© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Stednavnet er nævnt talrige gange siden 9. århundrede og herefter kontinuerligt siden. De ældste forekomster er alle på latin, første gang som ‘Ripa’ i Rimberts ‘Ansgars Levned’ fra 870. Denne form anvendes også af historieskriveren Adam af Bremen i hans fremstilling af ærkebispedømmet Hamborgs historie fra 1070’erne og Roskildekrøniken. Hos Saxo Grammaticus fra begyndelsen af 13. århundrede forekommer både ‘Ripae’, ‘Ripa’ og ‘Rypa’. De ældste folkesproglige former forekommer på mønter slået af Knud den Store (r. 1018-1035) som ‘RIHBIIR’, ‘RICYEBII’, ‘RIEBIIR’ o.l. (Skovgaard-Petersen (1981): 21-62). Det er dog uklart, om sproget er dansk eller angelsaksisk.
I fortalen til Jyske Lov nævner de ældste håndskrifter ‘Ripæ’ (Skautrup (1933): 17; Skautrup (1951): 2). Også ‘Ripe’, ‘Ribæ’ og ‘Ribe’ forekommer i den følgende tid. Tolkningen af navnet er uvis. Det kan muligvis være lånt fra latin ripa, ‘flodbred’, ligesom de nordtyske og frisiske stednavne ‘Riep’ og ‘Riip’; eller som det norske stednavn ‘Ripe’ komme fra et dialektord i norsk og svensk ‘ripa’ ᴐ: “streg, skure, strimmel” (Hald (1965): 230).
Ribe opstod eller blev grundlagt i begyndelsen af 8. århundrede, og byen er dermed langt ældre end herredsinddelingen. Ribe og området omkring byen regnedes for en del af kongeriget. Ribe var stiftsby og dermed centrum for administrationen af det udstrakte bispedømme, der omfattede dele af både Nørrejylland og Sønderjylland. Byens herre var kongen.
De danske konger havde siden Knud den Stores tid (r. 1018-1035) et tæt forhold til Ribe og opholdt sig ofte i byen (Riis (1981)). Ribe var møntsted allerede fra 8. århundrede og senere et af rigets vigtigste. I 1234 nævnes biskoppens ret til halvdelen af indtægten fra møntslagningen som en gammel rettighed ‒ som dog nu afskaffedes om end mod passende erstatning ‒ så kongemagten har tidligt delt denne lukrative ressource med bispestolen (Horsnæs et al. (2018): 123-131, 165, 204-5, 230, 313-318). Flere af ribebisperne var tidligere kapellaner hos kongerne, og forholdet mellem konge og biskop synes at have været godt. Under ærkebispestriden 1252-1274 stod ribebispen på kongens side (Hørby (1977), Hørby (1989), Skyum-Nielsen (1971) og Skyum-Nielsen (1994)).
Det generelt gode forhold mellem by og konge ville i sig selv være en tilstrækkelig forklaring på den kongelige stadfæstelse af Ribe Stadsret, men Niels Skyum-Nielsen har overbevisende tolket den som et led i kongemagtens kamp mod Abelslægten i 1260’erne. Dronning Margrete Sambiria (død efter 4. december 1282) førte efter Christoffer 1.s død i 1259 regentskabet under Erik 5. Klippings (r. 1259-1286) umyndighed og indledte i 1261 åben krig mod hertugslægten og dens holstenske allierede. Resultatet blev et militært nederlag ved Lohede syd for Slesvig, hvor Erik Klipping og Margrete Sambiria blev taget til fange af deres modstandere. Margrete blev løsladt efter et år, men kongen først i 1264 og da kun mod store indrømmelser til hertug Erik 1. Abelsen (o. 1241-1272). I anden halvdel af 1260’erne blev fronten mellem kongemagten og hertugmagten låst fast langs Kongeåen og Ribe Å. I Ribe med fæstningen Riberhus ‒ som muligvis blev enten bygget eller i hvert fald forstærket i disse år ‒ var kongen byherre, og byen var hermed blevet grænseby mod det hertugdømme, der i disse år var kongemagtens hovedmodstander. Skyum-Nielsen ser begge dele som en styrkelse af Ribes stilling overfor Slesvig, hvortil kongen ikke længere havde adgang i resten af Erik Abelsens hertugtid (Skyum-Nielsen (1994): 67, 160-163). Denne tolkning forklarer også, hvorfor forholdet mellem den lybske stadsret og den ripensiske først og fremmest var et spørgsmål om inspiration og ikke om en ren overtagelse af kilden. Om arbejdet med den konkrete udarbejdelse af stadsretten ved vi intet, men der var Ribe domkapitel den fornødne juridiske kompetence og med stor sandsynlighed også viden om og adgang til det eksemplar af den lybske ret, som blev anvendt i Tønder. Et samarbejde mellem biskop, domkapitel og byråd forekommer at have været det naturlige grundlag for lovgivningen.
