a3r|Jeg, Humble, ønsker det ikke skal glemmes
at danskerne stammer fra Jafet,
som var Noas tredje søn.
Han skjulte sin far da han lå nøgen.
Derfor blev han velsignet
sammen med Sem, sin gode og prægtige bror,
da Noa velsignede ham over for Gud
og befalede at han skulle brede sig over landene,
og befalede at Kam, hans bror, skulle være hans slave,
hvad han også har været og stadig er.
Den velsignelse arvede danskerne,
den som Jafet, deres forfar, havde vundet til dem.
Må de beholde den til evig tid,
så kan de leve uden sorg.
Han fik en søn som hed Magog.
Hans slægt var de første i dette land.
I Skåne og Gøtland slog de sig ned.
Gøter kaldes de efter Gog.
Nogle bredte sig her til os,
og andre blev i gøternes land.
På Serugs, Abrahams oldefars, tid
kom de her til denne egn.
Det var et tusind otte hundrede niogfyrre år
efter at verden blev skabt.
Her boede de længe, i mange år,
og ingen blandt dem var konge.
Men dommere og høvdinge havde de,
som skulle tage vare på dem og landet,
til Gideon, den gode dommer,
a3v|blev fører for Israels folk
og havde ledt dem i 20 år
og nedlagt mange af deres fjender.
Så blev min søn, der kaldtes Dan,
gjort til konge og til leder
på Sjælland, Lolland, Falster, for ikke at forglemme Møn,
de lande der kaldes Videslet.
To tusind syv hundrede fyrre år
efter at verden blev skabt,
kom tyskerne ind i Jylland;
at skænde og brænde var det de var ude på.
Sønderjyderne overfaldt de,
de havde tænkt sig at tage deres land.
Derfor sendte de bud til min søn
eftersom han var en modig kriger.
Han gik med dem mod tyskerne
og slog dem alle ned for fode.
Så hyldede de ham som deres leder
og opkaldte alle deres lande efter Dan,
begge Jyllande, Frisland og Fyn,
Sjælland, Skåne, Halland og Møn,
Lolland, Langeland og Falster
og mange smålande deromkring,
så han herefter alene skulle styre
de nævnte lande, store som små
på den tid da Tola i atten år
havde haft ansvar for Israels folk.
Senere hjalp han Angel, sin bror,
med at komme til England.
a4r|Det rige navngav han efter sig selv,
det kan jeg sige ganske ærligt.
Da jeg havde set den lykke
der var sket mine sønner,
da døde jeg på Sjælland,
hvor jeg havde boet i lyst og nød
på den gård jeg havde bygget
og opkaldt efter mit eget navn.
