Hwo som haffuer en tiænær hwldh,
giffue hannum bode pænning oc gwldh.
Han staar meth hannum bode i løst oc nødh
om han meth æræ wil ædhæ sith brødh.
Ieg wil thet siæ for sændæ segn:
Aff alle myne swene wor ieg so thegn;
ieg gaff them allæ dubbelth soldh,
som ieg hade wdi mith woldh.
Stærkodher togh ieg tijl tiænær myn
och lønthæ hannum wel for tiænestæ syn.
Han stor mandom for meg bedreff,
forthi han wor en kæmpe geff.
Her Wigher koning i Norges landh
slo han først meth syn høgræ handh.
Saa sændæ ieg hannum tijl Rytzælandh,
han megel siær ther och wandh.
Ther wor en iæthtæ hade seg tijl sedh
d6v| welbyrdigæ quinnær at gøre vfredh.
Saa wor han i syt leffneth vqwem:
Han nøddhe theres men at føre seg them.
Hannum slo stærckodher for then vræth,
meth hannum giorde han ey annen sæth.
Syn andræ landh som ther loo nær,
wand han tijl Danmark i then samme fær.
I Greken han och en kemppe slo,
hoss Constanthinopel mwnne han bo.
The greker hade tha meth the romere krij:
tha Starckodher kom, the wore so frij.
Aff kober lode the tha støbe en man
i allæ mode saa stor som han.
Hannum sænde the inthil romere stadh
och screffue saa i breff oc bladh.
The lode so tijlbywde i theris dicth
»I thørwæ ey meth oss begynde ficth
vthen I haffue saa from en man
som telig en kæmpe bestrydhe kan.«
I Hyberlandh wor oc en koning saa kargh
och thertijl so offuerwæthes argh
ath nar han nogher eth par sko gaff,
tha tog han twængæne ther vdaff.
Hannum slo Starckodher meth kæmper thoo
och alt hans falk vdi hans boo.
Saa tog han tha hans liggænne fææ
och førde meg hiem oc kastæ paa knææ.
Thydeskæ mothtæ han oc inghenlunde see,
han dreff them bode for spot och spee.
e1r|Han fyre eller sex paa enthidh banth
och settæ paa them natwræns panth.
The herre som mwnne i Sassen boo,
the willæ ey bære mith wald meth roo.
Thi twingdæ ieg them tijl skat igen,
en pennig the gaffue meg hwer oc en.
Sien fwldhæ the meg annen tijd fraa,
thi lade ieg them støre skat oppaa:
The gaffue en pennig for hweriæ leem
paa theres krop bode fawer och slem.
Thet fortrødhe theris kempper too
Swerthing oc Hanæ, som ther mwnne boo.
Heller willæ the meth meg krij
en giffue meg skat oc fare frij.
Thi slo ieg Hane wed Haffnerbij,
ther stor ennw bode røcthe oc rij.
Saa bød meg Swerting tijl gest paa swigh,
wij ladhe hwer annen ther bode i ligh.
