¶ Cristoffer, Erics broder
Iegh kan thet nw fulwel forstaa:
Eehwort en man seg wendher,
tha wil thet hannum gherne saa gaa
han hendher alth som han trendher.
Tha twsende iij hundrede oc tywæ aar
fra Gutz byrd gangne waaræ,
tijl Danmarks konning ieg kesther waar
o4r| ath ieg skullæ thet forsware.
Marcgreffuen som wor paa Brandeborig,
gaff ieg myn dotther, hyn kære,
oc giorde theris brøllop paa Wordenborig
meth stor prijs, hedher och ære.
Tijl klosther giorde ieg Knardrop gaar,
Wor Frwe tijl loff och ære,
twsende .ccc. tywæ paa thet sette aar
effther hwn mwn Cristum bære.
Siden tog ieg meg saa onth eth sind,
thywær ath ieg saa giorde,
paa rætwijsshed lade ieg ey wind,
thet kerde hwer som torde.
Riddherskabet lade ieg megh imod,
thet kom meg lidheth tijl baade,
almwen ieg meg beskatte
lod
saare wdh offuer syn maade.
Thi wore the meg imod
ighen
i allæ the maade the kunne.
The giorde meg bode skade oc meen
lith goth thi ther i wunde.
I Tornborigh grebæ the Eric, myn søn,
som ieg lod tijl konge keese.
Thee reddes ey trw, the hørde ey bøn,
the giorde hannum last och neese.
I Hadhersløw sætte the hannum i torn,
han nødh ey annen nade
som the hade ower lafft thet tijl forn
i lang tijd mod oss bode.
o4v| Tha ieg fick spurd thet gik hannum saa,
ieg tog hwad ieg hade rede.
Hædhen tijl Tydeskæland lod ieg staa
om hielp oc trøst ath bede.
Men danskæ fulde tijl the greffwer too
som ther i Holtzen waare,
Gered och Hans, the hellede froo,
ath the skullæ them forsware.
Saa for ieg ighen meth tydskæ men
tijl Siæland wthi mith rigæ.
The wore meg falske hwer oc en,
thi mottæ ieg annen tijd wigæ.
Tha fik ieg ath see for wthen drwt
thet gamle sye i theris talæ:
Raffnen hwggher ey annens øwe wdt
eehwad the skrigæ eller galæ.
Paa begge sidher ther tha tydeskæ wor,
thy willæ the ickæ stride.
Thi hade ieg ickæ bedher kor
aff righeth tha mottæ ieg glide.
Tha danskæ hade meg dreffuet wdh
meth greffuennes hielp forneffnde,
modh them tha wende the theris spiwdh;
the meg offuer them wel heffnde.
I theris land fore the genesten ind
och iwderne mest the nørræ,
the Gottrop belaffde meth macth oc sind,
och Hadersløff wunde the førræ.
Ther kom greffue Gerit oc stride paa them
p1r| och sloo oc fangede ther mange.
Han sende them tijl syne fogede hiem;
ther hade the dawenne lange.
Siden bleffue the tydeskæ herris ogh
danskæ fulswarth ath bære.
The screffue meg tijl i breff oc bogh,
the mwnne thet saare kære.
The hade ther bode land oc slot
i menighe Danmarks rigæ
och alt thet som ther i wor goth.
Inghen lode the wære theris ligæ
The som tæncte ath bliffue wedh macth
om the kundet meg fornætræ,
the vslinge bleffue mod theris acth,
the kunne them intheth forbædræ.
The som wore fulglade ther tijl
ath the kunne meg wddriffue,
ieg thet forsennen sye wil,
effter meg lode the først scriffue.
The kallede meg hiem tijl lande ighen
ath ieg skullæ them forsware
for greffue her Gerd, theris størstte wuen
forthi the reddis hannum saare.
Siden ieg kom tha i righeth ind
som meg wel burde i sande,
thet kunne ey gaa wdaff myn sind
at the dreffue meg aff lande.
Thi lod ieg tha giøre eth swawerskab
meth greffuen paa theris skade.
p1v| Myn søn fik hans dotther i æctheskab
som hertugen i Sassen før hade.
Siden tog ieg paa eth stort wrad:
I Børlund greff ieg bisp tyge
Och sætte'n i fengsel oc giorde hannum hod
thy lod han seg ey lyge.
Før han kom wdh tijl pawens gaar
och righeth i forbud sætte.
Thet wor ther i paa ottæ aar
før thet kom aff then trætte.
Siden kom twedrægt mellom greffuen oc megh
ath wij kunne ey fordrawes.
Thi dreff myn søn hans dotther fra segh,
meth henne kunne han ey hawes.
Paa Lohed møttes wij syen i krij,
och siern gik hannum tijl hande
thy ieg hade mange tydeskæ therij
som ey willæ trolige stande.
Saa flyde ieg tha tijl Loland ind,
i Saxkøben ieg greben worde,
tijl Aaleholm førd, fulbleg om kind,
bode danskæ och tysdkæ thet giorde.
Om syer kom ieg ther wdh meth nød,
tijl Falster lod ieg meg føre.
Ther bleff ieg gennesten paa Nykøbyng død
och syden begraffuen i Soræ.
Twsende och tryhundrede aar
och ther tijl xi och tiwæ
effther ath Gutz søn fødher waar,
ieg wil thet ingelunde liwe.
