¶ Erick Ericssøn, kallet
Menweth
Tha danskæ hade meg tijl konning wold,
tha wille meg tydskæ meth krij
behold
for ieg wor wng ath styræ.
Thi for ieg ind i
Tydeskæland,
o3r| och lade them ødhe meth swerd oc brand;
theris korn giorde ieg them dyræ.
Rostock wand ieg meth storm oc strijd,
Strolsund ieg twingde meth samme yd
och andre stædher ther fleræ.
I Wærnemynde bygde ieg eth torn,
sodan't stod ther aldrig tijl forn.
Ieg roser ey ther aff meræ
The som sloffue myn fadher ihiell,
giorde ieg fredløsæ meth ræt oc skæl
som the wore fulwel werde.
Thi bygde the Hielm oc lowæ ther aa,
saa mangæ man toge the gotz ther fraa;
the thet fulsaaræ kærde.
Om syær kom them twedrægt ibland,
saa skildis the hwer fraa annen mand
them selffue tijl lidhen fromme.
Somme lod ieg tha howeth aff slaa
och somme steglæ offuer gaa,
aff helsot dødhe oc somme.
Erchebiscop Iens Grand som wor i Lund,
hannum lod ieg gribe meth kloge fund,
paa Søborig lod ieg hannum sættæ.
Saa kom han wdh oc tog tijl Rom,
och Danmarks rigæ i forbud kom
och meg i band oc trættæ.
Ther bleffue wij wthi paa fæmte aar
tijl wij fingæ bud aff pawens gaar,
Ansgarius
mwnne han hedæ.
o3v| Han løsde oss aff forbud oc band
oc skillæ oss wedh ærchebisp Iens Grand.
Stoer ære lod han hannum dogh wede.
Han førde hannum ind i Bremmer stickt
och fick'en thet biscopdom goth oc rickt
at han skullæ ther meth nøwes.
Saa bleff han ærchebisp selff i Lund;
thet warede dogh en stacket stund
for han willæ bædher ophøffues.
Siden giorde ieg tha siælantzfaar low,
hvor the skullæ skiffte bode mark oc skow
och at skilly andre sage.
I Ringstædæ hwiles nw myne been
tijl then tijdh ieg skall op ighen
och løn for gerninger taghe.
Twsende .ccc. oc paa thet nyttende aar
effther ath Gutz søn fødher waar,
tha lades ieg ther i iorde.
Tha ieg hade i fiorthen oc tywæ aar
wærith Danmarks konge oc standet tijl swaar
thet beste ieg kunne oc thorde.
