Før ieg i Danmark koning bleff,
ieg waar en kempe gildh oc gheff.
g1r|Naturen gaff meg so hwas en syn
tijl hwem som ieg op lod myn bryn,
han stod oc skalff oc bleff so rædh,
æn dog han wor i iærnyt klædh.
Tha ieg wor paa myt fæmthennæ aar,
ieg tha bedreff en mandom staar:
I Norgæ tha slo ieg kempær too
forthi the røfdhe oc giorde wroo.
Xij kemper slo ieg ther i en kretz,
ther laa then enæ om annen oc wretz.
Konningær tijl wel sywsynne tij
ieg offuer wandh meth storm oc krij.
Siden ieg bleff konning, ieg wor wmildh
tijl inghen hade ieg ynde eller wildh.
Allæ wor ieg bode stwm oc wreedh,
thi wor ieg them och alle leedh.
Them angredæ at the skullæ faa thet sindh
ath the toge meg tijl konning indh.
Thi besoræ the them meg imodh
och acthedæ meg ath sla for fodh.
The meenthæ the hade ey selff i macth,
thi giorde the meth Sterkodher en pacth.
The gaffue hannum gwldh xx oc .c. mark
forthi han wor en kempe stark,
ath han skullæ thagæ aff meg myn andh
och løsæ them aff allæ theres bandh.
En affthen som ieg hade waret i bath,
tha kom han intijl meg so brath.
Ieg oplodh hannum mynne øgn imodh,
g1v| tha hade han nær styrth nedh for myn fodh.
Thi slo ieg nedh mynne øgen tw,
ieg tæncte han hade ey onth i hw.
Saa sprank han fræm, oc han slo megh
meth sodan falskheyt oc sodant swegh.
