169v| eth
ewentyr wil jech seye fra
ee hwo som ther wil lydhe aa
aff jen mectige konning rig
man finner jckj nw mange sligh
wed jen stad hiede constancia
ther laa thet slot han bodhe appa
tolff konger jech wil aff skriwe
the matte hanum allæ skatten giwe
och skullæ hanum til tieniste wæræ
thet wil jech seye for sannen hæræ
tha haffde gud thet føwet saa
hans dronning kunne jngen sønner faa
dog haffde han mange døtter och wene
som war fower och myghet skiøne
then yngeste datter om i wil wede
constancianobis mwn hwn hiedhe
hwn war sa wen then jomfrv rig
ath jngen the andræ war hine lig
bode i neme oc sa i konster
for allæ them war hwn jet blomster
tha hinde fader thet for stod
ath hwn war sa klog then jomfrv god
til sorte skolæ lod han hinnæ føræ
ath hwn skulde wisdom see och høræ
i try ar mwn hwn ther weræ
nam alle the konster the haffde theræ
ther the try aar for gongen ware
tha lod han bod effter hinne faræ
170r| ath hwn skulde afft
er ko
mme hiem
som hwn och giorde och war ey sien
ther then jomfrv kam hiem til lande
tha kunne hinde fader wel for stande
ath hwn war sa klog oc wiss
som noger mester i paris
och war then klogeste theræ
som i alle hans land kwnne weræ
tha ther effter jet halfft aars modh
han worte tha syg then konning god
och acte seg ey at lewe medh allæ
han lod tha ridder och swenne kallæ
och lod them for stande theræ
han kwnne thieris herræ ey lenger weræ
thy rader jech eder i herrær allæ
ath i myn datter dronning kallæ
then yngest datter om i wil wedhe
constancianobis tha mon hwn hiedhe
och tage allæ tienest aff hinnæ
tha seyer jech eder i thette sinne
ath jngen landz herræ kan eder skade
then stwnd hwn maa for landhet rade
the swared hanum som i maa høræ
herræ wy willæ thet gierne giøræ
hwad i os bede och rade
om thet kan weræ os vden skade
tha han war død then konning rig
thet seyer jec eder sannelig
stor werdughet fulde hanum til grawe
som jen landz herræ bwrde at hawe
170v| hans yngste datt
er jech sawde fra
hun lwdh tha snarlig giøræ saa
ridder och swenne lod hwn kalle
the toge tieniste aff hinne allæ
tha jen moned for gongen æræ
hinnes gode mend sawde til hinnæ thæræ
kieræ jomfrw om wi thet bede maa
ath i willæ eder jen konning faa
ther oss kwnne for herræ weræ
thet rade wi eder allæ samen heræ
tha swarede them then jomfrw rig
jec seyer i herrær thet sannelig
ath jech ær ey nw sa redhe
thet jech kan eder antswar wede
ladher eder dog jckj for longe
i fuld got andswar skullæ fonge
ther thesse ord war taled medh allæ
tha lod hwn snarlig for seg kallæ
xij the edleste ridder hwn haffde
hwn taled til them och sawde
jech lader i gode mend nw for stande
ath i skullæ faræ i fremede landæ
ther at ledhe och spøræ
om allæ the herræ børn i kunne høræ
hwræ thieræ skabning mwn weræ
och hwo the thieræ skat bæræ
jnden jet halfft aar kan for gange
tha skullæ i mæg thet ath wedhe fange
aff the ipperste ther i kwnne spøræ
som i maa anten see heller høræ
the herrær swarede som the stod
at the willæ faræ medh williæ god
171r| bodhe ath spør
æ och ath lede
ath fonge eder sandhied ath wede
the tolff ridder mwnde aff landhet faræ
ath jen wiste aldrig hwar annen waræ
the lette och sporde aff all thieris effne
om alle the herræ børn the kwnne neffne
hwad the herrær hørde och sporde
thet wilde the skriwe som the och giorde
ther the herrær haffdæ liet sa widhe
tha wilde the effter hiem at ride
the xi ridder kam hiem til lande
och fæk then jomfrv skrefft i hande
the erinde som hwn them bad
hwn løste brewen tha i stad
tha fand hwn jngen skrewen thæræ
ther hinnæ lige mattæ wæræ
hwn bad the herrær tha faræ hiem
gaff them guld och dyræ stien
tha feld thet sæg saa i law
then tolffte ridder kam tridiæ dag
hwn tog hans skrefft i henne
och læste thet breff til ændhe
sist i brewet skrewet stod
aff jen mektwge jwnker god
som war fower och dygdelige
konningens syster søn aff frankerige
ee hwo hans naffen wil wedhe
jwnker percenober mon han hiede
hanum behawed hinnæ alsom best
aff the jwnkær hwn føræ haffde lest
171v| hen
jomf
rv th
er jech sawdhæ
fra
hwn skibedhe thet medh kwnst saa
then samme afften kam hwn thæræ
som jwncker percenober mon weræ
hwn giør och medh kwnst tha
at jngen mand hinnæ saa
tha skwoddæ hwn then jwncker good
pa golwed for kwngen ther han stod
hinnæ behawet hanum myghet wel
thet wil jech eder seye medh skiel
tha hwn haffde then jwncker siet
som war the ærindæ hwn effter liet
hwn war tha jckj hallæ sien
och øwed sin kwnst snart i gien
thet wil jech eder seye for sannæ
then samme nat kam hwn hiem til lande
thet weste hwerken qwinne heller mand
hwad then jwncker tog til hande
tha ther effter jen staked tide
then konning i franckerig lystæ at ryde
i skowen ath jeye effter hiorte oc hinde
percenober fulde hanum thet same sinde
som konningen mon i skowen faræ
ther kam jen hiort løbinde sa saræ
och løb sa fast i skowen fram
percenober løb effter then edelæ mand
och fulde hiorten sa lengy thæræ
han wiste ey hwaræ hans herræ mon weræ
thet liddæ tha fast at afftens tid
172r| alt mon ha
n efft
er hiorten ridhe
och red saa lengy then edele mand
ath ath kam neder til jen strand
och saa jet skyb tha for seg thæræ
han westæ tha ey hwaræ hiorten mon weræ
natten gik hanum fast pa hende
han westæ ey hwort han willæ seg wende
tha tog han til ath tenkæ aa
effter thet ær nw føwet saa
ath jech ær fraa myn herræ wilt
thet giør mæg i myt hierte ilt
medhen jech ær nw kommen hæræ
i thette skyb tha wil jech wæræ
och ther i nat ath bliwæ
tage slikt som gud wil giwe
skibed ther jech sawde fraa
thet seyel som ther war appa
war wel beseyled medh guld
och sat medh dyræ stiene fuld
towen war aff silky hin skiæræ
och mange vnder mon ther wæræ
masten war aff guld hin renæ
hwn war och sat medh dyræ stienæ
hwad skal jech mieræ seye ther fra
han gik i skibed och giorde saa
och lod sin hæst och springe ther jnd
han saa ther hwerken mand heller qwind
172v| tha han jnd kam th
en edelæ mand
thet wil jech eder seye for sand
han fand tha for sæg thæræ
mad och win til rede wæræ
foor och krøbe til sin hæst
jen sæng giord som hwn kunne bæst
och redh medh dyræ kleder saa
som jen konning matte liggæ aa
orlig om morigen thet war dag
then jwncker stod ap och giorde saa
han sa tha vd i hawed sa wide
tha worte han war i samme tide
thet han war foræ jen mektige stad
han war jckj myghet i hierthet glad
for thet war tha saa komed til handhæ
ath han war ther i fræmedhæ landhæ
tha tenctæ han medh sielwer sægh
herræ gud thu hielpæ mægh
ath jech matte faa ath wedhe hæræ
hwad mectuge stad thette mon wæræ
ther han haffde thet tenct then edlæ mand
han lodh sin hæst tha springe i landh
