forrige næste

Gram, Skjolds søn

Den der vil leve ulasteligt,
bør følge det han er kommet af,
især hvis det er sømmeligt,
så tjener det ham til ære.
Da jeg fik Danmarks rige,
fulgte jeg i min fars fodspor.
Jeg øvede mig i krig og kamp,
jeg mente det var mandigt.
Der var en tapper konge i Sverige,
han havde den gave fra sin afgud
at ingen kunne stå sig mod ham i krig
eller slå ham ihjel med nogen midler,
andet end med det røde guld,
så god og hjælpsom var hans gud imod ham.
Så jeg fik lavet en mægtig kølle,
med den drog jeg til Sverige.
Og denne konge, han hed Sigtryg,
gav jeg store køllehug.
Jeg slog ham ihjel og fik hans land,
b2r|og hans datter Gro blev min.
Jeg slog også gøternes konge ihjel
og dertil hans seksten sønner.
Jeg fældede også mange andre kæmper,
som det så ofte sker i krig.
Svibdag, min søn, slog mig ihjel i kamp,
og sådan blev mit endeligt.