Ribe stadsret er udformet af indbyggerne selv, men stadfæstet af kong Erik 5. Klipping (1259-1286) på et rigsmøde i Nyborg 26. juni 1269. Selve lovteksten er skrevet af en ellers ukendt hånd, men indledningen viser, at dokumentet var beregnet til at blive forelagt kongen. Den kongelige stadfæstelse er skrevet af en anonym kongelig kancellist. Ribe stadsret er en bearbejdelse af den stadsret, som Tønder havde overtaget fra Lübeck, og forholder sig til mange af de samme emner. Dele af ordlyden er ofte den samme i de to love, men Ribe stadsret er overalt udformet i overensstemmelse med Jyske Lov, ikke Sachsenspiegel. Udgivet: Danmarks Gamle Købstadslovgivning, bd. 2, s. 8-19.
Datering: 1269
Sprog: yngre nydansk