THa knud hin horde wor aff ganghen
slæt
ieg danmark fick som meg wor iæth
swend æstretssøn thet for tøttæ
Thi wand ieg hannum too stridher aff
En tijl land oc anden tijl haff
wij kunne ey bliffue sotæ
Tha tydskæ hørde at wij hadde kry
Tha bleffue the glade thet samme ry
the hadde ther aff got gamen
The williæ tha hielpe oc skiliæ oss ath
Dogh ickæ for gode men mere for hath
megeth folk tha drogæ the samen
Saa droffue the indh i synder iutland
Och giorde stor skade meth mord oc brand
stor roff the ther wdh fingæ
Hoss sleswigh kom ieg meth them i fær
Och fæmthen twsend ieg aff slo ther
fuld faa meg ther wndgingæ
For then samme seyær som ieg wand ther
Hadde meg allæ danskæ men kær
och swen the plath forsordhe
Thi sættæ ieg meg oppaa myn hest
Och hadde thencth ad waret hans gest
han mwnnæ seg tijl swerigæ fordhe
Tha kom meg løbende en hare i modh
|Myn hest han slo meg neder for fodh
saa thet ieg genesthen dødhe
Siden bleff myn krop tijl tronthem førth
Som mangæn man haffuer seth oc hørth
the iordh ther paa meg strødhe
