een annen vey vdh
æræ tho stadia tel tillA
en graff ter som te tolf
susendæA martirum voræ
vdy laudæ som j hiel voræ
slafnæ ten tid cosdre key
særæ aff persen vor foræ
iherusalem oc een lowæA som
bodæ j ten sammæ kulæA
til sammen sankcædæ allæ
te legemmæ effter vor herræsA
velliæ oc kom thøm allæ
sammemA j iorden Jtem fran
biend at too leucas er
sancti samuelis graff oppæ
ponnæ eet byergæ som
20vb [40b]|heder exultacionis uel
leticie forty at pelægrimæ
som paa ten sidæ jnd
gaa j staden fa ter først
at see iherusalem Jtem fran
iherico er trætyuæ stadiæ
til iordanen ter som sanctiA Io
hannes døpteA vor herræ ihesum
christum oc ter hoos at een
mil er en skøn kyrkæ
bigd j sancti iohannis hedher
oc ey loncth ther fran
vor mek vist eet hus
ter som fordom bodæ
ieremias propheta Jtem æræ
mangæ godæ feskæ j ior
danen hwn begindes vnder
eet biergæ som heder
libanus af too keldher
jor oc dan ty hedher
hun jordanis hun løber
fram at en stad som
hedher maron oc fram
at tet vatnA som
hedher mare tiberiadis och
vnder te biergæ som heder
gelboe oc blifuer longt
21ra [41a]|tidh vnder iordhen oc
ter nest brøster hun vdh
ponnæ een slet marekA som
kalles meldan jd est forum
forty at ter er eet mar
keth een tid om aaret
oc ponnæ tet sistæ tha
loberA hun jnd j tet dødæ
haff Tet vatn som kaldes
mare mortuum tet er sex
hundrædæ stadiaA lankt
oc tu hudrethA stadia breth
tet gar intel ierico oppa
ten enæ sidæ oppa firæ
leucas nær som er til
tee marcher som kaldes
engaddi ter som te bal
sami traA voræ optagh-
næ oc fordæA in vdy e
gipten oc stonnæ hoos
chayr som før er screfuet
aff tettæ fornefnde dødæ haff
heder sa forty at thet stor
alt stellæ oc forty ath
tet er best oc tet lucter
illæ oc ten iord som
ligger nest stranbankcæn
21rb [41b]|hun gifuer ey grødæ foræ
ten beskched som aff
vatnnet gar Jtem æræ ter
engæ feskæ vdy eller annet
tet som lif hafuer Sommæ
kallit mare alphaide som
mæ kallit flumemA demo
num Jtem som prophetin sadæ
fortømA tel tee bierg gel
boe at huerken dug eller
regn skal kommæ ponnææ
tøm tet skal mand forsto
andæligæ forty ter voxer
høwæ træ som cedri hedæ
ter voxer oc abeldher
som æblæ bæræ sa storæ som
en mantz hofuet oc ter
giøræ tee god drik aff
Jtem tet fornefnde haff teth
atskillier tet helliæ land
oc arabiam oc forthy
bigdæ gotfridus de bay-
lon eet skønt sloth oppæ
ponnæ ten annen sidhæ
hafuet oc settæ ter oppæ
magæA cristnæ at gømmæ
oc foruaræ/ tet ten tiidh
21va [42a]|ter landet vor j cristnæ
mentz wæræ nu er sloteth
j soldanens væræ oc kal
less carach tet er sa me
git som eet koningæ lictA
bierigh Næden tet bierig
eller sloth er een by he
der soball ter boo mangæ
cristnæ som stor skath
gifuæ et cetera Aff nazareth
och aff samaria Capi
tulum xix et cetera et cetera et cetera//
NAzarethA ligger vdy
galilee land ther
vor wor herræ opfødder
ty kaldes han nazarenus
teth er tre dags ferd
fran iherusalem tet vor fordom
en køpstæd nu er ther
faa hus sa at teth kan
nøfuæ hedhæ eet torph
oc vdy ten sted som enge
lind kom til iomffrue mari
am oc sadæ Aue gratia
plena dominus tecum ter vor
fordom een skøn kirkæ
Jtem hoo som gaar fran
21vb [42b]|nazareth tel ryggæ j gen
gømmen galilee land han
kommer fram til ramata
sophinA ter som ten tro
samuel propheta er fødder
oc frem at silo ter som
jødernæ bønæ husA
vor førræ en vdy iherusalem
oc frem at sichenA een
dal gantze fructzømmæ
lich som er vdy sammarie
land oc ter er end god
stadh heder neopolisA
som er fran iherusalem een
dags ferdh oc sa frem
at iacobs patriarche kel
læ som ihesus sad ten tid
han vor træter af vey
yen oc talædæ meth ten
qwinnæ som wor samarita
na oc ter sines ath
hafuæ waret en kyrkæ
som nu nøder fallen er
oc tethA er een by som
kaldes sichenA ter er iosep
begrafuen som vor iacobs
patriarche søn ter er ocA
22ra [43a]|tel søgning til af iøder
for hans bennA skildh
som ter ligger oc ey lonkt
ter fra er eet bierghæ
som heder garizim och
eet gamelt tempel som
saraceni pleyæ at bedæ
vdy Siden kommer hand
tel samariam til then stad
som nu kaldes sebaste
tet er tørres høxtæ stadh
j tørres land oc ther wor
sanctus iohannes baptista først
begrafuen melløm tessæ
helly legemmæ elysei och
abdie prophete Tet er hoos
xj leuce a iherusalem och
ter er end en anden
keldæ eller brøn vdy
bland biergennæ som oc
kaldes iacobs keldæ oc
hennes vatn omskifther
sin ferghæ firæ sinnum
om arith tet wordher
røth oc grønt och clart
oc vrent Jtem ten tid
ter apostoli predikcædhæ ta
22rb [43b]|togæ te af samariam ved
troen oc voræ lengghæ
cristnæ ocA siden fran
troen j gen oc fuldhæ
tøm efterA tøm ter læræ
dæA tøm omod then helly
troo oc sien kom otgerus
oc vatn døm meth stridh
meth mangæ fleræ land och
rigæ indtel cristendommen
j gen oc han vor endh
hertug af danmarechA
oc siden lang tid ther
effter ta dictædæ thee
thøm een low kettæry
och lefnet som sinder
lich er vdh fran alth
andet folk oc siæ ath
the throo oppa then gud
som alting skap hafuer
oc tee bæræ eet røth
linet clædæ weep om
tørres hofueth oc saraceni
te weuæ tørris hofueth
meth hwet linet och cristnæ
meth iacinctino oc iødernæ
22va [44a]|meth gult Jtem fran na
zareth æræ firæA leuce
intel naym ter som
vor herræ opuoctæ vden
portin en qwindes enighæ
barn som la ponnæ baren
dødher Jtem firæ leuce
tæden er ten sted som
iezabel fordom bodhæ
ten verstæ drotning som
j hiel vor træd vnner
hestæ fødher oc opp vor
ædhen aff hudæA af gutz
rettæ hefn for henniss sin-
der skildh et cetera/ Aff
galilea oc samaria
och aff then olyæ som
kalles sardinayA Ca
pitulum xx^met cetera nota
NOtaA fran nazareth
en half leuca sy-
nes fiæd vty en sten ter
som iødernæ ville haf-
uæ scudet ihesum christum ne
der ath biergit jesus
autem transiens et cetera Jtem firæ
leuce fran nazareth er
then by chana galilee ter
22vb [44b]|som vor herræ om vendæ
vatn tel vin Jtem er ta
bor tet storæ biergæ firæ
leuce fran nazareth ter
som ihesus christus transfigura
tus fuit for sinæ apostolæ
oc moyses och elyas oben
barædes ther vor fordom een
stad meth mangæ kyrker
men nu sines ter entæ
vden ath ther hafuer varet
bygdh vden tok vor no
gith folk in loco trasfi-
guracionisA oc then
sted kaldes scola dej
Jtem fran nazareth æræ
tre leuce til saffra som
iek før hafuer screfuet
aff quarto capitulo
oc sien kommer mand
til mare galilee tet er
en søø oc er søth vatn
oc er uel hudrædhæA
stadia lankt och ty
oc halftrediæsinztyuæ
stadia breth oc fult
af godæ feskæ oc heder
23ra [45a]|eet andet nafn mare ti
beriadis teth heder och
genezareth tet om skrif
terA nafnet efter stæder
næ oc landen som tet
oppa ligger Jtem hoss
tet haff plæyædæ ihesus
oftæ at varæ oc van
dræ ther kallædæ han
sanctæ pædher andream
iabobumetiohannem tel
sin tiænestæ ther gik
han oppa vatnet meth
tørræ fødher oc ther kom
han til sinæ disicipulæA
efter hans opstondelsæ
oc fyltæ thørris garn
meth storæ feskæ hundrædæ
oc trætyuæA oc try Jtem
j ten stad tiberia som ligger
hoos sommæA haff er tet
bordh som vor herræA aff
j emaus meth sinæ disci-
pulæ ten tid han for-
suand af tørres asyn
Jtem ter hoos vises thet
bierghæ som vor herræ
23rb [45b]|spisædæ fem tusennæ falk
meth fem brøth oc faa-A
feskæ Jtem hoos fornefnde haf
er teth fastestæ sloth som
vdy tet helly land er som
er j een by som heder ca
farnaum ter som te siæ
at sancta anna vor fruess
moder vor fødher ter
vor oc then godæ senturio
føddher Jtem nor te godæ
pellæ grimæA hafuæ søkt
allæ tessæ godæ fornefndæ
stædher oc fiædh spor
som vor herræ selfuer
hadæ gonghet/ for af
ladh oc tørres sindhers
forladelssæ skild meth
sa dan gudælichedh som
te af gud forueruæ kundæ
ta mwæ te faræ thennæ
efter screfnæ vey hem j gen
førsth til damascum som
er een lang stad och
ful aff allæ hondæ køm
manskaph Han ligger
23va [46a]|fran then hafn som te
vdh seylæ muæ tree
dags ferd oc ther j mel
løm føræ tee all ting
oppa asnæ hesstæ dro
medariis oc cameel
Sommæ menæ at then
fornefnde stad stor ponnæ then
stædh som cayn slogh
sin broder j hell abell
Oc fran damascum ikcæ
lonkt er tet biergh seyrA
oc er megit folk vdy
Jtem ey lonkt fran damas
co er eet sloth ful fast
som heder darkess ter
nest hafuæ pelægrimæ
firæA milæ til en by heder
sardanay som ligger oppæ
eet høyth sten byergæ
oc ther æræ mangæ kyr
ker oc closter som cristnæ
mwnkæ oc nunder æræ
vdy ther nest kommer
mand til end by som
23vb [46b]|heder bokar ther er
megin god fæ gongh
til allæ hondæ fææ oc
ther nest kommer mand
ind vdy biergen som
mangæ keldher æræ
som flydæ meth hast aff
libano oc sa til eeth
høyth bierg hoss en stad
heder tripolis ter bor
nogræ cristnæ vdy som
stord nøød lidhæ aff
tee saracener ther
muæ pelægrimæ beret
tæ thøm huot hafn som
te vellæ søgæ at sey-
læ vdh aff landet eller
til beruk eller til sur
eller til tirum Nu pa
thet sistæ muæ j vidæ
at thet hellyæ landh
hafuer j lengdom fran
dan som er vndher li
bano oc til bersabe sinder
vdh hudrædæA haftrediæA
sinztyuæ oc trætyuæ
24ra [47a]|lumbersche leucas och
fran iherichoA et cetera et cetera et cetera/
Nu wel iech syæ nogit
af te saracener
oc therris leffneth
Capitulum xxj et cetera/
NuA uel iec siæ nogit
af te saracener
oc therris lefnet meth
stakcædæ ordh som iek
oftæ selfuer af thøm hørt
hafuer och ma oc maA
chomets bogh som tee
kallæ acharonA eller
mesel haffA eller harme
thøm butith hafuer huyk
ken bogh iek selfuer
seet oc offtæ ofuerlæst
hafuer fforty at saracener
te thro oppaA ten gudh
som hemmel och iordhA
all tingh som ter vdy
ær skapt hafuer oc for
vdhen hannum er enktæ
giort oc bidæ then yder-
stæ domæ dagh j huylken
24rb [47b]|thee ondæA meth liff oc
siæll neder faræ skulæ
til heluites euygh pinæ
ocA te godæ skulæ faræ
indh j paradiis til then
euig saliched och then
thro hafuæ norA allæ men
niskæ te som tungghæ
och siælA nydhæ j muæ
oc vidæ at the saracener
ok hetningæ oc allæ andræ
som ikcæ æræ cristnæ el
ler iødher te thro ath
ickæ er andet hemmærigæ
ter som godæ oc helgaA
menniskæ j blifuæ skul-
læ efther tettæ neruærendes
liff som vy her vdh y
lefuæ vdhen thet paradiis
som paa iorden er ther
som voræ forældræ adam
oc eua foræ therris vlidel
ssæ voræ vdh scuntnnæA oc
vth kastæ Tee siæ och
ath ther ryndher honikh
24va [48a]|melk oc vin oc at the
faa ther costæligæ hus
foræ thøm bigdæ meth gul
oc sølf oc kostæligæ
stenæ oc allæ honnæ le
gemligæ løst oc glædæ
til euigA tyd effter thi
som her huer fortiænt haf-
uer tessæ forscrefnæ faræ
thiA ver blindæ effther
ty at tee hafuæ ikcæ
tee helly trefollichets
thro oc tro ikcæ pon
næ ihesum christum gutz
enigæA søn Jtem cristnæ
oc allæ the som døp
tæ æræ oc iøder the
troo oppa tet hemmelskæ
paradiis ocA allæ mennis-
kæ effter tørres godgernin
gher skulæ ther hafuæ
løn meth gudh oc ny
dæ oc see guts claræ en
lydhæ oc neruærelssæ ochA
vbegrifuælich ændelssæ
ocA glædæ til euig tiidh
Jtem Cristnæ som then hel
24vb [48b]|lyæ thro hafuæ oc ful
læligæ hollæ meth gudh
vdy tørres hiertes ydmig
hedh tee æræ alz enes
tæ lifsens børn och
æræ vdy then rettæ vey
til at kommæ vdy tet
hemmelskæ paradiis huil
keth som ihesus christus
predicchædæ her j ver
dhen oc han hædhen
tidh opp fordh oc sider
hoos gudz faders høyræ
hondh oc hiid igeen
kommæ skall ath dømæ
lefuendes oc dødhæ Jtem
nota at saracener thro
oc een deel ath varæ
sandh thet som gudh
talædæ j gemmen propheter
næ mund men thee
thro teth ikcæ beske
dæligæ ikcæ vellæ tee
oc ladæ thøm vndherA
vnderuysæ af nogher
mand omod therriss
25ra [49a]|makomets bogh jtem
nota saracener settæ firæ
propheter øfuer allæ tee
andræ oc sighæ ath
ihesus iomffru marie søn
er then høxtæ ofuer al
læ propheter oc sighæ
atA skal uth siæ gutz
ordh oc rettæ thømA pon
næ domæ dawæ fforæ
then anden settæ thee
abraham hannum sighe
tee at varæ gutz veen
oc thro prophetæ fforæ
then trediæ moysen oc
sighæ hannum at varæ
gutz fortabæræA sender
aff gud til iødernææ
fforæ then fiærdhæ nefn
næ thee makometh
then skalk oc sighæ
hannum ath varæ hellik
och sigæ hannum at varæ
thøm sendher aff gudh
meth then low oc thro
som stor vdy hans
bogh Jtem holle the tet
25rb [49b]|for vdhen all tuyl at
sancta maria føddæ ihesum
oc bleff iomfruerA efter
hans fødilssæ ren vdhen
all smittæ the høræ oc
gernæ thalæ om hennæ
Jtem makomets bogh sier
oc at iomffru maria føddæ
ihesum christum oc bleff iom
ffru oc at han er høx
taA øfuer allæ propheter och
wor sand meth ordh ok ger
ningher Jtem sien setthæ
the sanctum iohannem ewange
listam nest effther the
for screfnæ firæ oc han
er høxth øfuer allæ the
andræ oc er full aff
salicheth ok sand ken
nædom oc han gaff
blindæ therris øfuen
oc gioræ closter syughæ
renæ oc gaff dødhææ
liff oc at han opford
lefuendes til hemmærygissA
ryghæ Jtem nar som
25va [50a]|the saracener læsæ sancti
iohannis eller luce ewange
lium j then stædh missus
est gabriel angelus ta
hollæ tee bodæ therris
henner ofuer therress
hofueth oc sidhen kys
sæ ther oppo met stor yd
mygheth Jtem siæ saracener
at iødernæ æræ vantro
oc gioræ illæ at the ikcæ
villæ thro ihesum som thøm
aff gud sendher wor te
thro oc ikcæ at han
villæ ladæ sek pinæ af
iødernæ men at ihesus
ford til hemmærygiss och
iødernæ pintæ een annen
Saadan vantro oc vil
lelssæ hafuæ tee vslæ sara
ceni oc mangæ vtaligæ
andræ oc ville ey waræ
vnderuysdhæ saa at tee
kommæ mattæ vdy rettæ
veyyæ toch ath the j sin
nerligæ article well
25vb [50b]| kennæ then rettæ thro
tha æræ manghæ aff
thøm kompnæ til then
rettæ thro oc beken
nelssæ oc æræ wordnæ
cristnæ ok manghæ aff
thøm wordæ godhæ oc
kommæ ocA at kommæ vdy
rettæ veyyæ ocA hafdæ
tee predikcæræ som thøm
guts ordh clarligæ foræ
sighæ villæ Jtem kenness
tee selfuæ at machomets
bogh oc hans low skal
een suygæ thøm saa
som nu giør iødernæ
low oc sighæ at then
cristnæ low oc thro skal
blifuæ til then yderstæ
domæ dagh et cetera/ Her
effter maa mandh
fongæ ath høræ aff
machomets lefneth
capitulumA xxij et cetera et cetera
IEchA iettæ foræ j
boghen at siæ
26ra [51a]|nogit aff makomets
lefnyt som tee saracener
settæ tørres høxtæ troo
oppa som iech hafuer
fundit bescrefuit och
jech hafuer hørt j ther
riss landh huot hel
ler hanA kaller hannum
makon eller oc ma-
komet eller mahon
eller makometus thet
er thøm ther all ens
the menæ ther ath han
er fødh aff ysmaels
folk eller aff hans
slekth som vor abra-
hams søn huylkin
han hadæA meth agorA
hans husfrues tiænestæ
qwynnæ oc ther aff ka
less end sommæ saracener
ysmaelite oc sommæ a
gareni oc sommæ moa
bite ok sommæ amonite
aff thoo lots sønner mo
ab oc amon som føddes
26rb [51b]|aff too hans eynæ døtter
per incestum Jtem vor
tennæ forscrefnæ mako
met fødder vor herræss
ardh sex hundrædæ vdy ara
bia han vor først een
fatik mand oc giømdæ
asnæ oc ther nest ful
dæ han en køpmandA
ind vdy egipten och
bor therris sekcæ om sin
halss foræ løn skild oc
then tid vor egiptus
cristen thy nam han oppa
thee reyser han tiidh
ford nogit aff ten hel
ly throo oc sinderligæ
nam han aff eet ærmæ
thæ som bodhæ vdhy
een øtken som ther
j melløm wor ther som
han øfftæ natitess och
aff sadannæ reyser och
andher biæringh wordæ
han møgith riigh saa
at falkith begnnædhæA
26va [52a]|til ocA hollæ aff hannum
sa lenggæ til han wor
tagen til een styeræA øuer
eet land som hedher
corrodana som ligger
vdy arabie koninghæ
ryghæ Saa lenghæ
til ther dødæ end herræ
j teth sammæ landh som
han styrere worA een
fultagæ mand och skøn
och ofuer madæ clog
vdy hans ord oc gerning
gher oc vor han fræm
drawen ocA ælsker
aff falkith Jtem hadæ
han then fallendæ sooth
oc thet vestæ engin Ten
tid hans husfruæ teth
fornam taa wor hun
høfuæligæ bedrøfueth
at hun hadæ fonghet
sadan mand huylket
han forsuarædæ oc sueg
husfruen meth een falsk
orsagæ oc sadæ ath
guts helly engild ga-
26vb [52b]|briel vor sender til han
num at syæ hannum no
git aff guts hemmæ-
ligæ velliæ oc at han
offtæ plæyædæ saa ath
giøræ thy kundæ han
ikcæ lydæ hans clar
hedh oc neruarelssæ
vdhen hannum burdhæ
at fallæ til iordhen
oc then tid tessæ ord
voræ obenbarædæ thaa
komA vdy eet stort loff
sa aatA koningin aff
arabia bleff dødh no
gith ter effter tha
wor han for hans fal
skæ skalkæ par och
hans falskæ helliheth
som aff hannum sades oc
for kostæligæ gafuer
som han udh gaff oc
kostælich iæth oc far-
deel som han udh iæt-
thæ oc fran sek sadæ
kesther til koningh
27ra [53a]|ofuer alt arabie ko
nings ryghæ Ten sin
num han vor stadfester
vdy hans rygæ och
høxstæ maiestaath
som vor ard effther
gudz byrdh sex hudretA
oc eet oc tyuæ oc hun
dretæA oc pannæ ten tolftæ
dawæ die iouis som er
om een torsdagh tha
obenbarædæ han oc lod
vdkynne then forbannæ
dæ bogh oc logh full
aff vantro oc villelsæ
som han dictet hadhæ oc
bødh allæ sinæ vnderda
næ ath the hennæ saa
hollæ skullæ all hans
tidh udh Huylken
bog saa mangæ wtaly
ghæ ardh intil thennæ
dagh aff sa møgit w-
tallicth folk til therris
eghen forderuelsæ nu
holdes for troo ok low efter
27rb [53b]|hans død Tet ma stor
soruæ oc vselhed wæræ
at sa megit folk skalA
blifuæ forsømmitA foræ end
mantz villelssæ skildh
Jtem vor eet annet ermetæ
vdy hans rigæ arabia
then tidh han vor koning
j øtken huilket ermetæ
han offtæ plæyædæ ath
søghæ oc hadæ meth sek
noger aff hans rodh
och tiænæræ oc thet for
trøth thøm offtæ at han
tid faræ villæ saa offtæ
thy hadæ tee j velliæ ath
tee villæ slaa tet ermetæ
j hell Teth skedæ sa een
nath at koningin vor
hoos ermetet oc tee druk
chæ thøm bodæ druknæ
aff win sa ath tee sofnæ
dæ bodæ til sammen Ten tid
hans tiænæræ fornummæ
at tee voræ bodæ druknæ
oc lowæ til sammen oc sofuæ
27va [54a]|ta vdh drowæ thee
hemmæligæ koningins
suerd som han hoos sin
sidæ hadæ oc stungæ
ærmedet j heel Ter ko
niginA oppuoknædhæ oc
sa mannen liggæ dødh
hoos sek ta vor han
megit galend oc vreder
oc skyldædæ sinæ tiæ
næræ ter foræ oc sadæ
at the teth giort hadæ
oc villæ ther foræ hafuæ
dødet thøm allæ sammen
Ter han meth thøm foræA
kom foræ visæ mend oc
foræ retthæ taa sadhæ
the allæ ath koningin
hadæ teth seluer giorth
j sin drukcen skaph suer
det huylkent koning
gin sa fan blodicth
huilket the sadæ ath
teth skulæ varæ eeth
tegin at hans suerd tet
vor blodicth oc han
27vb [54b]|fan suerdet sa blodictA
oc tertil hanA hørdæ
sa manghæ vitnæ omod
sek ta søruædæ han
megit saræ och gik
meth stor bluelssæ bort
oc forlofuædæ ath
drikcæ vin nogher
tidh j sinæ daghæ oc
forbød vdy sin logh
noger mand at drik-
chæ win oc forban
nædæ tøm allæA tøm
som vin plæyædæ at
drikcæ eller at seliæ
huylken forbannelssæ
skal gongæ ofuer hans
eygit hofueth effther
ty ath thet stondher
screfueth at win glæ
dher bodæ gud och
menniskæ oc foræ tennæ
sag skild taa drikcæ
saracener ikcæ win
Huot som the ikcææ
28ra [55a]|giøræ obenbaræ tet giøræ
tee tok een deel aff
tøm hemmæligæ teth
som tee hafuæ føræ foræA
drik tet erA søth
oc løstict at dricæ
oc tet føther vel oc
tet er giort aff kal
lamell som sukcher
pleyer at vordæ aff
Jtem nor fornefnde mako
met vor dødher taa
vord han kostæligæ
smurder meth yrther
oc lauth udy een kistæ
kostæligæ giort aff
guldh oc sølff vdy
een stad i arabian ter
som te begindæ ath
hollæ hannum foræ eend
hellig mand oc foræ
gutz vessæ sendæ budh
til tøm oc effter gutz
byrdh nyhudretA ard vorA
fulæ aas hans lege-
mmæ tæden ført oc til
28rb [55b]|een verdigæræ stad som kaldes
merekA ter som han nu
hetris oc søges aff me
git falk som suygnæ
æræ aff diæfuælind oc
hollæ hannum foræ een hel
lich mandh et cetera/ Aff
hans som tennæ bogA
vedertalæ meth solda
nen capitulum xxiij/
MErkA at saraceni
siæ iødernæ ath
varæ megit ondhæ mest
forty at tee ikcæ hollæ
gutz logh som thøm send
er meth gutz budh moy
se tee siæ oc oss cristnæ
at varæ ondæ oc siæ
ath vy ikcæ hollæ vor
low som tee helly ewan
gelia vdhuisæ huylkæ
vy hafuæ anamnet och
veder korith oss at hol
dæ/ yder meræ ta æræ
the selfuæ vdy een villelsæ
28va [56a]|oc menæ sa at holler
menniskæ then low som
han eer fødder vdy ee
huot thet er ta ma han
kommæ til nodhæ oc for
thi menæ tee at the
æræ bædræ end andræ
oc siæ at tee hollæ ma
komets bud oc low som
han thøm gifuer eller gifuet
hafuer oc giøræ ther
enktæ omod the aktæ
ikcæ tesuer at then bog
holler thøm j then willel
ssæ som tee allæ meth
fordømdæ blyfuæ Jtem
vel iek siæ edher huot
mek een dagh veder-
ford meth soldanen ther
iek j hans tiænesthæ
vor oppæ eet sloth heder
cayr han tok mek all
enæ vdy sith mak oc
visdæ allæ andræ vdh
och spurdæ mek huor
dant regiment er j blandA
28vb [56b]|cristnæ j therris land
Jek suarædæ hannum oc
sadæ ther er god re
giment meth gutz hielp
Ta suarædæ han j gen
oc sadæ at tet ikcæ
saa er oc sadæ yder
meræ edræ prester som
skullæ varæ allæ an
dræ eet effter syn te
liggæ vdy anderA lef
neth oc tagæ ikcæ
til varæ then tiænestæ
som tee j templeth
skullæ giøræ Tee wilæ
ligness vedh verdens
folk meth therris clæ
dæ sedh tee drikcæ
