¶ Oleff Ingelssøn
Hwer koning oc hwer machtigh man
burde them at ære som scriffue kan.
Forthi at hwad som manneligh gørs,
i fremtijdh thet ey lengæ spørs,
men bliffuer snarth meth allæ forglømth
wthen thet wordher i scriffthen gømth.
Dog ieg i myn tijd megeth bedreff,
tha hade ieg inghen som theraff screff;
blandd andræ koningæ stor ieg saa
som thet træ ey frwcth ær paa.
Om syær ther aldher gik meg paa,
megh løstæ ey rygeth for ath staa.
Thi skiffte ieg thet myne sønner too
i sodan modhe for fredh oc roo
ath nar som then enæ thet hade tijl landh,
e2v| tha skullæ then annen hawe tijl strandh.
Saa skullæ the skifthe't om hwert aar
forthi thet wthen fordeell waar.
