Ieg tacker Gudh, myn skaber kær,
for allæ syne gaffuer han gaff meg hær.
Han gaff meg styrkæ offuer allæ the
som ieg kunde nogersteth spørie elder see.
Han gaff meg oc saa klart eth moll
som nogher kwnde haffue dansk elder woll.
m2r| Och giorde megh tijl saa thalende en mand
som findis kunde i nogher land.
Twsend halfæmtesynne tiwe paa thet v aar
effther ath Gutz søn føder waar
bleff ieg tijl konning i Danmark sæt
meth danes williæ oc godh endræt.
Men sithen ther effther aar wel try
bleff cisters orden stycthet aff ny.
Tha worde oss gudh saa mild oc blijd
ath wij fingæ tha saa god en tijd
ath bestæ skeppe meel elder malth
ey mere en too pænningæ galth.
Ieg holt saa strengæ rætwished
oc hade saa stor sacthmodighed
ath inghen forhastedæ ieg meg oppaa,
inghen gik meg och ræth løs fraa.
Inghen wolthz man stædde ieg tijl
gøre noghen wræth elder wskell.
Thi reddis meg allæ mectigæ men,
och fattigæ ælstæ
ieg hwer oc en.
Ieg altijd oc saa lijfsallig waar
ath nar som ieg gaff nogher man swaar,
hans hwsfrw sændæ ieg gode nath
och bad hans folk alth wære glath.
Siden løstæde oc tydskæ at prøffue myt sin,
thi røffuede the paa Danmark ind.
The meg mellem Falsther oc Siæland
sloffue ihiell saa frommer en mand.
Thi lod ieg gøre eth wtbudh storth
m2v| ath heffne thet mord, som the hade giorth.
Saa fore the them i Tydeskæland indh
oc wunde en stad som hed Iulin.
Och grebæ saa allæ røffuer ther
som sloffue then oc wore ther nær.
Theres hender lode the binde paa bag
och bond hwer wedh en pæll wel frag.
Saa lode the tagæ aff hwer en tharm
och slaa tijl pællen meth en harm.
The kwystædæ them saa lengæ ther om
inthijl the styrthe, oc bughen wor thom.
Siden fick ieg for them then bestæ fredh
som nogher man best tørthæ wedh.
Archæbispen aff Bremmen, then horde mand,
hade meg tæncth ath komme i band.
Thi skødh ieg meg for pawen indh,
som Gud gaff meg for raadh oc sindh.
Ieg danskæ forwerffdæ for then samme grund
ath haffue theris ærskebisp selff i Lund
och ey wore vndher wtwortis sticth,
som wor før well platzelicth.
Myn helliæ fader, pawen, wor meg saa mildh
meth synderlig nade, gønsth och wildh.
Han tog oss ey allenæ fra fremmet stath,
men giorde wor biskop tijl syn legath
och tijl en førstæ i Swerigis land
och Norgis paa myn rættæ sand.
Ther ieg for tha hiem fra Rom,
i færdh meth meg en spelman kom;
m3r| han legthe saa thet ieg gallen bleff,
meg kunne ey holle nogher hellede geff.
Fyre aff myne ridder sloo ieg ihiel
forty at ieg tha ey wiste wel.
Siden foer ieg tha tijl Then Helli Graff,
som Gud meg ther tijl nade gaff.
Ieg tog meth meg alle høgeste men,
som ieg kunne fynne, man eller swen,
ath inghen skulle giøre spot elder bang
for thet ieg wor saa stor och lang.
Ther ieg kom hædhen tijl
Grekeland,
i Constantinopel ieg keyseren fand.
Han willæ ey lade meg først ther ind,
men syden fick han eth bæther sind,
tha danskæ, som han tha hade hoos seg,
fingæ hannum tha wndherwijst aff meg.
Them holt han tha i yperstæ stath
ath waare paa seg bode daw oc nath.
For deylighed oc tiæniste troo
the hannum bewijsde ther nogheth droo.
Siden lod han pryde bode hws oc iord
oc henthe meg ind meth ære fulstoerd.
Han tog meg wedh syn høyræ hand,
som ieg hade wæret megheth megtigeræ man.
Han lede meg ind wthi syn eyen sall,
som kostelig wor oc megheth prall.
Han giorde meg tha eth stort amon,
han kom ther alder ind som han wor won,
och inghen keyser effther hannum meer;
m3v| saa holle the henne for myn skyld i hedher.
Saa lod han meg resse eth belede opp
wedh skyckelsæ effther myn eyen krop.
Saa gaff han meg syn gaffue from:
helly mentz been, som ieg bad om,
och aff thet helly korss en parth,
thet sende ieg hiem tijl Slangdorp ful snarth,
forthi ath ieg ther fødher wor,
som høwe alther i kyrken stor.
Tha ieg kom tha tijl Ciperland,
aff soth ieg tha op gaff myn and.
Thet twsende hundret paa thet anneth aar
effther ath Gutz søn fødher waar.
Myn drotning, Bodil, bleff ther oc død
aff helsot oc ey aff annen nød.
Ther hedrede oss Gud meth store iertegn,
som wnderligt er i al then egn.
Ther hade then iord naturen slig
hwn kunne ey holle ther dødhe mentz lig,
men nar thet iordis nogher mandz krop,
om nathen kastis han genesthen op.
Men syden myn krop bleff iordet ther,
tha holt hwn lig bode fyærn oc nær.