thøm drukcnæ thee
brydæ therris kyskhed
tee gifuæ herræ oc før
stæ ondæ roodh och
vnderuyndæ tøm man
gæ ærendæ som tee ik-
chæ skulæ beuaræ thøm
meth Och thet annet folkA
29ra [57a]|tee hollæ ikcæ therris
helly dafuæ then tid
tee skullæ tiænæ therris
gud vdy templet meth
gudælicheth och ydh-
mygheth tha tagee
tee andet varæ tee køp-
sla tee æræ j kruend
oc ædæ oc drikchæ
til ofuerflødichedh sa
tale tee illæ saa slass
tee oc lefuæ wrenly
gæræ end andræ vskel
ligæ dyur the ogræ
tee stiælæ oc røfuæ
the fortalæ huer annen
tee sueriæ meen edher
oc øfuæ thøm j mangæ
andræ vdygdher oc
giøræ tet saa obenbaræ
ligæ at voræ ther noger
ther som ikcæ thet
meth thøm giøræ wildæ
ta woræ han aff tøm
forsmodher oc holden
foræ een daræ och
29rb [57b]|aff stor hofferd tha
vidæ tee ey huor lund
teeA villæ hafuæ tør
res clæder skornæ som
mæ for langæ oc sommæ
for stakcædæ sommæ for
widæ oc sommæ for snef
ræ sommæ huggæ thøm
vdy tungher oc faræ saa
meth therris clædæ sedh at
the æræ bæder wæræ ath
spottæ foræ darer een
at the æræ clæddæ som
viist folk thøm burdæ
ath lefuæ effther therris
christi kennædom oc lef-
net som han thøm kendæ
oc varæ eenfollæligæ
gudælighæ ydmyw-
ghæ oc faræ meth sand
hedh oc retferdiched
oc hafuæ kerlichedh
indbyrdes oc forladhæ
tøm som thøm giør j
modh vy vidæ wellA
29va [58a]|at cristnæ hafuæ mesth
tettæ godæ land som wy
nu hafuæ for edhræ senderA
skild vy rædess oc enthæ
at j fonget fran oss j geen
før een j hafuæ bædhret
edher leffnet toch æræ
vy ther vessæ oppa ath
j fonget j gen vdh aff
woræ hendher j nar thet
skee skal Ter iek iohannes
tessæ ordh meth manghæ-A
fleræ aff hannum hørth
hadhæ tha stodh iech
oc vestæ ey megit at
suaræ mod sennen Jech
vndrædæ oppa at iech
saa dannæ ord aff een
vantro saracener høræ
skuldæ toch sadhæ iek
saa til hannum Herræ meth
edher orloff huorlund
kundæ j nu vidæ thettæ
saa fullæligæ som j nu
sagt hafuæ Han suaræ
dæ mich oc sadæ Jech
sender offtæ aff minææ
tiænæræ ind vdy tee cristnæA
29vb [58b]|land oc rigæ foræ køp
mendh meth dyræ stenæ
meth balsamo meth silchæ
meth yrtir ter meth
fonger jek all tingh
udh spurth huorlund
edher keysæræ oc konin
gæ oc bescoppæ oc pre
latæ herræ oc førstæ hol
læ therris stadh ocA lefneth
oc huor lund oc huor
lundA edhræ prester cler
chæ oc almuess mend
lefuæ ty weth iech
at senth er som jek
sauth hafuer Ther nest
kallædæ soldanen thee
herræ oc førstæ hans
radh ind j geen som
han til foren bad wd ga-A
oc kallædæ firæ aff thøm
til sek oc badh thøm
berettæ mek om allæ stik
chæ land oc righæ oc
tungæ mool som thøm
vor vnderlictA Tee be
ginnædæ at siæ mek afA
30ra [59a]|england oc frankæ ry
gæ oc mangæ andræ
land ligher viis som tee
hadæ wærit ther føddæ
eller haft ther bolig
j mangæ aar Jec hør
dæ ter soldanen talæ
dæ met thøm reth fran
kæ rigæ moll saa at
iek storligæ vndrædæ
huorlund huor lundA tee
kundæ vidæ allæ stikcæ
saa clarligæ vd at sigæ
nu kiæræ wenner bederA
allæ at j tenkcæ heræ
nu ppaa meth eet goth
hiertæ huot bluelssæ
oc skam at guts och
cristendoms w venner tee
kundæ saa breydæ oos
woræ sinder som vy oss
ty wer ey foræ orsagæ
kudæA oc at wy leggæ
wind oppa at omuen
dæ wor lefneth till
een bætringh saa at gud
foræ sin storæ barmhier
ticheth skild wennæ sin
30rb [59b]|nadæ til oss oc skilchæA
oss tee land raskæligæ
j geen som han megit
keeræ hafuer oc selff
hellig giort hafuer meth
sind hordæ dødh oc pinæ
oc saa mangæ wtaligæ
helly ments been liggæ
huilkæ land somA oss cristnæ
menniskæ som hans lemmer
æræ gifuet hafuer wy
villæ oc bedæ gud ther
om at tee vtro saracener
som willæ faræ at the
muæ raskæligæ kommæ
til then helly throo och
vndher then helly kyr
kess vydelssæA och at teth
mattæ wordæ een hyrdæ
oc een faræ stigh meth
ihesu christo som er benedictus
in secula seculorum Amen

Tette foræ screfnæ wor
then førstæ deel Nu be
ginness then annen deel
til thøm som ikcææ
well thro werdens vnder
lichedh capitulum xxiiij
30va [60a]|HErræA gud huot thu
esth wnnerlich inden
allæ tinæ gernigherA oondæ
ligæ oc legemligæ vdy
hemmælind oc ponnæ iorden
Willæ wy tok tenkcææ
all ting ower taa eer
enghen ting hannum vn-
derlich effter thy ath
han all mektig er oc all
ting skapp hafuer men
hans gerninger tee æræ
oss vnderligæ oc synder
ligæ tee som oss wken
dæ æræ oc the som vy
aldry seet hafuæA tha
fødiss eet vnder och
tenkcæA vdi wor hiertæ
sa at vy teth til foren
effter noger mantz sawn
nøwæ throot hafdææ
forty skal een w vissA man
ikcæ vndræ naar han
hører atskilligæ ting
waræ j mangæ land vdy
verden tee som aldry
vdkommæ aff therris fø
delssæ land tee thro
30vb [60b]|nøwæ andræ som vy
dæ wærit hafuæ och
then oc thenA sent foræ
siæ aff vnderligæ ting
som tee seet hafuæ aff
folk dywr fulæ oc man
gæ andræ stikcæ Wil
dæ tee som w forsøk
tæ æræ rættæ thøm
selfuæ taa mwæ tee
her oppa kennæ ath
mangæ hondæ regi
ment æræ j werden
som tee ikcæ aff wy
dhæ forty at huoo
som er fødder j een
by stad eller land far
han til nestæA stad eller
land taa finner han
ther for vdhen twyll
noger omskiftelsæ eller
j therris mool vdy therris
sedher j therris lowA
ellerA vanæA vdhy
noger stikcæ som ther
fødes oppa iordhen vdy
vatnet eller vdy vædæret
31ra [61a]|somA han icchæ før seet
hafuer kan han saa dan
atskillielssæ finnæ neer
sek huot maa han ten-
kcæ at wæræ maa
lonkt eller lenkst bortæ
j tee land som hannum w
bekendendes ær nu efter
ty at iec til foren sagt
hafuer aff myn pelægryms
reysæ som mangæ fleræ
maa wel viderlict varæ
tee som ther varit hafuæ
oc tøm viderlict vordæ
maa som tid een kommæ
maa eller kommæ skul
læ ta vell iek nu siæ
her effter huot iek saa
och hørdæ west wæræ
vdy teth at iek vandræ
dæ j mangæ land och
rygæ for forsøgelssæ
skill j mangæ aar som
foræA eer rørth thy vell
iek ey tiæ sendhenA
foræ thøm som w for
31rb [61b]|søktæ æræ et cetera/ Aff ar
menia oc persia oc aff
amazonia xxv^m capitulum
IEchA wel nu ofuer
see meth tee rigæ
som liggæ om kringh
iødæ land som ærabiaA
egiptus oc suria och
vell ladæ andræ pelæ
grymæ scrifuæ aff thøm
som tee land søøkt haf
uæ eller søgennæ ordæA
Jek vel nu foræ taghæ
andræ land som megit
lenger bort ligendæ æræ
som er først Armeniam
teth myndræ saa megit
som iek ter saa taa iek
ther ford frem j gemmen
land Jek kom først frem
at eet sloth som heder
delesplenir tet vor me
git stort oc hafuer lig
ghit mangæ aar ødhæ
oc mich wor sauth at
ter vor een fruæ som
maa calliss een trolkonæ
31va [62a]| Hun hafuer een høg som
star altid j een stor saal
hoo som kommer tid och
kan hollæ then høgh syu
dagæ oc syu nætter vo
gendæ sa at engin theræ
sofuer han fongher aff ten
fruæ huot han bedes han
fonger ten fruæ ikcæ
at see før en tee syw-A
daghæ frem gongnæ æræ
sofnædæ han oc j tee syu
dagæ ta gullæA tet hans
liff tettæ villæ iek ikcæ
thro men mek vor sagt
at thet vor for søkt ik-
cæ langæ siden aff
thoo personer then enæ vor
een koning oc then annen
vor een hyrdæ thet gik
koningin ikcæ vel forty
at han bedes om vellikA
ting men hyrdhen gik
thet wel han fek alth
huot han hafuæ villææ
Jtem nota at j then storæ
31vb [62b]|armenia er een stor
stadh oc god oc heder
artiron oc liggher
ponnæ een dags ferdh
ner eet vatn som heder
øuffraten oc ther hoos
ligæ tu gantzæ høyæ
biergæ tet enæ heder
sabissatolle tet andit
heder aræretA. tet enæ
er syu leucas opp at
gaa oc tet andit er
altid fult aff snø ter
siæ tee atA archen
bleff stonnendes j noesA
flodh oc een siælA af
arachenA er vdy eeth
munkcæ closter som
er vnder thet sammæ
biergæ tok torff engin
forsøgit at gongæ
opp paa teth sammæ bier
ghæ for guldA skildh
ther er een stath hart
hoos som heder lauda
nie tee sigæ at noeA
32ra [63a]|bigdæ hannum ther erA størræ
stadh ikcæ lankt thæden
heder hani ther woræ tu
sendæ kyrker vdy ter
han vor cristen ther er oc
een endA skøn stadh heder
thauriza och hand er vn
der keysærend af persen oc
ther er vtalich meken
køpmandskaph somA
hantheris meth wicth
Tædhen oc ty dags
ferdh øster vdh er een
stadh hedher sadone
ther boer keysæren aff
persen om sommærend hand
hafuer oc een god stad
hedher casach han ligger
fran iherusalem tre daghæ
oc halftrediæsinztyuæ
daghæs ferdh hand hafuer
oc een stad som hedher
geth thet er een keysæræ
stadh oc er then bestæ
stadh j all persen Oc er ter
een andhenA hedher cornaA
32rb [63b]|han er megit størræ yderst
j persen er een størræ stadh
hedher turris babel eller
babilonia ter sines inthæ
men ær aldeliss forfallind
oc ødh/ Ter boo draghæ
oc fuglæ oc dyur oc man
gæ ondæ ormæ som edher
hafuæ oc teth land hafuer
keysæren aff persen aff key
særen aff tartaroA somA iek
til foren sadæ oc ligger
ther teth landh hoos som
sanctus iob foræ thømA bodhæ
oc thet kaldes nu swetzen
oc ther liggher eet bier
gæ oc ther oppæ ponnæ findes
manna som selgiss j appo-
techen Jtem opp til then
sammæ swetzen ligger eet
land heder caldea theth
er ikcæ stort men tet er
eet goth righæ och tæden
far mand intil amazoniam
oc thet stirer al enestæ qwindæA
32va [64a]|oc thet kom saa til Ten
tid ther voræ bodæ mend
oc qwinnæ til sammen tha
vor theræ konning som heed
colopius meth allæ sinæ vel
bornæ mend j heel slagen
vdy een stridh af konin
ghin aff sithiaA tentid qwin
nænnæ fingæ then tiendæ
at vidæ at theræ mend
voræ allæ dødæ oc the
woræ allæ enkcer thaa
foræ tee til j therris hastc-
hedhA oc galnæA och to-
gæ allæ harnisk ponnæ
oc ruktæ til marken
omodh koningin aff si-
thiaA oc j hell slogæ
koningin oc allæ hans
mend ok forderuædæA
saa at the qwinder tee
blefuæ saa uell enkcer
som tee andræ Ter nest
gioræ qwinnennæ meth thøm
selfuæ een euigh freth
oc saa at tee villæ
selfuæ radæ oc stirdæA
32vb [64b]|landen vden noger mantz
hielpp oc nu kesæ tee tøm
altid een drotning j een
effter then annen som een
aff gaar then som skøn
sterekA karesskA viis oc vel-
boren er och vell gidher
redhith j harnisk oc be
skermæ thøm oc therris
land Jtem vdhen foræ therre
rigæ æræ noghræ øør
een hedher trimargite
Wd aff tee øø er thøm
lofueth ath hentæ tøm
mend tøsuer om aarit
toch at engin mand
maa ther blifuæ lenger
een syu daghæ huer
tid vnder hans liff Jtem
nar ther fødes eet suøn
barn taa skal modæ
ren fødit til tet kan gaa
oc ædhæ oc sendit sy-
dhen heem til fadæren
Jtem naar ther fødes no
git velbordictA møøbarn
taa skal mand af skæræ
33ra [65a]|teth venstræ brist meth
een glødendæ kniff foræ
skioldhen skildh som hun
oppa then sidæ føræ skal
fødes oc nogit andhit
møø barn taa skall
mand aff skæræ tet høgræ
brysth foræ buend eller
armbørsth som hun oppa
then sidæ hanteræ skall
Jtem then sammæ drot
ningh hun styer sith land
gantzæ vell meth sith rad
oc embitzmend oc holder
thøm hordæligæ vndher
lidelssæ meth low och
reth som tee bescrefnæ
hafuæ Jtem nar andræ
herræ oc koninghæ som
hoos hennæ besidendæ
æræ hafuæ krigh eller
orloff taa plæyæ the
ath bedes hielp aff hennæ
oc hun kommer thøm til
hielpp meth stor makt
saa ath hun fortiænerA aff
33rb [65b]|thøm storæ swmmer guld
oc penningæ oc muæ
j vidæ at hun meth hennes
æræ wisæ j rad oc from-
mæ j harnisk oc ful
hordæ j stridh oc ful
tagæ j all hofuerk/ et cetera/
Aff ethiopen oc dya
mant oc af then næ
træ oc medælæ in-
dia capitulum xxvj^m.
MErkA at ethiopia
liger sinder hoss
caldeorum land oc hun
er twennæ/ then sindræ
och then østræ/ then
førstæ heder ther j thee
land chusis then annen
hedher mauritania fo
fortyA at falchit er ther
megit suortæræ een
j then førstæ oc er ter
thet koningæ rigæ saba
som læsess aff at koningæ
aff arabia oc aff saba
for teeA koning salomonj
skath et cetera/ Oc at drotnin
gin aff saba kom telA finibus et ceteraA
33va [66a]|atA høræ salomonis visdom
Jtem alt tet vatn som j
etiopen er kellæ eller
flother tet hafuer salther
theff af then meglæ he
dæ som ther er oc ther
eer een keldæ hun er
saa hedh om natthen
ath engin tool at tagæ
ther vdy meth sin hondh
oc saa cold om dagin
at mand kan nøwæ ter
drikcæ aff for kullæ
Jtem tee blamend aff
mauritania tee ædæ lidet
oc vordæ snart druk
næ the hafuæ blod syu-
ghæ tee lefuæ ikcæ len
ghæ Jtem vdaff etiopia
far man ind j then me
delæ indiam tee æræ tre
indie then næderstæ er
sommæ stædæ megit kalt
ath boo vdy oc then me-
delstæ er wel til madæ
koldh oc then høxsthæ
for megit heed/ Vdy then
nætherstæ indiæ fødhes
33vb [66b]|cristalle aff iis oc vatn
vdi stort frosth west
er thet at ther er storæ
stene aff cristallaA oc ter
j fødes tee bestæ diamante
som tee ther callæ hame
sech dyamant er lidhen
oc costælich oc hafuer
storæ digder som scrifuis
af j stenæ boghen sommæ
æræ storæ som enn ært
oc sommæ som een bøøn
engin er størræ end een
valnøt hoo som bærr
hannum som kysker och
æddruerA han giør han
num diærff oc stor
hugnit hoo som hannum
ppaa sigh hafuer j reth
stridh hannum forA siæl
dhen ath skadhæ han
fordrifuer falskæ drøm
mæ troldom oc diæf
uelssens æggelssæ kommer
edher til hannum taa suedes
han oc vædes tee bestæ dia
mant af india the lignes
34ra [67a]|megit cristalle j therris lid
oc tee kundæ ikcæ polle
res foræ therris hordheth
skill ther findes oc som
mæ som æræA oc sommæ
æræ aff lidh som fioler
Ter fødes oc andræ dia
mant j arabia tee æræ
mindræ oc sortæræ aff
lidh oc sommæ fødes j
macedonia oc cipren
thet skeer oc offtæ ath
manghæ fødes til sammen
forty at tee fødes aff huer
annen indbyrdes af duggen
som oc giøræ margarite
tee hafuæ oc gernæ man
gæ slindher sommæ tre
sommæ firæ oc sommæ fleræ
margarite thee æræ allæ
trindæ Jtem nota at køp
mennennæ siæliæ offtæ
andræ stenæ for diaman
te soo som æræ aff gulæ
cristalle aff saphiræ oc
smaa stenæ som findes j
musæredhæ man maa tok
34rb [67b]|forsøgæ tøm om te æræ
rethferdigæ først ther
meth at findes tee saa ath
tee ladæ polleræ tøm tha
dugæ tee ikcæ Jtem kan
han ikcæ skæræ glas sa-
phiræ eller cristalle taa
dugher han ikcæ Jtem
tak eet lidet stikcæ aff
sieylsten oc legh ther
oppa diamant taa hafuer
sieylsten engen makt at
draghæ jern eller nall
effter sek om tee stenæ
æræ bodæ lige storæ Jtem
ber een wkysker eller
een drankæræ een dia
mant hoos sek ta hafuer
diamant then tiid engin
makt Jtem nota at india
hedher aff eet vatn som
ther løber som hedher
indo oc ther gongher
oolæ vdi som æræ tyuæ
føder langæ Jtem vdi ten
medelstæ indiæ skallA
34va [68a]|mand faræ ouer mangæ øør
oc intil teth vestræ haff
til een øø heder ormes tid
faræ offtæ kiøpmen af ve
nedia ter torfuæ engæ
faræ fram met skib som
iern er vdy forty at ter
æræ storæ stenæ oc grun
dæ aff sielsten som til
tøm dragæ bodæ skib oc
gotz Jtem j tettæ land ok
ethiopen hafuæ bodæ qwin
næ oc mend een ondh
seed om sommæren nar som
heet er ta løbæ the uth
til vatnit oc kølæ thøm
therA løbæ tee al tings
nøgnæ oc leghæ for
vdhen all bluelssæ huil
kith mek tottæ væræ me
gith vhøfuest Jtem er
eet landA jnden jndien
heder kana ther boor
ondæ hetningæ sommæ be
dæ til solen sommæ til mo
nen tel ildhen til vatnit
til iordhen til thræ till
34vb [68b]|hugormæ eller huoth
thøm først mødher om
moruennen tee vdh gaa
Jtem æræ ther storæ røtter
som smaa hundæ oc tee
kundæ ikcæ tages aff
kattæ teeA hafuæ tee hundæ
ter til som tet giøræ Jtem
jordæ tee ikcæ therris folk
nar thet døør jkcæ helder
een andræ andræA dyur
nar tee døø tee hengæ
thøm opp modh solen oc
ta vordæ tee genesten
j een stakcæt tid for
tærædæ aff hedhen Jtem
maa man tæden seylæ
intil ten øfuerstæ eller
størstæ indiam som er j
presbiteri johannis keysæræ rigæ
vdi een hafn foræ endh
stad heder sarke oc teth
eer end skøn stadh ter
boord mangæ cristnæ men
niskæ ter æræ mangæ
abacie closter oc kirker
som hertu otgerus
35ra [69a]|aff danmark fordom
stiktædæ oc ther aff he-
dæ en nu kyrkernæ
ecclesie dani teth er dan
mareskA kyrker oc tæden
maa mand taa seylæ oc
til eet land heder lombæ/
Aff then skow som pe
berr voxer oc aff
vngdoms keldhæ
Capitulum xxvij^m./
NwA teth rigæ eller
øø som lombæ he
der teth er eet skønth
oc rumt land oc haf
uer een skow j sek oc
heder kombær atten
dags ferd eer handh
langh engin stæd finner
man peber voxæ vden
ther all enestæ j then skow
oc j thet land æræ thoo
stædher huylkæ te siæ
ath hertug otgerus thøm
fordhom bigdæA oc kallæ
dæ then enæ effter sin
fadær moder oc then
35rb [69b]|annen effter sin moder
modher een heder slan
drinaA ten annen heder
florenta Jtem giøræ tee saa
meth pebæren som tee
giøræ j andræ land meth
viin træ tee sættæA hoos
andræ høwæ træ saa
at peber træ løber træA
løber opp vedh andræ
træ oc spretes vdi gren
nænnæ sa at han hafuer
sin opp hollelssæ at træ
sens grenæ oc fructen
henger nedh som andræ
clasæ eller windrw oc
tee peber træn tee bæræ
træ tee bæræA trennæ hon
næ peber om arith ten
førstæ peber er modher
før end løfuænnæ vdh
springæ oc thet er lang
peber han tages aff om
tortmonitz tidh Ten an
nen han vdh woxer meth
løfuen oc han er smaaA
35va [70a]|win bær han tags grøn
aff in iulio oc thørres j
mod solen then worther
hordh oc rynkcher sidhæ
vdy oc thet heder soorth
peber Ter nest ta vox
er then trediæ peber oc
han vorderA huider
oc smaa hannum behollæ
tee selfuæ j landit ter faa
kømpmendennæA siælden vd aff
then førstæ peber kallæ
tee sorbotin then annen
fulful then trediæ banos
ther æræ mange ondhæ
forgiftigæ ormæ j then
sammæ skow voræ ikcæ
een yrth som the hafuæ
ta thoræ engin mand kom
mæ j skowen then yrth
heder lemonse meth hennæ
oos smøriæ tee theræ hen
dher føder skinæbeen
oc armæ oc ther føræ
flyr alt edher/ Vdhen
ten fornefnde skow ligger
eet bierg som heder
35vb [70b]| polumbe oc vnder bier
gitA een stad som heder
palumba oc paa then annen
sidæ biergit er een kel
dæ som kaldes fons iu
uentutis vngdoms kel
dæ thet vatn gifuer saa
godh lucth oc sødher
døn oc teff aff sek at
engæ honnæ yrter kun
næ luctæ eller tefuæ
bæder forty at j huer
stund ta omskiftiss teth
vatn oc hafuer sinder
lich godh lucth oc teff
oc hoo som drikcer
ther aff nogræ daghæ
fastendes han fongher
bodh aff allæ hondhæ
syughæ som han hafuer
inden j sith liff vdi een
stakcæth tid vdhen hel
soth oc tee som ther
hoos boo oc ther aff
drikchæ tee sines all
theræ lefnet at wæræ
36ra [71a]|vngæ Jek drak ther
trøsuer eller firæ sinnum
aff jek hafuer følt ter
goth aff tel mith le
gemmæ intel thennæ dag
mand mener at then kel-
dæ løber strax vnner
iordhen vdh aff een kel
dæ som er j paradiis saa
at hun blandes meth entæA
før en hun kommer tidh
Jtem vdi teeA sammæ rigæ
oc j tee øør som om
kringh liggæ voxer gan
tzæ goth ingæferd sa
at køpmen aff vene
dia faræ tidh oc kiø
bæ bodæ peper oc in
gæferd thet folk som
ther boer the hafuæ een
vnderligh throo the
bedæ til een oxæ eller
nødh oc caldæ hannum
ath varæ ethA alt hellies
thæ dyur for hans en
folliched skill Jtem eet
36rb [71b]|selscap vdi staden eller
byA tee fødæ all tiidh
een oxæ sa ath nar
som han hafuer sex
ar dragueth plaw
taa offræ tee hannum
oc æden meth stor hø-
tidh oc hoo som kan
ter fongæ eet lidet
stikcæ at ædæ aff han
meener at han er ther aff
gantzæ helligh Jtem gøm
mess een sinnerligh oxæ
til koningens behoff
oc then som hannum ta
gher waræ han tager
hans vatn vdi eet
kar aff guld sa giør
han oc vidh hans
møk ok therræ øfuer
stæ prelatæ som heder
archiprothopaten han
tagher thet forscrefne vatn
oc møk vdi tee sammæ
kar eller oc j kostæ
ligæræ oc bær thet indh
36va [72a]|foræ koniginA oc gnider
oc smør ther koning
gens brist meth oc æn
lidit thet sammæ giør han
oc meth møghit meth stor
ydmigheth ther till at
koningin maa faa te firæ
digder som oxen hafuer
ther nest taa smørges an
dræ herræ oc førstæ som
hoos hannum æræ ther
nest al menigæ hoben
som ther til kundæ kommæ
oc tenkcæ at thee
skulæ vordæ helly aff
thenA ting som entæ
duer oc vhøfuest err
Jtem hafuæ tee afgudæ som
æræ giordæ halfuæ ef
ter meniskæ belædhæ
oc then anden halfdell
efther een oxæ oc ther
bedhæ tee til gud gifuer
sith thol ther til at diæf
uælind boor ther vdy
ok gifuer thøm suar meth
36vb [72b]|falsk oc suegh til tee
tingh som tee hannum
atspøriæ oc ther tel of
ræ tee kostæligæ gafuer
oc sommæ ofræ therris egA
børn oc stenkcæ tee
blodit ponnæ augudhin
Jtem nar mannen døer
oc husfruen lefuer j geen
taa skal husfruen ior
diss meth then dødæ kropp
vden saa er ath hwn
hafuer nagit hans barn
lefuendes taa ma hwn
vdh kesæ at lefuæ meth
sith barn oc giør hwn
thet taa er hwn ikcæ
saa werdich sidhen som
før efter ty hun villæ
ikcæ følghæ sin mand/
Døør oc husfruen ok
mannen lefuer j geen
taa hafuer han kooreth
om han vell huot hel
ler han vil følgæ eller
ey oc huot heller tee
37ra [73a]|teeA hafuæ børn eller
ey tel sammen Jtem vox
er ther sterkt win
oc goth thet drikchæ
qwinnænæ oc ikcæ men
nennæ Jtem hafuæ qwin
nennæ skeg lighæ som
mennennæ oc qwinnennæ
ladæ all tid ragæ ther
riss skegh oc ikchæ
mennennæ et cetera et cetera et cetera
Aff sancti thomiA
apostoli kirkæ oc
aff hans velsinæ
dhæ oc helly legem
mæ capitulum xxviij^m.
