Doch en koning haffuer i syn macth
ath gøre hwad hannum ær i acth,
tha bør hannum ey ath gøre wræth
imodh then low som skelig ær sæth.
Atthilf koningh i Sweriges land,
han war altydh myn awentzman
Effther Danmark hade han meghel thraa,
han giorde meg skadhæ och fich oc saa.
d1r| Thi sende ieg wdh too kæmpper køn
ath the skullæ giffue hannum therfor løn.
The slowe hannum enæ ther hoss en skow
tvert imodh ræt kemppelow.
Ther fyngæ allæ danskæ nesæ vdaff,
fforti thet stodh tha megeth tijl straff
ath tho skullæ gaa modh en i ficth,
fforti thet wor megheth vlicth.
Tha ieg bleff gammel och faldh paa fodh
tha willæ meg allæ liggæ imodh.
Aff Lanthosassen the giorde oc saa,
the willæ tha taget meg landeth fraa,
forthi the sowe at ieg wor blyndh,
och offæ myn søn war falsk tijl syndh.
Ieg skullæ ænthen ficthe meth them
eller faa them rygeth och ware so slem.
Thi spurde ieg mynæ kemper hwer wedh seg
om nogre aff them willæ ficthæ for meg.
Tha opstodh myn søn och røstæ segh
och sade ath han willæ ficthæ for megh.
Tha spurde ieg gænæsten hoo han wor
ther meg gaff tha so mannælicth swor.
»Thet ær,« sade the, »edher kære søn,
han wil nw gøre syn mandoms røn.«
»Ieg haffuer,« sade ieg, »nog angesth oc wee
ath I ey meg offuer myn skadæ spee.
Iegh wedh myn søn ey thalæ kand
och ey gøre fyllæsth for noger mand.«
Tha swarædhe the meg saa ighen:
d1v| »Thet ær ether søn forvdhen meen.«
Tha spurde ieg hwi han talædhe ey før.
Tha swarædhe han: »Thet meg nw bør.
I haffue wel taleth for meg hertijl,
ieg nw for ether tale wijl.
Ieg wil nw fichtæ meth kemper too,
the frommesthe i Sassen kunne boo.«
Tha lod ieg kallæ hannum fram tijl meg
ath følæ om han war stærk oc qweg.
Tha kunne ieg inghen brynyæ faa
som kunne om hans bryngæ naa
før han skar en at sydhen opp
och fich saa swøbth then om hans kropp.
Nogeth swerdh wor ey saa trøsth
han skagæde ey sønder ath førstæ røsth
før en ieg wisthæ hannum mith egheth swerdh;
meg thøcthæ han wor thet wel werdh.
Thet hade ieg i iordhen begraueth saa
ath inghen man westhæ hwor thet laa.
Saa for han tha the kempær emodh
paa Koningæskamp offuer Egernæ
flodh.
Ther fichtedæ han meth the kemper too,
och beggæs wore folk the holdhe ther froo.
Ieg bar dog faræ for the woræ too,
thi sætthæ ieg meg ther paa en broo.
Ieg hade meg kast i wannedh nødh
om the hade slaweth myn søn tijl dødh.
Men tha ieg hørde at han them sloo,
ieg flytthæ meg op och wor so froo.
