Dette fragment indtager en særlig stilling i den danske litteraturhistorie; det er nemlig den ældste folkeviseoptegnelse vi har kendskab til i dag. Teksten er skrevet omkring 1500, ca. 50 år før de visebøger, der ellers udgør genrens ældste lag: Hjertebogen (1553-1555), Sten Billes håndskrift (1555-1559) osv. Visen om Ridderen i Hjorteham kendes fra fem andre opskrifter, der adskiller sig væsentligt fra fragmentet med hensyn til opbygning og stil. Visen -- i alle dens kendte versioner -- er tidligere udgivet af Svend Grundtvig som nr. 67 i storværket Danmarks gamle Folkeviser, 1-12, Kbh. 1853-1976. En sammenligning viser at fragmentet savner en indledende karakteristik af Hr. Peder, der kendes fra de andre versioner, og i det hele taget har fragmentet et mere kortfattet præg end de senere optegnelser. Men det kan ikke afgøres om denne forskel beror på et andet stilistisk ideal omkr. 1500 end ved århundredets midte eller fx på det forhold at skriveren har haft mindre plads til sin optegnelse i håndskriftet her.
Visefragmentet indgår i håndskriftet Linköping T 180, hvor det står på s. 110. Det er den eneste dansksprogede tekst i dette håndskrift, der i sin nuværende indbinding består af 3 dele, der oprindeligt ikke har hørt sammen. Visestumpen befinder sig i slutningen af den første del, som for hovedpartens vedkommende (s. 1-109) består af et stykke af en svensksproget postil. Notaterne på delens sidste sider, 111-112, er yderst vanskelige at læse, men de omfatter ikke en fortsættelse af visefragmentets 7 strofer. I håndskriftet står et godt stykke over selve teksten en overskrift af en vistnok anden hånd. Den udgør en variation af visens omkvæd:
Fragmentet er tidligere udgivet og behandlet af Poul Lindegård Hjorth i "Linköping-håndskriftet og »Ridderen i hjorteham«" i Danske Studier 1976 , s. 5-35. Side 14 findes en faksimile af den pågældende side i håndskriftet.