ØsterA udh fran for
screfnæ land tyy
dags ferdh ower mangæ
øør kommer mand j eet
rigæ heder meaboa
ron ther j er een stad
heder calamie ther
ligger sancti thome apostoli
legemmæA j
eet stort tempel och
skønt vdi ten sammæ
37rb [73b]|stadh som han toldæ
dødh thet er ikcæ len
gæ sidhen teth rigæ
vor alt sammen cristnit
oc nw æræ tee ty uer
bort vendæ til te snø
dæ hetninges vantro oc
villessæA oc actæ ey ten
helly apostoles legemmes
neruærelssæ som thøm stor
hielp oc velgerningher be
uyser som iek her efter
nogit siæ wel Jtem fin
des ther vdynnen sinnerly
gæ bøgher at hertu
otgerus aff danmark
van allæ tee land oc
bigdæ then fornefnde kostæ
ligæ kyrkæ then tid
then verdigæ apostoles
been woræA først voræ opp-
høyædæ oc han lod leg-
gæ thøm j kostæligæ skrin
meth guld oc sølff och
costæligæ stenæ skønligæ
giort oc try hundreth aar
ther effter ta togæ tee
37va [74a]|assrii assiriiA thet fornefnde
skrin meth then verdigesA
apostoles been oc før
dit jndi meso potamiam
til een stadh hedher e-
dessa oc ther efter træ
tthen oc halftrediæsinz
tyuæ aar fingæ the
fornefnde sancte thomiA skriin
oc legemmæ j geen oc
er nw j fornefnde hans kyr
kæ oc til eet tegn
ath thet sa tid i geen
kom taa henger hans
høyræ arm meth honnen
for vdhen scrineth som
han vdy ligger meth huilA
hand man mener ath
han tok vdi ihesu christi
vnder oc til eet tegn
ta giør then hand storæ
iertegn nar too træt
tæ om nogherA sak
tha scrifuæ tee til sammen
tee ærændæ som te træt
tæ om oc leggæ bodæ
37vb [74b]|delænæ j fornefnde handh
oc gaa saa allæ bort
ok kommæ j geen om
een timmæ ter effther
oc ta finnæ tee hans
skrifth som reth hafuer
ligendæ quer j honden
oc hans scrift som
wreth hafuer ligger
bort kast lankth
bort ponnæ guluyt nuA
ty werA er thet fornefnde
folk som iek før sa
dæ aff iemmerligæ for
blindet aff diæfuelsens
ægelssæ oc æræ allæ
hetningæ oc hafuæ opp
seth j fornefnde sancte thomiA kyr
kæ mangæ affgudæ
oc sinderligæ ta hollæ
tee aff een som er størst
oc giort som een mand
ok sider oppa eet høyt
sædæ som er behenkt
meth guld oc sølff och
silchæ oc costæligæ dyræ
38ra [75a]|stenæ oc hafuer om sin
hals hengendæ mangæ
kostæligæ bæltæ meth
gull oc dyræ stenæ
oc til then affgud er me
ghin søkningh af heth-
ningæ langueyess aff
andræ land meth stor ru-
elssæ oc ydmikhedh
oc meth størræ een tee cristnæ
søgæ sanctum iacobum vdi
gallicia ther som han
liggher tee æræ ok sa
for hindrædæ affA
diæfuælind at sommæ
vellæ ey see opp vdhen
see ligæ nedher forthenA
all therris reysæ oppatethA
at tee entæ hindher
fongæ skullæ som thøm
skadæA kan j therris
gudælichedh som the
hafuæ til then fornefnde
augud Jtem tee som ner
boo oc tidh søgæ for
pelægrimæ tee fallæ pan
38rb [75b]|næ therris knæ huerth
annitA eller huethA
trediæ fiothA oppa thet
at therris reysæ skall
giøres thøm lang at tee
skuldæ faa tess meræ løn
oc noodhæ nar te frem
kommæ sommæ æræ oc sa
kalnæA aff diæfuelssens
ingidelsæ at the giøræ
thøm selfuæ saaræ meth
therris knifuæ eller meth
andræ vabn oc sommæ
skæræ stikcæ aff therris
køth oc kastæ intil
afgudin til ofuer nar
tee tid kommæ Jtem nar
therres høxtæ høtiidh
er sasom at then dag
der therres afgud vor
førsth opsetter j templit
eller oc ter han først
gaff suar ta er tiidh
megit groff søkning
tid kommer ta mestæde
lin aff alt falkit aff
38va [76a]|thet gantzæ righæ och
hafuæ ther processiones meth
stor høtiid oc foræA then
augud ok følgæ hannum
all staden om kringh
vdy een vogn kostæli
gæ clædder meth guld
oc silkæ oc diræ stenæ
oc for hannum gongæ iom
ffruer too oc too til sam
mæn oc singæ oc quæ
dæ skønligæ ponnæ ter
ress mool oc ther nest
gaar eet annet party
meth mangæ hondæ sey
dæ spell oc andræ be
hennikt huertA effther
sith embitæ oc ther
nest følgher then vogn
ter afgudæn j er och
vdhA bodæ sider trænges
pelægrimæ som longh
veyess tidh kompnæ
æræ oc aff thøm maa
mand see een stor vyl
lelssæ huorlund tee æræ
38vb [76b]|eggædæ aff diæfuel
sens falskæ gudælic
hedh sommæ aff thøm
kastæ thøm vnner hiw
lennæ aff vognen ok
vognen gongher ofuer
tøm oc brider sender
therris armæ been hals
rygh sidæ oc andræ
ledher oc sommæ blyf
uæ alltings dødæ oc
sigyæ at tee skullææ
fongæ ther foræ løn j
thet paradiis som oppa
iorden er oc nar ten
processio er ta giorth
ocA auguden er opp
seth innen j sin stædh
ta kommæ ind for hannum
mangæ oc grædæ oc
sommæ dræbæ thøm seluæ
tee æræ tee ver sa for
blindæA at te tenkcæ
ta strax at kommæ
andA vdi paradiis ok
faa ther godæ dawæ
39ra [77a]|til euig tid meth therris
augutz hielp huilken
som thøm ind fører tel
euig fordømmelssæ thet
skeer stundom j skighA
een høtidh som foræ
er nefnd at ther findes
tuA hundret eller
fleræ dødæ ligindes som
thøm seluæ hafuæ dræpt
oc taa kommæ tee dødes
venner oc tagæA dødæ
kroppæ oc diæfuelsens
martires æræ oc bæræ
tøm meth een sinnerlich
sangh som tee tertil
hafuæ ind foræ therris
augud foræ eet ofuer
oc ther nest giøræ tee
eet bool oc brennæ
thøm allæ sammen vdi
therris augud til heder
oc sommæ gemmæ aff
tee been oc askæ for
stor helly dom. ocA fornefnde
tempel er eet vatn
39rb [77b]|som eet lidit feskæ
vatn oc ter vdi kaster
falkit therris ofuer som
er guld oc sølf dyræ
stenæ costæligæ kar
oc annet huot te haf
uæ som costælict er
oc tet ofuer tagæ tee
opp som j templit tiæ
næ vdy sinnerlighæ
tidher om arit och
giømmit til templens
bigningh oc til augu
dennæ ok til andræ
stickæ som tertil hør
tok hollæ tee selfuæ
then bestæ dell til tør
ress eygit behoff/ all
kiærestæ venner met
gud vy cristnæ mennis
kæ kundæ aldry ful
lofuæA oc æræ oc tak
cæ oc tiænæ vor gud
oc vor skabæræ then
hellygæ tre follæliched
fader oc søn oc then
helligæ andh som
39va [78a]|een gud oc tre personer
er for then storæ w
begryuælich kerlicheth
noodæ oc trøst løn
oc glædæ som han oss
beuyst oc gifuet hafuer
j mangæ vtaligæ moo-
dæ oc sinnerligæ her
meth at han som santetA
lyus er hafuer gifuet
oos then helligæ tross
lyus j tettæ verdhen oc
ter til oss allæ som vor
troo oc vor lefnit hollæ
som han oss gifuit oc
budit hafuer thet ewin-
næligæ lyus meth sek
selfuer j hemmærigæ och
han frelsædæ oss fran
sadan vhørlig diæf
uelsens villelsæ vantro
oc mørk som te vslæ
hetningæA thy uer
iemmerligæ j fordømth
hafuæ et cetera et cetera et cetera et cetera
39vb [78b]|Aff nogræ øør som sin
der uth liggæ och af
otgeri mæl honik et cetera
Capitulum xx nonum
IthemA nar mand vdh
faar af tettæ for
screfnæ land oc rigæ
bort sinder udh ouer
mangæ vnderligæ land
ouer tu oc halftrediæ
sinztyuæ dags ferdh
ta kommer mand vdi een
øø som kaldes lamboriA
ter gar alt falkith
nøgit oc huot ter
er tet hører tøm allæ
til engin hafuer sinner
ligh laas eller nøgel
til nogher stikcæ och
allæ qwinnænnæ æræ huer
mantz vdhen sa me
git at engin maa
tagæ tøm meth wol
vnner sin hals tee
hafuæ oc een annen
oond sedh at theA
40ra [79a]|ædæ gernæ vngæ mendz
køth Tith kommæ køp
mend oc føræ falæ vn
gæ børn æræ te ikcæ
saa fedæ som thøm tikcess
ta settæ tee thøm ind at
fødesA som mand giør meth
kaluæ eller swin Jtem øster
vdh fran tennæ forscref
næ øø er een annen som
kalliss summobor oc the
som ther boo hollæ thøm
varæ gantzæ ædlæ oc
forti bæræ tee eet sinner
lict tegn vdi therris
ænlidæ te hafuæ altid
orloff meth tettæ foræ
screfnæ folk aff lamorri
Ikcæ megit lankt tæden
er een øø hether betini
go hun er righ aff man
gæ honnæ gotz oc tæden
sinder udh fram æræ man
gæ andræ rigæ oc øør
som lank woræ at scrifuæA
40rb [79b]|aff Oc er ther eet stort
rigæ som heder jana oc
holler j sek ii^cA milæ som
somA leuce hether ther er
een mektich koning han
hafuer vnner sech vii andræ
koningæ som æræ konigæA
vdi tee øør som ther nesth
hoos hannum liggæ oc vdi
hans rygæ er megith
falk oc ther voxer øffrit
aff allæ honnæ yrter ingæ-
ferd caniellA muscat giff
uersA noglæ oc andræ kos
tæligæ yrter men tee haf-
uæ ther ickæ wiin som ter
voxer men guld oc sølff
erA ther megit som vell
oppa kenness j koniginsA
palatz thet er sa korstælict
at iek thet ikcæ gantzæ
vdscrifuæ kand allæ thee
thrapper som opp gaa till
palatzeth oc thil herbærænæ
40va [80a]|oc til cameræA te allæ æræ
gioræ aff guld oc aff sølff
oc allæ guluennæ æræ skac
kerædæ annit stikcit aff
gull oc annit aff sølff
Jtem veggennæ æræ clæddæ
meth guld oc sølff oc ter
oppa æræ grafnæ oc screfnæ
mangæ herræ oc førstes lef
nith oc gerningher vdi then
opperstæA sallerA fuldæly
gæA hertug otgeri lefnith
fran thet førstæ han vor fød
dher oc intilA dagh han
bort kom intel frankæ
rigæ som sommæ siæ Jtem nota
at vdi koning karlss tid
som koning wor j frankæ
rigæ ta vadn fornefnde hertug
otgerus til cristen dommen
ner allæ te land som
oppa hin sidæ mæreth æræ
fran iherusalem oc intel arbores
solisA et lune som er intil
solsens oc monens træ
40vb [80b]|som er ner thet paradiis
som oppa iorden ligger Jtem
hafuer keysæren aff tarta
ren som kalles grantkan
offtæ haft stor striidh
oc orloff omod tettæ
forscrefnæ rigæ jana och
villæ hafuæ træktethA
vnner sich tok kundhæ
han tet end aldri vinnæ
Jtem ma mand faræ tæden
oc vdi eet rigæ til skips
som kalliss talamassy
tet heder oc eet anneth
nafn pather ther vdi
æræ mangæ godæ oc cos
tæligæ stædher ther vox
er oc firæ honnæ vnner
ligæA thræ aff tet
enæ fonger mand meel
til brødh/ aff tet annet
honik/ aff thet trediæ viin/
tethA fierdeA edher/ melit
fonger mand vd aff træ-
æth synnerligæ tider om
41ra [81a]|arith oc ta sla te oc
festæA bulend aff træet
all om kring nedræ hoss
rodhen meth een øxæ sa
at barkend han refner
oc ther løber ud een
honnæ tiwk vætskæ
hennæ thørræA the j mod
solen oc ther aff vor
der huith mell ligæ
som thet woræ affA
korn oc thet brød som
ther aff bagiss tæfuer ik
cæ som huedæ brødh tet
hafuererA tok een god tæff
sammæligæ giøræ tee meth
tee andræ trææ som win
oc honnik gifuæ vdhen
at tee thet ikcæ tørræ som
the giøræ ved melith Ter
sigs at engelin visdæ
hertugA otger tee træ
oc huor lund han skulæ
ther vd fongæ wiin ho
nik oc meel ten tid han
41rb [81b]|led stor nødh oc hunger
ter j landit meth sinæ herræ
oc folk Jtem hoo som vorA
for gifuen aff teth eder
som vd aff tet fieræ træ
fonges ta er hannum ikcæ
annit til hielpp Han skal
blandæ sith eygit møk
meth rent vatn oc sigA tet j
giømmen een ren cludh
oc drikcæ tet ta fonger
han bodh Jtem oppa tetA fornefnde
øø er eet døth haff som
illæ lucter oc sommæ stæder
ter udy er sa dypt at
ther aldræ engin kundæ fin
næ bodn oc ter udhy
voxæ storæ rør tu hundrit
føder høfuæ Jek selff
twennæA gad ey løfft een
endæ opp fran iordhen
aff eet rør Ter voxæ
oc myndræ rør vd meth
landit oc te hafuæ terris
røder hoos tyuæ alnæ ind j
41va [82a]|landit oc vdi te knw
der som oppa rødernæ æræ
finness mangæ dyræ ste
næ huylkæ offtæ for
søktæ æræ synnerligæ haf
uer een then dygd ath
hoo hannum hoos sek haf
uer vdi stridh hannum
kan entæ jern skadææ
vedh oc hans fiendæA
at han ten sten hoos
sek hafuer ta ber han en-
tæ jern mod hannum jA
stridh men han møder
hannum met storæ stengher
oc andræ verriæ som ik-
cæ er kommit jern till
oc ter j mod hielper ste
nen entæ Jtem far man
tæden oc j eet stort ry
gæ som kalliss kala
nothA megit fruktsomme
licth oc rykt therræ
koning er megit mek
tik hannum er lofuit at
nydæ allæ qwinnæA
41vb [82b]|vdi hans rigæ nar han
num løster han holder al-
tidh tusennæ oc firæ
hundretA til at hafuæ j
stridh nar han thøm ve
der torff oc thøm fødæ
bønnernæA alt
rigæt om kring elefantes
kallæ te warkes oppa
therriss mall Jtem kom
mæ aff allæ honnæ fis
kæ een sinnæ om arith
hart intil landit och
duælliess ter tre dawæ
oc stædiæ at tagæ thøm
hoo som vel tagæ thøm
methA hendernæ huil
kith eet stort gutz vnner
er jek hafuer seluæ
tagit thøm ellerA aff
tee sammæ feskæ Jtem
nota at feskænæ kommæ
aa then sammæ tidh om
arith som then sammæ
meel win oc honik vdh
42ra [83a]| tags aff træen som
foræ er rørth oc tessæ
fornefnde tu vnnerligæ ting
giordæ gud bodæ oppa
in tidh foræ hertug ot
geri skil aff danmarechA
oc hannum til amynnel
ssæ lader vor herræ for-
ny tessæ forscrefnæ vnner
ligæ ting huert aar
Jtem j fornefnde land er snieA
læ ofuer modæ storæ och
ther aff giøræ tee kos-
tælich madh for konin
ghin oc hans falch
oc muæ j vidæ at iek
jekA hafuer seet sa stort et
snielss hus ter at try
falk mattæ skyulæ tøm
ter j Jtem nar mannen
dør j tettæ fornefnde landh
ta skal husfruen jordes
lefuendes meth hannum oppa
teth at han ma hafuæ
hennæ meth sek vdi hintA
42rb [83b]|annet verden et cetera Aff eet
rigæ som heter sma
falorum oc andræ øør
Capitulum xxx^met cetera
NOtaA at aff for scref
næ land ma mand
seylæ ofuer tet vestræ haff
oc till een øø heter cas
pho ter hafuæ tee sa
dan sedh nar ter vor
der nager syuger sa at
tee ikcæ trøstæ hannum
at lefuæ hannum hengæ
tee vdi eet trææ lefuen
diss før han dør oppa
tet at ormæ skulæ ik
cæ kommæ til hans le
gemmæ men tee villæ
at hemmællensA fulæ
skullæ ædæ hans køth
oc tee tro at allæ fulæ
æræ gutz ænglæ Jtem hafA
te oc een annen sed nar
noger vorder syuger ta
kastæ tee een snaræ at
42va [84 a]|hans hals oc kylken j
heel meth storæ hundæ oc sy
den retæ te hannum kos
tæligæ til oc æden foræ
vilbrath oc hollet foræ
een godh reth j therris ges
tæ budh Jtem nar man vd
far aff thnnæA øø tha
æræ ther mangæ landh
oc øør som nw er lanct
at scrifuæ aff ther nesth
kommer mand till een øø
heter melchy ther er tet
grofuæstæ oc verstæ
falk som iek hafuer
noger tiid seet te hugges
oc slass al tidh oc foræ
een liden ting sla tee
huer annen j hiel the
sparæ oc engin oc nar
too som wennerA æræ forli
chess ta er venskabit ik
cæ ful goth melløm thøm
før en tee hafuæ druk
chit een ful stor drik aff
42vb [84b]|huer annens blod Tæ
den seyler man fræm
foræ mangæ øø som man
gæ vnnerligæ ting æræ
vdy som lankt er nw
at scrifuæ aff oc kommer
til een øø heder tra
choide ter er falkit
vilt som andræ dyur
te boo vdi clepper biergæ
oc grafuer oc ædæ hugh
ormæ oc andræ or
mæ oc dyur som the
ther faa kundæ te talæ
oc jkcæ men therræ
velliæ visæ tee meth tegn
som andræ dummæ Tee
elskæ megit dyræ stenæ
for therris skøn heth och
jkcæ for therris dygh skill
oc sinnerligæ hafuæ tee
een sten han hafuer ty
oc halftrediæsinztyuæ
hondæA lidhæ han
heter tracoitides Tæden
43ra [85a]|oc ofuer tet vestræ haff
far man ind vdi eet ry
gæ hether natumeram tet
er vel tusennæ milæ stort
som leuce kalless tet falk
som ther fødes hafuæ hof
uith som andræ hundæ
tee hetæ in greco rima
phaliA te ga oc altid
nøgnæ wden een liden
cludh som te hafuæ
foræ oc bagh at skiw
læ therræ lønlich tingh
meth toch hafuæ te skel
oc vidh te æræ oc me
git dyugdæligæ oc
vel voxnæ falk oc sterkt
aff leder oc hordhæ
at rettæ nar tee hafuæ
kryy ta hafuæ te ikcæ
annen vobn en langæ
spyuth oc bretæ skiollæ
te stridæ megit mannæli
gæ oc clogligæ huil
kæ fongæ te gribæ j
43rb [85b]|striden thøm ædæ te genes
ten vden noger mescundæ
te bedæ oc allæ til een
oxæ oc ter foræ bær huer
terræ ther j sith ænlidæ
een oxæ aff guld eller aff
sølff Jtem er therræ koning
megit mektik oc righ
han ber om kringh sin hals
vdi eet bond try hundreth
østerA lands margari
tas oc ther læss han sy
næ bøner oppa huer daw
før han æder som vy giøræ
meth pater noster han ber oc
om sin hals een kostæ
lig robin som ædlæ ren
skøn oc skinendæ er han
er sa lang som een mantz
fodh oc fem fingræ bred
then lader han kostæligæ
forwaræ thy at hans ligæ
findes ikcæ mestæ han
then steen tha huldes han
43va [86a]|ikcæ lenger for koning Key
særæ grantkan hafuer offtæ
oc ydæligæ meth stor clog
hethA arbeydit ther
omA bodæ meth gafuer for
rethzlæ eller orloff han
kundæ aldry fongin Jtem
nar mand seyler thæten
ta kommer man til een øø
hether silla hun er syuA hun-
dreth milæ som leuce kal
liss stoor oc ther boer
ikcæ megit falk vdy
foræ mangæ hondæ ondæ
ormæ skil oc sinnerligæ
æræ ther kokodrylly te
æræ strybædæ sortæ och
gulæ oc hafuæ firæ stak
cædæ been oc brethææ
cløer sommæ aff thøm æræ
trættyuæ føder langæ
oc sommæ stækgræ huor
tee frem gongæ ther lig
gher een weyA lighæ
43vb [86b]|somA een man hadæ
draghet ther frem een
stoor knwb Wdi thet
sammæ land er eet høgt
oc breth bierghA øfuersth oppa tetA
er eet digæ meth vatn
oc doræ siær at voræ for
ældræ adam oc euaA
the grætæ thet vatn
ther tee voræ vd kastæ
aff paradiis oc oppa bot-
nen j thet sammæ vatn
fødes mangæ kostæligæ ste
næ margarite oc andræ
stenæ Teth fattigæ falk
ther affA landit plæ
yer altid meth koningins
orloff indh tid om arit
at gongæ j thet vatn oc
feskæ ther opp kostæli
ghæ stenæ Tok smøriæ
tee tøm til foren met
een yrth som hether le
monse som før er nefnd
44ra [87a]|thi at ther er mangæ for
giftigæ ormæ oc aff
thet vatn flither een
strøm ther vdi finness
oc mangæ dyræ stenæ
Jtem siessA ther at te dyur
oc ormæ som ter vdi
landit æræ skadæ entæ
fremmædæ falk men all
enestæ therris egit falk.
