af Anonym (1495)   Redaktion: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen  
forrige næste

¶ Roo heliæs søn

Theghenhedh ær en koninglig dydh
hoo hennæ bruger hwn gør hannum frydh
I then samme dyd wor ieg saa køn
ieg hwer man gaff ath førstæ bøn
|Thi søctæ meg kemper oc drabelig men
ieg gaff oc løntæ them hwer oc en
Ther fore bleffue the meg so tro
the døde for meg i theres sko
Hwer godher man skullæ weder see
ath dryffue nogher man for spott eller spee
Then spott han komer man gerne hem
han wordher thet war ho thet giffuer gem
Swenskæ siæ thet meth falskæ ffundh
ath the sænde danske tijl koning en hwndh
Och at thet skullæ wedh myn tijd ske
som ieg skullæ danmarks rygæ fforsse
Men hade the tha sænth then hwnd
ieg skullæ ræth ladhet thet enghen lwnd
Ieg skuldæ saa latet hannum at them gøt
ath saaræ skullæ theres nackæ haffue bløt
Ware them æn at then samme hwnd
han drauer ey op en ondher grwnd
Komme the fore hans tand i gen
som the haffue waret the fo eth men
Swerigæ meg skat giffuen war
saa lengæ ieg danmarks krone bar
Ieg giorde myn swaffuer en mectig mand
tijl herre oc koning offuer sweriges land
Thet galt han meg meth falsk oc swig
i ledræ myn gard tha slo han meg
Han lod som han schullæ føre meg skat
tha førde han harnysk i thynner besat
Thet gik hannum ey fforwdhen meen
han kom aldrigh tijl swerigæ i gen