FOr wedhernaffns skyld oc ærlig sagh
bør inghen man at bære lagh
Man pleyer at skiliæ ther folk at medh
saa haffuer thet wæret en gammel sedh
Tha wæseth fick slaffueth myn fader i hiel
han meentæ han hade syst tha wel
Han glæddis at han then seyær wanth
han giorde syt brudlop i skone lanth
Ieg kom tijdh førstæ hans brudlops nath
ieg hannum slo saa offuer brath
Men siden han fick sith bane saar
tha slo han i myn mwndh eth skaar
Saa woxtæ ther andre thender i gen
gule som wox oc ey hwide som been
The neffndhe meg ther aff hylletandh
och ickæ for anneth paa myn sandh
Saa slo ieg tha allæ the kemper smaa
som hade tha danmark foræ at staa
Ther næst ieg norgæ oc swerigæ wandh
oc kom them bode vnder danes handh
Konning wbbe greff ieg i frysæland
och tog hannum tijl myn tiænestæ mand
Saa for ieg tha tijl tydeskæ land indh
och wand oc thet meth macth oc syndh
Ther nest ieg brytanien wand
saa slo ieg konghen aff ængeland
Skotland wand ieg meth herre skioldh
och kom thet vndher danes woldh
|Tijl frankærighe for ieg ther nesth
ther fik ieg æwenthyr altsom besth
Ieg sændhe oc folk tijl walskæ landh
bode slaath och stædher ieg offuer wandh
Then stærckæ mwr om romers stadh
sloffue the ther neth som ieg them badh
The sloffue keyseren han hedh walenth
the hade hans land tha skænt oc brendh
Inghen wor ther then stadh saa fasth
ieg wanth ey offuer meth en hasth
Hwath skall ieg nw mere syæ ther aff
hwerth land oc rigæ tijl medel haaff
The gaffue meg skath i fæm tij aar
saa lengæ ieg danmarks konning waar
Hwerth rigæ som hørde tha danskæ neffnd
thet skalff oc rædis theres wrede oc hæffnd
Ieg holt saa manghen kempe stærck
som klogher wor i alt hoffwærck
Och trøstæ oc fast i hiartha oc hw
tijl righens gaffn oc mith behw
Om en then andhen i næsen slo
meth en swerdh kloddhe ther nogeth dro
Elder meth en stolhanskæ oc hand
thet han them i hans nasæ fand
Blunckedæ han tha meth syn braa
tha skullæ han ickæ for fwllæ gaa
Men gaardhen fly oc waræ wdrw
forthi han wor saa blødh i hw
Om syer tha alderen gik meg paa
tha gik myn søstersøn meg fraa
|Koning ringh som ieg i swerigis land
hade giorth ther tijl en mectigh mand
Han willæ ey giffue meg tha myn skath
men wor whuldh bodhe dag oc nath
Och andre giorde han whuldhæ meth segh
at the skullæ oc vndhfallæ megh
Thi screff ieg tijl konghen i ængeland
skotland frysland oc hyberland
Thil norgæ sænde ieg leffuende røst
ath the skullæ meg oc komme tijl trøst
Thydeskæ lod ieg oc scriffue tijl
at the skullæ komme tijl help om wel
Ieg hade oc meth meg tryhundrede mør
hwer som en kempe stærk oc før
Iomffrw hedh hwn theres baner bar
ath skywdæ oc slaa wor hwn so snar
Skelmør thet wor theres høffuestæ naffn
i orloff oc krij giordhe the goth gaffn
Meth them for ieg i stridhen indh
æn som ieg war aff alder blindh
Ther kom koning ringh oss drauende i modh
oc andræ for efther tijl hest oc fodh
Tha badh ieg danskæ och roddæ them saa
ath the skullæ fast oc mandelig staa
Och tænckæ then sier oc stor mandom
som the hade wundhet i werdhen om
Och aldrig hade rønth vtwortis men
men waret theris herrer som the æræ en
Thæncker oc paa then falskhedh oc sweg
|konning ringh myn søstersøn gør nw meg
Han wil ey fyrmæ sith eygæth blodh
men gør meg nw so saaræ i modh
Han wil ey holdhe meth æræ then troo
som han meg ietthæ wdi mith boo
Ther ghingæ wi samen wdi en strijdh
meth konningher syw oppaa en lijdh
Wij lodhe lydhe basoner oc horn
the sloffue hwer annen som bønder slaa korn
Ther gaffs eth skroll oc bwldher wedh
som hemelen skwllæ faldhe nedh
En røgh ther op i hemelen stodh
aff støff och hedhe oc manne blodh
Saa flødh ther blodh oppaa then mark
som thet hade waret en flod wel stærk
Hemelen kunnæ man neppælig see
for sten oc pylæ so tyckæ flwæ thee
Then tijdh ieg hørde the slogis so fast
tha spurde ieg at myn køræ swen meth hast
Hwor lundhæ thet tha i stridhen gick
oc how som offuer handhen tha fick
Tha bleff han meg saa stwm i swar
han sadhe tw bliffuer thet wel war
Han slo meg gænæsthen paa myn skaldh
saa thet ieg nedher aff karmen faldh
xxx twsendæ frij men thes wær
bleffue ther slaffuen aff myn hær
xij twsendæ mesthæ konning ringh tha ther
aff syne frybornæ men thi bedher
|For wthen fattigæ som ther tha bleff
som inghen taldhæ oc inghen skreff
Thet kunnæ meg wæræ so stoor en harm
ther laa døth folk op offuer myn karm
Saa bleff ieg tha dødh aff thet samme slaw
ieg thabedæ bode stridh oc liff then daw
Thet sies ath ieg tha thabede then krij
for ieg hade ther mangæ tydæskæ wdi
Och andræ fleræ blødhacthigæ men
som ickæ too kunne gøræ fwlt for en