Der vides intet om loven i Ribe før stadsretten af 1269. Efter 1241 kan Jyske Lov have været det vigtigste retsgrundlag, men i betragtning af byens ælde er det vanskeligt at forestille sig, at der ikke skulle have været en regulering af forholdene for både indbyggere og de besøgende før Jyske Lov fra 1241 ‒ et tidsrum på godt 500 år!
Der kendes syv kongelige privilegier ældre end stadsretten, og da Ribes arkiv er et af de bedst bevarede fra dansk middelalder, er det ikke sandsynligt, at der har været mange flere. Privilegierne gjaldt navnlig fritagelse for told, torveafgifter og kongens vragret overalt i riget. Enkelte bestemmelser vedrørte dog forhold som værneting, hvilket bevidner eksistensen af et byting i Ribe senest 1236; oldermænd og rådmænd i samarbejde med kongens foged, hvad der viser eksistensen af en form for selvstyre senest 1252; og i 1265 de gejstlige indbyggeres skattepligt mht. ekstraskatter ‒ reelt en undergravning af den skattefrihed, som gejstligheden ellers gerne påberåbte sig ‒ en beskatning som tog fart under Valdemar Sejrs (r. 1202-1241) efterfølgere. Interessant nok gjaldt skattepligten blot for de gejstlige, som var kommet til byen efter Valdemar Sejrs tid eller måtte komme dertil i fremtiden. En eventuel skattefritagelse af ældre gejstlige institutioner skulle m.a.o. fortsat være gyldig.
Tilsammen udgør privilegierne ikke en egentlig stadsret, men dokumenterer dog både eksistensen af en særlig domstol for byen, som er værneting for byens borgere, og eksistensen et bystyre, hvis beslutninger i fællesskab med kongens foged skal have fuld gyldighed for borgerne (bestemmelsen blev optaget i stadsrettens § 32). Derudover vedrører privilegierne navnlig indbyggernes solidariske skattebetaling og deres told- og afgiftsfritagelse (Kroman (1952): 3-8).
Ribe fik en ny stadsret 1443. 5. januar, denne gang ikke blot stadfæstet, men udstedt af kongen, Christoffer 3. af Bayern (r. 1439-1448). Den nye stadsret følger både i indhold og rækkefølge af paragrafferne ret nøje den fra 1269 både, men har nogle få tilføjelser (Kroman (1952): 72-83). Senere konger tildelte Ribe flere nye privilegier eller stadfæstede de gamle, men en samlet stadsret kom ikke til.
I de 174 år mellem de to kongeligt autoriserede stadsretter udfærdigedes imidlertid en ny redaktion af den første. Hvornår vides ikke, så Kromans datering er meget bred: “[Før 1443]” (Kroman (1952): 19). Den nye redaktion (“Text II”) er også på latin og har de fleste af paragrafferne fra 1269-loven, men bringer dem i en anden rækkefølge og med en lidt anden paragrafinddeling. Der er tillige en række nye paragraffer. “Text II” ledsages paragraf for paragraf af en dansk oversættelse, “Text III” (Kroman (1952): 19-56). Teksterne følges af en oversigt på dansk over indholdet af paragrafferne i disses rækkefølge ‒ i indledningen til oversigten kaldt “registrum” (Kroman (1952): 57-61). “Text II-III” begynder med samme indledning som stadsretten af 1269, men savner påtegningen med den kongelige stadfæstelse. “Text II-III” er da tydeligvis heller ikke stadfæstet dette år og ved den lejlighed. Den latinske tekst med den danske oversættelse må være en senere retsoptegnelse. I den ovennævnte indledning til “registrum” benævnes håndskriftet “stathsens boog”, ᴐ: ‘byens bog’. Det fint skrevne håndskrift, som er det eneste middelalderlige tekstvidne til “Text II-III”, indeholder desuden Jyske Lov (se beskrivelse i Skautrup (1933-41): xiv-xvii). Håndskriftet var Ribes officielle eksemplar og lå oprindelig i rådstuearkivet, men er i dag: Ribe. Museum Vest. Ribehåndskriftet af Jyske Lov og Riberret.
