KOnstancianobis then edelæ jomfrwe
swk och sørig haffde hwn i howe
och seyer jech edher for sannen saa
hwn wilde seg jngen herræ faa
for han giordhe hinnæ then swig
ther hwn wnte wel hierteligh
thet bleff sa standen i vij aar
then jomfrv sorig i hierthet baar
och jngen gledhe kwnde hinnæ hende
førræ the vij aar war ath ændhæ
then skiper ther jech sawde fraa
han foor fra land och giorde saa
och haffde medh seg then jwncker god
| han war fuld sorlig i hierthet mod
for thet war tha sa kommen til hand
ath han skwlde wæræ jen skib mand
thet emmed kunne han jllæ bæræ
for han haffde seg akt jen herræ ath wæræ
han sørighet sa saræ for hindhæ
ath han mystæ bode wedh och sinnæ
och worte galn i samme tid
for then storæ sorig och qwidh
ther han for jomfrwen haffdhæ
som jech til forne sawdhæ
Tha then skiper thet befandh
ath han war galn then edlæ mand
tha sawde han som i maa høræ
thenne man wil jech til franckerigi føræ
droningen hawer jen datter theræ
koningens stib datter mon hwn wæræ
hwn liger syg then jomfrv god
hwn matte thisz snarære fonge bodh
aff hanss dorskab han mon bedriwe
och ladhæ hanum ther hoss hindæ bliwe
ther han war kommen til franckerigy
thet seyer jech eder sanneligæ
ath then jomfrv snarlig for stod
ath thet war percenober then jwncker godh
ther hwn sin syge for haffdæ
som jech førræ i bogen sawde
then jomfrv gik til konningen tha
och lod hanum snarligh thet for staa
skullæ i herræ wedhe forsanth
ath thet ær percenober then edlæ mand
som ær eder syster søn
| han ær nw kommen here igien
han hawer myst bodhæ wed och sinnæ
thet maa i i sanden findhæ
ther percenober hørde hinde saa tale
tha fæk hans hierte æn myeræ qwalæ
och worte æn mieræ galn i sinde
for then jomfrv mon hanum kienne
och løb snarligh aff slothet borth
aldrigh wistæ han sielff hworth
saa sarlig mon han øbæ
han wistæ ey sielff hwort han willæ løbe
han foor tha i tøllig skaræ
som jen galn man pleyer ath faræ
tha fæk han soræ i how
ath han wilde løbæ i jen skow
ther ath bliwe och wæræ
och ede slikt som skowen wil bæræ
som han och giorde then edelæ mand
thet wil jech edher seye for sandh
ath han war ther i syw aar
och brast tha ap allæ thy saar
som han fæk then samme tide
ther han mon medh then hiedening stride
jech wil ey ydermier ther aff skriwe
thy syw aar mon han saa for driwe
medh sygdom och medh hiertelig qwidh
for drøff han ther then lange tid