och red saa strax i then stadh
han war jckj myghet i hierthet glad
for han kwndhe ther jnthet folk findhe
hwærken mand heller qwinnæ
tha han jnthet folk ther saa
han tog tha affter at tenke aa
oo herr gud hwad mon thu mienæ
173r| medh
en jech skal faræ h
æræ saa jene
han red tha fram och giorde saa
jen mectuge slot for staden laa
tha tog han til ath qwide
hid wil jech giensten ride
gud han mon thet joo saa giøræ
at jec maa folk antug see heller høræ
ther han kam for then slotz port
ther ower stod jet torn stort
porten obned i samme sind
then jwncker redh tha giensten jndh
snarligh the hans hest bort førde
dog saa han jckj hwem thet giørde
sidhen wortæ han fuld i stowen jnd
han saa ther hwerken mand heller qwind
hwidhe dwge pa borden laa
ther brendæ och lyws i hweriæ wraa
stowen war lyws som cristallæ
dog sa han jnthet folk medh allæ
tha war han myghet i hierthet wee
for han ther jngen kunde høræ heller see
han tenctæ tha medh sæg jene
oo herræ gud hwad mon thu nw miene
jech ær joo skyldug at døø for thik
thy ath thu tolde død for mæg
saa gierne nw som jen anen tid
tha ær for glømd allæ myn qwid
han matte tha see i same sind
ther kam mange blws i stowen jnd
pibæ och harpe leg han hørdæ
dog saa han jckj hwæm thet giørdæ
tha kwnde han tenke medh sielwer seg
173v| ath th
er kam jnd jen jomf
rv rig
som fuldis i stowen jnd til mad
han bleff alt qwer ther som han sad
siden kwnne then jwncker kiennæ
ther kam om hanum mange hændæ
och fulde hanum bort then edelæ mand
medh then jomfrv at tage wand
siden worte han sat til bord
jngen taled til hanum jet ord
then jwncker for nam som han sad
thet han skulde edæ medh hinnæ aff fad
ther bleff han siddind then edelæ mand
thet wil jech eder seye for sand
han war saa red som jen haræ
for allæ ting bar then jwncker faræ
ther kam och win i kostelig kar
dog saa han jckj hwem them baar
han kunne och kienne then jwncker god
jen biszer for then jomfrv stod
och skar jet stycky for hinde
hwert anned for hanum i same sinde
tha giorde han kors for seg
herræ gud thu hielpæ nw mæg
jech skal edæ aff thenne mad
ther jech sier legge i thette fad
och drickæ sidhen hwad jec kan faa
lad sa gonge hwræ thet maa
for hanum war allæ hande nadhe
til dryk och edinde bode
thet giek hanum allæ miest til miene
ath han skwlde sidde ther saa jenne
174r| hwad kan jech th
er nieræ
seye fraa
then afften bleff han sidindæ saa
och hørde mange fowræ tone
bodhæ trompe och harpæ oc basone
dog war hanum i hierthet wee
for han kunnæ jngen man høræ heller see
hwad mon the sidhen tage til hande
ther kam mange blws for hanum ath stande
tha tencte han medh seg thæræ
hwad rey mon thette wæræ
och tencte tha sa jnnerlig
han redis thet war hanum til swig
siden kwnde han effter kienne
ther kam om hanum mange hende
och fwldhe hanum aff stowen theræ
til jen seng war giord medh æræ
och redh medh dyræ kleder saa
som jen konning matte lege appa
ther bleff han ligind jen liden stwnd
och haffde sorig mange lwnd
siden matte han see then jwncker god
at mange blws for sengen stod
och kwnne tha effter kienne
ath jomfrwen war ther jnnæ
och tencte tha medh sielwer seg
mon hwn skullæ i seng til megh
the gingæ tha bort bode mør oc swenne
then jomfrv bleff for sengen jenne
siden sættis hwn i sengen ned
percenober wendis til wegen wed
174v| och tenctæ tha m
edh sæg jene
hielp nw maria then renæ
ath hwn wildhe nw sa for mæg rade
thet jech skulde faa heræ jnghen skade
then jomfrv rørde wed hanum medh listæ
och lod som hwn thet jckj wistæ
ath then jwncker skulde i sengen wæræ
och sporde strax hwræ han kam thæræ
hwn ropte høfft och sawde saa
thit howed skal thik hwges fra
myn kieræ jomfrv for eder æræ
jec wed ey sielff hwræ jech kam hæræ
then jomfrv mon tha effter ledhe
thu skalt mæg seye hwad thu hiede
och taled til hanum tha medh listæ
hans naffn hwn fuld wel westæ
han laa tha redh som jen haræ
then jomfrv torde han tha nepelig swaræ
giørær medh mæg effter eder nadhe
hwad som gud giwer eder til rade
jen fattige swin hørde mon jech wæræ
jech wed ey sielff hwræ jech kam hæræ
ee hwræ jech kam pa thenne ferdh
tha ær myt naffn jckj myghet werdh
then jomfrv swared och war ey sien
och sawdæ tha til then jwncker i gien
myntæ thu ath jech mon thet jckj wede
ath thu percenober mon hiede
jech seyer thik nw i thette sinnæ
175r| ath thu skalt th
et i sa
nnen befi
nnæ
om thu wilt giøræ som jech thik radæ
tha skal thik aldiels jnthet skade
myn kieræ jomfrv jech lyder eder
fuld gierne ath giøræ hwad i mæg beder
och skullæ i wede for sanindæ hæræ
eder fattuge tiener wil jech wæræ
och effter eder rad ath giøræ
thet skullæ i wesselig see och høræ
tha swared hanum then jomfrv righ
thet seyer jech eder sannelig
ath jech wil thik til herræ hawæ
och aldrigh andræ i mynæ dawæ
thu skalt hæræ jeth halfft aar wæræ
och hawæ hwær dagh mygel æræ
ath thet skal jngen ath wedhæ faa
vdhen thu och jech wy jenne too
och jngen man skal see thik
hwær nat skalt thu legge hooss mægh
dog maa thet jckj anned wæræ
æn thu skalt leggæ hooss mæg medh æræ
och jngen vhøwske mæg ath bydhæ
om thu wilt myt rad lydhæ
thet seyer jech thik sannelig
jech wil om natten snakæ medh thik
hwad os kan bodhæ wæræ til glede
thet skalt thw for sanindæ wedhe
lade thik dog jnthet longe
ath thu skalt mæg ath see fonge
nar jet halfft aar kan for gaa
175v| tha skalt thw mæg ath see faa
medh mygel glede och æræ
och tha skal wort brøllop weræ
then jwncker swared som i moo høræ
myn kieræ jomfrv eder willig ath giøræ
och lyde eder rade i allæ madhæ
thet wil jech jnghen lwnde lade
hwad kan jech ther mieræ seye fra
thet bleff tha jen moned saa
at hwer nat laa han i hinnes arm
dog war thet hans miestæ harm
thet han matte jngen folk høræ heller see
thet giorde hanum miest i hierthet wee
en nat som then jwncker laa
han swcked saræ oc giorde saa
snarlig then jomfrv mon hanum at spøræ
hwi swcked thu saa thet wil jech høræ
han swared hinnæ medh listæ
ath han thet jckj westæ
then jomfrv mon hanum affter swaræ
thu matte wel swckæ nw fuld sara
the hiedening ær i thin moder broders land
och wil winde thet fra hans hand
vdhen thw kommer i same sinde
tha mon the hanum hans land aff winde
then jwncker swared som i maa høræ
hwad i mæg rader thet wil jech giøræ
then jomfrw swared hanum tha
och sawde til then jwncker saa
176r| i morigen orlig th
er thu app stor
tha finder thu thin hæst ther
pa thet sted thu skildis wed hanum
then samme affthen thu hid kam
rid sa giensten til then strand
som thu kam fyrst heræ til land
thu finder thit skib i samæ tid
ther thw seyled medh ower wanned hid
faar thidh hwad thw for maa
som hiorten han thik wiltes fra
fuld godh bør tha skalt thu faa
