Sigvard, Gøtriks dattersøn
Sjælland, Skåne, Halland, Fyn, Falster, Lolland og Møn
fik jeg at styre og herske over,
mens Ring, en søstersøn af min mor,
fik begge dele af Jylland.
Derfor stod vi længe i strid med hinanden
til frygtelig skade for vores lande,
og gjorde vores venner vrede
og rigets uvenner glade.
De røvede og hærgede for fode alt
i1v|hvad de kunne få magten over,
indtil jeg satte mig op imod dem
og befalede dem at vende om.
Da jeg gik i kamp mod dem
med største fare for mit liv,
fandt jeg stor både troskab og styrke
hos de ædle mænd fra Sjælland.
De hyldede så Regner, min unge søn,
som konge af Danmark,
så han skulle have fået det til gengæld
hvis jeg var faldet dér.
Så drog Ring ind på Sjælland,
han ville lægge det under sig.
Han bad dem hurtigt beslutte sig for
om de ønskede krig eller ville forhandle.
De samledes så til rådslagning
om hvad de skulle gøre.
Min søn blev ikke afvist der
ham ville de også høre.
Han svarede så godt han kunne
mellem de andre riddere og svende:
»Korte buer skyder hurtigst,
hvis I forstår hvad jeg mener.
Sværg ham hellere troskab
indtil far kommer hjem til landet,
end at han brænder jeres huse,
som nu står så skønne.«
De hørte hans råd og fulgte det,
de undrede sig over hans kløgtige råd,
de lovede ham at stå ham bi
i2r|med hvad det skulle være.
Da jeg kom hjem til landet igen,
drog han mod mig i kampen.
Vi døde begge som en sten,
vi flygtede ikke fra hinanden.
