For wedhernaffns skyld oc ærlig sagh
bør inghen man at bære lagh.
Man pleyer at skiliæ ther folk at medh,
saa haffuer thet wæret en gammel sedh.
Tha Wæseth fick slaffueth myn fader ihiel,
han meentæ han hade syst tha wel.
Han glæddis at han then seyær wanth,
han giorde syt brudlop i Skonelanth.
Ieg kom tijdh førstæ hans brudlops nath,
ieg hannum slo saa offuer brath.
Men siden han fick sith banesaar,
tha slo han i myn mwndh eth skaar.
Saa woxtæ ther andre thender igen,
gule som wox oc ey hwide som been.
The neffndhe meg ther aff Hylletandh,
och ickæ for anneth paa myn sandh.
Saa slo ieg tha allæ the kemper smaa
som hade tha Danmark foræ at staa.
Ther næst ieg Norgæ oc Swerigæ wandh
oc kom them bode vnder danes handh.
Konning Wbbe greff ieg i Frysæland
och tog hannum tijl myn tiænestæmand.
Saa for ieg tha tijl Tydeskæland indh
och wand oc thet meth macth oc syndh.
Thernest ieg Brytanien wand,
saa slo ieg konghen aff Ængeland.
Skotland wand ieg meth herreskioldh
och kom thet vndher danes woldh.
f4v| Tijl Frankærighe for ieg thernesth,
ther fik ieg æwenthyr altsom besth.
Ieg sændhe oc folk tijl walskæ landh,
bode slaath och stædher ieg offuerwandh.
Then stærckæ mwr om romers stadh
sloffue the ther neth som ieg them badh.
The sloffue keyseren, han hedh Walenth,
the hade hans land tha skænt oc brendh.
Inghen wor ther then stadh saa fasth,
ieg wanth ey offuer meth en hasth.
Hwath skall ieg
mwe
mere syæ theraff?
Hwerth land oc rigæ tijl Medelhaaff,
the gaffue meg skath i
fæm
tij aar,
saa lengæ ieg Danmarks konning waar.
Hwerth rigæ som hørde tha danskæ neffnd,
thet skalff oc rædis theres wrede oc hæffnd.
Ieg holt saa manghen kempe stærck
som klogher wor i alt hoffwærck
och trøstæ oc fast i hiartha oc hw
tijl righens gaffn oc mith behw.
Om en then andhen i næsen slo
meth en swerdhkloddhe ther nogeth dro
elder meth en stolhanskæ oc hand
thet han them i hans nasæ fand,
blunckedæ han tha meth syn braa,
tha skullæ han ickæ for fwllæ gaa
men gaardhen fly oc waræ wdrw
forthi han wor saa blødh i hw.
Om syer tha alderen gik meg paa,
tha gik myn søstersøn meg fraa.
f5r|Koning Ringh som ieg i Swerigis land
hade giorth ther tijl en mectigh mand,
han willæ ey giffue meg tha myn skath,
men wor whuldh bodhe dag oc nath.
Och andre giorde han whuldhæ meth segh
at the skullæ oc vndhfallæ megh.
Thi screff ieg tijl konghen i Ængeland,
Skotland, Frysland oc
Hyberland,
thil Norgæ sænde ieg leffuende røst,
ath the skullæ meg oc komme tijl trøst.
Thydeskæ lod ieg oc scriffue tijl
at the skullæ komme tijl help om wel.
Ieg hade oc meth meg tryhundrede mør
hwer som en kempe stærk oc før,
Iomffrw Hedh, hwn theres baner bar,
ath skywdæ oc slaa wor hwn so snar.
Skelmør thet wor theres høffuestæ naffn,
i orloff oc krij giordhe the goth gaffn.
Meth them for ieg i stridhen indh,
æn som ieg war aff alder blindh.
Ther kom koning Ringh oss drauende imodh,
oc andræ for efther tijl hest oc fodh.
Tha badh ieg danskæ och roddæ them saa
ath the skullæ fast oc mandelig staa
och tænckæ then sier oc stor mandom
som the hade wundhet i werdhen om
och aldrig hade rønth vtwortis men,
men waret theris herrer som the æræ en.
»Thæncker oc paa then falskhedh oc sweg
f5v|konning ringh, myn søstersøn gør nw meg.
Han wil ey fyrmæ sith eygæth blodh,
men gør meg nw so saaræ imodh.
Han wil ey holdhe meth æræ then troo
som han meg ietthæ wdi mith boo.«
Ther ghingæ wi samen wdi en strijdh
meth konningher syw oppaa en lijdh.
Wij lodhe lydhe basoner oc horn,
the sloffue hwer annen som bønder slaa korn.
Ther gaffs eth skroll oc bwldher wedh
som hemelen skwllæ faldhe nedh.
En røgh ther op i hemelen stodh
aff støff och hedhe oc manne blodh.
Saa flødh ther blodh oppaa then mark
som thet hade waret en flod wel stærk.
Hemelen kunnæ man neppælig see
for sten oc pylæ, so tyckæ flwæ thee.
Then tijdh ieg hørde the slogis so fast,
tha spurde ieg at myn køræswen meth hast.
Hwor lundhæ thet tha i stridhen gick,
oc how som offuerhandhen tha fick.
Tha bleff han meg saa stwm i swar,
han sadhe: »Tw bliffuer thet wel war.«
Han slo meg gænæsthen paa myn skaldh
saa thet ieg nedher aff karmen faldh.
Xxx twsendæ frij men theswær
bleffue ther slaffuen aff myn hær.
Xij twsendæ mesthæ konning Ringh tha ther
aff syne frybornæ men thi bedher
f6r| forwthen fattigæ som ther tha bleff,
som inghen taldhæ oc inghen skreff.
Thet kunnæ meg wæræ so stoor en harm,
ther laa døth folk op offuer myn karm.
Saa bleff ieg tha dødh aff thet samme slaw.
Ieg thabedæ bode stridh oc liff then daw.
Thet sies ath ieg tha thabede then krij
for ieg hade ther mangæ tydæskæ wdi
och andræ fleræ blødhacthigæ men,
som ickæ too kunne gøræ fwlt for en.
