Blydhedh ær en høwelig dydh,
frwer oc iomffrwær gør hwn prydh
om the bewisse them ther vdhy
och meghel dyerffhedh altijd fly.
Syreth, myn dotther, hwn wor saa blw
oc høwesk i øghen och hw;
hwn aldry op saa tijl noger man,
e5v| thet nogeth mænneskæ widhe kan.
Dog hennæ wel mangen deylig swen
gildhe, dog saa hwn ey paa een.
Thi lod ieg kynnæ offuer alle land
ath wore ther noger swen eller mand
som hennæ kunne komme tijl ath lee
eller och blydeligæ paa hannum see,
tha skullæ han haffue'n tijl husfrw syn
och drickæ meth hennæ bode myødh oc wyn.
Thet spurdhe en kemper, Odher hed han,
paa snylhedh oc styrka han møgheth wan.
Han gildhe myn dotther meth løstelygh ordh,
alth saa hwn nether tijl then iordh.
Saa kom ther en iætthæ so grwm,
i kroppen stor och i synneth stwm.
Tijl hwerken them tha willæ hwn see,
thi giorde thet them i hiertheth wee.
Men iætthen han thet bestilydhe saa
meth hennes iomffrwer oc piger smaa
ath the skullæ thet meth hennæ so fly,
han mothæ hennæ fynne vthen then by.
Han hennæ ther fandh oc tog henne borth
blandh byeryæ oc høwa, ieg wiste ey hvorth.
Effther kom kempen och iætthen han slo
och tog myn dotther vdaff hans bo.
Han tog ath giliæ som han giorde før,
alth sodh hwn thøsth oc lygæ tør.
Han willæ ey tagæ hennæ meth woldh
forthi hwn wor aff slehth so boldh,
e6r| men setthe'næ paa then wildhenæ hedh
som intheth folk wor ther tha wedh.
Tijl Odhers modher fick hwn tha sty,
och Otther tijd kom oc gildhe aff ny.
Hwn willæ hannum ey syth anledhe thee,
ey wor hannum saa wel eller wee.
Men syldhe om affthen mørk gik paa,
och Otther, hannum løsthe tijl sænghen at gaa,
tha fick han hennæ eth lyws i handh,
thet nether i hennes hændher brandh.
Alth bleff hwn sydændhe lygæ tøst
som hwn hade syndh oc følæ møst.
Tha ynkædhe han hennæ oc sade saa:
»Iomffrw, I spare edræ fingræ smaa,
och seer tijl them myskundhligh
om I willæ ingelundh se tijl megh.«
Tha lætthæ hwn op syne øwen tw
och tog seg saa en blidher hw.
Hwn gik meth hannum i sænghen so sacth,
paa frendher oc wenner gaff hwn ey acth.
Ther fore hade ieg meg so bethencth
ath ieg willæ tha Otther op hæncth.
Men tha myn dotther hade sawth meg thet,
hwer han hennæ fryde aff iætthens neth
och syen aff annen beleylighedh,
ieg fleræ ondh ordh ey paa hannum sledh.
Men gaff hannum hennæ tijl husfrw syn
och tog hans søster tijl drotning myn.
Saa kom tha Regnoldh aff Swerigæs
landh
e6v| som slo myn fadher, then edelæ man.
Han hade meg thæncth then same skaall
och giorde ther aff bode bwlder oc skraall.
I Syæland for ieg hannum imodh
medh wæbnedhe men tijl hand oc fodh.
Ther sloffues wi sammen i daghe three,
for wij wore starkæ, saa wore och thee.
Inthil myn swagher, han wor ey rædh,
han Regnoldh søcthæ som han wor stædh.
Han slo hannum meetth vdi syn hob
och giorde ther aff anskregh och rob.
Xl kempper gaffue ther tha flucth,
saa fingæ wy ther tha paa them bucth.
Stherkotther, han wor en aff them
som aldri wor før i krij saa slem.
Tha halp myn swogher i broders stædh
som thet seg bør i hwert arædh.
