forrige næste

Harald, Svens søn

Den der har den højeste alder,
han bør have førsteretten.
Blandt alle mine brødre var jeg ældst,
og derfor blev jeg valgt til konge frem for dem.
Hvad der hørte til Gud, det følte jeg for,
fordi jeg vidste at det var værdifuldt.
Forbrydere straffede jeg ikke,
så der blev usikkert overalt.
l5r|Jeg ønskede ikke at sætte mig op imod nogen,
men lod alle leve præcis som de ville.
Der var derfor mange i mit land
der hverken tog hensyn til Gud eller mennesker.
De tog hverken hensyn til lov eller ret,
så der var megen ufred blandt folket.
Jeg rejste ikke udenlands
fra jeg fik riget og blev voksen.
Derfor faldt englænderne fra mig,
som mine aner i Danmark da
havde haft uden ophør i hundredetyve år,
som jeg har hørt det, og det står skrevet.
Danskere gav jeg den lov og vane
at de skulle forsvare sig selv med ed.
Hvis nogen anlægger sag mod en anden,
og denne vil være i fred for ham,
Så skal han sværge efter sagens alvor
og hvad loven fastslår, ord til andet.
De svor så hver og en på det
at de hellere ville gå i døden
end miste den ret
som var givet dem, og som de var lovet.
Jeg var ikke konge i mere end to år,
jeg døde af sygdom og ikke af sår.