thet skal alt effter thin wiliæ gaa
och nar thw kommer thid til land
tha finder thu ther jen gamel mand
guld och sylff hawer han medh sæg
fuld snarlig han thet bydher thik
och nar thw fongher thet guld i hand
ridh strax i thin moder broders land
och lad saa ower landhet spøræ
øster och wester how thet wil høræ
ath ee hwo som thik wil tiene
them giwer thu guld och sylff hin renæ
naar thu fonger tha folk i skaræ
tha skalt thu i striden faræ
och seyer jech thik i thette sinnæ
ath stridhen skalt thw wesselig winde
och skal then æræ thik kome til hand
ath thu skalt frelsæ thin moderbroders land
naar thw hawer tha wonnend then strid
skyfft guld och sylff i same tid
176v| blant alt th
et folk thw haw
er thæræ
som thik hawer tenkt och fuld medh æræ
giiff them orloff i same tidh
och kom sa strax affter hidh
och lad thin moderbroder thet for stande
ath thet war thik ther frælsed hans landhe
then jwncker swared som i moo høræ
myn kieræ jomfrv fuld gierne ath giøræ
hwad i mæg bedhe och rade
thet wil jech jngen lwnde ladhe
orlig om morigen thet war dag
then jwncker wilde tha app staa
the toges i fagen i same stwnd
thieris kierlighied war M lwnd
tha han app stod then edlæ mand
fuld snarlig han tha for seg fand
hest och skib til rede wæræ
then jwncker foor theden medh mygel æræ
och gik thet hanum i allæ madha
som then jomfrv hanum sawdhe
then jwncker seyled och giorde saa
thid som hiorthen wiltis hanum fra
thet fyrste then jwncker tren paa land
tha kam til hanum then gamlæ mandh
och han ey lenger tawde
giorde lige som jomfrwen sawdhe
han haffde medh sægh thæræ
mieræ æn firæ asen kwnde bæræ
guld och sylff hin rene
och ther til mange dyræ stiene
177r| han fæk th
en jwnck
er th
et i hende
thin kiereste gode wæn thik thet sænde
ther thu hawer miest akt appa
som thu skildis i morigen fra
hwn bad thik giøred for thin æræ
thw skalt jckj lengy fra hinnæ wæræ
strax han fæk thet guld i hændhæ
han red tha i sin moderbroders lande
och lodh tha ower landhet fregne
ath allæ the som hanum wil tiene
them wil han giwæ sylff och guld
til the hawe pwngen fuld
han fæk tha myghet folk i skaræ
sidhen mon han i striden faræ
och tieredh sæg saa then edlæ mand
ath han frelsed sin moder broders land
och ther han haffde tha wonnet then strid
tha war glømd allæ hans qwidh
sidhen lodh han sin tiener kallæ
och gaff them guld och sylff allæ
och skyffte thet strax i stadh
lige som jomfrwen hanum bad
och gaff them orloff i samme stwnd
hans moderbroder tackede hanum mange lwnde
for han haffde giord hanum then æræ
och bad hanum hiemme hooss seg wæræ
then jwncker swared och sawde ney
jech tenker frendæ ath thet skier ey
jech wil jen annen wey faræ
gud eders liiff och æræ bewaræ
ther wil jech ey mieræ seye fra
177v| ha
n red til skibedh och giorde saa
wanth ap seyel och war ey sien
kam til sin jomfrv snart i gien
och worte tha ther vndfongen medh æræ
halffwe mieræ æn han kwnne førræ wæræ
om afften ther han sad ower bordh
jngen taled til hanum jet ordh
om natten ther the laa til sammen
the taled mant och giorde them gammen
hwn tackede then jwncker thæræ
for han haffde seg stelled medh æræ
och sporde hwræ hanum war gongen i hand
sidhen han foer fra hinde aff landh
han sawde hinde medh liste
then jomfrv thet fuld wel wistæ
hwn atsporde jckj then edlæ mand
for hwn ey wested sa wel som hand
ther effter jen moned bleff han saa
ath hwer nat i hinnes arm laa
om dagen han jnthet folk kwnde see
ther antig kwnde medh hanum lege heller lee
ther aff hafde han myghen qwid
om natten then jomfrv giorde hanum blid
jech wil nw ladhe thet sa wæræ
then jwncker haffde ther mygel æræ
en nat han laa hooss hinnes sidæ
tha mon han effter saræ qwidhe
then jomfrv swared hanum tha i gien
hwad hanum war kommen til mien
178r| myn kier
æ jomf
rv efft
er ed
er nadhe
jech wed ey sielff hwad mæg mon skadæ
dog kan jech thet wel merkæ
ath myt hierte mon sorlig werkæ
then jomfrv swared hanum obenbaræ
thw matte wel swcke nw fuld saræ
thy at hiedeningen ær affther kommen i gien
och giørær thin moder brodher myghet mien
the gaa hanum sarlig pa hendhe
och wil hans land ap brendæ
vdhen thu kommer snarlig thidh
tha fonger then herræ sorig och qwid
ther hwn sa taled then jomfrw god
tha wortæ han i sin hierte modh
och swared then jomfrv tha medh æræ
i skullæ thet wede myt hiertens kieræ
ath jech wil giøræ i allæ made
hwad som i mægh bedhe och radhe
then jomfrv mon hanum effther swaræ
och sawdhe til then jwncker thæræ
i morigen aarlig skalt thw wedhe
hest och skib skal wæræ til redhæ
faar tha sidhen hwad thw for maa
thid som hiorthen wiltis thik fra
tha finder thw affter for thik thæræ
then gamle mand til redhe wæræ
hwad som han hawer ther medh seg
thet byder han thik snarlig
tag thet strax i hendhæ
och faar siden i thin moderbroders lande
178v| och thier thik tha afft
er saa
at allæ mend ma seye ther fraa
then strid skalt thw oc sa winnæ
thet seyer jech thik i thette sinnæ
nar thw hawer striden wonnen thæræ
skyfft sa guld och sylff medh æræ
blant thet folk ther tiener thik
kom sa snarligh hidh til mægh
och jnden jen moned kan for gonge
tha skalt thw mæg ath see fonge
medh alsom størstæ glede
thet skalt thw for sannen wedhe
ther then jomfrv haffde taled saa
then jwncker swared och sawdhæ tha
myn kieræ effter eder nade
fuld gierne ath giøræ hwad i mæg rade
i sammæ stwnd och tid
tha worthe bodhe i hierthet blid
han mynte tha hinnes rosens mwnd
thieris kierlighied war aff hiertens grwnd
sidhen mon then jwncker ap stande
och foor fra hinnæ strax aff landæ
thid som hiorthen wiltis hanum fra
snarlig jech wil seye saa
thet fyrste then jwncker pa landhet tren
then gamlæ man gik hanum i gien
medh myghet guld och sylff i hendhe
thin kierest gode wen thik thet sende
ther al thin act ær aa
179r| som thw skyldis i morigen fra
tha han fæk thet guld i hand
han red strax i sin moderbroders land
oc lod tha springe sa wide
ath allæ the til hanum wil ride
som hanum wil medh æræ tienæ
them willæ han giwæ guld hin rene
och red siden til kongens gord
miødh och win for hanum vspard
hans modherbroder hanum vndfæk medh æræ
och bad hanum gud wilkommen weræ
the vndfinge hanum och i same sinde
frwer och møør och høffske qwinne
the giordhe hanum hieder mange lwnde
och all then æræ som the kwnde
tha worte the saa til rade
kristen och hiedning bode
ath the wilde lade too fram gaa
som for stridhen skwlde staa
thy ath thet war mynne nød
æn ther skwlde sa mange død
then hiedne konning hawde medh seg
jen kiempæ war sterk och kostelig
then cristene konning haffde jngen mand
for then hiedne kiempæ torde stand
percenober sawde til konningen tha
