af Anonym (1495)   Redaktion: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen  
forrige næste

¶ Syger sywoldssøn

Kaadhe pygher æræ waagheth gotz
tijl gøme ath holde længhæ
Och mesth for the willæ haffue notz
medh vngæ swæne och drængæ
Segnyldh myn dotther tog paa vraadh
hagbordh lodh hwn seg lockæ
Thi giorde ieg raffnæ aff hannum en braadh
the mwnne hans øwen vdh hackæ
Tha han kom vdh hoss galyen ath staa
han lodh seg ey før nøffuæ
En han hengdhæ op syn kobe blaa
|myn dotther ther meth ath prøffuæ
Hwn ietthæ blanth andræ elskowens ordh
om nathen the sammen woræ
At hwn ey lengher willæ leffue paa iordh
om han sith liff omboræ
Tha hwn hans kobæ i gallyen saa
hwn lod ey lengher dwæliæ
Hwn hengdhe seg oc syne iomffrwer smaa
for thet samme ælskows fæliæ
Hwn hade thet och bestelleth saa
ath nar som the woræ dødhe
Tha skullæ en pighæ setthe ildh oppaa
thet bwr oc legghe them ødhe
Tha hagbord so thet brudehuss brandh
han badh oss ware tijl stædhe
Och hengæ hannum op for hans pigæ pa standh
tijl dødhe gick han meth glædhe
Tha haghen hans broder fick thet spurth
han soor han skullæ thet hæffne
Som ieg hade wedh hans broder giorth
han fick ther tijl godh æffne
The komme om en morghen stund
allæ meth may bekhleddhæ
Som thet hade wæret en grøner lundh
the fast tijl gaardhen threddhæ
Tha kom myn kwræ oc roffthæ saa
han badh meg snart opstandhe
Ieg seer en skow tijl gaardhen gaa
ieg men han ær ey dandhæ
|Tha stodh ieg op oc kleddæ meg
ieg lod ey lengher bydhæ
Ieg kalledæ myne hofsynner hwær wedh seg
och badh them lade seg lydæ
Wij møttæ haghen hart hoss myn gaar
wij wore ey hallæ manghæ
The slowæ oss aff som andhre faar
som hakæn hade ieth for langhæ