KOnstancianobis, then edelæ jomfrwe,
swk och sørig haffde hwn i howe,
och seyer jech edher for sannen saa:
hwn wilde seg jngen herræ faa,
for han giordhe hinnæ then swig
ther hwn wnte wel hierteligh.
Thet bleff sa standen i 7 aar;
then jomfrv sorig i hierthet baar,
och jngen gledhe kwnde hinnæ hende
førræ the 7 aar war ath ændhæ.
Then skiper ther jech sawde fraa,
han foor fra land och giorde saa
och haffde medh seg then jwncker god,
183v| han war fuld sorlig i hierthet mod
for thet war tha sa kommen til hand
ath han skwlde wæræ jen skibmand;
thet emmed kunne han jllæ bæræ
for han haffde seg akt jen herræ ath wæræ.
Han sørighet sa saræ for hindhæ
ath han mystæ bode wedh och sinnæ
och worte galn i samme tid
for then storæ sorig och qwidh
ther han for jomfrwen haffdhæ,
som jech tilforne sawdhæ.
Tha then skiper thet befandh
ath han war galn then edlæ mand,
tha sawde han som I maa høræ:
»Thenne man wil jech til Franckerigi føræ.
Droningen hawer jen datter theræ,
koningens stibdatter mon hwn wæræ,
hwn liger syg, then jomfrv god,
hwn matte thisz snarære fonge bodh
aff hanss dorskab han mon bedriwe
och ladhæ hanum ther hoss hindæ bliwe.«
Ther han war kommen til Franckerigy,
thet seyer jech eder sanneligæ
ath then jomfrv snarlig forstod
ath thet war Percenober, then jwncker godh,
ther hwn sin syge for haffdæ,
som jech førræ i bogen sawde.
Then jomfrv gik til konningen tha
och lod hanum snarligh thet forstaa,
»skullæ I, herræ, wedhe for santh
ath thet ær Percenober, then edlæ mand,
som ær eder systersøn.
184r| Han ær nw kommen here igien;
han hawer myst bodhæ wed och sinnæ,
thet maa I i sanden findhæ,«
Ther Percenober hørde hinde saa tale,
tha fæk hans hierte æn myeræ qwalæ
och worte æn mieræ galn i sinde
for then jomfrv mon hanum kienne;
och løb snarligh aff slothet borth
aldrigh wistæ han sielff hworth,
saa sarlig mon han øbæ;
han wistæ ey sielff hwort han willæ løbe.
Han foor tha i tøllig skaræ
som jen galn man pleyer ath faræ,
tha fæk han soræ i how
ath han wilde løbæ i jen skow
ther ath bliwe och wæræ
och ede slikt som skowen wil bæræ;
som han och giorde, then edelæ mand.
Thet wil jech edher seye for sandh
ath han war ther i syw aar,
och brast tha ap allæ thy saar
som han fæk then samme tide
ther han mon medh then hiedening stride.
Jech wil ey ydermier theraff skriwe.
Thy syw aar mon han saa fordriwe
medh sygdom och medh hiertelig qwidh,
fordrøff han ther then lange tid
