af Anonym (1495)   Redaktion: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen  
forrige næste

¶ Abel Ericks brodher

IEgh haffuer fornwmet at sweg oc falss
i hwor langt thet om gangher
Thet kommer syn herre i gen paa hals
meth drøwelsæ sorigh och angher
Tha Erick myn brodher wor slawet i hiel
som ieg hannum tænctæ forlange
Tijl roskild foer ieg meth thet skiel
ieg wenthe meg hans guld at fange
Tha iegh kom tijd som kisten mwnne staa
bondhen meth iærbond horde
Ieg fand ther ey wthen en kappe graa
oc ther tijl en monckæ korde
Tha ieg hade seet then kappe graa
ieg sørffde wi hade saa kiffuet
Hans acth fornam ieg ther saa
han willæ seg i klosther haffue giffuet
|Greffue Adulfs dotther i holtze land
som ieg tijl husfrw hade
Alt danmarks rigæ som ieg befand
giorde hwn en drabelig skade
The breff myn oldefadher woldemar
paa wendis rigæ forwerffde
modh danskæ hwn saa wdydelig war
paa had hwn them forderffde
Tredie aar syn ieg konning bleff
tha fik ieg saa i synne
Thet ieg droo sammen en her fuldgeff
ieg tænctæ meg frisen at winne
Men tha ieg kom tijl egdar stad
the friser meg ther tha møtæ
The gaffue meg ther fuld ontheth bad
mith blod the ther wdgøtæ
Ieg meen ieg fik then heffn oc nød
aff gutz rætwissæ domme
For ieg lod slaa myn brodher tijl død
meg selff tijl liden fromme