IEgh kan thet nw fulwel forstaa
ee hwort en man seg wendher
Tha wil thet hannum gherne saa gaa
han hendher alth som han trendher
Tha twsende iij hundrede oc tywæ aar
fra gutz byrd gangne waaræ
Tijl danmarks konning ieg kesther waar
|ath ieg skullæ thet forsware
Marcgreffuen som wor paa brandeborig
gaff ieg myn dotther hyn kære
Oc giorde theris brøllop paa wordenborig
meth stor prijs hedher och ære
Tijl klosther giorde ieg knardrop gaar
wor frwe tijl loff och ære
Twsende .ccc. tywæ paa thet sette aar
effther hwn mwn cristum bære
Siden tog ieg meg saa onth eth sind
thy wær ath ieg saa giorde
Paa rætwijsshed lade ieg ey wind
thet kerde hwer som torde
Riddherskabet lade ieg megh i mod
thet kom meg lidheth tijl baade
Almwen ieg megeth beskatte lod
saare wdh offuer syn maade
Thi wore the meg i mod i ghen
i allæ the maade the kunne
The giorde meg bode skade oc meen
lith goth thi ther i wunde
I tornborigh grebæ the Eric myn søn
som ieg lod tijl konge keese
Thee reddes ey trw the hørde ey bøn
the giorde hannum last och neese
I hadhersløw sætte the hannum i torn
han nødh ey annen nade
Som the hade ower lafft thet tijl forn
i lang tijd mod oss bode
|Tha ieg fick spurd thet gik hannum saa
ieg tog hwad ieg hade rede
Hædhen tijl tydeskæland lod ieg staa
om hielp oc trøst ath bede
Men danskæ fulde tijl the greffwer too
som ther i holtzen waare
Gered och Hans the hellede froo
ath the skullæ them forsware
Saa for ieg i ghen meth tydskæ men
tijl siæland wthi mith rigæ
The wore meg falske hwer oc en
thi mottæ ieg annen tijd wigæ
Tha fik ieg ath see for wthen drwt
thet gamle sye i theris talæ
Raffnen hwggher ey annens øwe wdt
ee hwad the skrigæ eller galæ
Paa begge sidher ther tha tydeskæ wor
thy willæ the ickæ stride
Thi hade ieg ickæ bedher kor
aff righeth tha mottæ ieg glide
Tha danskæ hade meg dreffuet wdh
meth greffuennes hielp forneffnde
Modh them tha wende the theris spiwdh
the meg offuer them wel heffnde
I theris land fore the genesten ind
och iwderne mest the nørræ
The gottrop belaffde meth macth oc sind
och hadersløff wunde the førræ
Ther kom greffue Gerit oc stride paa them
|och sloo oc fangede ther mange
Han sende them tijl syne fogede hiem
ther hade the dawenne lange
Siden bleffue the tydeskæ herris ogh
danskæ fulswarth ath bære
The screffue meg tijl i breff oc bogh
the mwnne thet saare kære
The hade ther bode land oc slot
i menighe danmarks rigæ
Och alt thet som ther i wor goth
inghen lode the wære theris ligæ
The som tæncte ath bliffue wedh macth
om the kundet meg fornætræ
The vslinge bleffue mod theris acth
the kunne them intheth forbædræ
The som wore fulglade ther tijl
ath the kunne meg wddriffue
Ieg thet forsennen sye wil
effter meg lode the først scriffue
The kallede meg hiem tijl lande i ghen
ath ieg skullæ them forsware
For greffue her Gerd theris størstte wuen
forthi the reddis hannum saare
Siden ieg kom tha i righeth ind
som meg wel burde i sande
Thet kunne ey gaa wdaff myn sind
at the dreffue meg aff lande
Thi lod ieg tha giøre eth swawerskab
meth greffuen paa theris skade
|Myn søn fik hans dotther i æctheskab
som hertugen i sassen før hade
Siden tog ieg paa eth stort wrad
i børlund greff ieg bisp tyge
Och sætten i fengsel oc giorde hannum hod
thy lod han seg ey lyge
Før han kom wdh tijl pawens gaar
och righeth i forbud sætte
Thet wor ther i paa ottæ aar
før thet kom aff then trætte
Siden kom twedrægt mellom greffuen oc megh
ath wij kunne ey fordrawes
Thi dreff myn søn hans dotther fra segh
meth henne kunne han ey hawes
Paa lohed møttes wij syen i krij
och siern gik hannum tijl hande
Thy ieg hade mange tydeskæ ther ij
som ey willæ trolige stande
Saa flyde ieg tha tijl loland ind
i saxkøben ieg greben worde
Tijl aaleholm førd fulbleg om kind
bode danskæ och tydskæ thet giorde
Om syer kom ieg ther wdh meth nød
tijl falster lod ieg meg føre
Ther bleff ieg gennesten paa nykøbyng død
och syden begraffuen i Soræ
Twsende och tryhundrede aar
och ther tijl xi och tiwæ
Effther ath gutz søn fødher waar
ieg wil thet ingelunde liwe
