Droningen haffde jen dotter thæræ
koningens stibdatter mon thet wæræ
hwn fæk til hanum sa gode williæ
ath hwn willæ seg aller fra hanum skilliæ
och acthet ther fuldstadelig aa
at hwn skulle hanum til hosbwnde faa
ther kongen och droningen thet for stod
tha sporde the then jwncker godh
om han wilde hiemmæ hoss them wæræ
och hawæ then samme jomfrv medh æræ
percenober swared tha snarlig
och sawdhe saa til then konning rig
i skullæ thet wedæ for sanden hæræ
ath jech wil hæræ jckj lenger wæræ
och jngen qwinnæ tha wil jech lowæ
førræ jech kommær til then stalte jomfrwe
ther jech hawer i hierthet kier
for allæ the i werdhen ær
ther kongen oc dronningen thet forstod
ath han sa swared then jwncker god
hans modher bode jckj lankt ther fra
the lod tha snarlig giøræ saa
bodh effter hennæ ath faræ
ridder och swennæ i skaræ
ath hwn skullæ snarlig til them komme
och tencte ath thet skwlde noghet frome
ath hwn skulde hanum thet samæ radæ
som koningen och droningen giorde bode
ther hwn war kommen then frwe
tha kwnde hinder rad jckj heller dwe
hanum bad frwer och møør och høwske qwinnæ
| thet halp tha ee lenger och mynne
hanum bad och ridder och swenne
thet kwnne jckj heller tiene
percenober swared them allæ thæræ
ath han wilde ther jckj lenger wæræ
och jngen møø tha willhan lowe
førræ han kam til then staltæ jomfrwe
ther jech hawer lowed sannelig
ath jech skal hende aldrig swige
hans moder tha ey lenger tawdæ
hwn taled til hanum och sawdhe
jech beder thik myn søn kieræ
seye mæg hwad jomfrv thet mon wæræ
ther thik hawer giord then mygel glede
thet wil jech gansze gierne wede
han sawde sin moder snarlig
hwo hwn war then jomfrv rig
och sawde jech kan hinnæ jckj see
thet giør mæg mest i hierthet wee
dog hawer hwn giord mæg mygel æræ
thet skal i moder wedæ hæræ
och lenges mæg gansze saræ effter hindæ
gud gawe jech matte hinnæ snarlig finde
ther moderen hørde hanum tale saa
then jwncker swarede hwn snarlig tha
jech frycther thet myn søn kieræ
ath thet mon jen diewlæ wæræ
ther thu hawer til sa mygel figh
och frycther saræ hwn skal thik swig
jech wil thik giwe jen gulde ringh
i naar thw wendher then stien om kringh
| tha matte thu klarligh see thæræ
hwræ dan qwinnæ hwn man wæræ
tha kongen och dronningen kwnne thet kienne
ath the kwnde hans how ey om wende
sidhen then jwncker war gongen at sowe
thy lawde hoss hanum then sammæ jomfrve
och mynte han skwlde faa williæ til hinnæ
och gløme then annen i same sinnæ
tha han wognedap och han saa
then jomfrv hoss hanum i sengen laa
tha sprank han ap then ridder godh
och wortæ tha i sith hierte modh
han kleddæ sægh then jwncker righ
sprang til sin hest snarligh
och redh sidhen then edlæ mand
saa lenge han kam til then strand
som hans skib til redæ laa
han want ap seyel och giorde saa
och foor saa til then stalt jomfrve
ther han haffde jdeligest i howe
then jomfrw ther jech nw sawde fra
hwn fæk til hanum sa mygel traa
thet hwn worte syg i same tidh
och bar for hanum sorig och qwidh
tha then jwncker war kommen thæræ
som han haffde lengy tradh ath wæræ
han worte vnd fonghen medh mygel glede
thet skullæ i forsanden wedhæ
halwe myeræ æn han til forne war
thet seyer jech eder obenbaræ
om afften ther thy sad ower bordh
| jngen taledh til hanum jet ordh
jckj saa han anthen mand heller qwinne
thet giek then jwncker nær i sinnæ
then jomfrv ey lyste ath siddæ længy
hwn lod sin jwncker fylligæ i sengy
fuld snarlig hwn sielff effter giek
thet seyer jech edher sannelig
tha the kam i sengy samel
