Hwor som man seer syn offuermacth,
thet ær ey skade ath gøre ther pacth.
Dog somme the gøre ther aff stor bram
d3v| och sie at thet ær lasth oc skam.
Then tijd ieg Danmarks koning bleff,
aff Rom kom Iulius, then hællædhe
geff.
Han willæ oss twingæ vnder romers hand,
som han hade giorth wedh andræ land.
Men tha han saa wort folkkes macth,
han thordæ ey kry, men giorde en pacth
ath wi skullæ en tijd om hwert aar
høgthidhe then dagh han føddher waar.
Then samme høgthidh togæ wi wedh
och holldæ'næ for en almyndelig sedh.
Wij kallædhe'n iull, then ryther tijl loff,
wi brugædæ ther i bode løst oc skoff.
Saa for han meth then redhe borth,
wi bleffue igen, wi skøtthe ey horth.
Thernæst giorde ieg eth annet gaffn:
Ieg Hwrwell slo i Hwrwelshaffn.
I Hallandh mwnne then høffding boo,
han willæ tha taghæ then danskæ koo.
Siden wanth ieg thernest Hybernlandh
och Ængæland meth vndher danes handh.
