¶ Harde Knud, gammel Knutz søn
Tha Knud, myn fader, døder wor,
som Gudh willæ hannum tha kallæ,
ther næst ieg Danmarks krone bor
ny aar ey mere meth allæ.
l2v| The norskæ wore tha saa store i hw,
mith woldh willæ the ey bæræ.
The sættæ theris ting paa høtzel oc trw,
thet mottæ ieg saaræ kæræ.
Magnus som wor sancte Oleffs søn,
the then tijl konning giorde,
ath han skullæ haffue then heder tijl løn
for faderæn them wel forde.
Thi giorde ieg en dæding saa
meth hannum oc bleffue well sottæ
ath then skullæ rigghennæ bode faa
som lengher leffue mottæ.
Saa for ieg hedhen tijl Ængeland in
och fand thet wel i frede.
Tijl konning giorde ieg broder mijn,
Edward, saa mwnne han hede,
ath han skullæ styræ thet rygæ for meg
nar ieg wor ey tijl stede,
och staa meth meg wthen sweg
nar ieg wor selff wedh bræde
Men for ieg Danmarks konning bleff,
ieg wor i Rytzen indhe
oc ther fulstor mandom bedreff,
som the mwnne well befynde.
Paa sywendæ aar tha krijde ieg ther
och wand ther seyærnæ klare.
Estland wand ieg i then fæær,
the ræddis meg allæ som haræ
Thi kallidis ieg then horde knwd
l3r| aff allæ the som meg kendhe,
forthi ieg brugæde skiold oc spyud
och skinde land och brende.
