Hwær høffdyng bør at haffue tijl sedh
wræth oc roff ath legghæ nedh.
Then tijdh ieg wor en vngher mand,
her kom en røffuer aff Rytzeland.
Medh roff oc tagh wor han wel fwll.
The kleder som man haffuer om nathen tijl skiwll,
them tog han borth som sølff oc gwldh,
medh mynne kunne han ey worde fwldh.
Then samme røffuer, han kalledes Røth,
hannum slo ieg oc Borkorth tijl døth.
Borkorth bleff slaffuen then samme stwndh,
ieg mysthæ thoo tændher aff myn mwndh.
Tha sadh alth Gyreth i iomffrwdom,
for inghen wor tha i Danmark so from
f3r|ther henne kunne ligis tijl hwsfrw ath faa
och Danmarks rigæ saa foræ ath staa.
Xij kemper hade hwn leyth for soldh
som henne skullæ wocthæ for offuerwoldh.
Men en dag som the ware ey hoss,
tha gijldæ ieg Gyreth, then wæne ross.
Hwn swarede meg tha ney igen
och synderligh mest for thwænne men:
Først at ieg ey saa høgbyrdig waar,
och so for ieg hade i mwndhen thet skaar.
Thi sade ieg saa oc gik af dør:
Ieg skulæ henne aldri gylliæ før
en ieg i mandom bleffue saa frack
ath ieg kunne bode the samme lack
och forklaræ them som seg bør tijll,
medh fycth oc andre løckes spill.
Iegh badh at hwn skullæ syde wfesth
tijl ieg worde annen tijd hennes gesth.
Tha ieg kom vdh oppaa myn fær,
henne kemper xij the møtte meg thær.
Ieg hade ey waben, ey wæriæ hoss megh,
thi ructhæ ieg op meth rodhen en egh.
Theraff gaff ieg them hwer en snærth,
the trwmlæde offuer annen som en ærth.
Saa lodh ieg hædhen ad Rytzland staa,
paa konghen aff Swerigæ the stridæ thaa.
Then førstæ dag ieg gik i then stridh,
ieg slo en kempe ther paa en lidh.
Then annen dag tha slo ieg too.
f3v| Then trediæ thre ieg deylig sloo.
Then fyerdæ firæ, then femtæ fæm.
Iegh wedhe't ther glepper ey en aff them.
Then settæ wel sex, then sywende syw;
meg kommer wel theris naffn i hw.
Then aattænde aattæ, then nyendæ ny.
Tha wore the fæm oc fyresynne ty.
Ieg syen myn broder Hildegher sloo
dog han war baade dydelig oc froo.
Tijl Danmark kom tha tydende falsk
ath han hade slawæt meg howeth fraa hals.
Thi ghilde tha Gyreth en wng herre geff,
aff Lanthosassen han seg skreff.
Medh sodan wilkor sade hwn hannum iaa:
at han skullæ rigeth tijl hobæ komme thaa
som athskildh war i delæ smaa
oc hennes forældere wore slawet fraa.
Han ietthæ henne thet meth hand oc mwndh
och kærlighed aff hiarthens grwndh.
Men førstæ dag the saade paa benk,
tha kom ieg indh oc wetthæ them skienk.
Brwdgommen slo ieg først ihiell
och allæ hans landmen syden om well.
Saa tog ieg Gyreth wthi myn arm
oc offuergaff al brødæ oc harm.
Ieg affledæ meth henne Harald Hylletandh
som megel ære tijl Danmark wandh.
Siden bleff ieg slaffuen i Siæland;
thet giorde en kempe, Weseth hed hand.