Jtem æræ ther huidæ lowerA
gantzæ storæ oc man-
gæ andræ dyur och
fughlæ sma oc storæ
som ikcæ æræ vdi voræ
landh jek sa ther oc fleræ
stæder eet stort vnder
som iek til foren nøwæ
troth hadæ sasom er
gess meth tu hofuit Jtem
syness ther hafuit fleræ
stædæ megit høgræ een
landit hoo som langledes
seer ther til hannum tik
cher at vatnit hengherA
44rb [87b]|ved skyen huilkith
mek hatæ varit eet
stort vnner hadæ jek
ikcæ lest tettæ efther
screfnæ mirabiles elacio
nes maris et cetera Aff
mangæ øør sindher
vdh capitulum xxxj^m
HooA som far aff for
screfnæ land sin
dher udh han finner eet
rwmt konings righæ
som kallis dondyn oc
then koning hafuer firæ
oc halftrediæsinz tyuæ
koningæ vnner sek som
om kring hannum besiden
dæ æræ vdi tee øør
som ther om kringh
liggæ Nar noger mand
vordher ther syug ta
gar een hans veen til
aff guden oc forhører
aff hannum om han skalA
44va [88a]|døø aff then syugæ sier
sierA affguden ney tha
sier han hannum oc lægæ
dom meth som han skal
fongæ bod aff sier han
oc at han skal døø
ta byudæ te til sammen
allæ venner oc sla hannum
j heel oc rethen uel til
oc ædhen meth stor høg
tidh meth glædæ oc sey
dhen spell Jtem vdi the
øør som ther om krigA æræ
findes falk som vtroligæ
vnnerligæ æræ skaptæ J
een øø er falkit ower ma-
dæ megit stort oc the
hafuæ jkcæ vden eet øf
uæ tet sider foræ vdi en
dit te ædæ all therris
mad raa kiøt oc fesk
for vden salt eller nogræ
andræ yrter Jtem er ther
een annen øø ter boer
falk som gantzæ van
44vb [88b]|skapt er oc vsinlicth
te hafuæ huerken hof
uith eller hals oc ty
hetæ tee acephaly øwen
hafuæA foræ thøm eet pon
næ huer sidæ oppa
bristith oc ther j melløm
een stor oben mundh
skapt som een hestæ
skow Jtem ponnæ een an
nen øø er falk som
hafuer sleth ænlidhæ
for vdhen næsæ oc øg
næbraa oc hafuæ sma
gab vdi then stæd oc
gantzæ lidhen mwn
Jtem vdi een annen øø er
falk therris øfuerstæ læ
bæ er sa stor oc wi
der at meth hannum mwæ
tee betekcæA alt therris
ænlidæ Jtem j een annen
øø er falk at teA haf
uæ sa liden mwn at
45ra [89a]|atA te skulæ tagæ tørræ
fødæ til thøm øll och
madh meth sma piber
oc the hafuæ huerken
tungæ eller tenner thi kun
næ tee ikcæ talæ vden
meth tegn Jtem er j een
annen øø falk som vel
er skapt oc voxith
te hafuæ føder som
andræ hestæ oc æræ
sa raskæ løbendes at
te gribæ villæ dyur j
skowen tee som te ædæ
Jtem vdi een annen øø er
falk som gantzæ lodnæ
æræ oc ga oppa hender
oc føder oc løbæ opp
at træ som andræ aber
Te kundæ jkcæ talæ
tok siness tee at varæ
skæligæ ty at te hafuæ
koning oc andræ embitz
men som thøm stirer
Jtem oppa een annen
45rb [89b]|øø æræ tee allæ haltæ
thy huer manA hafuer
føder ta gaa tee toch
vnnerligæ paa therris
knææ sa at te offtæ
fallæ neder ter te gaa
skullæ Jtem vdi een an
nen øø er falk som haf
uæA bodæ delæ qwinnæ
oc mand nar te nydæ
mannen taa giøræ the
børn nar te nydæ qwinnen
ta giørs tøm børn som
tee fødæ nar therris tid
kommer Jtem vel jek nu
ladæ bestonnæ mangæ
vnnerligæ ting som fin
ness vdi fornefnde firæ och
halftrediæsinztyuæ øør
bodæ om falk oc andræ
stikcæ aff skafnith
aff seder aff gerningher
som megit vtrolicth
er thøm som fingit ath
45va [90a]|høræ ty at tetvoræA megit
lank all ting fullæ
ligæ vd at scrifuæ som
te ter skaptæ æræ et cetera/
Aff teth godhæ ry
gæ manti capitulum xxxiii^mA
NwA effter ty at saa
mangæ menniskæ
oc troll æræ vdi fornefnde
øør som vnnerligæ skik
cædæ oc skaptæ æræ
ta villæA jek ey nw
ytermeræ scrifuæ affA
thøm/ aff tee øør som
sinnermeræ udh æræ som
megit vnnerligæ ting
oc falk oc andræ cre
aturæ vdi finness mest
forty at hoo som tet
lestæ eller høræ han teth
nøwæ tro villæ och
villæ jek ikcæ yder-
meræ faræ sinner vdh
for mangæ honnæ faræ
skil som te mek beretæ
45vb [90b]|som tet vel vestæ thy
vell jek nw siæ af tet
storæ rigæ ruktæ oc
makt oc æræ som
keysæren aff tartaren
hafuer ty for jek ta
sinner ud meth mit selskap
til skips oc vor len
gæ vdæ j søen oc led
ther stor nødh før en
jek frem kom til tet
rygæ som kalles manti
huilket som ligger til
tet øfræ india ponnæ ten
enæA sidæ oc
løber intil tartaren
pa ten annen sidæ tet ry
gæ manti effter sin stor
lichedh er bæter løstæ
licher oc rigæræ aff al
læ honnæ stikcæ een
noger te rigæ ther om
liggæ oc æræ allæ
dyur fulæ oc falk
fedæræ oc/ skønæræ oc
46ra [91a]|nøwæ finness thy som
gongæ oc bedes ther
mad thi at tee hafuæ
ther allæ nok Teer æræ
skønæ mend oc en skonæræA
qwinnæ mennennæ hafuæ
faa hord oc langæ vdi
therris skeg oc sidhæ
bodæ vidh mundin som
her hafuer woræ kattæ sa
danæ hord sider ther ved
therris mundA Jtem ther wy
først kommæ oppa landit
tha fundæ wy een stad
som heth lathori eend
dags ferd fran hafuith
oc the ther bodæ the voræ
allæ cristnæ tha vndræ
dæ wy meth stoor glædæ
at wy fwnnæ een hell
stath meth cristnæ falk oc
er fornefnde rigæ mestædel
beseth meth cristnæ falk
oc vor vdi fornefnde stadh
godh tiid oppa allæ
46rb [91b]|honnæ stikcæ oc sinnerly
gæ ponnæ ædendæ waræ
Ter er oc een hondhæ or-
mæ som te ædæ ther j
allæ honnæ gestæbudh
oc fingæ tee ikcæ aff hannum
til sistæ reth ta takchæ
dæ tee lidit for gestæbudit
Jtem æræ vdi fornefnde rigæ man
gæ stæder kyrker och
closter som hertug otgerus
stiktædæ Jtem æræ ther
storæ høns te hafuæ
ikæA fiædræ som woræ høns
hafuæ men te hafuæ skøn
huith wll Jtem æræ ther
mangæ tammæ odræ som
nedh løbæ j vatnith oc
hentæ feskæ til therræ
herræ nor tee tøm til sigher
ffran then stad oc nogræ
dags ferd kommer mand
til een annen stad vdi tet
sammæ rigæ som hether
cassaye tet er saa megythA
46va [92a]|at siæ som hemmelssens
stad forti at mand mener
at tet er then størsthæ
stad vdi verden er han
er halftrediæsinztyuæ leu
ce eller milæ om kring
oc er sa snæwert be
seth meth falk at thet
stort vnner er oc ligger
thet vdi hafuit som wenne
die giør ther er oc mer
end tusennæ oc tu hun
drit broer eller brig
gher oc foræ broen er
eet stort torn kostæ
lict oc sterkt oc falk
oppa som staden beuoo-
gæ omod keysæren
grantkan ther æræ oc man
gæ cristnæ oc closther
oc sortæ brøder oc gra
brødræ som ther ikcæ
tiggæ ther er oc me
gin søgning affA
kiøpmend aff allæ
46vb [92b]|land ther voxer oc godh
wiin som ther kaldes
bigon Jtem er ther eet
closter een mill fran sta
dhen som er en abba-
cia aff hetningæ oc hoos
thet closter er en skow
som all om kring in-A
er lucther ther sta vdi
mangæ træ aff mangæ
honnæ fructh oc mith
vdi skowen er eeth
høgt biergh oc wiit
oc j fornefndæ skow æræ man
gæ vnnerligæ oc siæl
sinæ dyur huilkæ dyur
munkænæ aff clostæret
gifuæ then almøssæ
som tee optage aff
bordhit vdi kostæly
gæ gulkar oc leggæ
megit mer til en all
møssæn til sigher och
nor then som almøsen
skyftæ skal ringher eenA
47ra [93a]|clokcæ som er aff sølff
huilken han ber vdi
sin hand tha kommæ lø
bendes mer end tutusen
næA dyur storæ oc smaa
oc settæ thøm allæ vdi
een ring ligæ som andræ
fatigæ falk taa gaa
tee som thet befalit er
oc skiftæ maden mel
løm thøm som j bland
annit fatikt falk oc
nar tee høræ clokken
een annen tidh ta lø
bæ tee allæ bort j gen
huer sin wey at skowen
Wy strafuædæ thøm foræ
huy te gafuæ ikcæ fatikt
falk ten mad ta suaræ-
dhæ tee j gen oc sadhæ
at tid kommer entit fatikt
falk oc kommæ te en tid
tha wyllæ te en heller
fødhæ te fatigæ dyurr
47rb [93b]|ther meth Therris wanthro
er saa at nar noghræ
ædhlæ eller welbyrdigæ
folk døø ta faræ therris
siælæ vdi tee ædhlest oc
bæstæ dyur oc nor nogit
annit falk døør ta faræ
therris siælæ vdi te andræ
dyur som myndræ æræ
oc ther pinæssA foræ therris
sindher sa lengæ til tee
hafuæ fultA giorth
oc kommæ ta strax til
paradiis huilkit te wer
een stor wantro och
willelssæ er Jtem æræ man
ghæ vnnerligæ ting j
fornefndæ stadh aff huilkæ
jek ikcæ nw scrifuæ wilA
Aff een honnæ folk som
hedæ pigmej och wæy
yen til cathay capitulum xxxiij^m./
FRanA then fornefndæ stad
oc til thenA annen
som hether tilonfoA er
47va [94a]|sex dags ferd oc then
stad er mwrith oc tyuæ
milæ lang som kallæss
leuce oc vdi stadhen er
trysinztyuæA stenbrig
gher jek sa thøm aldræ
skønæræ ther erA konin
gins førstæ sædæ aff
manti thy at thet er een
fast stadh oc løstik
oc full aff allæ hon-
næ rigdom oc ther
nest wor hans sædhæ
j fornefnde stadhA chas
saye men nw er hans
sædæ vdi een annen stad
Jtem yterst vdi fornefndæ rigæ
manti løber eet stort
watn som kalless do
lay oc ther som then
flod er snæfresth ther
er hun firæ milæ breth
och/ ther nesth vdi een
stakceth tidh kommer mandA
47vb [94b]|vdi eet keysæræ rigæ
aff tartaren oc mand
skal følliæ thet vatn
som foræ er screfuit intil
thet land som pigmej
vdi boo Tee pigmej
æræ stakcædæ aff vexst
oc æræ ikcæ lenghræ
eend een mantz arm
eller sa langæ som
tre hendher oc thee
æræ gantzæ skønæ oc
lyffsaligæ bodæ qwinnær
oc mendA the lefuæ
ikcæ mannæligæA lengher
en sex aar eller syw te
som lefuæ ottæ ard tee
æræ megit gamlæ oc
tee mwæ giftis nar
te æræ eet halt ar gam
læ oc vdi tet annit ar
tha fødæ te børn tee
aræA skellighæ oc wit
thigæ oc hafuæ goth nøm
48ra [95a]|mæ at allæ te gerninger
som te kundæ giøræ aff
silcæ eller guldA Tee
stridæ offtæ omod storæ
fughlæ som tid j landA
sankcæss j storæ flochæ
oc giøræ thøm skadæ
sa at ther blifuer man
gæ dødæ aff thøm op-
pa bodæ sider te giøræ
engtæA groft arbeydæ
the saa ey te pløyæ ey
te arbeydæ ey j win
gord mæn ther boer
annit falk j bland tømA
sa storæ æræ som wy
æræ Te tiænæ thøm
oc giøræ therræ arbey
dæ huilkæ som lidæ
oftæ forsmædelsæ aff
fornefnde smaaA falk/ tettæ
effterscrefnæ er eet stort
vnner at tettæ storæ falk
føddæ børn j bland
tettæ fornefndæ sma falk
48rb [95b]|huilkæ børn aldri woræ
størræ een tettæ sma falk
Terres land er ikcæ stort
tok er ther tolf stæder
udi oc een aff thøm er
stor oc vel om mwrit
huilken keysæren grantkan
ladher wel foruaræ meth
wobnA folk j mod koningin
aff manti Ter nest kom
mer man in j keysæræ grant
kans land fræm ath
magæA stæder oc byæ
ther som mangæ atski
ligæ seder oc vnnerligæ
ting æræ ok sa vdi eet
rigæ som hether janichan
som er eet aff te tolf
rygæ som keysæræ rigæ
aff tartaren er vnnergif
uit then bestæ stadA
vdi tet righæ hedher
och jænichanA han er
full aff kiøpmanskaph
48va [96a]|oc rigdom vdhen ændæ
oc gifuer keysæren stoor
skathA aff then sammæ stad
huert aar firæ oc haftre
diæsinztyuæA cumen gildæ
næ oc j huert cumen
er erA tusennæ thet giør
halftrediæsinzA tyuæ synnum
thy tusennæ gildænæ oc
fem hetenskæ milæ thæ
then er een annen stad
hether mecheyn oc ther
giøres costæligæ oc storæ
skib aff eet honnæ træ
som er gantzæ huith af
thet sammæ thræ biggiss
ther pallacia oc kostæ
ligæ huss Jtem tædhen
oc ottæ dags ferd kom
mer mand fræm at man
gæ kostæligæ stæder ok
byæ oc intil een stad som
hether lacherinA som megit
beruktik er aff stor rig
dom oc køpmandskaph
48vb [96b]|Han ligger oppa eet vatn
som hether tarameranA oc
ter nest ta kommer man
indy tartaren som heter
kathay vdi tettæ katay
er mangæ kostæligæ oc
mektigæ stader oc byæ
oc ter giøres oc kostæ
ligæ gerninger aff silkæ
oc andræ stikcæ Ter
er oc megit hantæring
aff kiøpmanskap oc yr
ther Jtem gømmen fornefnde land
katay øster udh kommer man
frem at mangæ kostæli
gæ stader oc byæ til
een stad som heter fugar-
magoA han er righer
aff mangæ honnæ køp-
manskaph som siælsin
er/ oc fremdelis øster
udh er een gammell
stadh som heter caydo
oc ther hafuer keysærenA
49ra [97a]| grantkanA meenlighæ
sith sædæ oc then stadh
caydo er hoos tyuæ he
tenskæ milæ om kring
oc han haffuer paa sek
tolff portæ et cetera Aff key
særæn grantkans
palatz capitulum xxxiiij^m/
Nw omA keysæren grant
kans pallatz som
er vdi then stadh caydo
tet er om kring meer
een too hetenskæ milæ
oc er mwrit meth kos
tælich gerning oc ther udi
er mangæ salæ skønly
gæ giordæA megit kostæ
ligæ then sall somA selff
vdi sider oc størst er
hafuer vdi sek firæ och
tyuæ høwæ pelæræ støp
tæ aff purt guld och
allæ veynæA ingenA
til er clædæ meth eet hon
næ skin aff dyur som
49rb [97b]|kalliss paties ocA te skin æræ
reth blod rødæ oc gifuæ
skin aff tøm som sool
gisler saa at eet men
niskens øwæ kan nøwæ
tolæ ten clarheth som
ther aff skin tee skin
hollæ te dyeræ een nogit
guldh oc æræ sommæ af
tee hetningæ sa galnæ
at tee bedæ til sammæ
dyur for therræ kostæ
ligæ farwæ oc skøn
heth skill Jtem wil iech
ey tyæ tettæ efter screfnæ
foræ thøm som mek ey
tro vellæ oc ho som wil
ikcæ troo han kan ikcæ
forstaa huot hannum siess
Ta sier jek nw vessæli
gæ for sennen at øfuerst
vdi fornefnde keysærens pal
latz eller saal er keysæ
rens sædhæ som er høgth
49va [98a]|opp meth mangæ trappher
ther som han plæyer at
sidæ j hans høxstæ ma-
gestathA oc tet sædæ eer
opp giort fra næthers oc
til høxstæ aff guld oc aff
mangæ honnæ dyræ stenæ
huer trappæ er giort aff
sinnerligæ stenæ Ten førstæ
aff ametisto Ten annen
aff sardineA Ten trediæ
aff chrysolichoA oc saa
te andræ trapper aff
andræ kostælighæ stenæ
huilkæ stenæ oc trapper
til sammen løddæ æræ ok
kostæligæ om kringh laf-
dhæ meth renth guldh Jtem
oppa then wenstræ hond
som keysæren sidher een
trappæ næther meræ sy-
dher hans førstæ høsfrw
oc henness sædæ er giort
aff jaspidibus kostæligæ
laukt om kring meth guld
49vb [98b]| Jtem een trappæ næther
meræ sider hans annen
husfruæ oc adher een
trappæ næther meræ sy
dher hans trediæ hus-
frwæ forty han hafuer
all tid tree husfruer
oc næthen for nædhenA
trediæ husfruæ sidær
velbyrdigæ oc godæ qwin-
næ huer effther syn
staath Jtem nota at
allæ qwinnæ j thet land
som mand hafuer the
bæræ oppa therris hofuit
eet tegn giort som een
mantz food aff kostæ
lich gerningh huer efter
sin formwæ oc ther
onnæA skullæ te kennæ
thøm wæræ bæthræ een
andræ løsæ qwinnæ Jtem
oppa keysærens høygræ
hondh een thrappæ nedher
50ra [99a]|sider keysærens førstæ
søn oc sa alt nedher
ath herræ oc førstæ aff
keysærens slecth Jtem for
owen ouer te sædæ som
koninginA oc tee oc teA
fornefndæ sidhæ er giort
som een dræth vdi
vinbæræ qwistæ oc j een
annen kostælich gerning
aff reent guld hoss
halftrediæ sinz tywæ al
næ lankt oc ther aff
nedher hengæ windruer
eller vinbæræ classææ
giordæ aff allæ honnæ
stenæ som kostæligæ
oc dyræ stenæ æræ aff
magæA hondæ lidhææ
oc keysæren oc allæ tee
ner hannum sidhæ som foræA
screfuith hafuæ huer sith
synnerligæ bordh megit
kostælicth sa at theth
50rb [99b]|mynstæ stor ey wilA ath
regnæ wid nogher pen
ningæ swm vdi woræ land
Oc nar keysærens høxtæ
høytid er ta er hans
bordh aff purt guldh
kostæligæ belaut och
giort meth kostælighæ
stenæ som oss j tessæ
land vbekennæ æræ
oc tee andræ bord æræ
sommæ aff aloes eet
træ som saa hether som
flydher ud aff paradiis
oc sommæ aff røth oc
skinennæ filss been oc
allæ æræ tee kostæly
gæ giordhæ oc belaudæ
meth guldh fforæ te bord
staa oc tiænæ herræ oc
førstæ oc banæræ herræ
och thagæ therris æmby
thæ som thøm befalædæ
50va [100a]|æræ gratgifuæligæA en-
gin aff thøm er sa dyerff
at han torff talæ eet
ordh vdhen keysæren bether
hannum eller oc keysæren
taler nogit til hannum Men
ther staa andræ som æræ qwæ
dæræ oc sangæræ foræ bor
dhith te widæ nar thøm
bør at giøræ therris æmby
thæ Ter æræ oc tee som
pleyæ at læsæ tronicasA
aff herræ oc førstæ lefnit
oc thet giøræ te oc naar
thøm til sigs Jtem nar fornefnde
keysæræ sidher vdiA maies-
thath som foræ er rørth
ta sidæ firæ notarii hoos
hans fødher te scrifuæ tet
mynstæ ordh som udh
gaar aff hans mwnd thy
at huot som han taler tet
skal fræm gaa vdhen no-
gher gerA genkallelssæ
50vb [100b]| Jtem allæ fadh oc kaar
oc andræ stikcæ som bee-
høfuiss til hans bord nar
han sidher vdiA hans
høxtæ majestath te æræ
aff kostæligæ dyræ stenæ
oc gioræ mæstærligæ meth
guld oc andræ dawæ
æræ allæ hans kar till
drik oc madh aff
clarth guld sa æræ och
allæ stickæ som hand
hafuer vdi hansA
hærbæræ entæ skødhæ
the ther sølff vdhen til
pælleræ trapper oc ath
leggæ therris gulff meth
Oc nar keysæren er vdi
then fornefnde saal tha staa
mangæA banæræ herræ och
andræ herræ meth therris suerd
oc meth therris tiænæræ ok
forwaræ the dørræ kostæligæ
51ra [101a]|thi at ther maa emginA
jndA kommæ vden thee
som kallædæ vordhæ
eller bud hafuæ til key
særen at tee ind mwæ
gongæ Tet sammæ eer
oc j allæ hans herbæræ
eller huss j huor han eer
Jtem er then fornefnde sall minæ
hundredæ føder bredh oc
meer en minæ firæ hun
dredæ fødher laghthA
oc vdi er keysærens herbæræ
som hans seng vdi er er
een pellæræ aff purth
guldh oc ther vdi sider
een roobin een mantz
fodh lang som alt hans
herbæræ lyuser klarligæ
om natthen Jtem vdi een
annen sall som er mit
vdi fornefndæ palatz er een
hoygA vpgangh oc ther
51rb [101b]|stoer eller sidher keysæren
offthæ nar hannum løster
huilken oc kostælic er
giordh ok vdi te firæ
hyrnæ aff fornefndæ sal sta
firæ hugormæ vdi kostæ
ligæ giordæ aff guldh
oc kostæligæ stenæ oc
vedh sidernæ aff fornefnde
sall henghæ kostæligæ
cortiner eller dretther
aff silkæ knittæ som
andræ garn oc til huer
knwdæ hengher een
stor margarite steen oc
vdhen foræ te drætter
er eet rwm som hans
kellæræ skal wæræ och
ther vdi giømmess hans
drikcæ oc hans drikcæ
karA kostæligæA vtally
gæ æræ oc ther te skenkæ
51va [102a]|dagligæ drik vdi oppa
allæ hans bord Jtem
vdi fornefndæ palatz om
gong er een parekA
eller træ gard som
mangæ honnæ træ oc
fructh vdi findes ok
mith vdi fornefnde parekA
stor een skøn sal op-
pa eet høyt biergæ
aff vnnerlig bigningh
sa at jek hannum vdh
scrifuæ ikcæ kand foræ
hans kostælicheet skil
oc ther gongher oc
ther gongherA vatn
vden om kringh oppa then
enæ sidæ ther som
broen gongher til ter
som hans ingang er
oc oppa te to sidher
æræ skønæ feskæ vatn
51vb [102b]|som mangæ godæ hon
næ feskæ vdi gongæ
oc mangæ honnæ fug
læ som j vatnet plæyæ
at væræ som er gess
ænder swanæ storkæ
heyræ oc vdi fornefndæ park
eller trægard æræ oc
mangæ honnæ dyurr
sa at keysæren nar han
num løster ta ma han
stonnæ vdi eet vinduæA
oc see at hans swønæ
tagæ feskæ fuglæA vil
brath sa offtæ som han
num løster oc mwæ j
vidæ sannen at siæl-
dhen finness noger sa
stor by vdi voræ land
ther som sa mangæ bo
ligæ æræ vdi som vdi
fornefndæ keysærens palatz æræ.
52ra [103a]|Jtem for vden tettæ for
screfnæ palatz vdi cay-
do ta hafuer keysærend
sligæ andræ tryy palatz
eet vdi een stadh hether
sadus ther er wel til
madæ kuldhæ ther er
han gernæ om sommærend
thet annet palatz er vdi
een stadh hether cama
laeth ter er vel til
madæ hethæ ther eer
han gernæ om vintærren
Teth trediæ palatz eer
vdi een stad hether iongh
ther oc vdi caydo hauer
keysæren mæst sith sædæ
thy at tetA er wætæreth
mesth alltidA tidælicth
thy huer man at thet
siness thøm at væræ heet
som tid til hannum kommæ/
Jtem nu vel iek siæ
nogeth ud aff te
52rb [103b]|firæ høgtider som han haf
uer om arit capitulum xxxv^m
FRæmdelissA mwæ j
vidæ at jek och
mith selskap gafuæ oss
ind j tiænestæ meth forA
nefndæ keysæræ oppa tet
at vy mattæ faa ath
vidæ hans storæ ver
dicheth oc tiæntæ wy
hannum foræ skioldA vdi
krigh oc orloff omod
koningin aff manti ok
woræ wy hooss hannum
vdi femten manædhæ
ta fundæ wy vessæligæ
megit ydermeræ om al
læ hans stikcæ end som
nw foræ screfuit stonder
ath widhæ Jtem hafuer
han tyy cuman æmbitz
falk vdi sin gard dagh-
lighæ dags oc huerth
52va [104a]|cuman giør tytusennæ som
foræ er screfuit taA hafuæ
allæ huer sith sinnerligæ
arbeydæ oc æmbitæ waræ
at thagæ Jtem hafuer han
tytusennæ elephantes och
andræ vtalligæ dyurr
sommæ hollæA udi jern kæ
der sommæ æræ in mw
rædhæ oc sommæ giømmess
nethræ vdi dybæ kwler
oc ther til hafuer han
mangæ siælsinæ fughlæ
høgæ falkæ girfalkæ
ørnæ papæ goyyer som
talæ kundæ oc mangæ
andræ som syungæ kun
dhæ Te som fornefndæ dyur
och fughlæ varæ tagæ
æræ hoos sex cuman Jtem
hafuer hanA daglighæ
j sin gardh hoffolk til
hæsth som tiænæ met
52vb [104b]|fult harnisk fem cu-
man Jtem fodgongher
som hannum følgæ til
stridh ty cuman Jtem
allæ som kommæ till
hans gard oc tiænæ
velæ j huædhen te æræ
udh aff all werdhen te
wordæ ther genesthen
ind screfnæ oc anammæ
dæ til hans tiænestæ
Jtem hafuer hand j sind
gardh tyuæ hethens
kæ lifflægæ oc saa
mangæ sarlægæ och
tuhundrit cristnæ liff
lægæ oc sa manghæ
saarlægæ oc te cristnæ
lægæ troer keysæren
bæther end sinæ egnæ
lægæ oc landmen Oc
mwæ j vidæ for sænnen
at dagligæ dags tagæ
53ra [105a]|meer end trætyuæ cu-
man falk løen oc fødæ
aff keysærens gard for
vdhen dyur oc fughlæ
som ikcæ regness meth tøm
oc er tussommegit falk
hoos hannum vdi hans
høxtæ høghtid hannum
fattiss oc aldry penningæ
thy at ther gar engen
mynt aff guld eller aff
sølff eller nogher annen
malmA men hans
mynt er all enestæ
aff lædher eller papir
oc ther udi er keysærens
signeth trykth thet størræ
eller thet myndræ effther
thy som penningin skall
geldæ meer eller myn
dræ oc hooA somA
hafuer een brudhen pen
ningh eller som ikcæ duer
53rb [105b]|ber han hannum tel key
særens camer mestæræ
tha skal han fongæ han
num een ny ther foræ j
geen Huilkæ lund key
særend holler sinæ firæ
høgtidher om arit then
førstæ er hans fødelsæ
dagh then annen then
dagh som han vor offreth
vdi therris tempell som
moseac kaldes Teen
trediæ tha therris affgud
vor opseth j templith
Then fierdæ then dag
therris affgud gaff først
swar fran sek ffleræ høg
tidherA holler han ikcæ
vdhen nar han holler
sin søns eller dotters
brøtløpp j fornefndæ firæ høg
tider sankcæss ther saa
53va [106a]|megit falk at te æræ
vtalligæ tok ved huer
vodhA han giøræ skal ok
ther waræ oppa huer j
sin stædh oc ther til æræ
te skilcædæA firæ tusennæ
banæræ herræ somA aff thøm
æræ koningæ oc sommææ
saa mektigæ som koningæ
sommæ hertugæ sommæ mar
grefuer the hafuæ then
tid full makt at stiræ
oc radæ om allæ stikcæ
vdi keysærens gard the
æræ allæ kostæligæ clæ
dhæ oc therris clæder
æræ allæ besettæ meth
diræ stenæ meth guld kos
tæligæ giord hoo som
hadæ een aff te kiort-
læ her udi woræ land
han woræ een ofuer madæ
righ mand Jtem huorA tu
sennæ aff fornefndæ firæ tusendæ
53vb [106b]|banæræ herræ hafuær sin
synnerligæ egin frwæA tet
førstæ tusennæ ber grønt
tet annit brunt tet trediæ
gulth thet fierdæ røth
purpur oc om morgennen
orlæ ther keysæren setther
sek i sin maiestat som
foræ eer rørt ta indgaa
foræ hannum te fornefndæ firæ tu-
sendæ herræ oc ladæ han
num see thøm oc giøræ
hannum tiænestæ j sa dan
madæ først gar eet tu
sennæ foræA vdi par too oc
too sammen oc foræ thøm
gaa allæ hondæ seyden
spellæræ som sødæligæ
oc tækcæligæ legæ kundæ
te fornefndæ tusennæ hafuæ
huer therræ j sinæ henner
foræ sinæ bryst eenA
taulæ giord aff kostælik
54ra [107a]|stenæ jaspide cristallaA oc
ametisto oc andræ kos
tæligæ stenæ oc nar
te kommæ iæfnæ foræ
keysæren ta neyæ thee
hannum dypt meth ydmy
dælicheth oc ga allæ
tiendes fram oc ther
nest gar thet annet
tusennæ fremA sa thet
trediæ oc sa tet fierdæ
j allæ madæ som foræ
screfuit er oc allæ ty
endes oc nar tee thet
sa giort hafuæ met
stoer ydmykheth tha
sidhæ oppa then enæ
sidhææ lankt næthen
veth keysærens bordh
mangæ phisolosophyA
som naturligæ mestæræ æræ
oc andræ mestæræ vdi
mangæ kostæligæ hon
dhæ konster som æræA
54rb [107b]|vdi astronomia geometria
piromancia ydromancia
tyromanciaA nigromancia
auguria aruspicia oc
andræ fleræ slygæA for
lwdhnæA konster och
huer mæstæræ holler
foræ sek tet jnstrumentA
som til hans konst høer
sommæ hafuæ astrula
biaA sommæ sand vdi guld
kar sommæ brennendhæ
gløder sommæ vatn sommæ
win sommæ olliæ sommæ
hafuæ dødæ mentz houit
panner thøm kommæ te
til at talæ oc gifuæ
swar fran thøm oc the
haffuæ een eller too se
yæræ aff guld effther
thy som te slaa och
thøm wordher til sagth
sa øfuæ te therris konst
huer vedh sin thimæ
54va [108a]|te æræ ther til skikcædæ
sommæA roobæ oc bediss
lyud nar thet skee skal
oc ta storA først een phi
losophus eller too be-
dæ giøræ keysæren verdiched
oc siæ at han er then
alzom mektistæ gutz søn
oc herræ ofuer allæ herræ j
verdhen æræ forty at tet er
nw tymmænd oc genes
ten ta neyæ te allæ key
særen som ther indæ æræ
oc hollæ hofuædit meth
kroppend sa lengæA till
then sammæ mæstæræ sier
retter edher opp oc ther
nest æræ qwædæræ oc sang
gæræ redæ som sødæligæ oc
vel syungæ vdi allæ honnæ
seydæ speel Jtem nogher stund
ther effter ta opstor eend
annen philosophusA ok sier
saa eder mynstæ fingher
54vb [108b]|vdi edert øræ genesten
hafuer huer mand sin fin
gher udi sith øræ sanA len
ghæ til fornefnde philosophus
sier tet er øfrit Jtem ter
nest effter een liden stund
opp stor then trediæ philosophus-A
oc sier saa eder hond
oppa edher mwnd ok
sa oppa edert hofuit oc
huilkit te oc sa genisten
giøræ Sa giøræ te ok
meth andræ fleræA sly
gæ tegn oc all tid er
ther nogher dwalæ j mel
løm te menæ at thet
hafuer megit at thidhæ
keysæren til verdicheth ok
allæ sadannæ tegin endes
meth søder sangh oc mwæ
j vidæ at jek spurdæ mek
ther foræ aff thøm huoth
tee teghin hafuæ at tydæ
55ra [109a]|huot te tegin hafuæ at
tydhæA eller at merkæ
Ta vor mek sa swaret
at nar te sa neyæ meth
hofuidith tet vor eet tegin
til ydmykhetz stad
festælsæ oc troskaph
meth tiænestæ som thee
keysæren giøræ villæ sa
lengæ som te lefdæ oc
ter ey imod at gaa
eller giøræ for nogher
sagh eller gafuæ eller
jæth skild Jtem tet som
te stungæ fingæren udi
ørit betidædæ at tee
engæ teginA høræ høræA
villæ eller fulbordhæ
som keysæren eller hans ryA
omod gar oc sammæ
ligæ hafuæ allæ andræ
tegin therris sinnerlighæ
betydelssæ effter ty som
tee hetningæ tet selfuæ
55rb [109b]|dictæ oc sammen settæ
Jtem nar te som keysære
rensA gard styræ hafuæ
nogit hørt aff saa
dant drafuil som nw
er foræ screfuit ta ladæ
te roobæ oc byudhæ
thøm allæ tyæ ter nest
skullæ te offræ keysæ
ren ta ga først in al
læ banæræ herræ kostæ
ligæ clæddæ/ te somA
affA keysærens slekt
æræ oc foræ thøm gongæ
qwædæræ oc spellææ
mend te offræ først
huidæ hinkstæA samangæA
som thøm løster oc sien
offrer huer sinnerligæ foræ
sek nogit thet som siælsint
er som tee fongæ skimt
oc kompæny aff oc
gongæ allæ tiendæ frem
55va [110a]|foræ keysærend/ ther nest
ta gaa ind prelatæ och
abbædæ aff therris heten
skærA klærkæA oc closter
oc offræ keysæren noghit
huer effter sin stad oc ga
sa frem foræ hannum oc ney
yæ hannum meth stor ydmik
heth oc therræ øppersthæ
prelatæ velsiner keysæren ok
allæ hans oc læss ouer
hannum een bøen effter
therrossA low oc troo ter
nest ta ind letæ thee
elephantesA løyer
leopardæ æbennæ och
skow kattæ oc andræ
siælsinæ dyur ok tee
som thøm ledæ oc varæ
tagæ neyæ keysæren ok
gaa sa allæ frem foræ han
num therris vey Ter nest
fremdeles ørnæ strutzer
papægoyer falkæ gir
55vb [110b]|falkæ høgæ oc manA
andræ fughlæ oc ter
nest mangæ hondæ
grwmmæ ormæ och
lefuendes feskæ oc al
læ te som fornefndæ stikcæ
ledæ eller fram bæræ
te ga frem foræ keysæren
oc neyæ hannum meth
stor verdicheth oc tessæ
forscrefnæ stikcæ giøress
forty at allæ honnæ cre-
aturæ som oppa iordhen
æræ skulæA
bukcæ oc neyæ key
særen grantkan then mek
tigæ gutz søn Jtem nar
tet saa giort er tha
foor mand at høræ allæ
honnæ sang oc harppæ
speel kkiæræ wenner heer
udi mwæ Wy vessæli
ghæ kennæ ath thee
56ra [111a]|at teeA forblindædæ
hetningæ æræ ind wep
tæ aff dyæfuælssens
ingidelsæ vdi fordømmæ
licth mørk sa at the
huerkæn see eller ken
næ wilæA at te faræ
willæ oc actæ ey ath
therris keysæræ er eet
dødælict menniskæ som
te oc allæ æræ oc vor
dæ skullæA til jord ok
mwl vdi een stakcith
tidh huikenA te bedhæ
til oc kallæ wæræ gutz
søn vdi then stad som
te skullæ bedæ til och
dyrkcæ oc tiænæ ten
all mektigæ gud j sin
tre follichet som thøm
oc allæ creaturæ aff entæ
entæA skafth hafuer nw
kiæræ venner kundæ wy
aldræ fullæligæ lofuæ
56rb [111b]|tiænæ oc fult giøræ for
then storæA kerlichet
som gud oss j manghæ
mæ madæA beuist hafuer
oc sinnerligæ ter foræ
at han oss løsæ villæ
meth sin hordæ dødh och
pinæ fran sa dan dyæf
uælsens bond som thee
hetningæ oc mangæ andræ
som j wrettæ veyyæ æræ
thy ver meth bundæA æræ
wy vellæ oc nw bethæ
foræ tee vtro hetningæ
at te mwæ raskæligæ
fongæ vederkennelssæ
aff sendhetz lyuss ihesu christo
gudz euigæ søn som then
rettæ vey er til hemmæryges
thet gifuæ oss allæ gudh
fader søn oc ten hellionA amen/
Aff kogel spel oc diæfuel
skap som sker udi fornefnde
keysereshogtiderA capitulum xxxvj^m.