Trods denne status var “Text II” ikke grundlaget for Christoffer af Bayerns stadsret. Dette kunne tale for en datering tættere på 1269 end 1443. Også fra Flensborg og København kendes eksempler på en reorganisering og forøgelse af henholdsvis 1284-stadsretten og 1294-stadsretten inden for et par generationer. Noget sikkert bud på en datering af Ribe Stadsret “Text II” er dog ikke fremkommet.
Trods flere tidligere privilegier fra de danske konger, synes blot en enkelt bestemmelse herfra at være blevet optaget i stadsretten af 1269: bestemmelsen om borgernes pligt til at rette sig efter det, som byens styre aftalte med fogeden (§ 32).
Langt mere betydningsfuld blev inspirationen fra Tønder Stadsret, ᴐ: den lybske ret (Kolderup-Rosenvinge (1827): xxxvi-xxxviii). Ribe Stadsret fra 1269 har hyppigt sproglig overensstemmelse med Tønder Stadsret, og lovgiverne i Ribe har mest sandsynligt arbejdet på grundlag heraf. Tønder Herred, hvor byen Tønder lå, lå i kirkelig henseende under ærkediakonatet i Ribe (Dahlerup (1968): 411). Da ærkedegnen var den fornemste dignitet ved Ribe domkapitel, må der hér både have været viden om Tønders juridiske forhold og mulighed for at skaffe sig en afskrift af stadsretten.
Begge love er kasuistisk opbygget, og de enkelte paragraffer består af et retstilfælde og en retsresolution. Tønder Stadsret og Ribe Stadsret stemmer ofte overens mht. retstilfældet, men afviger indbyrdes mht. retsresolutionen. Den lybske ret byggede på den gældende ret i Sachsen, Sachsenspiegel, mens Ribe Stadsret byggede på Jyske Lov. Denne forskel fik afgørende betydning for sidstnævntes bestemmelser.
Ribe Stadsret fra 1269 har ikke direkte påvirket retsudviklingen i andre danske byer (Jacobsen (1992): 402).
Ribe Stadsret er bevaret i det originale eksemplar på pergament, som blev stadfæstet af kong Erik 5. Klipping på et Danehof i Nyborg 26. juni 1269. Håndskriftet ligger i dag i København. KB. Ny kongelige Samling 1880 2º. Det er et enkelt ark (højde: 67 cm, bredde: 32 cm), der beskrevet på hele forsiden og øverste halvdel af bagsiden. Nederst findes en nu udglattet plica med et seglhul, hvori der sidder en enkelt tråd af hvid silke. Seglet er tabt. I 18. århundrede var dokumentet endnu i Ribe stadsarkiv, hvor det blev opbevaret rullet om en stok. Seglet manglede allerede da. Stadsretten blev udlånt til brug for retshistorikeren Kolderup-Rosenvinge i 1827 og er sandsynligvis indgået i KB’s samlinger i den forbindelse. Det er meget stærkt beskadiget og opbevares i dag under glas. Beskadigelsen skyldes ikke mindst et stort hul ned gennem dokumentets midte, der har medført et stort teksttab. Den manglende tekst kan dog udfyldes ved hjælp af en senere version af stadsretten og stadsretten af 1443. 5. januar (Kroman (1952): 8). På KB findes to sæt fotografiske optagelser fra henholdsvis første halvdel af 20. århundrede og 1956: Ms. Phot. 33 folio.
Dokumentet er skrevet af to skrivere. Den ene har skrevet indledningen og selve lovteksten, mens en anden hånd har skrevet teksten til den kongelige stadfæstelse. Påtegningen er skrevet af en anonym kancellist ‒ i forskningen betegnet ‘Niels Jyde E’ ‒ som var aktiv i det kongelige kancelli 1268-1272. Lovteksten er derimod skrevet af en fra de kendte kancellihænder stærkt afvigende hånd, der ikke er fundet andetsteds. Dokumentets datering findes i indledningen, mens påtegningen blot henviser dertil. De to dele er derfor klart sammenhørende. Niels Skyum-Nielsen tolker dokumentet som et i Ribe udfærdiget eksemplar, som efterfølgende fik kongelig stadfæstelse på Danehoffet og en påtegning i kancelliet. Forelæggelsen på Danehoffet må på forhånd have været aftalt mellem parterne, for at dateringen kunne passe (Skyum-Nielsen (1966): 174-175; Skyum-Nielsen (1994): 160). Også Roskilde Stadsret fra 1268 og Lund Stadsret fra 1326 er stadfæstet på denne måde.
