¶ Abel, Ericks brodher
Iegh haffuer fornwmet at sweg oc falss,
ihwor langt thet om gangher,
thet kommer syn herre igen paa hals
meth drøwelsæ sorigh och angher.
Tha Erick, myn brodher, wor slawet
ihiel,
som ieg hannum tænctæ forlange,
tijl Roskild foer ieg meth thet skiel
ieg wenthe meg hans guld at fange.
Tha iegh kom tijd som kisten mwnne staa
bondhen meth iærbond horde,
ieg fand ther ey wthen en kappe graa
oc ther tijl en monckæ korde.
Tha ieg hade seet then kappe graa,
ieg sørffde wi hade saa kiffuet.
Hans acth fornam ieg ther saa
han willæ seg i klosther haffue giffuet.
o1v|Greffue Adulfs dotther i Holtzeland
som ieg tijl husfrw hade,
alt Danmarks rigæ som ieg befand,
giorde hwn en drabelig skade.
The breff myn oldefadher Woldemar
paa Wendis rigæ forwerffde,
modh danskæ hwn saa wdydelig war
paa had hwn them forderffde.
Tredie aar syn ieg konning bleff,
tha fik ieg saa i synne
thet ieg droo sammen en her fuldgeff;
ieg tænctæ meg Frisen at winne
Men tha ieg kom tijl Egdar stad,
the friser meg ther tha møtæ.
The gaffue meg ther fuld onth eth bad;
mith blod the ther wdgøtæ.
Ieg meen ieg fik then heffn oc nød
aff Gutz rætwissæ domme.
For ieg lod slaa myn brodher tijl død
meg selff tijl liden fromme.
