SOm andræ kongær toghe them tijl idh
i orloff oc krij ath øffuæ
Saa tog ieg meg foræ vdhi myn tijdh
behendeligh tingh ath prøffuæ
Ieg spurde ther bodhe en iætthæ i nøør
megeth righ paa kostellighæ eyæ
Thet sade meg torkyld myn tiæner føør
han wistæ wel ther tijl veyæ
Geruth saa hedh then iætthe righ
thet rwcthæ gik aff saa widhe
Tijl hannum hade ieg meghen figh
ey andheth kunne ieg meg tagæ tijl idhæ
|Thi lodh ieg rede meg holkæ tree
meth hwder saa wel betacthæ
Och hundrede men i hwer aff thee
ther hædhen tha mwnne ieg acthtæ
Saa seglde ieg hedhen wdhi then søø
paa hyn syde norgis rigæ
Saa lengæ ieg kom tijl en øø
ther bode saa arghæ tigæ
Ieg kaste mit acker paa then sandh
iegh hade saa lith at thæræ
Thi sænde ieg buth oppaa thet landh
smaa dywr tha betæ wij theræ
Om nathen kom ther so manghe troldh
oppaa then strandens bankæ
The spurde at hwo oss gaff then woldh
ath wij theres dywr skullæ sanckæ
Bland andræ kom ther eth saa høøth
som eth wort mast kwnde wære
Tha ieg thet saa ieg hade nar døøth
saa mwnne meg thet forfæræ
Thet beddis aff hwert wort skiff en mand
for theres smaa dywr wij betæ
Om wij skullæ komme bort fran thet land
then bøn wij genesten wethæ
Saa seglde wij thædhen tijl gutmwntz land
i stor bekommer oc waadhæ
Tijl gerutz broder saa hed hand
wij gleddis at wy thet naadhæ
Ther bad oss torkell hwer och en
|ath wij skullæ thiæ som stene
Om wij willæ hiem tijl lande i gen
oc lade hannum tale all ene
Han oss forbøth ath ædhe meth them
elder noger theres ting ath røræ
Om wij willæ komme tijl danmark hiem
och sye hwat wij ther høræ
Om affthenen mørketh gik oppaa
och daghen mwnne bort fallæ
Tha kom gwdmwndh for oss at staa
bode stoor oc grwm meth allæ
Han helsæde oss hwer wedh sith naffn
han badh oss hoss seg gestæ
Han iættæ oss bode meth hand oc saffn
han willæ oss gøræ thet bestæ
Han settæ oss op tijl høffue bordh
ther wore saa kostelligæ rætther
Ickæ talede wij eth ænæstæ ordh
meth kemper elder meth iætther
Xij hans søner wel deyligæ mæn
the gynge ther fore at tiænæ
Kledde i gyldene støckæ hwer oc en
och xij hans døtther wenæ
Then ælstæ oc wænestæ bød han megh
the andræ mynæ ypperste swenæ
Ieg menthe ther wor allt vnder eth swegh
thi laa ieg helder enæ
Fyre myne ridder toghe ther wedh
the gyngæ meth them at soffue
|The bleffue forwendæ paa en stedh
tijl trold ther som the loffuæ
Ther the sowe ath wij tawdhe saa quer
oc wille ey ædhe oc dryckæ
Tha wor them ildh i lengher oc wer
the togæ thet tijl mystyckæ
Tha swarede torkell for oss saa
han badh them ey wære wredhe
The kwnde ey well edhers moll forstaa
thi geffuer ether nw tijl fredhe
The hollæ oc fwlmegeth tijl hadh
ath the bliffue skullæ sywgæ
Om the ædhe aff thenne fræmmede madh
aff skyffuer i theres bwgæ
Tha han thet hørdhe at wij sade ney
och wore aldeles saa tryggæ
Tha lod han følghæ oss paa then wey
tijl gerutz hans broder byggæ
Thet wor eth græselicth sloth elder gaar
for døde mentz howeth ther wore
Paa steyler seth i hwerth wigh skaar
och hwnde som ther laa foræ
The hwnde gaff torkel eth horn meth feth
saa gaffue the them tijl fredæ
Wij steyæ then mwr oc gyngæ saa breth
wij fwndhe ther trold saa ledæ
Thet wor bode grwmth oc rædelicth
alt thet som wij soffue tæræ
Och tijl syn lucth wel græselicth
|ieg syer thet paa myn æræ