56va [112a]|NwA then tid tessæ for
screfnæ stikcæ sa ske
dee oc til gongnæ woræ
som foræ screfuit stor taa
er oc keysærens maltid
giort meth alt hans falk
huilkit maltid ganzæ fø
wæ er ikcæ ædæ te ok
aldry meer en een tidh
om daghen huor lundh
tettæ maltid til goor tet
woræ laktA at scrifuæ aff
ty lader jek nw tet staa
Ter nest indgaa tumbælæræ
oc andræ te som vnnerligæ
tingh bedrifuæ meth therris
hendher føder armææ
skuldræ hofuit oc meth
all kroppen Oc naA thee
saa giøræ ta hafuæ te
ther til sinnerligæ ord oc
sang som ter til høræ
Ter nest ta indga kog
læræ oc mestæræ aff
56vb [112b]|sortæ konsth oc vdi
te andræ forbudnææ
diæfuelsens conster huil
kæ som vnnerlich ting
aff stædh kommæ tee
ladæ solen oc manen
opp gaa ok nether j
geen ligæ som thet woræ
oppa hemmælind som
foræ folkit siness oc
gifuæ sa stort skiin
aff thøm at een mand
kan nøwæ kennæ een
annen oc ta siæ tee
mestæræ oc lywæ at
falk at soell oc ma
næ giøræ keysæren then
verdicheth Ter nesth
siness ind kommæ skø
næ jomfruer oc dantzæ
meth høfuiskæ sedher
oc tee bæræ drik j
kostæligæ gulkar foræ
57ra [113a]|herræ oc fruer ocA horsæ
melk meth knæfall oc
ydmicheth thy at thet
er then bestæ drik som
the hafuæ Ter nesth
siness indkommæ riddæræ
riddæræA til hæstæ fuluel
vapntæA oc ridæ ok
rendæ meth glafuen oc
speer ok stingis saa
at thee spæren bristhæ
oc stikcær ther aff
kommæ oppa bordhen
oc alt guluit ofuer
Oc ther nest siness ind
kommæ yeiæræ meth hundæ
oc foræ thøm løbæ hior
tæ wilbassæ vlfuæ
byørnæ haræ merkat
thæ aff huilkæ folA
hafuæ stor løsth ok
thidkotningA then lillæ
stundh som tet warer
57rb [113b]| Tok er tet thøm som
vidh hafuæ een stoerr
sorgh at tenkcæ oppa
at slykt falk oc saa
megit hafuer altings
forglømt therris siæls
salicheth oc indgifuit
thøm til saadant diæf
uælsens speel oc villelsæ
vest er tet at enghin
kan saa dan makt fon
ghæ aff diæfuælin vden
tee somA alltings intilA
diæfuælind gifnæ haf
wæ Jtem for udhen tessæ
forscrefnæ stikcæ ta opp
settess noghræ bredhæ
tafueler foræ keysærens
bordh giordæ effter pohøns
oc effter andræ fleræ fugh-
læ koglernæ kommæ til
ath gonghæ oc hoppæ ædæ
57va [114a]|ocA drikcæ oc hugges
oc syungæ oc tet tottæ
mek væræ tet størstæ vnder
ouer allæ andræ vndher
jek talædæ til een aff
te mestæræ oc jættæ hannum
minæ gafuer oc sadæ hannum
megit goth om han vil
læ læræ mek then konst
huilken somA falsk
oc clogh wor oc han
jættæ mek at han tet
villæ giøræ oc holth
mek lengæ vdi eeth
hob tok oppA tet sisthæ
ta sadæ han mek ney
oc sadæ at han hadhæ
lofuæt then vdødæligæ
gud at han aldræ engin
villæ kennæ sin konst
vdhen sin egen søn
then elstæ oc ther meth
ta frelsædæ mek gud
57vb [114b]|omodA myn velliæ ath
jek ikcæ sadan ting
nemmæ skullæ Jtem er
ther gantze subtilth
falk til allæ honnæ kon
sther te æræ oc clogæ
vdi falskheth ouer allæ
tee som jek nogher tid
hafuer kenth tee siæ
oc at tee allæ se meth
tw øghen oc at te cristnæ
all enestæ se meth eet øghæ
oc at allæ andræ men
niskæ j verdhen æræ blin
dhæ men te lywæ oppa
thøm selfuæ forty ath
te see all enestæ meth
eet øghæ Tennæ ver
dhen oc all forgengælic
tingh oc vy cristnæ men
niskæ see meth tu øghen
meth tet enæ see vy thennæ
forgengæligæ verdhen nydæ
58ra [115a]|vy hennæ meth skellichet
ta see vy oc meth thet
annet øghæ ten vfor
gengælic oc euigæ
glædæ som gud oss meth
sek gifuit hafuer vdi
hemmærighæ Oc mwæ
j vidæ at naas tet eer
diæfuælin hafuer giort
meth tee hetningæ eet
pact saa at han vdh
brødh allæ therris høyræ
øghæ som tee meth
skullæ see andælich
tingh som then helly
troo oppa stoer och
tee behuldæ tet wenstræ
øghæ som er intil all
forgengælich tingh Aff
tessæ fornefndæ stikcæ haf-
uer iek nw nok scref
uith ath thennæ tidh
tha mwæ j nw wydæ
58rb [115b]|at noor fornefndæ keysæræ
grantkan vil ferdes fran
eet aff sinæ firæ palatz
ocA til eet annet
eller oc udh aff eet
rigæ oc til eet annet
foræ noghræ sinæ merkæli
gæ ærendhæ skildh ta
er hans folk al tiidh
vdi firæ hobæ foræ och
bagh oc vedh begghæ
sidher Ten førstæ hær
er een dags ferdh foræ
keysæren oc huor then
hær hafuer liggit om
natthen ther kommer
keysæren ind om afften
nen ther nest effter och
then sammæ hær som foræ
keysæren er hafuer meth sik
halftrediæsins tyuæA cuman vergennæ
falk oc er altid giort
58va [116a]|oc reth omod keysæren
huor han kommæ skall
meth allæ hansA sa at te
faa allæ therris biæ-
ringh huot heller te
liggæ til marken eller
j by oc ten annen hær
oc then trediæ er ok
sa megit falk vdhy
som vdi then førsthæ
Ten enæ far oppa key
særens høyræ sidhæ oc
ten annen oppa then wen
stræ sidæ too eller tre
milæ fran hannum och
then trrediæA hær han
følgher bagh effther
keysærend hoos eet arm
børstæ skud fran hannum
oc then er megith
størræ end nogher aff
tee andre Jtem er alt
thettæ fornefndæ falk inscref
uit til keysærens tiænes
tæ oc te mwæ ikcæ
58vb [116b]|væræ end ferræ men nar
een bort far eller
oc aff døer ta inscrif
uess een annen mand
vdi then stæd j geen sa
at talith blifuer fult
oc nar keysæren saa
ferdes som førræ er rørt
ta sidher han udi eeth
herbæræ eller oc kamer
som bygdhA er oppa een
stoer wagn sterk ok
kostæligæ giorth och
thet huss han j sidher er
giort affA træ aloes
som udA flidher af
paradiis oc sødælighæ
oc vel døner wognen
er takther meth scriftherA
aff guldh kostæligæ
giort meth dyræ stenæ
han hafuer firæ hyul han
num draghæ firæ elefantes
59ra [117a]|oc firæ huidæ hinkstæ
te æræ kostæligæ bee-
taktæ meth guld och
sølff oc silkæ oc firæ
aff te øpperstæ herræ
ther j hans gard æræ
te følgæ altid hooss
vognen oc woræ oppa
hannum ther ma engin
aff effter her eller
skaræ kommæ hannum
nermeer end eet arm
børstæ skud vden styn
dom plæyer keysæren
at byudæA een
eller too huilkæ som han
wil at sidhæ opp til
hannum oppa vognendh
oc talæ meth hannwm
foræ tidkortning skil
oc ofuen oppa taghit
vdhi tet rwm som key
særend sidher er eethA
59rb [117b]|vinduæ som likkess
ocA opp ladiss maa
ther sidher altid firæ
eller fleræ girfalkæ oc
andræ fughlæ som astro
nessA hethæ om keysæren
sowæ nogræ fughlæ
fluæ udi vædæreth som
æræ duer hæyræ gess
eller andræ fughlæ tha
lader han genisten too
eller fleræ løss til thøm
at gribæ thøm oc mwæ
j vidæ at keysærens før
stæ søn oc hans tre
drotningher te hafuæ
oc sa dant følgæ och
forworingh vdi veyyen
meth firæ skaræ som key
særend hafuer een foræ
een bagh oc een ponnæ
huer sidhæ ok te æræ
59va [118a]|megit færræ j tal end
te som keysæren føllgæ
vnnerstundom nar thee
ikcæ ferdes langh weyess
ta er hans førstæ søn
oc te tre drotningher
allæ udi een hær met
sa dan forwaringh oppa
allæ sidher som foræ scref
uith stoer Jtem nar key
særen ferdes j giømmen kiøp
stædher eller lants by
tha hafuer huer mand
som ther boer eld foræ
sin døør oc kaster ther
udi kostæligæ yrther som
vel dønæ oc stor ther
self hoos oppa sinæ knæ
keysæren til tiænesthæ
oc verdichedh Jtem
nar han fram farr for
noghræ closter ellerr
abbacier ther som cristnæ
mwnkcæ æræ vdhy
59vb [118b]|huilkæ hertug otgerus
stiktædæ ta ud gongæ
mwnkænæ meth process
oc kors oc fanæ omod
keysæren oc meth with
vatn oc røgelsæ och
syungæ veni creator spiritus
nar han seer thøm kom
mæ ta kaller hand
thøm til sek oc tager
sin hielm aff omodh
korsset oc neyer theth
meth sith baræ hofuit oc
ta less abbædhen eller
therris øfuærstæ ouer key
særen een bøøn oc giør
kors ofuer hannum och
stenkcher wit vatn oppa
hannum Ther er oc sed
at nar nogher fremmædæ
kommer foræ keysæren tha
skal han offræ hannum no
ghit thy offrer abbæden
60ra [119a]|hannum udi eet sølfkar
nogher frukt æblæ
eller pæer eller annen
frukt ocA meer en ny
stikcæ ty at tet tal er
thøm megit tækcæle-
geræ en nogit annit tal
oc ther aff tagher key
særen eet stickæ oc tetA
andræ tagher andrææ
herræ som ther hoos hannum
æræ oc noor thet saa
giort er ta bør mwn
kænæ raskæligæ at
bort gaa oppa tet ath
te ikcæ vordæ nether
træddæ aff then bag
hærræA som bagh kommæ
Jtem then hielm som key
særen hafuer oppa sith hof
uith er megit kostæ
lich giord meth guld
och diamant oc mar
garitis oc andræ dyræ
60rb [119b]|stenæ sa at een mektik
koning udi voræ land for
mattæ hannum ey at be
thalæ Jtem saasom tessæ
fornefndæ kloster giøræ key-
særend therris tiænæstæ
oc ydmicheth sa giøræ
te oc drotningin oc hans
elstæ søn huor som te
fram kommæ et cetera et cetera
Huor foræ keysæren hether
grantkan oc aff then
titulo som oppa hans
inceghlæ stor capitulum xxxvii^m.
OmA edher tikches at
høræ huor foræ key
særen hether grantkan
mek wor sakt then tid
jek vor udi thet helliæ
land at han er sa kallit
aff noe søn kam sidhen
jek kom udi hans egit
landh kathay ta fech
60va [120a]|jek ret sennen at vidæ
sa at effter gutz byrd
tusennæ oc hundrædhe
aar ta vor then førstæ
tartaria som iek førræ
rørdhæ her udi bogen
udi tet femtæ capittil
megit fortrikchithA vnder
trældom oc tiænestæ
aff te konighæA som
ther om voræ besidendæ
oc nar gud ta tektes
ta gaff han thøm then
nadæ at te mektistæ
herræ aff thet tartaria
ophøwædæ een aff thøm
selfuæ oc gioræ hannum
til therris koning som
hedh guiskan han ha
dæ tolff mennæligæA
sønner oc meth te tolff
sønner oc met entæ
annen falk tha vadn
60vb [120b]|han vnner sek allæ te
koningæ som om kring
hannum besidennæ woræ
huilkæ hans land hadæA
til foren j mangæ aar
hadæ fortrikchet vnder
therræ lidelsæ Jtem oben
barædæA oc engelind
hannum oppa een huy
dher hæsth som een
riddæræ udi skinennæ
vaben oc roddæ hannum
ath drawæ ouer eeth
vatn som hether alpia
oc frem at eet bierg
som hether belian oc
ofuer hafuit oc til eet
rigæ som hedher katay
oc til andræ fleræ ry
ghæ oppæ then sidhæ
han giordhæ oc saa
ok foer ther ofuer och
61ra [121a]|vadn vnner sek meth
sinæ sønners hielp man
gæ aff te rigæ NWA
effter thy at engæ-
lind obenbarædæ sek han-
num oppA een huidher
hesth ta bad enghæ
lind hannum udi haff-
nen før end han ud
foer at han skullæ
bethæ til gud meth ny
bøner oc ther foræ ta
elskæ allæ hans effter
kommæræ keysæræ huidæ
hæstæ te hafuæ och
synnerlicth gudælichetA
til tet tal som er ny Jtem
then tid fornefndæ keysæræ
guiskan vor gammell
oc kennæ dødhen ner
wæræ oppa alders veg-
næ ta kallædæ han foræ
sik sinæ tolf sønneer
oc bad thøm at the
61rb [121b]|skuldæ hordælighæ
til sammen hollæ oc blif-
uæ sa at engin skul
dæ skillies fran huer
annen oc elskæ hueer
annen indbyrdes oc høræ
oc lidhæ therris ælstæ
brodher ta hobædes han
num vessæligæ til gud
at tee skulæA hor
dæligæ vnner thøm be
twingæ oc vindæ alt
thet storæ keysæræ rigæ
effter ty som ængælin
hannum sagt hadæ huil
kith tee efftherA therris
faders dødh mannæli
gæ oc hordælighæ ful
kommædæ effter therris fa
ders radh NuA effter
ty at te hadæ huer therræ
sith egith nafen som endes
meth kan tel eet tilnafen
61va [122a]|ta hedh then elstæ søn
grantkan tet er sa me
git som then storæ kand
oc then keysæræ som effter
hannum kom han hedh
othocokan oc hans søn
regnerædæ effter hannum
hanA gniokan oc ten fier
dæ effter hannum han hed
magokan han vor døp
ther oc cristnit han sen
næ sin brother som hedh
hallaon meth stor makt
intil arabiam oc egip
ten at fordrifuæA oc for
støræ al makomets tro
oc low oc kommæ te
rigæ oc land vnder
cristnæ mæntz henneer
oc før end then fornefnde
hallaon tet fulkommit
hadhæ ta fek han thy
dhendæ at hans broter
61vb [122b]|vor dødh keysæren ten
som hannum ud sennæ oc
ther met ta foer han
heem j geen oc ful
giordæ ikcæ sin rey
sæ som hannum befalit
vor oc ther nest ta
wor en keysæræ som heth
cobilækanA han vor oc
cristnit oc han regnerætæ
j femten aar oc een
ponnæ tet sextennæA han
bigdæ then storæ stad
jongh som er megit
støeræ end rom och
ther er eet storth
keysæres palatz oc ten
stadh holler nw allæ
te keysæræ intil thennæ
dagh vdi hetenskææ
low oc vontro Jtem
udi myn tid ta iech
ther wor ta hed key-
62ra [123a]|særend chiantkan och
hans førstæ søn hedh
kosnekan oc for udhen
hannum ta hadæ han an
dræ tolff sønner hans
førstæ husfruæ hun hed
siroghkan hun vor presbiteri
johannis dotter aff india
Ten annen hussfruæ hun
hedh wonrakkan ten
trediæ hedh coractkan
jek tror jkcæ at no-
gher mektigæræ herræ el
ler keysæræ findesA vnder
solen end keysæræ k∙nA
ocA presbiteri johannis a∙∙A
indiæ oc keysæræ ka∙A
scrifuer sa j sinæ bre∙∙fA
kan then høxstæ gudh
som høxstæ keysæræ er ouer
allæ te oppa jordhen æræ
Hans størstæ inceyglæ
hafuer om kring vdi sikA
62rb [123b]|screfuit gud j hemmælin
oc kan hans stirkæ
oppa jordin keysæress in
ceghlæ ouer allæ mennis
kæ wdi hans myndræ
inceylæ stonner sa gutz
stirkæ allæ menniskes
keysæræ incighlæ Jtem mwæ
i vidæ at thihuermanA
at falkit er ter tyuer
hetningæ ta tro te tok
pa then vdødæligæ gud
oc almektigæ oc sweriæ
oppa hannum oc kallæ han
num oppa therris mall yra
go jd est deumA nature
thet er naturens gudh
tok bedæ te til afgudæ
som giordæ æræ aff guld
sølff stenæ oc trææ af
silkæ aff linet oc aff
vllith gud almektist
han wennæ fran thøm
62va [124a]|raskæligæ teth mørk
oc mwln somA therris
vnnerstondilsæ oc samuid
meth bundit oc forherdit
er aff diæfuelsens makt
oc vdi rettæ veyæ som
te oc allæ andræ meth oss
cristnæ menniskæ vdi
kommæ skullæ et cetera et cetera
Aff thet righæ kætayA
oc te tartares sedeer
Capitulum xxxviii^m
NOtaA at fornefnde
keysæres rigæ æræ
at skildæ vdi tolff
koningæ rigæ som fornefnde
guiskans tolff sønner
melløm thøm skifth
hadhæ oc huer rigæ
hafuer udi sek sextu
sennæ stader for udhen
the by som jkcæ æræ
mwretæ huilkæ som
æræ vdhen tall Och
62vb [124b]|huert rigæ hafuer sin
sinnerligæ koning ouer
sek huer koning haf
uer vnner koning vdi
tee øør som vnner hannum
liggæ sommæ hafuæ half
trediæsinztyuæ koninghæ
oc sommæ fleræ oc sommæ
fære huilkæ allæ vnner
danikæ æræA kan
meth lidelsæ oc tiænes
thæ oc thet mektistæA
oc bestæ aff te tolff
hether katay oc ligger
udi thet dybæ asia Tee
æræ tree asiæ førsth
then dybæ som nw er
nefnd Ten annen he
ther then størræ asiæ oc
hun ligger nest cristnæ
land Ten trediæ he
dher then myndræ asiæ
63ra [125a]|ther udi liggher ephe
sim som sanctus johannes aff
scrifuer ther aff er noo
gith til foren screfuith
Ter er oc til foren scref
uit aff keysærens stad
huorlund han holliss Ta
mwæ j vidæ nw aff
annit falk udi te stæder
oc andræ stædher ther
udi landit udi tartaren
huor lundh therræ regiment
er udi fornefndæ righæ udi
tartarioA ter er ouer madæ
megin kiøpmanskaph
aff yrtir oc kostælich
gerning aff guld och
silkæ sa at jek villæ
saktæræ faa ther een
kostælchA kiortil en een
skiortæ aff lærith udi
woræ land oc allæ
tee som noogit formwæ
tee hafuæ ter kostæ
63rb [125b]|ligæ clæder oc bodhæ
qwinnæ oc mendA
tee hafuæ huidæA clæder
oc stakcædæ nedher til
knæet oc obnæ wed
bodæ sidher huilkæ tee
ther til knappæ naar
thøm løster oc mend
oc qwinnæ hafuæ longhæ
brøgher som te uel meth
skiwless tee bæræ och
aldræ kober ey krafuæ
ey hetter mand kan oc
ey kennæ een man foræ
een qwinnæ oppa therris
clædæ sedh før end hun
er gifth oc sidhen bær
hun eet tegn paa sith
hofuit som een mantz
foeth som før er rørth oc
een mand ma ther hafuæ
sa mangæ husfruer som
han uell sommæ hafuæ thyyA
63va [126a]|eller tyuæ eller fleræ
oc te mwæ gifthes
meth allæ qwinnæ oc mør
vnner tagnæ modher
søster oc dotter och
fader søster oc som
men plæyæ at ridhæ
oc ferdes j landen tel
hest oc til fodh saa
giøræ oc allæ qwinnennæ
j huort te ærendæ haf-
uæ qwinnennæ giøræ oc
allæ hand werk aff
vldh oc lædher och
aff silkæ oc te kiøræ
wognA oc kerrer och
giøræ megit annith slikt
Oc mennenne te smed
jæ jern koober och
all annen malm och
giøræ alt thet som aff
thrææ oc stenæ gørs
och engin qwinnæ eer
63vb [126b]|sa velbyrdich at hun
eller nogher annen qwin
næ ædher meer end
eentidA om daghen Jtem
er ther megit fææ men
ther er engæ swin ter
ædis lidet aff brød
vdhen tet som herrænnæ oc
te rigæ ædhæ Te ædæ
oc kiøth aff allæ honnæ
dyur storæ oc smaa saa
som er aff fææ faer
gedher hestæ asnæ hun
dæ kattæ møss oc røt
ther oc subæ saadhit
oc te drickæ oc melk
aff allæ honnæ dyur
Herrænæ oc te velbyrdi
gæ drikcæ choo melk
oc horsæ melk foræ
therræ bæstæ drik the
andræ drikcæ vaten sadith
64ra [127a]|meth lidit honik Teer
er oc entæ win tee
fattigæ oc tet meni
gæ falk drikcæ mes
tæ delin vaten te hus
som oppa landit big
næ æræ tee æræ allæ
trindæ oc gerdhæ om
kringh meth sma trææ
som wy giøræ her fug-
læ burdh te hafuæ
eet trinth gaff øfuer-
sth oppa taghit ter
far røgin uth oc ter
faa tee oc daghen
ind te huss æræ inden
til clæddæ meth filth
oc te æræ oc taktæ
meth fillt oc nar tee
skullæ om skiftæ ter
ræ boligæ eller lang
veyess faræ ta settæ
teA hus oppa vognæA
64rb [127b]|oc føræ thøm meth thøm
Jtem huot te giøræ sk-
ullæ tet giøræ te efter
thy at som mannenA eer
nwA eller oc han aff
voxer oc menæ ath
ther effter ta skal tet
gaa thøm j therris æren-
næ te bedæ oc till
soel oc manæ ok fal
læ foræ thøm oppæ knæ
Jtem ridæ te ikcæ met
spordæ huer man haf
uer een swøbæ udhy
sin hand som ridæ skal
ty at tee hollit ther
for een stoer syndh
om nogher mand sloo-
wæ sin hesth meth thøm
menA eller meth noget
annyt vdhen meth swø
ben the hollæ mangæA
64va [128a]|ting foræ sind tet som
entæ er wert som er
at leggæ sin kniff udi
elden oc slaa eetA
been sender meth eeth
annit oc spillæ melk
eller annen drik oppa
iordhen oc tet er størst
sind at pissæ udi eet
huss ther som falk udi
boer Hoo som ther vor
dher ouer greben han
hafuer forbrudit sit liff
oc allæ sadannæ sin
dher skal man scriftæ
til then hetenskæ prest
oc gifuæ ther foræ een
swm penningæ efter thy
som sinnen er stoer till
worder tet obenbaret at
han pisser udi hussith
tha skal prestin thA opp
64vb [128b]|vidæ før end ther ma
nogher mand ind kommæ
Oc then som sinnen gør
han skal trøsuer eller
firæ sinnum gaa j gømmen
end eldh oc ter met
renses han aff then sind
Jtem forbyudæ te entæ
falk at boo meth thøm
ther udi rigit j huot
troo tee hafuæ thet
væræ cristnæ jøder sarace
ner oc aff allæ hon
næ maal oc ocA logh
te visæ engin borth
the siæ oc at therris
low erA godh oc at
te skullæ end fonghæ
een megit bæthræ logh
oc troo huilkin som tøm
nw er wyderlictA ther
æræ oc mangæ aff the
65ra [129a]|mektigæ oc velbyrdi
gæ hemmæligæ cristnæ
oc døptæ som ey torræ
wæræ bekendæ vdi key
særens palatz ter som
te dagligæ udi tiænæ
Jtem notaA at nagith
fremmædæ sennæ bud kom
mer til keysærend aff
andræ land eller rigæ
meth breff eller ærendhæ
til keysæren hannum stædes
jkcæ ind at kommæ foræ
keysæren før end hand
hafuer intithA eller tøsuer
gongit giømmen en eld
vdi eet linet clædæ
Ter foræ at han entit
skall hafuæ hoos sek
som keysæren kan skadæ
vdi hans syndømA eller
føllæ eller nogher for
giftelssæ Jtem nar key
65rb [129b]|særen ferdes ta æræ tarta
ren allæ skitther oc
huer therræ hafuer thoo
buer meth mangæ skud
oc huer therræ eet lankt
spyuth oc te velbyrdi
gæ te æræ allæ til hest
oc hafuæ suerd uedh
therræ sidæ eller een
long kniff som huass
er oppa ten enæ sidæ
te hafuæ hielmæ oppaA
therris hofuit giordæ
aff soodit lædher the
æræ ikcæ høgræ en
som hofuidit til sier
oc hoo som flyer ther
ud aff tridhenA hannum
forbyudes genesten rigit
oc nar han findes aff thøm
ther ta gellerA tet hans
liff oc nar te vindæ
een stadh eller eet slothA
65va [130a]|som te bestollit haf
uæ ta slaa te thøm
allæ j heel somA ther
indæ æræ oc nar een
mand gifuer sek fon
ghin ta skæræ te øer
næ aff hannum oc siw-
dæ thøm oc ædæ thøm
kollæ meth ædikcæ udi
therræ gæstæbud foræ ten
sistæ reth Jtem nar te
tartaræ ladæ som te fly
vdi nogher stridhA ta
er tet stoer faræ at føl
gæ effter thøm forty at
tee skyudæ meth therræs
hand buæ klogligæ til
riggæ oc nar te rik
chæ ommod therris fiendæ
j strid ta dragæ te sa
teth til sammen at tee
sines ey at væræ halfft
sa mangæ som te æræ
65vb [130b]|Jtem allæ tartaræ hafuæ
smaa øghen oc lidhit
skegh oc tint thee
trættæ ellerA slaas
syelden inbyrdes siælden
findes ter tyuæ røfuæræ
mandræbæræ eller hord-
karlæ eller noger een
som then anden giør
w reth nar te findis
ta geller tet therris liff
te mwæ ikcæ løssesA
foræ nogræ penningæ Jtem
nar noger aff thøm er
syuger ta settæ te spyut
hoos hannum j iordhin
oc nar tet lidher ath
døden taA nar te vy
dhæ at han er døder
ta føræ te hannum oppa
marken oc iordhæ han
num ther oc hans spyut
meth hannum et cetera et et et
66ra [131a]|Aff keysærens begraf
uælsæA oc nar han
dør huorlund te giøræ
een annen j hans stæd
Capitulum xxxix^m.
