Det er den største ros for en konge
at han afholder sig fra mange ord
så hans befolkning snarere længes
efter hans ord end nyder dem.
Min far blev gammel og affældig,
og så ville alle i kamp med ham.
De ville alle tage riget fra ham,
dem fra Sachsen gjorde det også.
Da havde jeg hverken talt eller leet,
men da jeg talte, mente de jeg gjorde nar.
Jeg sagde jeg så ville kæmpe mod to
af de tapreste mænd der fandtes i Sachsen
fordi min far gjorde danskerne
skam ved at sende to mod én.
Mod krigernes regler dræbte de to
Sveriges konge i en skov.
Derfor gik jeg i holmgang mod to
og dræbte dem begge i første hug.
Jeg flækkede den ene fra top til tå,
den anden huggede jeg ned.
Jeg slettede det rygte som danskerne havde,
og siden dengang har man stolet på dem hver og en.