then hedne kiempæ tørff jech bestaa
och i mod hanum ath stridæ
jech wil for hanum jen fod ey wige
then hiedne kiempe giorde seg redhe
ther han fæk thesse tidind ath wede
179v| ath p
ercenober wilde i mod ha
num gaa
och wilde hanum allæ jenne bestaa
the skreff jen kresz pa then jord
och taled hwærken them jet ord
the hwge hwer annen angelige
then jenne wilde ey for annen wige
then hiedne kiempæ gik hanum saa næær
thet wil jech seye for sanen her
han haffde sæg næær giwet medh allæ
tha mon han snarlig pa gud kallæ
han willæ hanum hielpæ ath thette sinnæ
ath han matte then hiedenning ower winnæ
ther kam jen røst och taled tha
til percenober och sawde saa
tenk pa thin hiertens kieræ
ther thik hawer giord sa mygel æræ
tha worte han i sit hierte saa frii
ath han for glømde bode sorig och qwid
och alle the saar ther han fæk
snarlig the hanum aff howe gik
percenober hio tha siden sa saræ
ath hiedening kwnde sæg jnthet waræ
och hog hans howed aff medh allæ
ath guben then mon effter fallæ
tha flyde hiedeningen hwad the kwne
och fingæ ther skade mange lwnde
percenober red til slothet i gien
hans moderbroder war jckj hallæ seen
lod hintæ jen legy i samæ sinde
som then jwncker hans saar skwlde binde
frwer och jomfrwer tentæ hanum tha
180r| al th
en stund som han th
er laa
roningen haffde jen dotter thæræ
koningens stibdatter mon thet wæræ
hwn fæk til hanum sa gode williæ
ath hwn willæ seg aller fra hanum skilliæ
och acthet ther fuldstadelig aa
at hwn skulle hanum til hosbwnde faa
ther kongen och droningen thet for stod
tha sporde the then jwncker godh
om han wilde hiemmæ hoss them wæræ
och hawæ then samme jomfrv medh æræ
percenober swared tha snarlig
och sawdhe saa til then konning rig
i skullæ thet wedæ for sanden hæræ
ath jech wil hæræ jckj lenger wæræ
och jngen qwinnæ tha wil jech lowæ
førræ jech kommær til then stalte jomfrwe
ther jech hawer i hierthet kier
for allæ the i werdhen ær
ther kongen oc dronningen thet for stod
ath han sa swared then jwncker god
hans modher bode jckj lankt ther fra
the lod tha snarlig giøræ saa
bodh effter hennæ ath faræ
ridder och swennæ i skaræ
ath hwn skullæ snarlig til them komme
och tencte ath thet skwlde noghet frome
ath hwn skulde hanum thet samæ radæ
som koningen och droningen giorde bode
ther hwn war kommen then frwe
tha kwnde hinder rad jckj heller dwe
hanum bad frwer och møør och høwske qwinnæ
180v| th
et halp tha ee leng
er och my
nne
hanum bad och ridder och swenne
thet kwnne jckj heller tiene
percenober swared them allæ thæræ
ath han wilde ther jckj lenger wæræ
och jngen møø tha willhan lowe
førræ han kam til then staltæ jomfrwe
ther jech hawer lowed sannelig
ath jech skal hende aldrig swige
hans moder tha ey lenger tawdæ
hwn taled til hanum och sawdhe
jech beder thik myn søn kieræ
seye mæg hwad jomfrv thet mon wæræ
ther thik hawer giord then mygel glede
thet wil jech gansze gierne wede
han sawde sin moder snarlig
hwo hwn war then jomfrv rig
och sawde jech kan hinnæ jckj see
thet giør mæg mest i hierthet wee
dog hawer hwn giord mæg mygel æræ
thet skal i moder wedæ hæræ
och lenges mæg gansze saræ effter hindæ
gud gawe jech matte hinnæ snarlig finde
ther moderen hørde hanum tale saa
then jwncker swarede hwn snarlig tha
jech frycther thet myn søn kieræ
ath thet mon jen diewlæ wæræ
ther thu hawer til sa mygel figh
och frycther saræ hwn skal thik swig
jech wil thik giwæ jen gulde ringh
i naar thw wendher then stien om kringh
181r| tha matte thu klarligh see thæræ
hwræ dan qwinnæ hwn man wæræ
tha kongen och dronningen kwnne thet kienne
ath the kwnde hans how ey om wende
sidhen then jwncker war gongen at sowe
thy lawde hoss hanum then sammæ jomfrve
och mynte han skwlde faa williæ til hinnæ
och gløme then annen i same sinnæ
tha han wognedoch ap han saa
then jomfrv hoss hanum i sengen laa
tha sprank han ap then ridder godh
och wortæ tha i sith hierte modh
han kleddæ sægh then jwncker righ
sprang til sin hest snarligh
och redh sidhen then edlæ mand
saa lenge han kam til then strand
som hans skib til redæ laa
han want ap seyel och giorde saa
och foor saa til then stalt jomfrve
ther han haffde jdeligest i howe
then jomfrw ther jech nw sawde fra
hwn fæk til hanum sa mygel traa
ther hwn worte syg i same tidh
och bar for hanum sorig och qwidh
tha then jwncker war kommen thæræ
som han haffde lengy tradh ath wæræ
han worte vnd fonghen medh mygel glede
thet skullæ i forsanden wedhæ
halwe myeræ æn han til forne war
thet seyer jech eder obenbaræ
om afften ther thy sad ower bordh
181v| jngen taledh til ha
num jet ordh
jckj saa han anthen mand heller qwinne
thet giek then jwncker nær i sinnæ
then jomfrv ey lyste ath siddæ længy
hwn lod sin jwncker fylligæ i sengy
fuld snarlig hwn sielff effter giek
thet seyer jech edher sannelig
tha the kam i sengy samel
the taled mant och giorde them gammel
och toges i fagen i same stwnd
thieris glede war saa mange lwnd
hwn tackede then jwncker thæræ
for han haffdæ sæg stilled medh æræ
och bad hanum jckj ladhæ segh lange
naar jen moned kan for gange
tha skal wort brøllop wæræ
och skalt thw mæg see medh mygel æræ
the bloduge kleder togh hwn hanum fraa
och fæk hanum nyy kleder aa
han haffde ther mygel æræ och glede
allæ gode ting war hanum til redæ
och mieræ æræ han fonghet haffde
haffde han giord som jomfrwen sawde
och lyd fuld kommelig hinnes rad
tha haffde han jckj wort for smod
then annen nat wil jech seye for sand
som han laa then edelæ mand
och fornam ath jomfrwen sow
hans moders rad kam hanum i how
som hwn hanum raddæ och bad
then sistæ tid the skildis ath
182r| th
en dyræ stien wænde han om kring
som sad i then guldering
hwn lystæ tha saa klarligh
thet han matte giørlig kienne och see
ath thet war then feyerstæ qwinnæ
ther nogher i werdhen kwnne findæ
jen feyer jomfrv han aller saa
heller nogher tidh haffdhæ hørd seye fraa
hwn war saa wen i allæ made
thet han jngen lwnde kwnne aff ladhe
ath skodhe then jomfrv reen
thy wortæ thet hanum sielff til mien
then skien i hinnæs øwen stod
ther aff wognedh then jomfrv godh
tha hwn saa seg for radh ath wæræ
ower hanum mon hwn sarlig kieræ
och sawde til hanum tha
thin fulæ bowe hwi giorde thu saa
thu hawer mægh giordh bodhe falsk och swig
thet skal jech kieræ daweligh
hwn sprangh aff sengen i same tid
och hawdhæ i hierthet sorigh och qwidh
hwn satte seg for sengen tha
sarligh hwn gred och giorde saa
och sørighet jammerligh saræ
fuld ønckelig gredh och felde taræ
then jwncker ther i sengen laa
han gredh och sørighet och saa
och mon seg sorligh kieræ
thet han i werdhen skulde fød wæræ
ath han skwlde giøræ hinde then swig
182v| och for derwe saa sielw
er sægh