NArA keysæræ grantkan
er dødh ta bæress
hans legemmæ genesten
aff faa hans tiænæræ udi
een indlucter parekA hoos
hans palatz ther som
han iordiss skall ta stø
dæ tee først grønsweren
aff iordin oc sa sædhæA
ther oppa eet paulwn
udi huilkit te settæ key
særend oppa een heu stoel
giord aff træ oc redhæ
foræ hannum eet bord oc
settæ foræ hannum ther
oppa mangæ kostæligæ
rætther met horsæ melk
66rb [131b]|til at drikcæ te settæ
ter oc ind udi pau-
lunit eet hors met
sith føel oc een huith
hesth oc leggæ oppa
hannum megit guld och
sølfuæ/ ther nest graf
uæ tee om kring pau
lunit een stoer graff
oc dyb sa at nar hun
er redæ ta syngkerr
pauluitA nether meth alt
thet som ther indæ er ne
dher udi thenA graff oc
sa kastæ te jord oppa
oc giøren sleth j geen
meth tet sammæ gress som
til foren vor aff støth
oppa thet at ther skall
raskæligæ voxæ gress
j geen oc at stædhen
66va [132a]|skal ikcæ siness oc effter ty
at tee aff therræ wittic
hedh æræ forblindædæ ta
menæ tee at han kommer
genesten til paradiis och
skal ther nydæ allæ hon
næ verdens løsticheth til
euighedh somA han her
til foren giort hadhæ
oc siæ at han skal haf
uæ paulwnit meth sek
til hærbæræ oc maad
at ædæ ok melk at
drikcæ oc hest at ry
dæ oppa ok guld och
sølff at see oppa oc
hors ath fødhæA aff ok
hannum altidh melk gif
uæ skal nar han eer
saa begrafuen ta maa
engin talæ om hannum
eller nefnæ hannum foræA
66vb [132b]| hans husfruer børn
eller venner ty at thee
menæ at thet giører hannum
storth hindher udi hans
roo oc glædæ som han
udi kommen er Te tro
oc at han er taA megit
mektigæræ herræ udi para
diis end han vor thil
foren Jtem nar han er sa
begrafuen oc glømder
som foræ er rørth tha
kommæ til sammen te æd
lestæ oc te øpperstæ aff
te syw slekther aff rigit
katay oc kesæA thøm
een keysæræ Ta talæ te
først til then som keysæræ
wordæ skal oc nest eer
af keysæræ slekt wy vellæ
oc bedæ at tu skalt væræA
67ra [133a]|vor herræ oc keysæræ han
swarer thøm j geen sa
wilæ j hafuæ mek til
een herræ ouer edher tha
vidæ j at edher bør at
hollæ mek lidelsæ udy
mith liff intil minA
dødh Ta suaræ te j geen
oc siæ at vy vellæ giøræ
altetA som tu oss byudher
ta taler han til thøm oc
sier saa effter thennæ stund
skal mith ordh waræ huast
som eet swerdh oc ther
nest setter han sek selff
nether oppa guluit oppa
een sort filt hart næ
dhen keysærens hoxstæA sæ
dhæ oc ta tagæ te han
num ok opløftæ hannum
meth filthen oppa key
særens stoel oc ther nest
67rb [133b]|ta chronæ te hannum meth
keysærens kronæ oc siden
sennæ herræ oc førstæ stæ
dher oc by hannum therris
gafuer alt rigit ouer te
som siælsynæ oc megit
kostæligæ æræ oc hestæ
kostæligæ kar clæder
elephantes guld sølff
oc dyræ stenæ huilkæ
gafuer sa kostæligæ æræ
at thøm engin regnæ
kan vedh nogher swm
penninghæ guld eller sølff et cetera et cetera
Aff mangæ koningæ ry-
ghæ som somA key
særen aff tartaren vnner
danikæ æræ capitulum xl^m.
IæcA acter nw meth
faa ord at bescrif
wæ noghræ øør aff te
storæ koningæ righæ som
67va [134a]|æræ til tet rigæ kathay
som øster ud liggæ in
til cristindoms ændæ som
er ritzen oc pritzen øster
ud fran tet fornefndæ righæ
katay Oc oppa then
venstræA sidæ liggher
thet rigæ turkwesten
oc ther æræ mangæ go
dæ stædher then bæstæ
hether octo par oc tet
sammæ rigæ turkuesten
hauer oppa sin venstræA
sidæ thet rigæ persen oc
oppa sin sindræ sidhæ
tet rigæ torasmeA som
er megit rwmt ok
hafuer oppa sin venstræ
sidhæ som østerA err
een ødhken meer end
hudrædæA dags ferdh
lanktA tet er oc megit
67vb [134b]|rikt aff allæ honnæ gotz
oc then bæstæ stad som
ther er han hether och
thorasme effter righith
eller rigit effter stadin
wester ud fran tet rigæ
hendher voræ land ligger
tet rigæ som hether cho
manorum tet er oc eet
stort rigæ oc breet
ther boo faa stædæ falk
forty at ter er sommææ
stædæ for megin kullæ
oc sommæ stædæ for me
ghin hedhæ oc ther
som falk boer er stundom
saa meghenA flwer ath
falkit lider aff thøm
stoer nødh oc aff tet
sammæ rigæ coman vor
fordom megit falk for
68ra [135a]|deruitA som inkommæ udi
egipten oc æræ ther nw
sa mangæ oc mektigææ
vordnæ at te hafuæ for
trikcæt te aff beginnelsen
inføddæ æræ te hafuææ
oc insæth therræ soldhan
som ther nw er melech
mandabron Jtem giømmen tet
sammæ rigæ camanorum
løber een stoer flodh
som hether echilA hun fryss
om vintæren gantzæ hordh
oc udi then østræA deel
aff tet sammæ righæ
melløm thu haff er eet
bierghæ megit storth
oc høgth som hether cotasA
Jtem nota at ud aff woræ
land kan engin stor hær
faræ in udi india theth
østræA udhen at tree
veyyæ alt enestæ eenA
68rb [135b]|vey fram at tettæ fornefnde
biergh toch ikcæ vdhen
om vintærend ter yssend
ber oc therA vey hether
lodokont Ten annen vey
fræm at turquesten och
at persen tok er ther thoo
ødken magæA dags ferdh
sa at engin kan ther
fræm kommæ udhen hand-
fører meth sek huot han
behøfuer Ten trediæ vey
er frammerst j giømmen
thet rigæ comanorum til
skips intil eet rigæ he
ther abcats then øperstæ
stad udi thet rigæ j cho
man land ligger han he
ther sarak jtem fran fornefnde
rigæ oc henner woræ land
ligger eet rigæ som kalless
chalthon tet er tet yderstæ
68va [136a]|udi hetenskabit oc rek
cher intel ritzen oc pritzen
Jtem nota at persen eræ tu
koningæ rigæ eet er tet
høghæ persen huilkit som
løber nedher fram ath
thet rigæ turquesten oc
oppa then venstræA sidæ
liggher then flodh som
phison hether ther udi
æræ mangæ nafnkundi
gæ stædher te too øpper
stæ hether enducturaA
then annen seonerganth
oc sommæ kallin sonar-
gantA Jtem tet andræ ry
gæ liggher udi tet ne
dræ persen tet hafuer op-
paa sin vestræ sidhæ
thet righæ som kalliss
media oc thet myndræ
armenia liggher oppaa
68vb [136b]|then sidæ oc udi thet per
siæ æræ tre mektigæ
stædher nessæbar sephaon
ok sormasania Jtem udi
then størræ armenia voræ
fordom try righæ och
te æræ nw vnner keysæren
aff persen oc oppa then
vestræ sidhæ hafuæ te
turken Ten størræ ar
menia hafuer mangæ godæ
stædher Ten ofuerstæ han
hether tauriza Jtem tet fornefnde
righæ som kalles me
dia thet er vnner keysæren
aff persen tet er smalth
oc vel lankt oppa sin
vestræ sidhæ løber thet
intil caldeam oc udi tet
sammæ righæ media æræ
tho godæ stædher een heter
69ra [137a]|seras ten annen hether
keremen oc ther løber
eet annit rigæ oppa
som hether gyorgya oc
thet er nw atskild udi
tu rigæ forty then øs
træA deel som liggher
intil media han beholt
thet nafn gyorgya oc
thet annit rigæ hether
nw abcas oc tet er
then nædræ deel bodæ
te tu rigæ oc therræ
koningæ hafuæ then
helly troo oc æræ døp
thæ oc folkit udi te
rigæ æræ megit gu-
dhæligæ teA tagæ ath
minstæ een tid huer vgæ
vor herris legemmæ som
consecreret er effther
then gretzkiæ sedh och
69rb [137b]|thet rigæ georgia eer
vnner keysæren grantkan
aff persen./ men thet annit
rigæ abchas kundæ key
særen aff grantkan eller
aff persen aldræ windæ
vnner nogher thrisA ly
delsæ ty at tet er megit
sterkt aff vadn ste
næ oc clepper oc meth
annen god forwaringh
omod therræ fiendæ ok
udi tet sammæ rigæ ma
mand se eet stort gutz
vndher thet er een stæd
som hether hamson som
firæ dags ferd er om
kringh ouer hannum er altid
eet tyukt mørk och
enghin thorff gaa ther
neerA eller ind the som
69va [138a]|aff dyurffuæ hafuæ gon
ghit ter ind te kommæ
aldræ til sinæ meer oc
siæ te som ther hoos boo
at thee hafuæ hørth fa-
lk talæ oc roobæ hestæ
gnæggæ foer bræghæ
høns galæ oc ther aff
oc aff andræ tegn menæ
tee vest at ther boer
falk oc then flodh som
ther j giømmen gar gifuer
oc vessæ teghn at ther
boer falk tok vedh man
ikcæ om then stæd eller
rwm er all sammen mørk
inden til som han udhen
sines oc te menæ ath
ther er hussA for inden
mørkit ællerA oc nogher
udkommonA aff te som ind
kommæ eller aff thee
69vb [138b]|som indæ plæyæ ath
væræ aff huilkæ man
mattæ fongæ at vidæ
sennen ther om ther sigs
at gud giordæ tet mørk
for eet stort jertegin ten
tid sapor som keysæræ vor
j persen ford ther frem meth
stor makt at fordrif
uæ oc forderfuæ allæ
cristnæ ta voræ ther na-
ghræ cristnæ som flydæ
for hannum oc voræ saa
trenktæ aff hannum at
te engælundæ trøstæ at
vndkommæ te fullæ allæ
oppaA therræ knæ oc ba
dæ ihesum christum som therræ
gud oc therræ frelssæræ
wor om hielp oc thil-
fluct at te vndkommæ
mattæ. gud som allæ cristnæ
70ra [139a]|som hanA bedæ aff eet rent
hiertæ altid gernæ høræ
uell han fulgiordæ ter
te ord som ysayas propheta
sadhæ see at mørk skal
betækcæ jordin oc muln
skal betækcæ falkit ok
beuisæA ther meth jordzens
mørk som han drog ouer
sinæ wennerA thet euinghæA
heluites mørk som te faa
skullæ som ihesu christi nafens
wenner æræ han beuistæ
oc meth thet sammæ mørkA
hær udi verdhen giømdæ
synæ venner tet euynnæligæ
liff oc lyus som han sinæ
tro venner giømd hafuer
udi hemmærigis glædæ Jtem
tet fornefndæ righæ abchas tet
løber in til turken oppa
then venstræA sidhæ huilkit
rigæ er megit lankt
70rb [139b]|oc bret oc hafuer mangæ
land vnner sek som er sy
chonia capadocia saura
brycha thesicon bachon
oc gimioch allæ thessæ
land oc turken suria och
arabia te æræ vndher
keysæren aff babilonia som
æræA soldanen oc æræ
vdi allæ tessæ land storæ
stædher oc mangæ Jtem nota
at intil tettæ rigæ tur
ken hoos een stad som
hether sathasa løber ten
øfræ deel aff keysæræ rigit
constantinopolis fram ath
thet gretzskiæ haff oc oppa
then nørræ sidæ fram ath
turken løber tet righæ
suria oc eet aff tee
land som ligger vnner suria
er therræA promissionis tet eer
70va [140a]|tet helli land som gudh
cristnæ menniskæ gifuit
hafuer aff huilkit thil
foren sagt er Jtem findes
mangæ andræ land oc
øør som therræ koningæ
hafuæ oc mangæ honnæ
falk udi sa at aff tøm
allæ voræ lankt at scrif
uæ aff Jtem løber tet rygæ
mesopotamia oc then
størræ deel aff armenia
syndher ind oppa kal
deonA oc ther oppa lø
ber ok ethiopia mauri
tania libia bassa och
ymbiaA Jtem nota vnnertagit
keysæræ rigit aff persen
oc vnnertagit soldanens
land oc rigæ ta æræ al-
læ rigæ oc øør oc land
vester oc sindher ud
70vb [140b]|fran katayA intil cristen
dommen vndæ keysæræ
grantkans herræ dømæ
oc lydelsæ Jtem nota at
kiøpmen eller chræmæræ
som ud faræ aff verdiaA
eller room oc væræ vel
læ udi katay te skul
læ væræ ellefuæ eller tolff
manædæ pa reysen før
eend te tidh kommæ Jtem
nw uel iek scrifuæ aff
noghræ land som tell
tartaren liggæ øster ud
fran katay ther er eet
rigæ hether cadilla
rwmt megit oc skønt
ther voxer een honnæ frukt
som stoer er oc udi then
fruct fødes lefuendes sma
dyur meth kiød oc blodh
71ra [141a]|vden haar eller wl thøm
ædæ tee ther meth fructen
altidA sammen Ter voxer man
ghæ honnæ vnnerlich fruct
som aldræ er sed udi voræ
land Ter voxer oc synner
licth wyn som bær w-
troligæ storæ clasæ at
een førd mand skullæ ey
bæræ een oppa eet spyut
oc tæden synder ud noger
dags ferd ta kommer mand
jntil theA førstæ steenbier
gæ aff caspan huilkæ
steen biergæ strekcæs neter
tel amasoniam vester ud aff
huilkit amasonia til foren
er screfuit oc udi te bier
ghæ boo mangæ iødher in-
næluctæ aff te thy slekter
som thædhen jkcæ udA
komnæA kundæ uden siælden
71rb [141b]|at nogher kommer thæthen
oc hoo thædænA skal han
skal frem at amasoniam
oc drotningen stæder thøm
jkcæ frem at kommæ Jtem fran
fornefndæ rigæ cadilla øster
udh kommer mand til thet
rigæ bakaria ther boer
megit onth falk och
grwmt oc er ikcæ raad
ath faræ ther j giømmen forty
tee j hielA slaa vey
farendæ falk foræ een fø-
wæ sagh oc ædæ thøm
udhen gud thøm synnerligæ
hielpæ well Ter ærææ
træ som bæræ wl som andræ
faar then wlA spynnæ
thee oc wæwæ thøm
clæder aff Ter er och
een hondæ dyurA som æræ
skaptæ oppa ten øffræ
71va [142a]|deel som eet menniskæ
then annen halfdeel som
een hesth eller een thy-
wr the feskæ oc jeyæ
all tidh tet som the ædhæ
helst ædæ te menniskæ
kiøt nar tee thøm gry
bæ kundæ Jtem er vatenet
ther all sammen bæst aff
tæff Ter æræ oc gribæ
som ther j then næthræ
dell æræ skaptæ som lowerA
oc udi then offræ half
deel som een ørn Jtem
mwæ j vidæ at een stor
gribs kropp er størræ
end ottæ løwer oc nar
han slar een hæst nødh
eller man hadæ han oc
oppa sek eet fult har
nisk ta fører han hannum
lettælighæ fluendes huort
som han vell hans cløer
71vb [142b]|æræ som oxæ eller koo horn
tær plæyer man at giøræ
drikcæ kar aff som me
ghit gefuæ æræ aff hans
pennæ eller fiædræ giø
ress hand buæ megith
sterkcæ oc ythersth udi
thet rigæ bacharia udi
øster ændes keysærens grant
kans makt oc herræ
dømmæ oc ther begindes
taa then størræ keysæress
land aff india huilkin
som all tid kalliss presbiter
johannes Jtem nota at naar
nogher merkælich tingh
er oppa ferdæ udi thet
gantzæ keysæræ rigæ grant
kans ta sendes genesten
bud aff koningin eller
aff banæræ herræ oppa hes
thæ eller oppa drome-
72ra [143a]|dariis meth breff som
foræA thøm megit raskæ
ligæ til sinnerligæ her
beræA oppa veyyen huil
kæ mangæ æræ udi rygit
ther til skicchædæ nar
budit kommer nogiA saa
ner husith som han til
ridæ skal tha bless
han udi eet horn naar
werdhen hører thet horn
tha giør han genesten
eet annit budh redæ meth een
feskA hæssth eller drome
dario oc fører te sammæ
breff intil eet annith
huss oppa veyyen oc sa
fram ath oc ther meth
fongher keysæren udi een
stakcæt tidh at vidhæ
huorlund tet stonder udi
allæ hans land sammæ
ledh giøræ te ocA meth bud
72rb [143b]|som tee ud sennæ til
foed meth breff oc ærendæ
the bud kalliss oppa therris
mall kidibo aff allæ
fornefndæ stikcæ mwæ j ken
næ keysæræ grantkans
aff katay makt oc vel-
dhæ oc helichedh oc
at engin keysæræ oppa
then sidæ ey aff persen
ey aff babilonia ey aff
greken oc ey aff room
kundæ ligiss hannum j na-
gher madæ huilkit stor
sorg ma væræ at sa mek
tik ey keysæræ ey herræA meth
sa mangæ land oc folk ey
æræ cristnæ oc ey døpthæ
oc ey hafuæ vndfongit
then helly tro oc gongæ
udi slikt eet mørk vy
vellæ allæ bedæ gudh
at han thøm raskæligæ
72va [144a]|frelssæA oc visæA thøm
udi rettæ veyæ som the
oc allæ menniskæ udi
kommæ skullæ før endA
then yterstæ doms dagh/
Nu beginnes ten tre
diæ dell aff boghen som
er aff keysærens okA
aff india mekticheth
oc aff hans palat
zes costælicheth Ca
pitulum xl primum//
EffterA ty at iek til
foren saut hafuer
at keysæren aff india
er megit mektik tha
vell jek nw scrifuæ aff
hans aff hansA makt oc
verdichedh tha ma iek
vel siæ at hans æræ æd-
læheth makt oc stoor
hedh er ikcæ myndræ
end keysærens aff katay
som nw nest til foren scref-
72vb [144b]|uit aff er sines han no
git myndræ j sommæ stik
chæ ta er han størræ ok
mektigæræ j andræ stik
chæ Nota at som nw til
forn screfuidhA er atA thet
rigæ bacharia oc at ter
endes keysæræ grantkans
makt oc ther indgaa
keysærens land aff india
ta ma mand tæthen faræ
oc ind udi tet righæ
pentexoire meth manghæ
dags ferdh som er me
ghit breet oc hafuer
udi sek stoer rigdom
aff allæ honnæ gotz Ten
øpperstæ stad som ther udi
liggher heter nise oc ther
hafuer keysæren aff india
eet kostælict palatz som
han dwelgiss udi nar han-
num løster oc then keysæræ
73ra [145a]|hether altid presbiter iohannes
mek vor wel før sagt
før iek tid kom huor
foræ han saa hether men
nw siden jek tid kom
ta spordæ iech reth sennen
tha mwæ j vidæ at effter
gudz fødelsæ aar effter
gud byrdA ottæ hudrædæA
ar ta foerd hertug otgerus
aff danmark meth andræ femten
herræ aff sith slektæ ok
meth tyuæ tusendæ wæp
næræ ouer tet gretzskiæ haff
oc vadn meth gudz oben
bæræligæ hielph ful ner
allæ te land øør oc rigæ
som jek nw til foren
aff sagt hafuer oc vn
dher keysæren aff katay
æræ meth mangæ stridher
oc stort arbeydæ och
ther til allæ tee righæ
73rb [145b]|land oc øør som nw æræ
vnner keysæren aff jndia
ther voræ meth te fornefnde fem-
then herræ koningins søn
aff frisland huilkin
koning som hed gondes-
neff oc sønnyn hed johannes
huilkin johannes gernæ gik
til kyrkæ oc tid som
gutz tiænestæ wor oc
foræ hans gudæliched
kallædæ te andræ herræ
hannum presbiter johannes aff
therris skymt Ten tid
ther fornefndæ hertug otgerus
hadæ meth gutz skikcæl
sæ wndit allæ thessæ
fornefndæ land øør oc rigæ
tha skiftæ han thøm
j bland sinæ forscrefnæ
herræ venner oc gioræ
thøm ther allæ til koningæA
73va [146a]|oc antwordædæ huer therræ
sith rigæ oc land oc herræ
ouer blifuæ skullæ oppa tet
at cristindommyn mattæ blif
uæ faster udi allæ te land
oc udi then endæ aff
verdhen ta fek han presbitero
johanni indiam udi sin deel
meth firæ tusennæ øør ok
rigæ oc gioræ hannum til
een keysæræ oc herræ ouer
allæ hans frender saa
at the skullæ gifuæ hannum
skath oc væræ vnner hans
lidelssæ alt sidhen haf-
uæ allæ hans effterkom
mæræ hedeth presbiteri johannes
oc tee oc allæ andræ
koningæ bleffuæ ghodæ
cristnæ sa lengæ til key
særæ rigit atskildes meth
giftæræ mall oc fleræ
sønnær oc ther meth æræ
73vb [146b]|mangæ øør land oc rigæ
om kring gongnæ j geen
fran cristen dommend oc in-
til therris gamlæ foræll-
dersA hetenskæ sether
Jtem hafuer then fornefndæ key
særæ eet stort rwmt key
særæ rigæA fult aff mangæ
koningæ rigæ øør oc land
at skildæ meth firæ storæ
floder som ud løbæ aff
paradiis som æræ phison
gion tigris oc eufrates
oc melløm then østræ æn
dhæ ocA hans keysæræ
rigæ oc paradiis ther
boer entæ falk ther
er oc engin verdens herræ
ouer Jtem er han herræ ouer
mangæ andræ rigæ oc øør
huilkæ som atskildæ æræ
meth thet vestræ haff oc
74ra [147a]|huert rigæ hafuer udi sek
mangæ stæder oc by oc
megit vtallict falk/ ther
er oc øffrit aff verdens
gotz oc rigdom somA alt
hans keysæræ rigæ ouer som
oc megit beruktid eer
ouer all verden oc voræ en
megit meræ om kiøpmen
søktæ tidh aff al verden
som somA te giøræ til key
særen aff katay tid faræ
siældhen kiøpmen aff crist-
næ land forty at tet er
megit lankt oc foræ
stoer faræ skild til skibs
ouer hafuit oc foræ thee
storæ biergæ som liggæA udæ
mith j hafuith som ær alt
aff skiff som j mangæA ære
tid dragnaA aff siæylstensA
makt Jtem er bredhen
aff fornefndæ keysæres rigæ
firæ manædæ dags ferdh
74rb [147b]|oc lengen ter aff kan
engin man vidæ forty
at thet rekcær intil par
adis oc sa lankt kan
engin kommæ oc thet
fornefndæ rigæ hafuer vnner
sek tolfuæ oc halftrediæ-
sinztyuæ koningæ rigæ
oc huer therræ hafuer vn
ner sek synnerligæ koningæ
margreuæ hertugæ ok
banæræ herræA som allæ æræ
vnner presbiteri iohannis lidelsæ
oc gifuæ hannum skath
Jtem sider keysæren mest
udi een stadh som susa heter
oc thet palatz som han ther
hafuer tet er sa kostælicth
oc saa dant at jek tess
kostæliched jkcæ fullæly
gæ bescrifuæ kan Jek vil
thok dyerfuæligæ siæ for
sennen at tet er skønæræ ædlæræ
tækcæligæræ størræ oc kostæligæræ
74va [148a]|j guldh stenæ ocA big
ning erA tet fornefndæ palatz
som grantkan hafuer udi
caydo oc then øpperstæ
port udi fornefndæ palatz
er aff een steen hether
sardiis kostæligæ til
sammen føwit meth guld oc
filssbeen oc allæ win
duæ som udi sallennæ æræ
oc jA herbærnæA te æræ
aff custalA oc bordhen
te æræ aff ametisto ok
aff andræ kostæligæ ste
næ mesterligæ til sammen
bundnæ meth guld oc som
mæ bord æræ aff purt
guldh oc besettæ meth
kostæligæ stenæ oc huert
bord hafuer sin foed aff
thet sammæ tet er selfuæ
ud aff keysærens høxtæ
sædæA kostæliched kan
74vb [148b]|kanA iek jkcæ ful scrifuæ
thy at thet gongher ouer myn
fornimst tok mwæ j vy
dæ at teA trappher som
ther opp gaa te æræ huer
synnerligæ aff dyræ stenæ
Ten førstæ aff onikino
then annen aff cristallo ten
trediæ aff jaspide Ten fierdæ
aff ametisto then femtæ
aff sardo then siættæ aff
kornelio Ten sywendhæ
som er vnner keysærens
fødher aff crisolito oc al-
læ æræ te tel sammen støp
tæ oc kostæligæ giordæ
meth guld Jtem allæ pellæræ
som æræ udi hans herbæræ som
han udi sower te æræ aff
guld besettæ meth dyræ
stenæ oc meth karbunkule
oc meth robyn som all
natten lyusæ clarligæ alt
75ra [149a]|herbæret ouer oc ther til
hengher een lampæ in-
nen aff cristall ful meth
balsamo som althid
brenner bodæ foræ lyus skil
ok foræ god luct skill
oc sa ther foræ ath hun
fordrifuer ud aff herbæret
all ond luct Keysærens
sengh er aff kostælik
saphiræ wnnen oc giord
all om kringh meth guld
oppa thet at han skall
faa thess sødæræ søfen oc
ther foræ at hanss løs-
tæ oc hans vkysk be
gærelssæ skal ther met
fordrifuiss Jtem bewarer
han sek aldræ meth qwinner
udhen meth hans eyen hus
frwæ oc meth hennæ firæ
sinnæ om arit som først
er om vintæren om warenA
75rb [149b]|om sommæren oc om høs-
then oc all enestæ ter
foræ at han vel giøræ
børn Jek vell ikchæ
nw saa siæ aff hans
palatzes kostæliched
udhen tettæ lillæ som her
effther føll mit udhy
hans palatz ouerA udi thet
storæ torn ther æræ tho
knappæ megit storæA
trindæ som æblæ aff thet
bæstæ guld giordæ me
git skinendæ oc udhi
thøm sidæ too carbun-
culi storæ oc bretæ tee
æræ saa lyusæ om nat-
then at tee siness som
the woræ maanen selfuer
ther han eer fuller et cetera
Aff ten tilsøgning tell
hans palatz oc aff
tee hannum følghææ
75va [150a]|nar han ferdes capitulum xlij^m
AallA tid æræ syu ko
