Iegh inghen thing i werdhen wedh
bedher en fredh oc rætwisshedh.
Thi hade ieg them i hw oc acth
och ælsthæ aff allæ formwæ oc macth.
Thi gik thet meg tijl løckæ saa
ieg wanth all thet ieg kastæ paa.
Ieg dro tijl Thydeskland meth en hær,
d4r| han ffylthæ alth haffuet som en kær.
En annen hadhe ieg tijl hest oc fodh,
hannum thorde inghen man staa imodh.
Meth them kom ieg vndher macthen myn
allæ the land som stødhe paa Ryn.
Men ieg wor borthæ paa the landh,
tha tog myn hwsfrwæ en annen mandh.
Hwn koninghens dotther aff Vnghren war,
som Hwnæ hedh oc kronæ bar.
Ieg dreff henne fra meg for thet hord,
ieg willæ ey haffue henne hoss mith bord.
Thet fick hennæs fader tijl Vnghren sporth,
ath ieg hade so wedh hennæ giorth.
Thi lodh han sanckæ en stor skypshær
paa thet han willæ meg giorth eth blær.
Nysynne twsendæ och twsendæ men,
ccc twsent och lx twsent dertijl en,
them slo ieg i then østræ strandh
som løffuer vdhen for Blegyngs landh.
Siden dro han sammen en hær tijl fodh,
han war ey godh at standhe imodh.
Ther war i howethbanær thryswer fæm
och hundredæ smaa vndher hwer aff them.
Hwer aff the xv hundredæ banære boldh
hade andræ xx vndher sith woldh.
Then hær slo ieg i Rytzeland
wthen them som meg tha gingæ tijl hand.
Thet slaw thet stodh paa sywenda daw
før ieg kunnæ kumme meth them i law.
d4v| Man mottæ blanth dødhe so længæ see
som nogher kunne ganghæ i dagæ three.
Thre ælffuar ther oc saa fwldhe laa,
man motthæ paa kroppæ ther offuergaa.
Ther bleff myn drotnings fadher dødh,
som meg hade tæncth at komme i nødh.
Hwne, hans broder, gik meg tijl handh
meth alt syth folk i Vngrens landh.
Hundrede koninger oc syw synne thy
ieg offuerwandh vthi then kry.
Allæ landh borth intijl Grekæn laa,
the mwnne meg then tijd tijl handhe gaa.
Tijl Norgæ for ieg meth try twsynd skiff,
ther lod so manghæn man syt liff.
Ieg wandh thet rygæ oc for so hiem
meth halff nyende synne xx aff allæ them.
Siden wandh ieg Ængælandh oc
Hyberland
oc kom them bode vnder danes handh.
Tijl Swerigæ sendæ ieg myn heroldh,
thet wanth han genæsthen vnder mit woldh.
Thi giorde ieg hannum tijl koning ther
forthi han wor thet fwll wel werd.
Erich hynd wysæ so kalledis hand,
then førstæ aff thet naffn i the land.
I xl aar holth ieg so fredh
ath inghen man thørffthæ laasæ wedh.
Hwo som noghet ombar aff sith,
ieg gaff thet threfoldh igen aff mith.
Ieg ladhe klarth gwldh paa alfaræwey,
d5r| thet bleff ther liggendæ oc togs ther ey.
Xxx koningær meg dawlig thiænthæ,
ieg them meth landh oc rygæ lønthæ.
Men tha myne landh the stodhe so wel
i gode modhe meth ræth oc skiel,
ther kom saa thidendæ aff Iødelandh:
En iomffrw fick barn forvdhen mandh.
Tha stoodh Danmark i blomsther syn
alth som en rosen fawer oc ffyn.
Tha reddes allæ rygæ oc landh
och stæder oc sloth for danes handh.
Thi sætthæ ieg ther om sodan low
om nogher vdlænding dansk man slow,
selffannen skullæ han lade sith lijff,
æy war han saa doll eller stijff.
Nør i Siæland, hoss Wæræbroo,
stach meg ihiel en galen koo.
I thrændhæ oor siæn ieg wor dødh
ieg landenæ styrde i løst oc nødh.
