Der var en hellig jomfru som hed Eugenia.A Hun var blevet kristen og var så hellig at hun udrettede store mirakler. Rigets kongeA lod hende kalde for sig og sagde til hende: »Hvad er det for en sær kunst som I kristne evner, at I kan udføre så forunderlige ting? 9r [17]|Jeg tror at I gør det ved hjælp af sort magi.« Jomfruen svarede: »Vores kunst overgår sort magi fordi vi har Jesus Kristus som vores mester. Han havde en far i Himmerige, men ikke nogen mor, og i jorderige havde han en mor, men ikke nogen far.« Da blev kongen vred og lod hende lede for deres afgud som hun skulle dyrke og bede til. Hun faldt på sine knæ og bad til Vorherre, Jesus Kristus, og straks kom der så stort et jordskælv at både templet og afguden faldt ned, og det hele blev slået i stumper og stykker.

Da lod kongen binde en stor sten omkring Eugenias hals og fik hende kastet ud i havet. Men hun sad på stenen som flød på havet og bar hende tilbage i land. Derefter lod han hende kaste i en glohed ovn hvor hun sad helt uskadt og velsignede sin herre, Jesus Kristus. Dernæst lod han hende spærre inde i en fængselskælder, og der blev hun i tyve dage uden nogen legemlig føde. Vorherre kom i stråleglans og besøgte sin tjenestekvinde; han gav hende noget hvedebrød og sagde: »Spis af dette brød. Jeg er den som du elsker af hele hjertet. På den dag jeg blev født her på jorden, vil jeg tage dig med til Himmerige.«

På juledagen derefter lod kongen hende halshugge. Eugenias morA begravede hendes lig og græd hjerteskærende ved graven. Da så hun sin datter komme fulgt af en værdig skare af jomfruer. Hun talte til sin mor og 9v [18]|sagde: »Min kære mor, vær nu glad og tak Gud, for Jesus Kristus har ført mig nu til Himmeriges glæde og har ført min farA i et englekor. Han har nu lovet mig at du skal komme til os næste søndag.« Og da den søndag kom, opgav Eugenias mor ånden og overgav sin sjæl til Gud.

Må Gud — Fader, Søn og Helligånden — tillade os alle at kunne gøre det samme og komme til Himmerige.