ningæ hoos key
særend som hannum tiænæ
oc hans gard stiræ oc
udi huer manit tha
faræ te bort hiem j gen
til therris oc andrææ
syu koningæ kommæ udi
geen j then sammæ stæd
sa lengæ til thet kommer
om kring til thøm j gen
Te stiræ hans sal viisæ
lighæ meth too oc firæ
sins tyuæA hertugher som
thøm lidægæ æræ oc vn
nerdanighæ oc meth try
hundrædæ ocA halff
fierdæsinztyuæA grefuer
oc banæræ herræ oc huer
therre ved sith æmbetæ
oc tager thet meth allææ
vel til varæ Sommææ
tiænæ udi hans herbæræ
sommæ æræ hans kamerA
75vb [150b]|mestæræ sommæ bitzæræ ok
sommæ gifuæ mad sommæ
skenkæ sommæ tagæ hans
dør til varæ oc sa om
allæ andræ ærendæ ok æm-
bædæ Jtem for udhen tessæ
forscrefnæ ta ædæ huer
dagh innæ for keysæren
tolff ærkæbescoppæ och
thyA andræ bescoppæ tee
faræ oc til oc fra som
koningænnæ giøræ som foræ
screfuit stor taA lefuææ
huer dagh aff keysærens
bordh tyA hundredæ tusendæ
personer om tee ikcæ æræ
fleræ Jtem som iek til foren
sadæ aff grantkans gard
ta ædher ther engin mer
end een tid om daghin
oc en øffrit lidhit Jtem
nar keysæren ferdes noger
stæd meth sith folk och
makt udi orloff thaA
76ra [151a]|hafuer han ikcæ annen ba
næræ foræ sek end træt
then storæ høwæ korss
aff guld oc dyræ stenæ
giordæ jhesu christo oc hans
tolff appostoli ther hether
effther oc til hetherA te
kors føres huer oppa een
stor sinnerlich vogen ok
oppa huert kors waræ
ty tusennæ til hæst ok
hudredæ ocA tusennæ fod
gongæræ oc thet tal eer
alt for udhen keysærens
øpperstæ herræA oc falk
som han vill stridhæ
meth Jtem nar freth ær oc
hanA ferdes fran eet palatz
oc til eet annit eller aff
eet rigæ oc til eet annit
ta følgher hannum megit
falk foræ oc bagh och
oppa badhæ sidher ok
taa føres foræ hannum
thry merkæligæ tinghA
76rb [151b]|huilkæ som hannum oc allæ
thøm hannum følgæ ma væræ
een stor bekennelsæ først
føres foræ hannum hoos at
then træn fran hannum een
kostælich stoor desk som
er fuller aff allæ hon
næ kostæliched guldh
sølff stenæA et cetera/ Ter nest
sex føder nermær føres eet
høyt korss aff træ gi-
orth som engin kostælic
hedh hafuer oc ther nær
sex treenA føres een desk
aff guldh ful aff soort
jordh Ten førstæ desk
betydædæA keysærens righ
dom oc mektichedh
korsit betydher then hor
dæ pinæ oc død som ihesus christus
toldæ oppa eet eenfold
træ kors foræ allæ mennis
kes saliched skil then
sorthæ jord betiderA
døtzensA ammynnælsæ
76va [152a]|oc at keysærens legem
mæ som jord er skall
kommæ til iordin j geen
som alle andræ menniskes
bode rigæ oc fatighææ
Aff nogher vnnerlich
ting som æræ udi tet
keysæræ rigæ india
capitulum xl tercium//
NwA ty at huerr
manA at mangæ
vnnerlich ting æræ udi
presbiteri johannis rigæ thaA
vell iek thøm een dell
forthiæ oc stækcæ mi
næ ordh oc siæ af te
opperstæA som mek vider
ligæ æræ Jek sier foræ
sant at iec saa ther eet
storth haff huilkit som
entæ er udhen sma sand
oc sma sten korn thet
flydher oc løber opp ok
nether som eet annit haff
oc tet stor aldrik oc
ter er entæ vatn udi
76vb [152b]|ther finness fiskæ hoss lan
dit som ind kastess aff flo
dhen te æræ ikcæ scaptæ
som woræ feskæ tok haf
uæ te een god tæff entæ
menniskæ kan oc kommæ
ouer thet haff meth skib el
ler j noger andræ madæ
engin kan ok kommæ ter
om kringh foræ lengæ skil
oc foræ annen faræ oc oppa
thennæ sidæ aff haffuit
hoos tre dags ferdhA æræ
storæ biergæ oc melløm
te biergæ løber een
flod som siess at kommæ
ud aff paradiss som entæ
er udhen stenæ for uden
vatn oc menæ thee
at ther æræ stenæ meth
som storæ digdher hafuer
then stenæ flod løbeer
tree dawæ giømmen bier
ghen oc giømmen then
77ra [153a]|øtken som udiA india er no
ghræ dags ferd som thet
voræ een annen vaten flod
saa lengæ til hun taber
sek udi tet sand haff
somA foræ aff screfuit star
oc siden siness oc entæ
aff te stenæ oc nar
then stenflod løber ta
torff engin mand gaa
ther neer foræ tet bulder
skill som ther aff gonger
men nar hun stondher
kwer ta gaar falk
tid nogit sa ner tok
ey udhen stor liffs faræ
hun løber oc ikcæ uden
trøsuer om vghen Oc
øster ud thæden som then
flod hafuer sin bygin
nelssæ ther som hun
ind gaar udi then storæ
øtken udi bland sommæ
aff byergennæ sinesA
77rb [153b]|een sleth mark tok
er hun alt sammen sand
ther ma mand se huer
dag ter solen opgaar
ta opp rindher ther
oph aff sandhen no
ghræ quistæ oc bæræ fruct
om mitdags tid ok
siden gar neder j gen
ta myntzskæs oc tee
quistæ meth therræ fruct
oc ther solen bierges
ta voræ te til gantzæ
entæ ther torff och
engin mand kommæ ved
then fructh te rædiss
at thet er ond tingh
eller oc forgiftelssæ
Jtem udi then sammæ storæ
øtken æræ falk som all-
tings æræ villæ ouen
til siness tee at waræ
skaptæ som falk och
næthen til som een honnæ
77va [154a]|dyur oc sommæ aff
thøm hafuæ horn udi
therræA ænledæ te
gifuæ røst aff thøm
som vilbassæ eller som
andræ dyur sommæ haf
uæ oc mall melløm
thøm at talæ tet som
entæ skelight mennis
kæ forsta kand sommæ
beuisæ oc therræ velgæ
meth tegn Ter æræ oc
villæ hundæ som hedæ
papionis thøm tæmmæ
tee til at iæyæ meth
oc gribæ meth thøm an
dræ dyur ther udhy
øtken Ter æræ oc fult
papagoyer som ther kal
læss psitage oc te æræ
aff trennæ slektæ the
ædlæstæ hafuæ bretæ
tungher udi nebbeth
oc fem tæær oppaaA
77vb [154b]|huer foed oc te kundæ
naturæligæ talæ nogræ ord
som te helsæ falk meth
oc thøm vey visæ som
ther fram faræ the andræ
papagoyer som myndræ
ædlæ æræ te talæ jkcæ
aff therris naturæ tok haf
uæ te bretæ tunger som
te andræ nar te ikcæ
æræ ouer tu aar gamlæ
ta ma falk kennæ thøm
ath talæ som te andræ
Te trediæ papægoyer
kundæ huerken talæ oc
ey kundæ nymmæ at talæ
oc te robæ som glæn-
ther te hafuæ ikcæ vden
tre tæær oppa huer fod
Jtem hoss tet forscrefnæ pen-
texoiræ som ligger till
keysæræ rigit india som
foræ er screfuit ter ligger
78ra [155a]|een stoer lang øø he-
ther milstorateA som eer
megit righ Aff hennæ
vell jek scrifuæ eet vnner
nw foræ faa ar ta bodæ
ther een mektik riger
borgæræ han bigdæ sek
eet megit kostælicth
palatz oc kallædæ thet
paradis oppa jordin om
kring mwrit oc me
git sterkt oc fasth
oc ther innæ hadæ han
allæ honnæ legemmess
løstæ Ter voræ innææ
kostæligæ salæ torn ka
mæræ oc herbæræ som mangæ
herræ oc førstæ historie
oc gerninger udi begraff
næ oc bescrefnæ woræ
ther lubæ oc innæ dyur
storæ oc smaa oc fulæ
flwæ oc læcthæ och
sungæ huer effther sin tungæA
78rb [155b]|ther voræ indæ abeldæ gar
dæA yrtæ gardæ och
grøn æng oc træ meth
allæ honnæ blomster ok
keller oc rinnendæ vatn
oc mangæ honnæ glæ
dæ oc løst oc ouer alt
ta vor ther synnerligæ
kelder som han indledæ
vnner jordin meth ramerA
ind udi palatzed huil
kæ hannum gaff melk
oc viin Ther vor och
innæ eet stort tal aff
skønæ jomfrwer som ey voræ
ældræ eller yngræ end
melløm ty oc sexten ar
som clæddæ voræ udi for
giltæ clæder megith
kostæligæ huilkæ iom
frwer thøm øfuædæ udi
allæ honnæ glædæ sang
oc legh oc tiæntæ therris
78va [156a]|herræ vell effter hans vel-
liæ oc oppa tornit.
udi forscrefnæ saal voræ
te som sødæligæ leghæ
oc syungæ kundæ udi al
læ honnæ harpæ legh
saa ath sommæ mentæ
at thet vor englæ oc
ikcæ menniskiss gernin-
gher oc udi tessæ for
screfnæ stikcæ oc udi
andræ fleræ brugædæ
then borgæræ sin tid oc
lefdæ her omod hadæ
han hadh oc ond velliæ
aff allæ herræ oc førs-
stæ ther foræ at han tok
sek sligh æræ til som
hannum ikcæ burdhæ
at hafuæ Jtem hadhæ
han oc sa daan mening
at allæ tee som till
hannum kommæ villæ oc
tiænæ som storæ oc ster-
78vb [156b]|chæ woræ thøm gaff han
guld oc sølff oc an
dræ gafuer oppa thet at
huilkin han nefnnæ
villæ aff herræ oc førstæ voræ
then skullæ te genes-
ten hemmæligæ met
forredelssæ slaa j hiell
oc lofuædæ thøm saa
at huilkin tet giordæ
for hans skill hannum
villæ han tagæ intil
sek udi tet palatz tel
euigh tidh meth hannum
at blifuæ blefuæ ok
nogher j hell slawen
aff te som han ud sennæ
tha skullæ hans siæl
blifuæ ther meth hannum
oc til euigh tid oc udi
sa dannæ madæ woræ man
gæ herræ oc førstæ
forrodæ aff hannum saa
lengæ at tettæ kom
79ra [157a]|foræ herrænæ at han om
gik meth saa dan forre-
delsæ ta safnædes tee
aff alt rigit oc i hiel
sloghæ then stimpæræ
oc forderuædæ al hans
bigning oc nether brø-
dæ hans paradiis och
skiftæ melløm thøm
all then rigdom som
han ther ind kommit ha
dæ jek vor ther oc mek
vor visth huor hand
hadæ sinæ kelder och
annen bigning huilkith
som ta vor alt fordeuitA
oc nether brudit et cetera/
Aff ten dall som kallis
vallisA infaustæ
oc aff henness skik
kælssæ capitulum xliiii^m/
JNA til te yterstæ æn
dhæ aff fornefndæ rigæ
ikcæ lankt fran then flod
phison er eend vnnerlich
79rb [157b]| stad megit rætælich
oc grwmmælich ouer alt
altA menniskess sin meth
faræ erwædæ oc manghæ
honnæ nødh oc tilfall
som iek oc mith selskaf
hennædæ til at kommæ
udi myn reysæ af huil
kit jek hafuer tagtA
nwA her til oc siæ vel
ther er een dall j bland
biergennæ som kalliss
vallis infauste som er
neer firæ milæ j giømmen
at gaa tær æræ man
ghæ honnæ diæfuel
skaph oc liffs faræ
indæ sa at dagh ok
nath høres ther roob
oc skrool aff allæ hon
næ grwmmæ dyur oc
fulæ huilkit som eer
een samninghA aff diæff
lææ som ther sammen æræA
79va [158a]|oc hoos mit udi then
dall opp til eet biergæ
er sinligæ obenbareth
eet stort diæfuælssA
hofuit som rekcher neter
til skuldrænæ oc entæ
menniskæ tor foræ stoer
retzlæ oc grwmheth
see fullæligæ oppa tet
hofuit nar nogher seer
oppa hannum ta seer han
j geen oc venner sinæ øwen
meth eet grwmt ænlidæ
oc hans øuen gifuæ af
thøm gnister som een bren
nendæ lwæ oc andræ
diæflæ faræ ther udi væ
dæreth udi dyur oc fulæ
lighæ oc roobæ oc tru
wæ menniskæ som ther
frem kommæ ther er ok
indæ mørk oc røgh
oc annen døenA huikkæ
79vb [158b]| menniskæ som ther ind
gaa vellæ thøm sines
fremmerst udi ingongin
megit guld oc sølff
oc kostæligæ kar ok
clædær oc mangæ hon
næ kostæligæ ting lig
gæ huilkit vdhen twil
er alt sammen diæfuel-
sens gerningher oc spog
ther hafuer fortyA megit
galit falk ind gongit
for girikhet skill oc
end ingaa oc vellææ
hentæ ter guld oc sølff
ok rigdom ther kommer
faa ud j geen aff te
som foræ saadan sag
ind gaa men cristnæ men
niskæ som reth tro haf-
uæ meth fulkommælich
rwelsæA
80ra [159a]|oc scriftæ mall oc be
skermædæ æræ meth vor herres
legemmæ ocA taalæ
vellæ nogher plict foræ
therris sinder oc voktæ
vellæ sek fremdeles for
sinden oc segh beteg-
næ meth tet helli kors
Jek mener at thee
gaa vel fry ind ok
ud j geen til therræ liff
ikcæA blifuæ thee
fry fran stoer faræ grum-
heth ærwædæ sorigæ
oc pinæ som therA veter
faræ foræ therris sindhers
skild som tee giort hauæ
Aff tenA oc mangæ hon
næ pinæ som æræ j
thennæ forscrefnæ dall
CappittulumA xlv^m/
VEssæligæA sier iek
edher then tidh
ta iek meth mit selskap
selff fiortennæ aff fleræA
80rb [159b]|landA til sammen komnæ
talædesA ved til sammen
meth lankt beraadh
om vy indgaa villæ
Sommæ aff oss raddæ
til oc sommæ fran tha
voræ ther meth oss udhy
vort tall too mwnkæ
aff sancti francisci orden
aff longobordiaA huil
kæ som jckæ spurdhæ
stort effter thøm selfuæ
te trøstædæ oss oc rad-
dæ til at vy ingaa
gaaA skullæ oc sadæ
hoo scriftæ villæ oc ta
gæ vor herris legemmæ
til sek han følgæ thøm
ther meth wordæ sa allæ
eens at vy ingaa villæ
Ter nest reddæ hueer
sek tet bæstæ hannum
gud naaden gaff tha
gingæ genesten feem aff
80va [160a]|ossA oc villæ væræ faræ
j veyen too aff thøm voræ
aff greken oc tree aff his
pannia te kommæ een
annen vey ind enA vy ind
gingæ thøm sowæ vy
aldræ siden huort the
blefuæ eller huot tøm
vederford tet vidæ vy
ey vy ny som ta j geen
voræ gingæ frem udi
dallen tiendes hueer
meth sith gudælichedh
som han udi sith hiertææ
fongæ kundæ oc genes-
ten vy kommæ ter naa-
git ind ta sowæ wy
liggæ storæ hobæ guld
oc sølfuæ oc kostæli
gæ kar ta sier iech
vessæligæ foræ mek at
jek ther entæ aff rør
dhæ iek forstod uell
80vb [160b]|at tet vor diæfuelsens
falskhed oc swigh
han villæ ther meth kom
mæ vskellig løstæ ok
giriched udi voræ hiærtæ
jek tok mit hiertæ
woræ tet bæstæ som iek kundæ
oc bleff udi ten sammæ
gudælichedA som jek
taa hadæ Jtem som vyA
ta frem gingæ ta wor
thet j mørkæræ oc grumhedA
retzlæ øgædæss meth oss
meer oc meer forty at
udi allæ veyennæ hoos
oss oc vnner voræ føder
syntes liggæ dødæ krop-
pæ oc j sommæ wor en
liff udi nar vy troddæA
oppa thøm ta gafuæ te
thøm oc sommæ murrædæ
ok lodæ illæ huilkith
81ra [161a]|jek tror at entæ annith
vor end diæfuelsens gerning
thy at ther kundæ ey sa
mangæ menniskæ indga
udi een stakcæt thidh
meth therræ velliæ som vy
fornwmmæ at ther lowæ
dødæ oc sommæ lefuen
diss hadæ tee ok lankt
til foren kommtA ther ind
ta hadæ therræ kroppæ
værit rotnidæ allerA
fortærædæ Jtem taa wy
ind komnæ voræ j dallen
hoos een mill ta fingæ
vy een god vey ther
nest gik tafuen fran
oss oc veyen word me
ghit snæfuer oc huoss
oc onder ta sowæ wy
diæfuælsens figuerA udi
vædærit oppa bodæ sider
hoos oss udi grummæ
dyurs oc fulæ skik
chælsæ oc gafuæ man
81rb [161b]|gæ grofuæ grummæ røs
ther aff thøm te grinæ
dæ oc skaræ meth therræ
tender oc gabædæ liger-
viiss som tee oss slugæ
villæ saa at nar wy
vnnerstundom talædes wed
oc stirktæ huer annen
at vy hordæligæ blyf
uæ oc tro skullæ oc
ikcæ rædes Jtem ta wy
hadæ gongit hoos tho
milæ ta vor daghen all
tings bortæ sa at en
gin kundæ kennæ hin
annen ta fingæ vy annen
pinæ for udhen then som
vy hadæ j værit ta voræ
vy om lubnæ til jordin
melløm voræ been och
oppa voræ skinæ been
aff mangæ honnæ dyurs
lignelsæ som er byørnæ
swinA wlwæ gedher
81va [162a]|oc andræ honnæ dyur
oc støttæ oss oppa huer
andræ sa at vy fullæ
nether oppa voræ henner
oppa voræ knæ oc neder
oppa voræ hofuit oc stun
dom altings nether oppa
iordin oc her for udhen
kom megit væder och
storm tordin oc lyunit
hauel oc regn sa at iek
aldræ saa samegitA no
gher tid j minæ daghæ
ther aff voræ vy offthæ
nether slagnæ til iordyn
oc ledæ størræ nødh end
iek nogher tid aff scrifuæ
kan vnnerstundom føldæ
vy storæ slagh oppa voræ
sidher skuldrer oc oppa
voræ bugæ oppa woræ
riggæ sommæ hordæræ end
sommæ som iek kan tenk-
chæ ta fek huer efter
81vb [162b]|sinæ gerninger oc vessæ
ligæ ta vy woræ kom
næ hoos mith j dalen
tha woræ vy megith
trættæ krankæ oc megitA
myenløsæA aff tessæ for
screfnæ nødh oc pinæ
ta fingæ vy huer voræ
eet stort slaw sa at vy
allæ stirtæ nether thil
jordin oc lowæ ther nærA
tooA timæ som
vy hadæ wæritA dødæ
oc then stund vy saa
lowæ ta fingæ wy at
see huer woræ een onæ-
lich sin megit vnner
lich som garA
ouer all scrifth oc safn
Aff myn syn som mek we
dher ford tor iek entæ
talæ eller scrifuæ te an
dræ minæ brødræ thoræ
82ra [163a]|oc ey heller talæ eller
scrifuæA nogit thet som
thøm veder ford vdhen
alt enestæ aff tet wy
legemligæ sowæ oc oss
obenbæræ veder ford tet
tæ forscrefnæ slag fin
gæ wy ikcæ allæ oppa
een stædh sommæ oppa
hals sommæ oppa brist
oc sommæ oppa refbeen
oc sommæ oppa baghen
sommæ oppa skuldrænæ
huer mand beholt eet
tegin ther som han wor
slaghen saa storth som
een mantz hond myth
slagh fek iek oppa hals
sendA sa at iech ey annith
vestæ en mith hofuith
hadæ wærit afuæ och
mit slag bleff atten aar
saa sort som tet wor førstæ
dagh ther iek tet fek
82rb [163b]|sidhen vortetA nogit hui
dæræ ocA blifuer saa
intil then dag jek dø
skal Jtem then tid wy
fingæ meth gutz nadhæ
nogit til liffs j geen
ta effter tet slaw taa
talædæ wy huer til ten
annen oc hulpæ hueer
annen opp paa fødernæ j
geen ther nest ta lyus
nædes tet noogit foræ oss
som een røgh oc saa
kommæ wy mit j dallen
ter wor hun oc nogith
saa rwmmæræ ther wordæ
wy war thet grummæ diæf
wels hofuit som før eer
aff screfuit ther nest for
nwmmæ vy vbegrifuæ
lik ond døn oc røgh
ta villæ vy gernæ hafuæ
skywt then stæd om wy
82va [164a]|hadæ kundit for then retz
læ skill som wy fingæ
aff tettæ fornefndæ hofuith
vy woræ høyth besøgen
næ vy toræ ey ga till
riggæ j geen then vey
vy kommæ ickæ hadhæ
vy oc ther lefuendes frem
kommit illæ toræ wy
oc frem gongæ tok skul
læ vy ocA frem vy gingæ
tet yterstæ wy kudhæA
frem kommæ for fornefndæ hof-
uith oc diæfuelskaph
jkcæ toræ wy fullæly
gæ see tid eller huoth
ther giordes for stoer retz
læ oc bewelssæ skill
ther meth ginghæ vy frem
oc settæ alt vor hobh
ok trøst til gudz nadæ
ther nesth kommæ vy ind
udi eet mørk ther møt
thæ oss stoer storm torden
82vb [164b]|lywnit hawel reghn
sa at vy ther stoer nød
ledæ liger viiss som then
tid wy ind gingæ ther
kom oc grummæ dyur
til oss oc lubæ oss om
kull ok støttæ oss till
iordin som tee giordææ
ved oss til foren jek
vor vessæligæ nether
støtter oc slawen thil
iorden meerA endA fem
hundrædæ sinnumA oppa
then reysæ ind oc ud
ther nest ta vy hadæ
gongit then trediæ mil
ud ath ta beginnædæ
vy at kennæ dawen ther
fingæ vy ta trøst ok
huiltæ oss oc lowæA ten
all mektigæ gud meth
opleftæ henner til hemmæ
lind som oss hadhææ
styrkt oc hulpit j then
83ra [165a]|reysæ vy voræ gladhæ
at vy engin mest ha
dæ aff oss ny som til sam
men ind gingæ tok sowæ
vy end ta dyæflænæ
faræ udi vætæret oc meth
vnnerligæ oc rædæligæ
ladæ oc vessæligæ kan
iek engæ lundæ fullæ
ligæ ud scrifuæ thee
stikcæ som iek ther tol
dæ føldæ oc saa forty
at te voræ megit grummæ
oc hordæ ikcæ tordhæ
iech oc see til allæ stik-
chæ oppa tet at iek skul
læ mestæ myn gudælic
hedh som iek ta vor udi
jkcæ kundæ iech oc alt
kommit j hw for ten storæ
drøfuelsæ oc pinæ som
mek veder ford ten tid
vy kommæ udi then fier
dhæ mil tha fundæ vy
83rb [165b]|vnner voræ føder dødæ
kroppæ som vy fundhæ
then tid ter vy ind gingæ
ther nest ta vy yterst
kommæ j dallen oc udh
gaa skullæ ta la ter
guld oc sølff oc me
ghin kostælich tingh
huilkit vy allæ sammen
entæ rørdæ Nu kiæræ
venner beder iek eder
allæ sæmmænA som tettææ
læsæ at j lofuæ then
all mektigæ gud som
oss ta meth sin storæ na
dæ oc mescundæ frels
sædæ ud aff ten nødh
pinæ oc mørk som wy udi
skikcædæ voræ huilkith
vy oss selfuæ ud kesthæ
at tholæ for voræ vngh-
doms sinners skil ikcæ
tordæ iek noger tid radæ
nogher til ind at gongææ
83va [166a]|ther ind aff allæ the
som mek spurdæ ath
radh Ter nest ther vy
kommæ til falk oc huss
ta skullæ vy therA
dwællies nogher stundh
oc vederquegæ oss meth
madh oc bad oc lagæA
woræ saar oc slag som
vy fongit hadæ oc huer
beraddæ sek oc huot
han sidhen villæ oppa
slaa Ter nest fordh
huer sin stæd tid som
gud hannum gaffjA velgæ
Aff noger vnnerligæ
ting som æræ udi
nogræ øør udi indiæ
land capitulum xlvi^m/
NwA mwæ j vidhæ
at ther er een
øø som æræ storæ kem
pæ udi iek vor ikchæ
oppa then øø toch sa iek
for vdhen øæn nogræ aff
83vb [166b]|thøm tee voræ fem och
tyuæ mentz føder lan-
ghæ te æræ mennæligæ
trætyuæ mentz føder
langæ oc sommæ lengræ
te hafuæ ikcæ andræ
clæder æn skind aff
affA te dyur som te ter
sla oc kiødet ædhæ
tee rath oc subæ melk
foræ drik te begæræ ouer
all mad at ædæ men
niskess kiøth jek villæ
ikcæ forty faræ tid oppa
then øø the plæyæ ok
at senkcæ skibænnæ
som ther kommer vnner thet
land oc ædæ falkith
som tee ther udi findhæ
StudomA plæyæ tee ath
løsæ thøm som j skibæn
æræ meth try eller firæ
menniskæ huilkæ som
84ra [167a]|lodin oppa faller Jtem
synder ud udi thet vestræ
haff bland andræ øør
eer een øø udi huilken
fødes sinnerlict qwinfalk som
hafuæ een steen udi
therræ øwæ som hether ra
tus han er sa ondher
at huilken hun seer oppa
aff wredæ meth thet øuæ
han blifuer strax dødh
ligerwiis som hun voræ
een basilliscus ther
er oc een annen øø me

gith falk ær udi tee
hafuæ oc mangæ ondæ
sedher aff een vsed vel
iek siæ nar een man
fæster een jomffrw eller
een møø ta æræ ther ry
baldher som leyess til
at liggæ førstæ nath
hoos hennæ annen nath
ta ligger brudgommend
meth hænnæ finder han
84rb [167b]|at hun er end ta mø
ta geller thet hans
liff som hans pennin
gæ tok opp oc ikcæ
betok hennæ sin mødom
jek spurdæ mek foræ
huot te ther meth mentæ
at the saa giøræA mek
vor sa swarit ath
hoo som først ligger
hoos een iomfrw tet
han fongher ther aff
een ond syugæ huilken
han nøwæ forwindæ
skall och te mend som
tagæ penningæ til ath
liggæ meth thøm hedhæ
ther cadiberis jd est stultus
desperatus een mestrøstik
daræ Jtem er ther een an
nen øø nar mannen døer
ther ta skal han genesten
brenness oppa eet ball
oc husfruæn som lefuendiss
84va [168a]|er skal kastess udi elden
meth hannum thet menæ te
saa at te lefdæ til sammen
j kerlichedh thy skullæ te
føluess at til een annen ver
dhen oc giøræ oc ther sa
tok vidæ te aff engin an-
nen verdhen at siæ end
aff paradiis som er oppa ior
din modæren ma tagæ sit
barn meth sek tet yngstæ
udi eldhen om hun wel
tee ældræ børn mwæ
hafuæ kaarit om thee
vellæ føluæ therræ foor-
ældræ eller oc lengher
lefuæ Jtem nota at te kesæ
engin koning udi thee
land effter slekt eller
byrd men huikken thee
vidæ at sedich er och
rethuiss er oc er all
myntstæ halffemtæsinz
tyuæA ard gammeld och
huerken hafuer husfruæ
84vb [168b]|eller børn hannum kesæ
tee til koning han skal
hollæ retthen ved full
makt meth huer mand