Ther roddæ oss torkill atther saa
at wij skullæ wære wel trøstæ
Och hwer meth annen manneligæ staa
och lade oss intheth løstæ
Hwo som tagher her noghen tingh
tha hængher hwn wedh hans hænder
Thi ær thet raadh at gaa om kringh
elder han bliffuer forwænder
Saa gyngæ wij ind vthi then sal
som geruth wor selffuer indhe
Ther fwndæ wij hannum aff døden qwal
meth tre krogh ryggæde qwinde
Meth døde hwghormæ wor gulffueth strøth
the wæggæ the wore saa sortthe
Menneskæ sade ther som lengæ wor døth
all gletskaff wor ther borthe
The sode alle paa sædæ aff iern
the mwnne saa ildhe lucthæ
Ieg hade tha gernæ waret ther fiern
saa tog ieg tijl ath fructhæ
Tha wij soffue oss bedher om kring
wthi then sal saa widhe
Wij soffuæ ther faffuer oc løstelig ting
som wij mottæ tha wel lidhe
En hwalstan laa ther slawen meth gwld
eth horn meth dyræ stenæ
En fading giord meth konsten fwld
alt sammen meth gwll hynth renæ
|Aff wore hoff swenæ løbe ther tijl tree
the togæ the kleynodæ skøne
The frommestæ men man kunne see
the mwnne thet illæ røne
Then tand han wendis om tijl eth swerdh
thet horn thet bleff en dragæ
Then fading en orm han giorde syn gerdh
the dræptæ the men saa fagæ
Tha tog then sall i same stwnd
ath røstes och ath skelffue
Fran øffuerstæ oc tijl nedrestæ grwnd
the døde op sprwngæ ther selffuæ
The kerlingher tree the roptæ ioduth
ath wij skullæ ther saa røffuæ
The orme paa gulffueth wthi then puth
om kring wore øern the fløffuæ
Tha fingæ wij ther ful storth eth meen
wij kwnde oss ey saa weriæ
Ath wij bleffue ey wthen tywæ i gen
som kwnde wort liff tha beriæ
Saa hwldæ wij oss tijl skips i seen
meth thet folk wij hade
Och seglede saa hiem tijl danmark i gen
wij wore saa drabelig glade
Tha ieg kom hiem tha kedis meg wedh
ath faræ saa lengher om landhe
Thi gifftæ ieg meg oc bleff meth fredh
thet gik meg wel tijl handhe
Siden fik ieg spurth ath menneskens siell
|skall altijd bliffue i liffuæ
Thi willæ ieg widhe meth nogheth skeell
hwor myn siæll skullæ bliffuæ
Ther swarede meg mit rod saa tijl
thet inghen tijl stor ath widhe
Wthen eders nadis gudh om han so wil
tha mwe i ther paa lidhe
Ther tijl widhe wij ey bæder budh
wthen torkil eders swen hyn snare
Han maa thet spøriæ aff ethres guth
oc widhe hwat han will suare
Tha lod ieg kallæ torkel fræm
och bødh hannum tijd ath faræ
Ieg badh hannum koræ tijl seg aff thæm
som deyligæ wore och snaræ
Ieg badh hannum faræ tijl Wgartilock
som ieg hade tiænt saa lengæ
Och spøriæ hannum ath for wthen drock
hwath løn myn siæll skullæ fangæ
Ieg lod hannum redhe eth skiff saa fast
betacth meth tiwræ hwder
Och fik hannum retskaff meth en hast
ath seglæ meth tijl the gwder
The seglidæ saa lengæ bort i nør
ath the i mørken komme
En segidlæ the tha som the giorde før
for the wore hellædhe fromme
Lancth om syer tha mathe the see
en ildh for staffnæn brændhe
|Ther seglidæ the effther i daghe tree
før en the kunnæ ther lændhe
Ther thren torkell oppaa thet landh
och gik i modh then lwæ
Tha han tijd kom han ther tha fandh
saa røghet och sorth en stwæ
Ther sade too kompaner hoss then bool
theres næser wore ledhe oc langæ
Oc horde som horn elder som stoll
oc ther tijl krogedæ som andræ stangæ
Meth them rørdhe the bode nath oc daw
i ildhen som ther laa foræ
