Tha the vpa mærit como, saghdho the som hænne førdho, at hon skulde theras vilgha giøra ælla the vildo hænne i haffit casta. The ædhla quinnan vilde hældir dødhin utvælgha æn bryda mot Gudh oc lada sek smitta. Tha satto the hænne vt af skibit oc pa et lidit skiær som laa mit i hafvit vtan mat ælla fødho. The foro thera vægh, oc hon blef quar 33v [66]|oc sofnathe i store hiærtans sorgh.

Æn Jomfrv Maria som altidh hiælpir sina venir, hon com til hænne mæth migit skiin oc trøste hænne mæth sød ordh oc trøste hænne oc saghdhe: »Min kiæra dottir, thw hafvir mang drøfilse tholt mæth oræt. Thæt skal nw coma til en godhan ændda, oc the otro oc falshet som thek ær giordh, oc thv hafvir for min hedhir aldrastørsta tholomodh oc drøfilse til orætta lidhit, thæt skal nw obinbaras oc vara mangom kunnokt. Stat vp oc tak the yrtena som stondir vndir thit hovith! Oc hwilkin mænniska som hafvir spitalska sot oc drikkir hon af the yrtene, tha faar hon bot. Oc the som thek hafva belughit, the hafva spitalska sot fongit. Thøm skal thv giøra helbredha, tha skula the forra sina ondzko oc falshet obinbarliga kiænnas. Far thit igien! Thær ær ingin som thek kiænner.« Thærmæth vaknathe hon oc fan yrtena vndir sit hovith, som hænna var sakt. Oc genstan thæræftir como thær mæn sæghlandes oc togo hænne in i thera skip oc førdho hænne mæth sec til land.