¶ Swend Ottæ Haraldssøn, kallet
Tyuweskegh
Myn fader lodh ieg sla ihiell
som danskæ mwnne meg raadhe,
for han tog dob meth gudelig skiell
och ieg ath rigit fast trode.
Allæ the folk som trode paa Gudh,
them lod ieg allæ fordriffue.
For meg oc myne sændebudh
k5r| kunde the meth fredh ey bliffue.
Thi gik thet meg illæ mangelund
imedhen ieg saa giorde.
Tijl Tyskæland i en stacket stund
ieg trøswer greben wordhe.
Først gaff ieg them saa megeth gwldh
som ieg kunne selfuer weyæ
nar ieg wor i mith harnsk fwlth
och thw saa megeth sølff ath eyæ.
Annen tijd ther ieg greben wor,
tha løstæ ieg meg om dyræ.
Tha fik Danmarks krone eth skor
och danskæ en swar byræ.
Then triediæ tijd ieg greben wor,
tha wor myn land saa armæ.
Thi hadde ieg then tijd bangæ kor
tijl quinfolk the meg forbarmæ.
Frwer oc ionffrwer oc gode husfrwer
och ander gode quinne,
the løstæ meg tha meth theris bøn tis bæder.
Saa wel bleffuæ the tijl synne.
Thi gaff ieg them saadan fordeell
ath the mottæ sidhen ærffue
halffuer lod som brodher for heell,
saa mwnne the thet forwerffue.
Tha ieg befand at meg saa gik,
ieg lod ey længher dwæliæ.
Then heliæ troo ieg snarth wnfik
och ladæ meth gudh saa fæliæ.
k5v| Saa gik thet meg tha well i hand
ihwort som ieg meg wendæ.
Thi fick ieg Norgæ oc Ængland,
ieg them ath skattæ kendæ.
Siden raadhe ieg allæ danskæ men
ath the skullæ them om wendæ
och tagæ then troo som mere wor sen
æn then theris fadher them kendæ.
The sade the kunne meth intheth skiell
theres fædhernæ troo fornedræ
wthen the sogæ ther iertigen tijll
at then ny troo wore bedræ.
Ther wor hoss meg tha keyserens bwdh,
her Popæ mwnne han hedhe.
Han swaredæ saa at will thet Gwdh,
ieg wil edher iærteghen wedhe.
Han settæ seg paa sith bare knæ,
han bad tijl Gud then millæ
at han syn miskwntz ligghendefææ
willæ tee thet folk tijl willæ.
Saa tog han paa syn bare hand
eth gloendæ iærn ath bære'th.
Thet hannum dog ickæ mere brand
en som thet kalt hadde wæreth.
Siden tog han paa syn bare kropp
en sydh bewoxeth palæ.
Han stack paa ildh, lod brende'n opp.
Hans lemmer wore ligæ swalæ.
Tha the hade seth the iærteghen tw
k6r| som gud han for them thedæ,
the togæ wedh throen aff godh hw,
the gledis then nade them skedæ.
Siden bleffue tha allæ danskæ men
i kristen troo wel fastæ.
Rigæ oc fattigæ, hwer oc en,
then hedhen troen the kastæ.
Tha wore gangne aff gutsøns aar
nyhundredæ oc fyresynne tywe
oc sex thertijl, som scriffuet staar,
ieg wil thet ickæ lywe.
Ther effther togæ wij for en sedh
om noger paa andhen willæ kæræ,
willæ han ickæ tha gangæ ther wedh
tha skullæ han seg saa skæræ:
Bære i bar hand eth gloendhæ iærn
wskadher oc thet ey wragæ,
men gøræ thermeth syn lofflig wern
och ware saa syden orsagæ.
Och ickæ tha ficthæ som før wor sed
om sagher oc om wsænne.
For then bleff offthe slaffuen nedh
som før hade skade i hennæ.
Som myne forældhernæ giorde landis skæll
mellom Danmark oc Holtzen tesligæ
saa tog ieg paa oc giorde omwel
mellom Danmark oc Swerigis rigæ
meth then som ther tha konning waar,
han hedh Armwnder Slæmmæ,
k6v| paa thet at thet tijl ewigæ aar
skullæ tagæ tijl mynne oc gømmæ.
Wij togæ ther tijl tolff myndigæ men
aff Danmarks och Swerigis
rigæ,
wijsæ oc klogæ reth hwer oc en,
ath the skullæ ladæ them ligæ.
Torn togæ wij aff the Westær Gøtland
och Torsthen aff Østær Gøtland
Oc Gasæ aff Westhær
Manneland,
Grundwold aff Syndre Manneland.
Tholæ oc Tottæ aff allæ
Operlandh,
som swenskæ men the saa kallæ.
Tockæ oc Tostæ aff bode
Iutlandh
och Wbbe aff Fynbo allæ.
Grwnwold togæ wij aff Siæland,
och Dan aff Skonæ wij neffnde.
Saa togæ wij Grwnwold aff Halland,
och them tijl stedæ wij steffnde.
Thesse tolff forscreffne myndigæ men,
the settæ sex store stene
Mellom Danmark oc Swerigæ, the sta
ther en
tijl ewig tijd, wij mene.
I Struttæ sø sættæ the førstæ sten,
i Danebek then annen mwnne wæræ.
Then tredie kallær man kyndsten,
i Wærætz næsæ stor then fyæræ.
Then fæmtæ steen aff sætther wor,
hannum lodhe wi hwid sten kallæ.
Then siættæ mellom Blegyng oc
Norgæ stor
l1r| tijl landeskæll godh meth allæ.
Konninghen aff Norgæ, han wor oc ther
tha the then landeskæl sættæ,
forthi hans land loffue ther oc nær.
Thi giordæs thet wthen trættæ.
Daneholm skifftæ wi i dele tree,
for han lo ther saa tijl mode.
Ther fingæ wij hwer wore en del aff the,
hwer tijl syn gaffen oc bode.
Tha wij hade ther saa skifft oc molth
meth god endracth oc gledæ,
konningen aff Norgæ mith bitzel holth,
och Swerigis konning i mith istedæ.
Tha neffndis aff Daneholm i Steffne
sundh,
aff Steffnæsund och i
Blymern,
aff Blymern oc i Slættæsøø sammelund
aff Slettæsø oc i Flæckebek i
Sandsø ther nogeth
fiern.
Aff Sandsø oc i Almandebrynk oc i Dyregrund,
aff Dyregrund i Gnyby oc i Anderosen
aff Anderosen oc dessamelund
oc indh i Emptæ mosæ
Aff Emptæmose oc ind i Ormwnder
skow,
aff Ormwnder skow oc i Trane
mosæ.
Aff Trane mosæ i Slættæ søø meth
sammæ low
och saa i Robecks mosæ.
Ther skils Danmark oc
Swerigæ ath
effther then contracth wij giorde.
Henne giorde wij ath trettæ oc hadh
skullæ ey i fræmtijd worde.