han badh then jomfrw snarlig tha
i ladher mægh howdhet hoge fraa
thy ath jech wedh thet sielff wel
ath jech giorde eder stor wskiel
thy wil jech nw heller dødh
æn lewe lenger wed tøllig nød
jech giordhe som then vslestæ mand
ther i all werdhen wæræ kan
hwad skal jech ther myeræ seye fra
then lange nath the lodhæ saa
sørighet jammerlig bodhæ
medh grod och ønckeligh ladhe
annen morighen dagen war lyss
tha kame the vdh for thet hwss
som jomfrwen hwn laa jnæ
frwer och møer och tiennestæ qwinnæ
och ther til ridder och swænnæ
som then jomfrv skwllæ tiene
medh wandh och handklede til redhæ tha
for thet war tidh hwn skulde ap staa
jech wil och seye for sannen hæræ
ath hinnæs syster mon ther medh wæræ
how hinnes naffn wil wedhe
jomfrv frago mon hwn hiede
hwn war dygdelig then edelæ jomfrve
thet matte jwncker percenober lowe
haffde hwn jckj weredh then edele qwinne
han haffde myst liwet i same sindhæ
thet fyrstæ hwn sa then jwncker righ
tha sawdhe then jomfrv snarlig
myn kieræ syster jech spør thik hæræ
183r| hwad man skal th
et wæræ
saa lønlig ær jnnæ medh thik
thet wilt thu jckj seye mægh
hwn swaredh tha som i maa høræ
jech tencktæ han skuldhe thet jckj giøræ
ath swige mæg i tro och lowæ
som han giordhe then fulæ bowe
thy bedher jech thik myn syster kieræ
lad hanum jckj lenger wæræ hæræ
och ladh hanum hals hoge i same sinnæ
tha dorær han aldrig fleræ qwinnæ
ther jomfrv frago thet for nam
ath han war sa dygdelig jen mand
tha tencte hwn pa dygd och æræ
och wildhe hanum ey for derwe thæræ
hwn befaledh hanum jen skiper i hand
han skulde hanum føræ medh seg aff land
och ladæ hanum jet harnskæ giøræ
som jen ridder bwrdæ ath føræ
Onstancianobis then edelæ jomfrwe
swk och sørig haffde hwn i howe
och seyer jech edher for sannen saa
hwn wilde seg jngen herræ faa
for han giordhe hinnæ then swig
ther hwn wnte wel hierteligh
thet bleff sa standen i vij aar
then jomfrv sorig i hierthet baar
och jngen gledhe kwnde hinnæ hende
førræ the vij aar war ath ændhæ
then skiper ther jech sawde fraa
han foor fra land och giorde saa
och haffde medh seg then jwncker god
183v| han war fuld sorlig i hierth
et mod
for thet war tha sa kommen til hand
ath han skwlde wæræ jen skib mand
thet emmed kunne han jllæ bæræ
for han haffde seg akt jen herræ ath wæræ
han sørighet sa saræ for hindhæ
ath han mystæ bode wedh och sinnæ
och worte galn i samme tid
for then storæ sorig och qwidh
ther han for jomfrwen haffdhæ
som jech til forne sawdhæ
tha then skiper thet befandh
ath han war galn then edlæ mand
tha sawde han som i maa høræ
thenne man wil til franckerigi føræ
droningen hawer jen datter theræ
koningens stib datter mon hwn wæræ
hwn liger syg then jomfrv god
hwn matte thisz snarære fonge bodh
aff hanss dorskab han mon bedriwe
och ladhæ hanum ther hoss hindæ bliwe
ther han war kommen til franckerigy
thet seyer jech eder sanneligæ
ath then jomfrv snarlig for stod
ath thet war percenober then jwncker godh
ther hwn sin syge for haffdæ
som jech førræ i bogen sawde
then jomfrv gik til konningen tha
och lod hanum snarligh thet for staa
skullæ i herræ wedhe forsanth
ath thet ær percenober then edlæ mand
som ær eder syster søn
184r| han ær nw ko
mmen here igien
han hawer myst bodhæ wed och sinnæ
thet maa i i sanden findhæ
ther percenober hørde hinde saa tale
tha fæk hans hierte æn myeræ qwalæ
och worte æn mieræ galn i sinde
for then jomfrv mon hanum kienne
och løb snarligh aff slothet borth
aldrigh wistæ han sielff hworth
saa sarlig mon han øbæ
han wistæ ey sielff hwort han willæ løbe
han foor tha i tøllig skaræ
som jen galn man pleyer ath faræ
tha fæk han soræ i how
ath han wilde løbæ i jen skow
ther ath bliwe och wæræ
och ede slikt som skowen wil bæræ
som han och giorde then edelæ mand
thet wil jech edher seye for sandh
ath han war ther i syw aar
och brast tha ap allæ thy saar
som han fæk then samme tide
ther han mon medh then hiedenig stride
jech wil ey ydermier ther aff skriwe
thy syw aar mon han saa for driwe
medh sygdom och medh hiertelig qwidh
for drøff han ther then lange tid
en hiedening koning aff fremmede lande
fek ath wedhe och kwnde for stande
ath konstancianobis then jomfrv god
hwn war i sit hierte sa modh
och wilde sægh jngen herræ faa
184v| th
er hindis la
ndh kwndhe for staa
tha mon han bod til hindhe sændhæ
ath han wilde hindis land ap brænde
vdhen hwn wilde segh i hans wolld giwe
tha skulde han allæ hindis land for driwe
ther then jomfrv thet for stodh
tha worthe hwn æn mieræ i hierthet modh
æn hwn mon til forne wæræ
hwn bad sinæ godhe mæn kallæ thæræ
och lod them thet for standhæ
then hiedninge konning hindhe sændæ
thy herrær swaredh tha snarlig
och sawdhe tha til then jomfrv righ
i skullæ thet wedhe myn kieræ jomfrve
ath i haffwe for hanum lidhen mowe
om han fongher thet i sinnæ
thy ath i ær ey vdhen jen qwinnæ
och wil wi eder allæ radæ
ther til wi skulle ey stande then wodhæ
ath i eder til hanum giwe
och lade eders land ey sa for driwæ
then jomfrw swaredh tha snarlig
alt for swart ær thet mægh
ath jech skal then hiedening hawæ
thet maa mæg drøwæ allæ dawæ
och mon mægh sarligh thet for tryde
dog wordher jech eder rad ath lyde
constancianobis then edlæ jomfrwe
hwn fæk tha snarlig saa i howæ
ath hwn wilde hinde syster bort giøræ
185r| th
en hiede
nni
ngh
ko
nni
ngh antswar ath førræ
hindhæ syster jech føræ sawdhe fra
som hiedhe jomfrw frago
ath hwn skuldhe hanum thet wede
naar thieris brøllop skulde wæræ til redæ
then edelæ jomfrv frago
lod tha snarligh giøræ saa
hinnes skib lod hwn redæ giøræ
och lodh sin tingh til strande føræ
then jomfrw mon aff landhet faræ
medh ridder och swenne i skaræ
och seyled tha then saltæ søø
vdhen mødhæ och alskiøns wee
then fænte dag kam vndher jen skow
tha meltæ hwn then stalte jomfrw
och sawdhe til sin skiper thæræ
jech wil mæg i landhet faræ
myne møer medh mægh ath gongæ
os noger tikord ther ath fange
then skiper swarede hinnæ brat
jomfrw jech seyer eder seth
heræ æræ sa mangæ orme och dywr
och allæ hande creatwr
jech rader eder ey ther ath komme
thy thet worder eder lidhet til fromme
jomfrwen mon tha snarlig swaræ
jech wil alt lige wæl i skowen faræ
wor frwe skal ladhe sægh ther til sømme
mæg ath wocte och ath giømmæ
bode for orme och saa for dywr
och allæ vnde creatwr
then same skow jech seyer fra
185v| war th
en p
ercenober laa appa
han haffdæ ther weredh i vij aar
medh hvnger och tyrst och blodige saar
aff sorig och sygdom och myghet qwale
kwnne han tha fuld lidhet talæ
som then jomfrw i skowen giek
hvn snarligh hanum ath see fæk
tha tenktæ hwn medh sægh thæræ
hwad man mon thette wæræ
hinnes møør sawde til hinde tha
edlæ jomfrv i giører saa
