¶ Erick, Waldemars førstæ søn
Eth falsth oc swigefulth brøderskap
ær offtæ stor wodhe oc faræ.
Thi skall han wæræ tijl synd wel snap
som seg skall ther fore waræ.
Tha ieg hade Danmarks rigæ foth,
tha fik ieg oc wansæmæ
meth Abell, myn brodher, som oss wor spoth;
inghen kwnde henne stæmæ.
I tij aar holde wi orloff oc krij,
woræ land lade wi saa ødhæ.
Saa mangæn man tha slos ther ij,
ther wedh mottæ hiartæ blødæ.
The land wor fadher meth herreskioldh
hade wundet meth hedher oc æræ,
the fyngæ offuer oss macth oc woldh;
theres spoth mottæ wij tha bæræ.
Siden lod han meg gribe meth falsk oc swigh
och sættæ i boyer och lenckæ.
Saa lod han huggæ howeth aff meg,
i Slæthen lod han meg sænckæ.
Then tijd ieg sadh paa myne knæ
och skullæ mith howeth ombæræ,
tha spurde han ath mith liggendæ fæ,
hwor thet skullæ tha wæræ.
o1r| Ieg sade: »Thet ligger i
Roskilde by
i Graabrødhre closter
tijl gømme.
Wthi myn kiste, ær giord aff ny.
I ladher edher ickæ grømme.«
Twsende half tredie hundrede aar
och nogheth oppaa thet første
sancti laurencij nath ieg greben waar,
thet wed ieg well tijl gørste.
Syden funde tha fiskær mith howeth oc krop
wfuldnet och wthen skade
oc førde them saa tijl Sleswig opp,
i Sancti Pædhers kircke the thet lade.
