a3r| Ieg Hwmble wil ey haffu'et forgeth
ath danskæ komme først aff Iapheth
som Noes søn then tredie war.
Han skiulde syn fadher tha han laa bar.
Therfore han welsyneth bleff
meth Sem, syn brodher gild oc geff,
tha Noe welsynæde hannum meth Gud
och bad hannum wides om landhen wd
oc Cam hans broder bad wære hans swend,
som han haffuer wærit oc ær oc end.
Then welsygnelsæ haffue danskæ men ærft
som Iaphet, theris fadher, fik them forwerft.
The henne beholde tijl ewig tijd,
thy mwe the leffue forwthen qwijd.
Han fødde en søn, Magog hed hand.
Hans slæcth kom først tijl tesse land.
I Skaane oc Gødeland sættis the.
Gødingæ aff Gog, saa kalles the.
Somme the spredis oss hijd tijl hand,
oc somme the bleffue i gødingæ* land.
I Saruds, Abrahams oldefadhers, tijd
tha komme the først i thene lijd.
Thet wor wedh. M. viij hundrede xl oc ix aar
effther ath werdhen skabedh waar.
Her saade the lengæ i mangæ aar,
oc inghen i blant them konning waar.
Men domer oc høffdingæ hadhe the
som them oc landhen skullæ forsee.
Tijl Gedeon, then domer geff,
a3v| for Israhels folk forstandher
bleff
och hade them tha i tywæ aar styrt
och mange aff theris fiende myrt.
Tha wor myn søn, som kalledis Dan,
skicket tijl konge oc tijl forman
I Siæland, Loland,
Falstær, oc Møen ey forgeth,
hwilke land som kalles Widesleth.
Wed tw twsende sywhundrede oc xl aar
effther ath werdhen skaffther waar,
saa komme tha tydskæ i Iutland ind,
at skenne oc brende lade the paa wind.
The syndræ iudher them sloffue the paa,
the hade saa tencth theris land at faa.
Thi sende the bud tha tijl myn søn
forthi han wor en kempe køn.
Han for meth them the tysdkæ imod
och sloo them allæ ther ned for fod.
Saa hylde the hannum for en forman
och neffndæ theris land saa allæ aff Dan,
som ære Iutland bode, Frysland oc
Fyn,
Siæland, Skone,
Halland oc Møen,
Laaland, Langland oc
Falsther meth
och manghe smaaland som liggæ ther weth,
at han skullæ ene sidhen forstaa
forskreffne land, baade store oc smaa
tha Tolæ hade tha i xviij aar
standhet foer Israels folk tijl swaar.
Siden halp han Angul, brodher syn,
at komme saa i Engeland ind.
Ieg wil thet syæ for wthen sweg
thet rigæ gaff han oc naffn aff seg.
Tha ieg hade tha then glæde seeth
som thesse myne sønner wor tha skeet,
i Siælantz land tha bleff ieg død,
som ieg hade boedh i løst oc nød
i myn gord ieg meg bygde tijl gaffn,
oc kalledhe'n effther mit eghed naffn.