hanum jet karbad ath rede
och hielpe hanum noghet til klede
tha skwllæ i sannelig røne
ath gudh skal eder thet løne
then edlæ jomfrw fraga
swaredæ them och sawde saa
han lwcter saa illæ ower allæ made
dog wil jech giøræ som i mæg rade
hanum sine saar ath bindhe
swared them then edlæ qwinne
sidhen lod hwn tage then saræ mand
hanum ath bæræ til then strandh
som hinnæ skip foræ laa
hwn lod tha snarligh giøræ saa
hanum jeth bad ath redhe
och fæk hanum rene klede
sidhen bant then jomfrv hans saar
lodh hanum rage och kieme hans haar
tha thette war giord medh allæ
hwn lodh sine skibmend snarlig kallæ
186r| och lodh ha
num til skibed føræ
hans seng medh dyræ kledher giøræ
hwn lecte hans saar snarlig
thet giorde then edele jomfrw rig
sidhen lodh hwn hanum kledher skieræ
som jen ridder matte bæræ med æræ
tha war han sa dygdelig jen mand
thet wil jech edher seye for sand
som man kwnne nogher sted finnæ
bodhe i twct och æræ och sinnæ
the gleddæ hanum mange lwnde
medh al then skiemt ther the kundhe
then edelæ jomfrv frago
badh winnæ ap seyel och seylæ tha
och foor tha siden snarligh
til then hiedne konnings righ
och fæk hanum antswar ath wede
nar hans brøllop skullæ wæræ redæ
then hiednæ konningh war ey sien
gaff hinnæ guld och dyræ stien
och fulde hinnæ sielff til strande
saa foor then jomfrw hiem til lande
then stwndh the mon vnder seyel faræ
jomfrwen medh sit folk i skaræ
percenober och hwn the bode
the lecte skawtawel och waræ glade
the lecte sa lenge medh twct och sinnæ
ath jomfrv fraga mon hanum kienne
hwn sporde hanum hwadh han mon hiede
eders naffn thet willæ jech gierne wedhe
mæg tycker i æræ then jwncker god
186v| myn syst
er ær foræ i hierth
et modh
han swaredh hinnæ tha snarlig
och sawdhæ sa til then jomfrv righ
myn kieræ jomfrv om i wil wedhe
percenober mon jech heedhe
jech hawer nw weredh i vij aar
pa thenne skow medh blodige saar
medh sorig och medh høwelig wodæ
nw tacker jech gud och eder nodæ
ther mægh hawer holppedh i thette sinnæ
myn kieræ jomfrw i skwllæ befinnæ
jech wil edher fattige tienner wæræ
al then stwndh jech lewer hæræ
ther jomfrwen thet befandh
ath han saa taled then edlæ mand
tha worte hwn myghet i hierthet glad
och swared hanum strax istadh
myn kieræ jwncker eder ey ath swige
myn syster och eder wil jech for ligæ
och giøræ eder wenner bode
ath hwn skal tage eder til nadhe
jech hawer jet slot hæræ lidhet fra
som myn fadher til forne aa
thid wil jech edher sendhæ
saa lengy jech kan hindis how om wende
och naar jech eder breff til skriwe
tha skullæ i ther ey lenger bliwe
æn snarlig til mægh kommæ
edher sielff til myghet fromme
ther thesse talæ the waræ ændh
tha vdh wolde hwn aff sinæ mend
187r| som th
en jwnck
er skullæ m
edh faræ
hanwm ath tienne och tage til waræ
och hanum ath føræ til then borigh
som han skulde lewe for vdhen sorigh
then edelæ jomfrv fraga
kam til sin syster och sawde saa
thu skalt thet wedhe myn syster kieræ
then hiednæ konning wil thik æræ
han kommær thik til hande
och wil swaræ for thine landhe
dogh skalt thu wedhe thet for sande
ath percenober then edlæ mandh
hawer myghet vnt told for thik
om thu wilde nw høræ mægh
tha wildhe jech thik sanneligh seye
och jngen the sage for thik tyæ
hwn sawdhe hinnæ then stalte jomfrve
hwræ hwn fand hanum i then skow
han hawer ther wered i vij aar
medh swk och sorigh och blodige saar
thy wil jech thik thet radhæ
ath thu tager hanum til nadhæ
och elske hanum aff hiertens grwnd
och tage ey wedh then hiednæ hwndh
ther konstacianobis thette hørde
tha ma i høræ hwad hwn giorde
hwn swaredh sin syster snarligh tha
som war jomfrv frago
och giorde seg wred i howe
percenober then fulæ bowe
hawer illæ i modh mægh giord
syster som thw hawer førræ hørd
187v| jomfrw frago th
en edlæ qwi
nnæ
giordæ sæg wred i sinnæ
och swaredæ hinnæ brat i gien
til hines ord och war ey sien
syster thu wast thet aldrig wærd
ath han skulde faræ tølligh fær
sa myghet vnth som han hawer told
for thine skyld sa mange foldh
constancianobis then edlæ jomfrve
snarligh hwn om wende sin how
och swarede hinde blideligh
kieræ syster sey thu mægh
hwadh sted han mon pa wæræ
lad hanum snarligh kommæ hæræ
jomfrv fraga swaredæ hinnæ brat
kieræ syster jech seyer thik seth
jech lodh hanum til mith slot faræ
och fæk hanum swennæ pa hanum skullæ waræ
nw wil jech hanum breff til skriwe
ath han skal ther ey lenger bliwe
æn snarlig komme til thik
effter the ordh thu swared mæg
constancianobis mon hindhæ swaræ
kieræ syster willæ thu sielff faræ
tha kam han thy rasker hidh
mægh langis fast ath then tid
ath jec matte hanum ath see faa
om sant ær thu sawdhe fraa
ther jomfrv fragaa thy talæ for stodh
hwn giorde seg rede then jomfrv godh
188r| effth
er th
en jwnck
er ath faræ
medh sinæ møør i skaræ
ther jomfrv fragaa hwn kam thæræ
som hwn acte percenober ath wæræ
snarligh the tidindhe for hindhe kam
ath han war borte then edlæ mandh
thet fyrste hwn the tidindhe for stodh
ath han war borte then ridder godh
snarligh begiønte hwn ath gredhe
och sa jammerligh ath ladhe
hwn foor til baghe then jomfrv righ
och sawdhe sin syster snarligh
ath han borte then ridder godh
hwn feld pa golwedh som hwn stodh
saa sarligh mon hwn segh giwe
ath jnghen acte hinnæ ath lewe
tha effther hwn besinneth sægh
kieræ syster hwi sawdhe thu mæg
ath han skullæ komme hæræ
mon then ridder joo borte wæræ
thet maa mægh drøwe allæ stwnd
thet jech skal hawe then hiedne hwnd
tha swarede hindhe fraga
kieræ syster sørig ey saa
thw west ey hwadh lyckæ gud thik and
han maa æn komme then edlæ mand
ther allæ thin akt ær appa
188v| och løsæ allæ thin lange traa
gudh maa hanum æn hidh sendhe
føræ thinne hoff fonger jen ændhæ
ha pleyde percenober then jwncker rig
faræ pa wandh ath for lystæ sægh
heller och i skowen ath jeyæ
then sedh haffde han allæ dage
saa mon han pa wannedh faræ
ther kam jet wedher och bleste sa saræ
och dreff hanum jndh for hiedne landh
ther rendhe jen grewe pa hwidhen sand
han greb percenober til sin fonge
och badh hanum i tornedh gange
hwilkedh som han och giordhe
for han jckj bedræ tordhe
ther bleff han sidinde then edlæ mand
saa lengy then grewe war redhen aff land
then same grewe jech saffdhe fra
han haffdhe och saa akt appa
ath han wildæ til thet herræ hoff
ther constancianobis then edlæ jomfrwe
skullæ medh then hiednæ hawæ
thet skullæ tha wæræ om xiiij daghe
grewen haffdhe jen edel fyrst jnmæ
hwn war dygdeligh i allæ sin sinnæ
och war hwn cristene then frwe
thet matte percenober lowe
tha grewen war aff landhet faren
189r| m
edh sith folk i skaræ
then frwe fæk tha saa i sindh
giek til percenober i tornedh jndh
jen ridder haffdhe hwn och medh seg
