I myn tijdh foor aff Danmark wdh
en mecthigæ her meth skioldh oc spywdh.
The wundhe saa mangæ seyer klaar,
saa mangæ stæde, thet skriffueth staar,
intijl the komme tijl Norman indh,
thet gode land meth frwcth oc wijn.
Ther løstæ them tha at byggæ oc boo
och giffue them tha tijl fred oc roo.
Konning Karl tha trængde the landeth fraa,
han thorde ey giffue them straff ther aa.
The bleffue ther sydende, oc ære ther en.
Ther føder aff konninger oc mecthige men,
Thet wor ottehundrede tw mynder en tyw aar
effther ath Cristus fødher waar.
Ther waar tha mangæ aff kongeslecth,
i Danmark willæ tha haffue macth.
Ieg wor och aff thet samme blodh,
i6r| thi tycthæ meg ath ieg wor omgodh.
Forthi tog ieg meg Danmark tijl,
ieg willæ saa prøffue løckæ spijl.
Thet fortrødh myn søsters søn.
Gutorm, saa hed then hæledæ køn.
Thi togæ wij oss imellom en krij,
ther bleff saa mangæn slaffuen wdij.
Om syer droffue wij sammen i slaw,
thet bleff wor sistæ leffnetz daw.
Ther wthi bleff slaffuen all kongæslecth
wthen Erich Barn som siden fik macth.
Aff Danmarks oc Sweriges
almwes men
sloffues flere en ther leffdæ igen.