oc omod huer mand
brider oc koningen self
uer ta sparæ te hans liff
for hans verdiched skil
men engin ma effter ten
dag talæ meth hannum el
ler om gaa meth hannum
j rigit te kesæ genesten
een annen udi hans stæd
tokA bør hannumA raskæ
ligæ at rymmæ eller
faa eet stakcæt liff
Ter er een annen øø
som megit falk udi
bord oc rikt er tee
ædæ ikcæ høns ey haræ
ey gess tok er ther fult
aff sadant te nydææ
skindhen oc fiædrenA tel
clæder te drikcæ melk
aff allæ honnæ dyur
85ra [169a]|the mwæ hafuæ allæ
honnæ qwinnæ til husfruæ
vnner tagnæ moder meth
methA søn oc dotter met
fadher Jtem æræ ther
een honnæ nødher storæ
som een mantz hofuit
ther æræ oc dyur som
kalliss orafless sa storæ
som woræ hæstæ therræ
halssæ æræ tyuæ alnæ
langæ sa at tee see
ouer huss oc ouer mwræ
atA te æræ bagh till
skaptæ som een hiorth
ther er oc eet honnæ ka
melss slektæ storæ som
hiortæ te ædæ aldræ
tee lefuæ aff vædæreth
the om skiftæ therris
lidh nar tee vellæ udi
magæA honnæ ferwæ vnner
tagit huit oc røth ter
æræ oc mangæ honnæ
85rb [169b]|hugormæ sommæ haf
uæ een skæl oppa hof
uidit sommæ gaa reth
opp oppa tu been som
andræ menniskæ som
kalless reguli aff therris
mwn dryber altid eder
ter æræ oc cocodrylly
aff thøm er før scref
uit ter æræ oc will
swiin storæ som voræ øxn
ter æræ oc pinswiin
storæ som woræ galthæ
ther æræ oc huidæ løuer
storæ som hinkstæ tær æræ
oc møss størræ end woræ
thi eller tolff Ter æræ
oc afften bakcær størræ
end voræ rafnæ ther æræ
oc rødæ gess oc æræ
huidhæ vnner halssen
met stakcædæ ord ther æræ
85va [170a]|magæA honnæ dyur och
fulæ som vnnerligæ skap
tæ æræ som nw voræ lankt
at scrifuæ aff oc thøm
vtrolict som vforsøktæ
æræ et cetera/ Aff ten øø som
somA bracmanorum heter
oc andræ øør capitulum xlvij
NwA tennæ forscref
næ øø ligger
hoos mith udi presbiteri
johannis rigæ oc tet falk
ther boer te æræ hetnin
gæ te hafuæ een god
enfolligh naturælic leff
neth te æræ ey girighæ
ey hofferdigæ ey awen
syugæ ey wredhæ oc ey
ouer flødigæ tee sweriæ
ey te lyuæ ey te swigæ
ey huer annen te giøræ
arbeydæ meth therræ legem-
mæ te hollæ naturælicth
budA ty at te giøræ huer
85vb [170b]|annen som te hafuæ vellæ
te bedæ til then gud som
alting skapt hafuer oc
hobess at fa aff hannum
thet paradiis som oppa ior
din ær te ædæ oc drik
cæ lidith forty lefuæ te
lengæ nar nogher aff
thøm giør omod therris
sedher eller low han
num bort visæ te ge
nesten ud aff landit
oc effter thy at te lef
uæ udi een rethwiss een-
follik lefnit ty sa tee
aldræ pestilencia ey
orloff ey storm ey hun
gher ther løber eeth
stort vaten j giømmen sta
dhen som kalless theneA
thet gifuer fesk til fødæ
oc vaten til grødæA therræ
biering forty villæ koA
alexander orlofuæ aff
86ra [171a]|affA greken oc pa thøm
oc trengæ thøm vnner sek
ok screff thøm forwarings
breff til te screfuæ hannum
til j geen j bland andræ
ord at te hadæ engin
kostælich ting udy
therræ land som slig een
herræ vor hulpen meth en
tæ reddes tee oc atA mestæ
udhen then godæ fredh
som tee til then dagh
wskad hadæ ther meth
fek fornefndæ koning annit
at sislæA nagit raskæA
ter effter ta dødæ han
oc gud vntæ thøm ten
fredh fremdeliss som the
til foren hadæ for therræ
enfollich godhed skill
te fongæ oc allæ ras-
kæligæ wfret som
reth oc skell oc freden
krenkæ vellæ jtem
86rb [171b]|er ther een annæn øø
som hether pithan ther
boer stakcæt falk oc
faaA æræ lidit høyræ
end pigmei te æræ skø
næ aff ænlidæ te ædæ
aldræ te hafuæ een hon
dhæ æblæ som te altid
bæræ meth thøm oc lefuæ
aff then luct som ther
aff gaar hoo som ikcæ
hafuer æblit hoos sek han
visner strax oc dør innen
trediæ dag jkcæ æræ
te stort vittigæ te giøræ
oc intæ uden all enestæ
te clæder som te behøf
uæ tee lefuæ ikcæ lenger
end j tolff aar ther er
oc een annen øø som falk
er vylth udi som andræ
dyur oc æræ megith
sterkcæ te æræ clæddæ
meth therræ egnæ lokchæ
86va [172a]|te æræ oc allæ lodnæ
udhen anlidit oc hen
nærnæ te yeyæ oc fes
kæ huat tee fa thet
ædæ tee rath fram
at then øø ter løber
eet vatn som hether bw
emar thet er halff
trediæ mill bret wy
tordæ jkcæ faræ ther
ofuer foræ thy at oppa ten
annen sidæ er een stor
øtken femten eller fleræ
dags ferd lang oc ter
voræ mangæ honnæ vn
nerligæ oc farligæ dyur
oc ormæ dragæ gry
bæ hugormæ oc an
dræ sligæ sa at hun
drædæ tusennæ væpnæræ
skullæ ikcæ kommæ ter
j giømmen intil solens oc
manens træ som iek hadæ
86vb [172b]|tenkt mek tok sigs
ther at alexander magnus
vor ter ten tid ter han
regnerædæ oc talædæ meth
tee fornefndæ solens oc maa
nens trææ oc han fek
swar aff thøm j geen hoss
tee trææ voxer oc balsa
mus saa godh at ter findes
engin stæd bætræ j verden
ther sigs oc at tet fokA
som ther nest boer fonger
stundom fruct aff teeA
oc aff then balssamo
ok ther foræ lefuæ tee
tæræA firæ hundrit
aar oc meer hertugh
otgerus aff danmarekA
vor ther oc talædæ meth
fornefndæ trææ oc od aff
then fructh oc aff ten
balssæmo forty menæ
87ra [173a]|sommæ vfornymstighæ
menniskæ at han en lef
uer nogher stæd oppa
iorden jek tror bætær
at han lefuer meth gudh
udi hemmærigæ effter thy
at han sa megitA arbey
dede sa megit for then
helly troo oc cristendoms
merelssæ skill Jtem hennær
te østræ land udi india
er eet stort rigæ som
heter caprobaneA rigt aff
megit verdens gotz tid
seyldæ wy udi sywA da-
ghæ ter skullæ te all
tid kesæ thøm koning
te skødæ entæ koningins
slekt eller byrdh naar
te kesæ skullæ thet
er eet aff te femten fornefnde
koningæ rigæ som otgerus
vandn ther æræ too som
mæræ oc to vintræ man
finder ter all tid grøn
87rb [173b]| fruct te æræ megit be
sketnæ oc høfuiskæ som
ther boo kiøpmen kommæ
offtæ tid oc kiøpsla meth
thøm ter boor manghæ
stædæ cristnit falk som
megit rikt er ther
liggæ too øør een heter
trillæA ten annen hether
orgitaA udi ten enæ er
hyttherA som guld graf
uiss ud aff oc renssess
oc udi ten annen sølff
Jtem løber ter fram
eet røth haff som skilt
er fran tet vestræ haff
oc udi ten øø tryllæ
opp grafuiss oc findes
megit kostælict guld
aff mend qwinner oc børn
som ter til lærdæ æræ ter
boo oc sinnerligæ dyur
udi biergen skafthæ
87va [174a]|som myrer oc storæ somA
kattæ huilkæ dyur al
tid grafuæ guld oc ren
seth oc bæret ud oc ind
meth stort ærwædæ aff
huilkit engin fran thøm
fongæ kan uden meth
stoer behenniched for
stor faræ skil tok plæyæ
tee sa vnnerstundom ath
fongit nar stor hedæ
er oc dyuren ligghæ
ok huilæ thøm ta stiæA
alt falk sek til meth dro
medariis eller hestæ
oc tagæ meth hast huot
te fongæ kundæ oc føræ
bort te plæyæ ok saa
at fongæ gullit tee
tagæ eet hors naar
thet hafuer ny fød sith
føll oc hengæ oppaa
horsith too storæ kuruæ
aff nith trææ sa ath
te hengæ nagit saa
87vb [174b]|nether til iordin och
ladæ horsit vel hungræ
sa likcæ te føllit indæ
oc drifuæ horsit oppa
biergen ther som dyuren
æræ oc ladit ter gaa
oc ædæ gress nar som
dyuren voræ tess var ta
løbæ te ud oc leghæ
meth horsit oc meth tee
korwæ tet hafuer oppa
sek tee hafuæ oc sadan
naturæ at te vellæ al
tid fyllæ thet som te see
tomt er thy løbæ tee
aff legh oc hentæ guld
oc kastæ udi korfuænæ
nar falkit prøfuær at
korfuænæ æræ fullæ
ta ladæ te føllit ud och
gnæggæ effter modæren
nar hun tet hører ta kom
mer hun trafuændiss
meth korfuænæ fullæ aff
88ra [175a]|fullæ affA guld J sa dan
næ madæ oc andræ
madæ ta fa te gullit
fran te dyur et cetera/ Noo
git aff tet paradiis som
oppa iordin er capitulum xlviij
FRanA keysæræ rigit
aff india reth
øster ud boer enghææ
falk ikcæ kan ter oc
engæ boo for bierghæ
clepper oc huossæ stenæ
oc for mangæ honnæ v-
sunt væder som j bland
biergen er tet er stundom
tyukt oc studomA fulth
aff røgh oc studomA
mørkt oc stundom forgif
tikt sa at ter vorder
j verræ oc verræ fræm at
kommæ til paradiis foræ
clepper stenæ bierghæ
oc vædær huilkit paradiis
voræ forældræ fortabædæ
for therræ vlidelssææ
88rb [175b]|huikkit mangæ dags
ferdh woræ fram at kom
mæ tok kan thøm engin
regnæ eller vest fran
sek siæ jkcæ kom iek
ter oc nermer en som
iek ta vor tok well
iecA siæ faa ord aff ten
stæd paradiis som vel ma
troos at varæ sannen som
jek ther spurdæ oc høræ
paradiis er eet stort rwm
vel sa stort som woræ
fæm land som er england
normannnnaA ybernia sco-
tia oc noruegia oc end
megit størræ terA ligger
høyt opp udi væterssens
boligh ter er een kel
læ som oc aff screfuith
stor hun gifuer vathn
all verden ofuer vant
zens naturæ ær sa ath tet
skal al tid flidhæ
88va [176a]|frænA øfuerst oc neter ath
ther flider oc ud aff ten
kelldæ vester ud til voræ
land firæ floder phison
gion tigris oc eufra-
tes huilkæ floder som
gifuæ allæ land vaten
til øfrens terA er oc vel
troendæ ath then samme
keldæ gifuer andræ firæ
floder aff sek eller oc
fleræ øster oc nør oc
sinner ud oppa ten sidhæ
oppa iordin thy huer
man at vy vidæ jkcæ
nafen til te floter stædA
oc dygder tok vell
jek siæ foræ sant ath
oppa ten annen sidæ oppa
paradiis boer megit falk
oc æræ magæA koningæ
rigæ land oc stædher
oc hafuæ therræ kiøp
mend søkt tædæn oc
intil indiam oc hauæ
88vb [176b]|herræ oc førstæ oc andræ
sent bud oc breff til in
diam oc te tædæn oc til
thøm i geen Jtem løber phi
son j giømmen jndiam stun
dom vnner iorden och
studomA ofuer huilken flod
ter kalles gangess af
een hetensk koningh
som saa hedh huilkin
otgerusA senkthæ
udi ten flod forty at
han jkcæ villæ tagæ
ved troen oc ladæ sek
døbæ ok ud meth thet
sammæ vaten findes man
gæ dyræ stenæ oc man
gæ korn aff kostæliger
malm oc guld hytter
ter løber oc nether
aff tet vaten eet trææ
som hether aloes Jtem
ten annen flod gion
løber fram at etiopiam
89ra [177a]|taa hun kommer til egipten
ta hether hun nilus ten
trediæ flod som hether
tigris løber fræm ath
asiriam oc giømmen thet
storæ armeniam Teen
fiærdæ som hether eu
frates løber frem ath
tet rigæ mediam oc tet
medelstæ armeniam
oc persiam sa lengæ ath
te løbæ ind udi haf
uith oppa ten sidæ som
huer til kommer thy ma
mand merkæ at al thet
vaten som søth eller
færst er j verden thet
hafuer opp rinnelssææ
aff ten fornefndæ keldæ udi
paradiiss tok at alth
vaten hafuer ikcæ lighæ
godh tæff tet voller
jordmoonen som tet igem
men løber oc lengen
fran sin beginnelssæ
89rb [177b]|oc mwæ j vidæ at oppa
tre sidher kan engin kom
mæ til paradiis eller ter
nogæt nær huerken men
niskæ eller dyur sasom
er øster sinder oc nør ty
at ther er eet biergæ
sa wbegribæligæ høyt
sa at ter sinessA henghæ
ouen nether aff skien som
een vegh oc oppa then
vestræ sidæ er eet brennen
dæ boel som er oppa vor
sidæ som udi scriften kalliss
romfea flamea sa at en
gæ werdens creaturæ kommer
ther ouer uden thet kundhæ
væræ nogræ fulæ te som vil
læ gaa tid naagit ner
thøm møttæ høyæ bergæ
oc clepper forgiftikth
væder grummæ dyur oc
onnæ ormæ kullæ och
hedhæ engin kundæ ok
89va [178a]|kommæ nær til skibss
frem at noger flod først
forty at floden løber vn
nerstudomA vnner iordin
oc foræ tet buller skild
som hun aff sek gifuer
ta hun nether faller aff
høwæ biergæ oc stenæ
Jek hafuer uel hørt ath
noogræ herræ oc daræ for
søktit til skibs huilkæ
som voræ somA døfuæ oc
sommæ blindæ sommæ fingæ
genesten bradødh ta tee
tet begynnædæ huilkit man
ma troo at ikcæ gudh
er tækcælict at nogher
man tet forsøgæ skullææ
thy villæ iek ikcæ nermeer
end mek mwælict vor
at vandræ ta vor iek sa
til radæ at iek j gen
vendæ oppa myn hiemwey
at faræ til england i gen
89vb [178b]|ther som iek først kom
til verden ter villæ iek
oc skilliess ued hennæ
j geen oc faa iordin
sith j geen oc befalæ
myn siæl j gudz nadæ
oc mescundæ et cetera et cetera
Aff væyen til riggæ
j geen fram at eet
rigæ cassanA Oc aff
ten rigæ epolone capitulum xlix
AffA te stikcæ som iek
saa oppa myn hiem
wey ta iek tæden ford
vel iek scrifuæ nogræ ord
myn vey fall frem at ten
nørræ sidæ j giømmæn pres
bitteri johannis keysæræ rigæ
først til land oc saa
til skibs wy seyldæ meth
gutz hielp frem at man
gæ øør mangæ dags
ferd oc kommæ til eet
rigæ hether kassan thet
90ra [179a]|er oc eeA aff tee femten
rigæ som foræ ær screfuit
aff thet er førrætyuæA dags
ferd lankt oc hoos træ
tyuæ dags ferd breth
oc er tet nafnkundestæ oc
bæstæ aff allæ te andræ
rigæ tok kommæ enghæ
kiøpmen tid aff cristin
dommend man skal nøuæ
tenkæ nager ting som mennis
kæ behøfuer at man finner
ther ey nagit aff thet
rigæ er fulth aff godæ
kiøpstæder oc aff folk
sa at man finder j een
godh kiøpstæd oppa huer
halfuæ dags ferd thetA
er oc een mektik ko
ning han hafuer een deel
aff rigit aff presbitero iohanne
oc een deel aff grantkan
ther nest foræ vy ud aff
fornefndæ rigæ oc kommæ til
tet rigæ ribok som oc
90rb [179b]|er eet aff te femten rigæ
tet er eet got rigæ stor
oc bret oc fult aff al
læ honnæ rigdom thet
holler keysæren aff tar
taren vnner sek tetA eer
een mektik stad ouer al-
læ te andræ ther hafuer
koningin eet skønt pa-
latz oc ten øpperstæ aff
gudæ bescoph som ther
hether labassy han hafuer
ter eet heterlict sædhæ
alt folkit som j righit
er giør hannum lidelssæ
oc er vnner hannum liger
viiss som cristnæ vnner
paffuen han byuder och
velsiner oc gifuer prester
therris afgudes læn oc bene-
ficia Oc allæ stader eræ
ther mwritæ met sortæ oc
huidæ stenæ firæ kaant
the hollæ sa megin høytid
90va [180a]|aff therræA offer huil
kit tee offre therris aff
gud ocA spiltæ nagher
mand een taar mennis
kess blod eller aff faaA
tet tee offræ ta gullæ tet
hans liff tee hafuæ ter
oc saa dan sedh ath
nar een man ther døør
ten som nafnkundic eer
ta skal hans søn eller
næstæ arwing til sam
mæn byudæ allæ venner
oc frendher oc heten
skæ prester tee følghæ
allæ then dødæ kropp
oppa eet høyth bierg
ther gaar then verdic
stæ prelatæ frem oc sker
hofuidit fran then dhø
dæ oc faar thet hans
søn eller hans arwing
udi een desk aff guld
och ther nest syungæ te
een sinnerlich sangh oppa
90vb [180b]|therris maal ther sankcæss
ta mangæ honnæ fulæ
ørnæ rafnæ kragher oc
andræ fulæ oc prelathen
hugger chroppæn j sma
stikcæ oc kaster thet
foræ thøm tee menæ
vesth at thet er alth
gudz englæ oc skullæ
føræ hans kropp udhy
paradiis men tettæ skeer
ellerA gørs ta syunghæ
tee gantzæ gudælighæ
som wy giøræ pro defunctis
sub uenite sancti angeli et cetera
oc tet som te siæ tet er
sa megit at siæ seer
allæ huor hellikt ok
rethuisth tettæ mennis
kæ wor huilken gutz
ænghlæ nw føræ in udi
paradiis Ter nest tha
gaa thee allæ heem meth
sangh oc arwynghænæ
91ra [181a]| giøræ thøm eet goth ges
tæbud oc foræ ten sistæ
reth faa te huer therræ
eet stikcæ aff ten dødiss
hofuith vel sadit och til
reet oc drikcæ allæ
ud aff hofuit skallen
huilken arwingænnæ la
dæA uell polleræ oc rensæ
oc drikcæ ther siden all
tid aff ten dødæ til am-
mynnelsæ Jtem fran tettæ
fornefndæ righæ oppa myn
hiemferd ty dags ferdh
er een stor øø oc rigæA
oc een koning megit
mektik oc righ oc
aff alt tet som iek ther
saa vel iek siæ eet oc
ther meth endæ Ter bodæ
een man then rigesthæ
som j alt thet righæ vor
han bar oc all tiid
kostæligæ clædher han
ood ouer madæ skinligæ
91rb [181b]|oc cresligæ han villæ ey
hedæ herræ ey førstæ ey
hertug ey greuæ ey banæræ
herræ ey riddæræ tok wor
han een herræ ouer nager
margreuer oc banæræ herræ
hans gotz oc rentæ løbh
huer aar ouer trætyuæ
cuman gildennæ oc huert
cuman giør ty tusennæ
gildennæ han skøttæ en
ghin ting udhen all
enæstæ at lefuæ cres
ligæ effter sith legemmes
løsth udi tettæ verdhen
oc ther foræ burdhæ
hannum at jordis udhy
heuitesA affgrund meth ten
righæ epulone Tennæ
forscrefnæ lefnit hafuer
han eruith effter sinæ for-
ældræ oc hannum skall
han ocA ladæ sinæ effter
91va [182a]|effterA komæræ arwin
ghæ han boor udi eet
palatz kostælict som
thet voræ een keysæress pa
latz tet eer een mill
om kringh oc mwrith
meth kostælich gerningh
ther udi hafuær han
trææ gardhæ oc win
gardhæ keldher ryn
nendæ vaten oc søæ oc
yrtæ garæA ok skiø-
næ salæ oc herbæræ
giordæ indæn til meth
guldh oc kostælighæ
malæthæ han hafuer
och eet skønt sinner
licht mak mit udiA
salen som kostæligæræ
eer aff gerning end al
læ tee andræA
bigd oppa tree pellæræ
lighæ som thet worræ
een aff woræ kyrker
all sammæn forgilt meth
91vb [182b]|subtiil gerning han gaar
sielden eller aldræ udhA
thet palatz han gar ter
innæ oc spacerer naar
hannum løster met eeth
tall skønæ iomffruær oc
te ledæ hannum oc bæræ
hannum melløm therA hen
dher nar han nogher
stædh aff salen ud gar
sa at han j tessæ madæ
oc j mangæ andræ ma
dhæ hafuer sin løsth til
allæ sinæ feenA sin til
sin døønA vell luctendæ
yrtir oc meth all annit
thet somA lucter Til
sin følelsæ meth alt tet
som leen oc bløt er
oc meth skønæ iomffruær
som altid hoos hannumA
Til sin tæff meth wæl
tæfuændæ madh och
dryk til sin welgæ Til
92ra [183a]|sin seendæA alt tet som
løstælicht oc hans øuen
behøfuælict er til sin
hørennæ meth søder sang
oc lyufligh sangA och
til talelssæ sa at han entæ
faar at høræ uden tet hannum
uel behauer han hauer och
al tidh hoos sek halff
trediæsinztyuæ udualdæ
skønæ iomfruær som hannum
altid varæ tagher oc tiæ
næ effter all hans velliæ
til hansA bord til
hans drik til hans seng
oc til hans løsth Nar han
sider ued sith boer tha
bæræ tee hannum all tiid
feem rettær til hobæ in
meth sød sang oc løstælich
oc sommæ aff thøm tee
bytzæ foræ hannum oc skæræ
hans mad j sma stikcæ
sommæ stingæ madin udi
92rb [183b]|hans mund oc sommæ stri
gæ hans læbæ meth eet
rent clædæ ty at hans
egnæ hender ligghæ
kwæræ oppa bordit saa
dan lefnit hauer han
huer dagh han beuærer
sek meth engæ te stikcæ
som han kan hauæ vma
gæ eller mødæ aff sa
lefuer han all sin tiidh
frem udi legemmens vel
løsth oc forty han lefuer
som eet swiin meth krop
phen tha skal heluætæ
tagæ ued siælen nar han
dør oc som iek sadæ at
han leger hennernæ quæræ
oppa bordit han kan en-
tæ tagæ eller hollæ meth
hennernæ forty at hans ney
læ æræ gantzæ langæ och
chrogædæ voxnæ thy at
the skæres aldræ te hollæ tet
92va [184a]|foræ stor ædlæhed ter udi
rigit at ladæ sinæ ney
læ voxæ oc mest meth thøm
som tiænæræ hafuæ som thøm
tiænæ mwæ sommæ te
hafuæ sa langæ neylæ
oc krogædæ at therræ
hender sinæs somA te
woræ vapntæ oc allæ
ædlæA qwinnæ hafuæ
sma føder aff therræ æd
læhed te pleyæ at bin
dhæ therræ fødher hor
dæligæ nar te liggæ
j voggæ sa at tee ey
faa therris halfuæ vox
istA som tee ellers fon
git hadhæ et ceteraet cetera/ Aff
tennæ bogs samsettelsæ
udi then ædlæ stad leo
diensi capitulum l.mum
UdyA myn hiem wey
ud aff fornefndæ rigæ
kom jek fram at mangæ
92vb [184b]|storæ øør som høræ til tar
taren j huilkæ som jek sa
mangæ siælsinæ ting vn
nerligæ oc utroligæ iek
hafuer ey screfuit hundre-
de delin aff tet tetA som
jek saa oc hørdæ ikcæ
kundæ mek oc alt kom
mith j hw jek hauer
oc megit ouer seet oc
tauth aff tet som mek
j hw kom foræ høfuisk
hedh skild jek vel oc
ladæ thøm nogit scrif
uæ som foræ mek udi
tee land hafuæ værit
oc end effter mek
kommæ skullæ thy vel
jek her meth endæ ok
kortæ minæ ordh ath
thennæ tid Jtem ten tiid
iek kom til ten godæ stad
leodij som vor effter vor
93ra [185a]|herrisA ar tusennæ try hun
drede halfftrediæsinztyuæ
oc oppa tet feemtæ ok
dualdes ther aff syugdom
udeA een gadæ som heter
basesa te hadæ iek na-
græ lægæ ter aff stadin
oc bland thøm kom till
mek een gammæl gra
hærit man viiss oc for
søkt j sin konsthA han
hed magister iohannes de
barbam sa lengæ taledes
vy vedh at vy kendes af
gammælt venskaph som
vy fordom hadæ til sam
mæn udi kair hoos
soldanen som iek før af
rørth hafuer then tiid
han sin konst oppannæ
mek beuist hadæ och
hulpit mek ud af myn
syugæ ta bad han ok
raddæ mek at jek skul
93rb [185b]|læ til sammen scrifuæ naa
græ aff tee stikcæ som
jek seet oc hørt hadæ
udi myn langæ pellægrims
reysæ som folk matthæ
hafuæ oc læsæ effter myn
dødh ta til sammæn settæ
iek tennæ forscrefnæ bog
som jek tok ikcæ hadæ
tenkt at giøræ før en
jek hadæ kommit til eng
land Jek troer vessæligæ
at tet vor synnerligæ gutz
skykcælsæ at iek udh
for thennæ langæA forthi
at sien jek aff affA stæd
ford ta hadæ too aff voræ
konigæA aff england or
loff melløm thøm och
forderuædæ land oc ry
ghæ meth roff oc brand
och dødhslagh hadhæ
jek blefuit hemmæ ta
93va [186a]|voræ iek langæ død eller
oc hadæ giort mangæ
grofuæ sinder huilkit
jek meth gutz hielp vel
nw quith er Tet eer
nw ppaA trediæ oc træ
thyuæ aar siden jek ud
ford oc jek er nw udi
thennæ fornefndæ stad leodii
huilkin som ligger fran
thet engelskæ haff too
dags ferdh oc jek hauer
nw vesth spurt at te
too fornefnde koningæ æræ nw
vell forlictæ thy faar
jek nw heenA til england
oc vil meth gutz hielph
hauæ makA oppa minæ
aller dawæ roo och
mak oc tiænæ then al
mektistæ gud til myn
siælss saliched som mekA
oc allæ te som hannum tro
ligæ tiænæ vell gifuæ
93vb [186b]| euigh fred oc glædæ
meth sek udi hemmærigiss
rigæ Amen et cetera est finis
Explicit libellus//
Scriptus per fratrem ola
uum iacobi ordinis
sancti francisci Quem
fecit scribi ffrater johannes
michaelis gardianus
nestuedensisA
AnnoA domini
Mcdlnono In profesto
assupcionisA virginis
gloriose et cetera