Wij wore tre aff konningligæ slecth
i Danmark willæ haffue kongelig macth:
Ieg oc Knudh och Waldemar,
allæ aff mectig slecth oc klar.
Somme aff hærrænæ koredæ meg,
oc somme the wolde Knud tijl seg.
Somme the holdæ meth Woldemar
for Knud hans fadher saa ædlæ war.
Erskebisp Eskild, som wor i Lund,
han tog tijl meg saa ondhen grund.
Han willæ ey holde meth meg oc staa
ath ieg mottæ rigit enæ faa.
Thi lod ieg gribe hannum wedh syn hals,
forthi ieg meentæ han wor meg falls.
I Sancte Laurencij kyrkæ lod ieg hannum hengæ op,
ther løff han om alt som en top.
Saa tog ieg tha nedh then gode mand,
forthi ieg reddis Gutz wrede oc band.
Ieg gaff hannum for thet wedermodh
all Bordnaholm tijl wenebodh
twsent hundrede fyretiwe oppaa thet ix aar
effther ath Gutz søn fødher waar.
Men fyre aar ther effther nest
bleff sanctus Bernardus
Worherre gest.
Tha bleff hans naffn hijth først kænd,
tha han hade brødhre tijl Esrom sænd.
Allæ tre kunde wij ey rigit faa,
thi skifftæ wij thet i delæ smaa.
n1r| Ieg Iutland,
KnudFyn oc Siæland fick,
i sodan mode thet skiffte gik.
Men WoldemarHalland oc Skonæ togh,
tijl syn deel hade han ther i nogh.
Saa lengæ wi leffde, tha holde wi stridh;
i tolf aar hade wi thet tijl idh.
Ieg hade them alt tencth bode ath myrdh
och sythen enæ thet rigæ bestyrdh.
Thi lod ieg Knud i Roskild slaa,
men Woldemar, han vntgick meg thaa.
Tha wor Esbern Snare saa kodh,
han førde hannum tijl Iutland i en bodh.
Then samme nath han offuer kom,
tha war saa stor en storm oc from
ath ther forgingæ wthen for Halland
hallfæmte twsent skib aff
Tydeskæland.
The tydskæ som komme end lewendis i landh,
them slo ieg ihiel hwer som ieg fand.
Forthi the hade saa tencth oc sawd
ath the skullæ Danmark øde lawd.
Som the hade nogeth saa nær giorth,
som ieg haffuer bode seth oc sporth.
En tredie part aff all Danmarks land
hade the lawth ødhe meth roff oc brand.
The snørde horsyme gemmen gode quinne bryst
tha te hade them baade slaffuit oc kryst.
Saa ledde the them tijl strande meth segh
oc førde aff lande oc giorde aff legh.
Thet woldet alt then slemme twydræcth
n1v| som danskæ tha hade meth
kongæslæcth.
Thi rader ieg allæ danskæ men,
herre och førstæ hwer oc en,
ath the inbyrdes forenes well
och se wed wor skade som goth ær skell.
Forthi wore nabo haffuæ gernæ tijl seed
ath see thet wij tørffuæ them weed.
Tha helpe the oss gernæ saa
ath wi aff stolen oc i ilden gaa.
Siden droffue wij samen wthi eth slaw
paa Grothe hedh en stædh daw.
Ther bleff meg løcken saa wblijdh,
ieg tabede ther bode liff oc strijdh.
Twsende half annet hundret paa thet vij aar
effther ath Gutz søn fødher waar.