Ribe Stadsret er udgivet af Erik Kroman (Kroman (1952): 8-19); tidligere udgivet af Peder Kofod Ancher (Kofod Ancher (1776): Tillæg VIII: 255-267 med faksimile af begyndelsen); J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (Kolderup-Rosenvinge (1827):
216-263 med varianter og tilføjelser fra en senere latinsk version og dansk oversættelse); Paul Hasse (Hasse (1883): 75-85) samt Franz Blatt og Gustav Hermansen (Blatt & Hermansen (1941): 131-139, nr. 145). Stadsretten er tidligere oversat af Adam Afzelius og Gustav Hermansen (Afzelius & Hermansen (1941): 118-127, nr. 145).
Afzelius, A. & Hermansen, G. (1941) Danmarks Riges Breve udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Franz Blatt: 2. Række 2. Bind: 1266-1280. København: Munksgaard.
Blatt, F. & Hermansen, G. (1941) Diplomatarium Danicum udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab: 2. Række 2. Bind: 1266-1280. København: Munksgaard.
Dahlerup, T. (1968) Det danske Sysselprovsti i Middelalderen. København: Institut for dansk Kirkehistorie; Gad.
Hald, K. (1965) Vore Stednavne. 2. reviderede og forøgede Udgave. København: Gad.
Hasse, P. (1883) Die Quellen des Ripener Stadtrechts: Untersuchungen zur Dänischen und Lübschen Rechtsgeschichte. Hamburg und Berlin: Leopold Voss.
Horsnæs, H. W. et al. (2018) Denar til daler: Danmarks mønthistorie indtil 1550. København: Danmarks Nationalbank.
Hørby, K. (1977) Status regni Dacie: studier i Christofferlinjens ægteskabs- og alliancepolitik 1252-1319. København: Den Danske Historiske Forening.
Hørby, K. (1989) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie red. Olav Olsen: 5. Velstands krise og tusind baghold. København: Gyldendal; Politikens Forlag.
Jacobsen, G. (1992) “Dansk købstadslovgivning i middelalderen”, Historie. Jyske Samlinger 19:3, s. 393-439.
Kofod Ancher, P. (1776) En dansk Lov-Historie: Fra Kong Harald Blaatands Tid til Kong Christian den Femtes. II. Deel. København: Godiche.
Kolderup-Rosenvinge, J. L. A. (1827) Samling af gamle danske Love: 5. Danske Gaardsretter og Stadsretter. København: Gyldendal.
Kroman, E. (1952) Danmarks gamle Købstadlovgivning: II. Nørrejylland. København: Rosenkilde og Bagger.
Skautrup, P. (1933) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: II. Jyske Lov, Text 1: NkS 295 8º . København: Gyldendal.
Skautrup, P. (1933-41) Den Jyske Lov: Text med Oversættelse, Kommentar og Ordbog udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur. København: Universitetsforlaget i Aarhus; Reitzel.
Skautrup, P. (1951) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: III. Jyske Lov, Text 2-4. København: Gyldendal.
Skovgaard-Petersen, I. (1981) “The Written Sources” Ribe Excavations 1970-76 edited by Mogens Bencard, vol. 1., 21-62. Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag.
Skyum-Nielsen, N. (1966) “Kanslere og skrivere i Danmark 1250-1282” Middelalderstudier: Tilegnede Aksel E. Christensen på tresårsdagen 11. september 1966, red. Tage E. Christiansen, Svend Ellehøj & Erling Ladewig-Petersen. København: Munksgaard, s. 141-184.
Skyum-Nielsen, N. (1971) Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen, samtid og eftertid. [Ny udg.]. København: Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler; Munksgaard.
Skyum-Nielsen, N. (1994) Fruer og vildmænd I: dansk middelalderhistorie 1250-1340. København: Akademisk Forlag.