af Anonym (1495)   Redaktion: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen  
forrige næste

¶ Wermwndh wytle søn

Doch en koning haffuer i syn macth
ath gøre hwad hannumær i acth
Tha bør hannum ey ath gøre wræth
i modh then low som skelig ær sæth
Atthils koningh i sweriges land
han war altydh myn awentz man
Effther danmark hade han meghel thraa
han giorde meg skadhæ och fich oc saa
|Thi sende ieg wdh too kæmpper køn
ath the skullæ giffue hannum ther for løn
The slowe hannum enæ ther hoss en skow
tvert i modh ræt kemppe low
Ther fyngæ allæ danskæ nesæ vdaff
fforti thet stodh tha megeth tijl straff
Ath tho skullæ gaa modh en i ficth
fforti thet wor megheth vlicth
Tha ieg bleff gammel och faldh paa fodh
tha willæ meg allæ liggæ i modh
Aff lanthosassen the giorde oc saa
the willæ tha taget meg landeth fraa
Forthi the sowe at ieg wor blyndh
och offæ myn søn war falsk tijl syndh
Ieg skullæ ænthen ficthe meth them
eller faa them rygeth och ware so slem
Thi spurde ieg mynæ kemper hwer wedh seg
om nogre aff them willæ ficthæ for meg
Tha op stodh myn søn och røstæ segh
och sade ath han willæ ficthæ for megh
Tha spurde ieg gænæsten hoo han wor
ther meg gaff tha so mannælicth swor
Thet ær sade the edher kære søn
han wil nw gøre syn mandoms røn
Ieg haffuer sade ieg nog angesth oc wee
ath i ey meg offuer myn skadæ spee
Iegh wedh myn søn ey thalæ kand
och ey gøre fyllæsth for noger mand
Tha swarædhe the meg saa i ghen
|thet ær ether søn for vdhen meen
Tha spurde ieg hwi han talædhe ey før
tha swarædhe han thet meg nw bør
I haffue wel taleth for meg her tijl
ieg nw for ether tale wijl
Ieg wil nw fichtæ meth kemper too
the frommesthe i sassen kunne boo
Tha lod ieg kallæ hannum fram tijl meg
ath følæ om han war stærk oc qweg
Tha kunne ieg inghen brynyæ faa
som kunne om hans bryngæ naa
Før han skar en at sydhen opp
och fich saa swøbth then om hans kropp
Nogeth swerdh wor ey saa trøsth
han skagæde ey sønder ath førstæ røsth
Før en ieg wisthæ hannum mith egheth swerdh
meg thøcthæ han wor thet wel werdh
Thet hade ieg i iordhen begraueth saa
ath inghen man westhæ hwor thet laa
Saa for han tha the kempær e modh
paa koningæs kamp offuer egernæ flodh
Ther fichtedæ han meth the kemper too
och beggæs wore folk the holdhe ther froo
Ieg bar dog faræ for the woræ too
thi sætthæ ieg meg ther paa en broo
Ieg hade meg kast i wannedh nødh
om the hade slaweth myn søn tijl dødh
Men tha ieg hørde at han them sloo
ieg flytthæ meg op och wor so froo