som war høwsk och dygdelig
hanum fulde twckt och æræ
thy han mon och cristen wæræ
the talledh til percenobær then jwncker god
som sarlig war i howen modh
och spordhe hanum thæræ
hwræ han ther kommen waræ
han swarede them sa snarligh
och sawdhe til then frwe righ
myn kieræ frwe jech seyer eder sande
hwræ jech ær kommen hid til lande
jech pleyer allæ tidh then sedh ath hawe
ath ridhe i skowen ath jeghe
heller ath faræ vdh pa wanneth
thet pleydhe jech myghet ath tage til handh
sa war jech oc saa nw vdh faren
och jnghen folk medh mægh i skaræ
ther kam jeth wedher och blæstæ mægh hidh
thy hawer jech bodhe sorigh och qwidh
æn stor thet mægh sarligh i howe
ath jech ær fra then stalte jomfrwe
som then hiedne konning skal nw hawe
thet maa mægh treyæ allæ myne dage
189v| thy ath hwn ær myn fæstemøø
fonger han hindhe thet bliwer myn døø
strax then frwe thette hørdhe
ath han sin talæ sa fram førde
och han war jen cristen mandh
och war sa kommen ther til land
tha mon hwn hanum snarligh swaræ
jech wil nw gierne ladhe thik faræ
om jech wiste for sanne
ath nar myn herræ kommer til landhe
thet han skulde mæg ey ther for hadhæ
vilt thu seye mægh vdhen skadhe
tha skullæ jech ladhe thik ridhe
om thu kwndhe frælses aff thin qwide
percenober swaredhe tha snarligh
och sawdhe til then frwe righ
i skulle thet wedhe myn frwe kieræ
jech lower edher pa myn æræ
om i wil ladhæ mægh faræ
jech skal thet sanneligh saa bewaræ
ath eders herræ skal edher jckj hadhe
for then sag i nogher madhe
then frwe gaff hanum harnskæ och hest
som hwn vdwoldhe vdh aff thy beste
och ther til xij swenne
som hanum skulde tiene
for vdhen guld och sylff hin rene
och ther til mange dyræ stiene
190r| sidh
en bad hwn ha
num wel faræ
gud hans liiff och æræ bewaræ
tha han mon aff slothet ride
allæ hans foræ waræ hwide
han red blanth andræ som jen løwe
och redis tha for jnghen drøwe
tha then jwncker kam ther til lande
som thet herræ how skulde stande
saa næær han saa then same stad
ther møtte hanumien grewe god
medh sortte foræ och howmodh
han mon och sielff tolffte wæræ
han wilde sith liiff ey sparæ for æræ
thet fyrste percenober hanum saa
stak hanum fra hesten thet han laa
siden stigde han aff sin hest
wnd fæk hanum som han kwnde best
och bad han skwldæ hanum thet for giwe
han sawdæ han wilde hans stalbroder bliwe
och staa medh hanum i lyst och nøød
dog thet skulde gialde hans død
the jette hwer andræ til lige
then jene skwllæ then annen allær swige
Siden mon the thieris naffn om wende
for jngen mand skulde them kiende
ridder hwidrok skwlde percenober hiede
for jngen skwlde hans naffn wede
grewen skwlde hiede sorte rok
the wilde bode veræ framerste i flok
tha stigde the pa hesten i gien
190v| thier
is hielm war sath m
edh dyræ stien
och red medh thieris folk i skaræ
for jnghen herrær bar the faræ
the waræ too helled rige
the red i stadhen til lige
stadhen hiedhe constancia
som jech fyrst i bogen saffde fra
the haffde them ey sielff sa kieræ
ath the wilde them sparæ for frwer æræ
thet fyrste the kam i stadhen jndh
ther stodh too ridder pa the tindh
besoo the herrær bodhe
och skiøtte allæ thieris ladhæ
tha feld thet segh saa i laff
at the kam i stadhen then same dag
som howet skwlde standhe
snarligh the pa bannen rende
och stwnge aff firæ til lige
the wilde for jnghen herrær wige
ridder hwid rok sa tha for seg thæræ
then same grewe i hoben weræ
som hanum greb til forne
han wilde hanum gierne for tørne
och tenkte thet seyels han frwen sawde
medh thet samme han til hanum lawdhe
och stak hanum hwodhet fra
sa langt thet i rindestienen laa
191r| tha talede hwidrok wedh sægh jene
thu skalt thin hosfrw ey for myene
ath hwn lodh mægh aff tornedh gange
hwn skal ey ther for væræ thin fonge
tha worte the saa til radhe
hwidrok och sin stalbrodher bodhe
ath the wilde til herberighet ridhe
och lewe dygdeligh vdhen qwide
hwilked som the och giordhe
och worte ey hwem thet sporde
then annen dag mod meddagss tidh
tha mon the effther pa banen ridhe
och saa ridder hwid rok for seg thæræ
hans modher brodher war kommen medh æræ
som war konningh i franckerigh
man fandh tha jckj mange sligh
then hiedne konning och han tha bode
the rændhe til samen vdhen nadhæ
och stwnge hwær annen angerlige
ath konghen aff frankerige matte wige
ther ridder hwid rok thette saa
hanum for trødh thet saa skullæ gaa
han rendhe til sin modher brodher thaa
vnd satte hanum han giorde saa
sidhen han sin hest om wende
til then hiednæ konning han rendhe
och hogh aff hanum then høgre arm
thet worte then skiewel myghet til harm
191v| jomf
rv fragaa jech førræ aff saffdhe
hwn tha jckj lengher tawde
thet fyrste hwn the hoffwerk saa
ath hwid rok hog hanum armen fra
tha sawdhe hwn til syster thæræ
som hiede constacianobis medh æræ
syster thw skalt wede for santh
ath percenober then edlæ mand
hawer wel for wonneth sin qwide
thu matte nw see hanum hissed ridæ
j hwith harnske for vdhen guld
hans hielm aff dyræ stiene fuldh
ther constancianobiss thette hørdhe
ath jomfrv fragaa thette rørde
tha badh hwn hinne giøred for æræ
ath hwn skulde snarligh for søge thæræ
til hans herberigh strax ath gange
och skullæ hinnæ ath wedhe fanghe
om percenober war thæræ
som hwn haffdhe i hierthet kieræ
jomfrv fragaa then edelæ qwinne
som war dygdeligh i sindhæ
hwn for kledde sæg brath
och giek strax then same nath
thid som hans hærberigh war
192r| jen korff fuld aff eblæ m
edh sæg bar
hwilket som hwn wilde sælæ
hwo ther lystæ aff ath wælæ
thet giorde then edlæ qwinnæ
for jngen mand skwlde hinnæ kienne
thet fyrstæ hwn i hwsed kam
snarligh then jomfrw tha for nam
och kiende perceber som han sad
tha worte hwn myghet i hierthet glad
tha hwn haffde ath wede fonghet
thet ærinde som hwn war effther gonghet
tha giek hwn effter then same ledh
til sin syster affter i gien
och sanneligh sawdhe hinnæ fra
ath hwn jwncker percenober saa
hen tridiæ dagh skulde howet och wæræ
the herrær samledes oc allæ thæræ
wdhen then hiedne konningh then sterke
han laa tha i ryge wærkæ
och haffde jckj medh sægh myghet lyst
thy han haffde armen myst
hwo myest mandom kwndæ tha bedriwe
han skulde hoss then jomfrv bliwe
the dystereth mannelige
saa wel then arme som then rige
192v| hwadh skal jech th
er mieræ seyæ fra
the to redh then tridiæ la
stor wndher mon the bedriwe
ther wilde joo hwer hooss jomfrwen bliwe
constancianobis sawdhe tha
til sin syster fragaa
syster mægh ær i hierthet wee
vdhen thet kwndhe saa skiee
ath percenober myth hiertens kieræ
matte i afften hoss mægh wæræ
jomfrv fragaa mon hinnæ swaræ
myn kieræ syster thet skal sa wæræ
ladh thik jckj langæ
thet skal effter thin williæ gange