Som stegher plæiæ meth theres karnaw
ath røræ i brandænæ och poræ
Them spurde torkell fræmdeles om vey
hwor han kunne myn gudh fyndhe
Och om tijdh wor lancth elder ey
och om han kunde tijdh wyndhe
Tha sade then enæ oc paa han sordh
skall ieg teg wæyen kændhe
Tha skalltu syæ meg trænde ordh
som wel kunne wære sændhe
Tha swarede torkel oc sade saa
ieg wil thet syæ paa loffuæ
Ieg aldrig slemmer næser saa
noger handhe menneskæ owæ
Aldrig wor ieg oc nogher stedh gesth
som ieg willæ nødigær wære
Thi holder ieg then fod altsom besth
|meg først kan hedhen bæræ
Tha swarede troldhit the samme ordh
the kunde wel wæræ sændæ
Thi som ieg tigh iætte oc sordh
alth weyen oc seglinghen kendæ
Fyre dags segling skalth tw ga paa
før tw thet lanth kanth fyndæ
Som thin herres guth ær oppaa
och hws som han ær indhe
Saa gik tørkel tijl then bool
han willæ aff ildhen tyggæ
Ney sade troleth paa sith mool
tw skalt hannum lade lyggæ
Wthen tw sier meg trenne ordh
som inghen kan driffue tijl ryggæ
Annen gawe elder bedæ stordh
wil ieg ey aff teg tyggæ
Tha swarer torkil han wor saa bradh
thet ær hwer man til frommæ
Ath høre oc tagæ aff nuttiligæ raadh
i hwædhen som the mwnne kommæ
Kan ieg nw wel komme hæden i gen
ieg wil hijdh aldrig mere faræ
Thi tacker ieg mest myne eygenæ ben
som hijd oc hedhen meg baræ
Saa fik han ild oc seglidæ saa fws
som trollet hannum foræ sadæ
Han fand myn gudh ther i eth hws
saa faa wor ther i gladæ
|Han tænde eth lyws oc gik ther indh
ther wor saa græsæligt indhe
Han hade nar tabeth bode andh oc sind
hannum kunde ey raadh tijl rindhe
Ther sadh myn gudh wgartilok
wor bwnden meth boyær sterkæ
Som han hade sidhet wthi en stok
thet kwnde torkell wel merkæ
Hwert haar som wor paa hans krop
thet wor som glaffuen aff hornæ
The stode alle och styrlede op
som the hade wæret thornæ
The lucthedæ werræ en noghen vting
man kan i werdhen fyndhe
Ther loffue hugormæ trinth om kring
thet hws som han wor indhe
Han ructæ eth haar vdaff hans skegh
meg hiem tijl thegn ath føræ
Thet gaff aff seg then lucth oc dregh
som wærst kunde nogher stedz høræ
Tha sprungæ the ormæ oc ander trold
paa hannum oc hans følgæ saræ
Ther vndgik ey vthen v aff theres wold
som seg kunde for them varæ
Intijl the komme tijl skips i gen
the ormæ effther them flwæ
The hwitzlede oc spwtæ paa them venen
ath them mottæ ther foræ grwæ
En aff them vndher thiællynghen waar
|han skullæ segh ladæ løstæ
Och stynghæ sith howeth ther vdh saa snaar
han thet ther genesthen møstæ
En annen racthe ther vdh syn hand
han skullæ thet thiæll tijl draue
Hwn bleff ther stecth al som en brand
saadan fick han ther plaue
Then trediæ skullæ oc se ther tijl
hwedhen them kom then wode
Thet kwnde well ware eth iamerlig spel
han møstæ synæ øffuen ther bode
Tha bad torkel al mectichste gud
ath han skullæ hannum benodhe
Och frælsse hannum wdaff then nød
oc aff then høwelig wodhe
Tha fik han genesthen bør saa from
han lod tijl tydeskæ land standæ
Ther tog han dob oc kristendom
før han kom hiem tijl lande
Siden han kom tijl meg meth thet hoor
han aff myn gutz skegh ructhæ
Ther dødhe aff mangæ och ladis paa boor
saa iamerlig mwnne thet lucthæ
Tha han fik sacth meg aff then wroo
myn syæl skullæ haffue och mødæ
Tha styrtæ ieg nødh al som en koo
aff angher oc sorgæ ieg dødæ
