af Anonym (1495)   Redaktion: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen  
forrige næste

¶ Haddingh

Fryhedh ær beder en noger guldh
thet werdhen all wore ther aff fuldh
Tha kunne the lignes meth intheth skeell
thi bør hannum hwer at vnde well
Iegh tacker danske at the villa saa
the lode meg danmarks krone faa
Myn faders bane swibdarger waar
|Hanum gaff iegh snarth syth bane saar
Och fryde danskæ fran then same skat
som han hade them ta fore saath
Asmwnd hans søn then same lund
tog iegh oc bode fran liff oc swnd
Oc offæ assmwtz søn han war
och krone i sweriges rygæ bar
Iegh slo hanum meth myn høgræ hand
oc sættæ koning hunding i hans land
Konningen aff helysponti land
Greb ieg pa marken oc offuer wand
sithen wandh ieg oc mangæ land
I østherledhen thil danes hand
Forneffnde koning hunding hade megh kær
thet thede han pa syn yderstæ fær
Wy hade oss bode besoreth saa
ath hwicken then anden først døder saa
Han skullæ ey leffwæ tha flere aar
men genesthen leggæ sik død paa baar
Han fich saa tydende at ieg vor død
thi bødh han mangæ til øll oc brød
Han drak mit ærffue meth gode men
och selffuer skencthæ alth som en dræng
Pa gulffueth hade han seth eth kar
meth sødher myødh thet fyllet war
Ther kastæ han seg for myn skyll ij
och sanck til bodnen som eth bly
Han gaff syn and op i then myødh
ffor myn skyll lidde han then dødh
Tha ieg fek spurth ath thet wor fasth
|Iegh lod meg hængæ alt som en gasth