jen gammel ridder war och thæræ
som jomfrwens rade giwer skulle were
fragaa saffde til hanum tha
kieræ herræ skiber thet saa
ath ridder hwidrok matte til myn syster komme
thet matte æn wordhe os allæ til frome
bedher hans stalbrodher och medh hanum gange
thy hindæ mon sorlig effther them lange
hwn hawer ridder hwidrok i hierthet kier
for allæ the herrær i werdhen ær
och hawer til hanum saa mygel traa
hwn acther seg hanum til herræ ath faa
193r| och skullæ i h
erræ saa lønligh wede
ath han mon percenober hiedhe
han hawer myghet wnt told for hinde
hwilkedh i skullæ i sannen befynde
nar jech fongher stwndher til
fuld gierne jech edher thet seye wil
aff then storæ sorigh och qwidh
som han hawer for hinnæ lidh
thy bør hanum bæst ath hawe hinnæ
aff allæ the hrær man kan finnæ
och tøtte mægh radelikt wæræ
ath han i afften matte komme hæræ
om wi kwnde thet skybe saa
ath hwn matte hanum til herræ faa
och skullæ i herræ vede forsand
ath han ær jen myghet edlæ mandh
then gamlæ ridder swaredhe saa
och sawde til jomfrv fragaa
wedher thet myn jomfrv kieræ
om thet ær santh i seyer hæræ
tha wil jech strax til hanum gaa
och wil wy wesseligh fly thet saa
ath han skal medh jomfrwen bliwe
then hiedne konningh wil wy for driwe
ther thisse talæ war ower lawdh
j allæ made som nw ær sawdh
then ridher giek tha snarligh
thidh som han war then jwncker rig
och hielsede hanum thæræ
193v| som han kundhe best m
edh twct och æræ
myn jomfrv ladher edher bedhe
i skullæ i affthen medh hinnæ edhe
eder stalbrodher han skal och saa
hwn wil ath i skulle snarligh gaa
førræ æn the hrær gaar til bord
thet ær myn jomfrv hinnes ordh
ridder hwidhrok och hans stalbroder bode
the worte tha saa til radhæ
wi willæ strax medh hanum gange
wy maa en ther ath wedhe fonge
hwem ther skal tyme then æræ
ther jomfrwens herræ skal wæræ
thet fyrste hwidrok i stowen tren
the herrær stodh hanum ap i gien
och hielsede hanum thæræ
vndfinge hanum medh mygel æræ
thet fyrste jomfrwen ham saa
aff reth glede hindis hierte lao
for han war kommen ther
som hwn haffde i hierthet kier
the toge wand och ginge til bord
then gamlæ ridder talled jet ord
til ridder hwidrok som han kwnde bæst
i skwllæ siddæ myn jomfrv nest
och giøræ som jech edher bad
edhe medh hinnæ aff fadh
och skullæ i och saa wedhe
194r| edh
er stalbrod
er skal nest ed
er siddæ
sidhen mon han the herrær fram kallæ
och satte them til bordz allæ
ridder hwid rok tenkte stadelig aa
mon thette skal mæg til gode gaa
ath jech ær kommen saa høfft at sidde
thet willæ jech gantze gierne wede
then gamlæ ridder jech sawde fra
han stod hoss jomfrv fragaa
alle then stwnd the sad ower bord
hwn sawdæ hanum ord fra ord
then storæ sorig och qwid
ther percenober haffde for hinnæ lidd
rideræn swarede hinnæ tha
och sawde til jomfrv fraga
han ær jen ærlig man medh allæ
thy wil vi hanum wor konningh kallæ
then naffn bør hanum bæst ath bæræ
och hawe then edlæ jomfrv medh æræ
tha jnd war kommen allæ rætte
och the herrær waræ mette
the taledhe math och giorde them gamen
then stwnd ther the sadhæ samen
the herrær stodh tha allæ ap brath
och bødh the jomfrwer gode nat
then gamlæ ridder hwiskede tha
til percenober och sawde saa
nar the herrær ær gangen hiem
194v| tha skullæ i efft
er ko
mme i gien
och snakæ medh myn jomfrv hæræ
hwad edherbodhæ kan til glede wæræ
ridder hwidrok giorde som han badh
kam strax effter i stadh
hans stalbrodher medh hanum giek
thet wil jech seye sanneligh
tha the herrær kamme thæræ
them timde mygel æræ
ridder hwidrok och jomfrwen bode
the snakedhe mant och waræ glade
all then afftens stwnde
thieris kierlighet war twsind lwnde
thet liddæ fast modh dagen tha
the herrær wilde til herberig gaa
och hielsede jomfrwen theræ
som the kwnde best medh twct och æræ
hwn bad them wel faræ
gud thieris liiff och æræ bewaræ
annen dag mod medags tidh
the herrær fwndis och waræ blidh
the radis tha wedh allæ
hwem the skulde herræ kallæ
the worte tha ower jenne
bodhe ridder och saa swenne
och giwæ thet then gamlæ ridder i hand
hwo herræ skullæ wæræ for thet land
195r| hwem som han wilde vnde th
et ther nøwedis them allæ medh
tha then gamlæ ridder kam theræ
the hielsede hanum allæ medh æræ
och sawdhe ath han skullæ ther for rade
hwem som han wilde vnde then nade
ther konnings naffen skullæ bæræ
och jomfrwens herræ skullæ veræ
snarligh han beraddæ sægh
effter thet ær giwet pa mægh
tha wedh jech jnghen hæræ wæræ
som bedræ bør ath hawe then æræ
myn jomfrv och hinnes lande for staa
thet seyer och jomfrw fraga
æn percenober man hwidrok kallæ
han ær jen edlæ ridder medh allæ
och myghet vnth for cristendom told
for jomfrwens skyld saa mange fold
then edlæ jomfrw fraga
stod jckj hollæ langt ther fra
hwad mon hwn medh seg bæræ
the blodige linkledher haffde hwn thæræ
som percenober haffde the tide
ther han mon medh then hiedne stride
och swarede hwn effter thæræ
at hanum borde konning ath wæræ
for allæ the herrær hwn wiste
195v| th
et saffde th
en jomf
rv m
edh listæ
ther konningen aff franckerigy thet for stod
ath the neffnde percenober then jwncker godh
tha worte han myghet i hierthet gladh
och swaredhæ tha strax i stadh
han ropte saa høfft ower allæ
ath percenob mon han kallæ
percenob thu æst eræfuld
som edlæ stiene ær lawd i guld
thu est myn syster søn kieræ
thet seyer jech obenbaræ hæræ
ath thu løste mægh aff sorigh och wande
ther thu frælsed myn lande
then tid thu slost then hiedningh i hiel
thet wil jech sanneligh seye medh skiel
thy wedh jech jnghen herræ wæræ
som bedræ bør krone ath bæræ
thy ath thu æst jen ærligh mand
och hawer sielff borigh oc land
ther allæ the herrær thette hørde
tha moo i høræ hwad the giorde
the ropte allæ ower jene
hertogh grewer ridder oc swene
ath percenob skullæ konningh wæræ
och hawe constancianobis medh æræ
the gaff them samen i same tid
drwcke brøllop och waræ blidh
tha thinnæ høg tidh war ath ændhe
tha begawedh han sinæ mend
196r| some gaff han sylff hin rænæ
och somme dyræ stiene
ridder sorte rok ther hans stalbroder war
hanum gaff han then jomfrw klar
ther jech føræ sawde fra
som hiedhe jomfrv fraga
then gamlæ ridder jech saffde fra
mwndhe och hans gawe vndfaa
han gaff hanum i samme sinde
then edlæ och ærligh grewe jnde
som hanum lodh aff torneth gange
ther han war greben for jen fonge
giorde thieris brøllop i same stad
the adhe och drwke och waræ glad
sidhen bleff then edlæ mand
konningh och herræ ower thet land
the ende thieris liiff och finge roo
och mon medh gud i hemerigh boo
thenne bogh worte dikt i rym
aar effter gusz fødsels tim
thet wil jech seye obenbaræ
twsind oc iiii hwndret aar
firæ sindis tywe pa thet fierde amen