the taled mant och giorde them gammel
och toges i fagen i same stwnd
thieris glede war saa mange lwnd
hwn tackede then jwncker thæræ
for han haffdæ sæg stilled medh æræ
och bad hanum jckj ladhæ segh lange
naar jen moned kan for gange
tha skal wort brøllop wæræ
och skalt thw mæg see medh mygel æræ
the bloduge kleder togh hwn hanum fraa
och fæk hanum nyy kleder aa
han haffde ther mygel æræ och glede
allæ gode ting war hanum til redæ
och mieræ æræ han fonghet haffde
haffde han giord som jomfrwen sawde
och lyd fuld kommelig hinnes rad
tha haffde han jckj wort for smod
then annen nat wil jech seye for sand
som han laa then edelæ mand
och fornam ath jomfrwen sow
hans moders rad kam hanum i how
som hwn hanum raddæ och bad
then sistæ tid the skildis ath
| then dyræ stien wænde han om kring
som sad i then guldering
hwn lystæ tha saa klarligh
thet han matte giørlig kienne och see
ath thet war then feyerstæ qwinnæ
ther nogher i werdhen kwnne findæ
jen feyer jomfrv han aller saa
heller nogher tidh haffdhæ hørd seye fraa
hwn war saa wen i allæ made
thet han jngen lwnde kwnne aff ladhe
ath skodhe then jomfrv reen
thy wortæ thet hanum sielff til mien
then skien i hinnæs øwen stod
ther aff wognedh then jomfrv godh
tha hwn saa seg for radh ath wæræ
ower hanum mon hwn sarlig kieræ
och sawde til hanum tha
thin fulæ bowe hwi giorde thu saa
thu hawer mægh giordh bodhe falsk och swig
thet skal jech kieræ daweligh
hwn sprangh aff sengen i same tid
och hawdhæ i hierthet sorigh och qwidh
hwn satte seg for sengen tha
sarligh hwn gred och giorde saa
och sørighet jammerligh saræ
fuld ønckelig gredh och felde taræ
then jwncker ther i sengen laa
han gredh och sørighet och saa
och mon seg sorligh kieræ
thet han i werdhen skulde fød wæræ
ath han skwlde giøræ hinde then swig
| och for derwe saa sielwer sægh
han badh then jomfrw snarlig tha
i ladher mægh howdhet hoge fraa
thy ath jech wedh thet sielff wel
ath jech giorde eder stor wskiel
thy wil jech nw heller dødh
æn lewe lenger wed tøllig nød
jech giordhe som then vslestæ mand
ther i all werdhen wæræ kan
hwad skal jech ther myeræ seye fra
then lange nath the lodhæ saa
sørighet jammerlig bodhæ
medh grod och ønckeligh ladhe
annen morighen dagen war lyss
tha kame the vdh for thet hwss
som jomfrwen hwn laa jnnæ
frwer och møer och tiennestæ qwinnæ
och ther til ridder och swænnæ
som then jomfrv skwllæ tiene
medh wandh och handklede til redhæ tha
for thet war tidh hwn skulde ap staa
jech wil och seye for sannen hæræ
ath hinnæs syster mon ther medh wæræ
how hinnes naffn wil wedhe
jomfrv frago mon hwn hiede
hwn war dygdelig then edelæ jomfrve
thet matte jwncker percenober lowe
haffde hwn jckj weredh then edele qwinne
han haffde myst liwet i same sindhæ
thet fyrstæ hwn sa then jwncker righ
tha sawdhe then jomfrv snarlig
myn kieræ syster jech spør thik hæræ
| hwad man skal thet wæræ
saa lønlig ær jnnæ medh thik
thet wilt thu jckj seye mægh
hwn swaredh tha som i maa høræ
jech tencktæ han skuldhe thet jckj giøræ
ath swige mæg i tro och lowæ
som han giordhe then fulæ bowe
thy bedher jech thik myn syster kieræ
lad hanum jckj lenger wæræ hæræ
och ladh hanum hals hoge i same sinnæ
tha dorær han aldrig fleræ qwinnæ
ther jomfrv frago thet for nam
ath han war sa dygdelig jen mand
tha tencte hwn pa dygd och æræ
och wildhe hanum ey for derwe thæræ
hwn befaledh hanum jen skiper i hand
han skulde hanum føræ medh seg aff land
och ladæ hanum jet harnskæ giøræ
som jen ridder bwrdæ ath føræ
