Før en ieg danmarks krone bar
som gud willæ lade meg sømme
Saa hade ieg wold oc mectig war
offuer twenne greffue dømme
Oldhenboricg oc Delmenhorst
saa pleyer man them ath kallæ
Thi staa the land tijl forworst
och hielp oc trøst meth allæ
Tha wore gangne aff gutz søns aar
twsende iiij hundrede oc fyretywe
Och syw ther offuer som scriffuet staar
meth sanden kan ieg thet drwe
Ieg spurde at thet saa scriffuet stod
ath inghen bør milderæ at wære
En nogher en konge elder første god
som styre wil land meth ære
Thi tog ieg meg thet i syndh
ath ieg willæ aldrig begære
Siden ieg kom først i danmark indh
noghermandz lijff elder ære
Doch ieg wille offte oc ydelig
motte thet giord meth rætte
Tha wille ieg helder miskundelig
giffue thet tijl meth slætte
Swenskæ toge thet tijl had saa brath
ath danskæ the meg wdwolde
Karl knutzen giorde the tijl konge saa rath
|och swerigæ hannum befalde
The skøte ey breff hwerken gamble eller ny
som the oc theris forældhernæ giorde
Tha the sambunde thesse rigæ try
och them tijl sammen besworde
Saa fore the bort tijl wisby ind
konning Erich the ther belawde
Fuldsaare mwnne hannum tha blegne om kind
hannum thet ey wel behawde
Han screff meg tijl wthi then nød
at ieg skullæ hannum wnsætthe
Thi sende ieg hannum bode øll oc brød
oc hialp hannum aff then trætte
Ieg lade myne skijb for wisby ind
meth danskæ men the trøste
Fuldsaare mwnne swenskæ tha blegne om kind
bode raad oc sind the møste
Ieg stak en ild oppaa then by
ieg sparde ey bwsse ey pile
Saa mangheth hiartæ gaff ther kny
ther wor fuldlidhen hwile
Manghe swenskæ herre greb ieg tha ther
the iætte meg got meth twnghen
Men ieg fornam siden fram i bædher
at thet wor sompt aff lwnghen
Siden giorde ieg brøllop i køpmanhaffn
meth thenne samme ædlæ førstynne
Dorothea drotning danmark tijl gaffn
som ther wor for meg inne
|Twsende och fyrehundrede aar
thet kan ieg fulwel drwe
Effther ath gutz søn fødher waar
ieg wil thet ickæ liwe
Saa krijde ieg aa swerige paa otte aar
før swenskæ wille meg ind tage
Indtijl konning karl wddreffuen waar
och faren tijl prytzen saa fage
Siden bleff iegh tha krwnt wthi trunthem
tijl Norgis konning ath wære
Saa halp meg gud i macthen frem
thi bør meg hannum ath ære
Tha screffues. M. iiij. hundret och .1.
effther ath Cristus wor boren
Meg draghes thet en tijl mynne wel
sancti Olaui dag thet wor en
Siden ther effther paa fæmthe aar
wor frwe dagh kyndelmøsse
Her Hans myn søn tha fødder waar
hwo thet wil wide tijl wisse
Annet aaret ieg intijl øland foer
borholmen ieg ther belawde
Forthi ieg fik ey ther the ord
som meg tha wel behawde
Ieg stormede tijl thet slot saa fast
ther reddis bode men oc qwinne
Meth bwsser och saa meth blide kast
ind tijl ieg mwnne thet winne
Saa giorde ieg tha tijl skibs en hær
|tijl wiborig wthi fynlande
Thet gik ther hwercken bæder elder wær
thet slot the reent op brende
Siden hylde meg swenske paa moresteen
tijl konning oc herre at haffue
Och siden i opsale adher i gen
the giorde meg gunst oc gaffue
Twsende fyrehundrede aar
oc syw oc halfæmthesynne tiwe
Effter ath gutz søn fødder waar
meth sandhen kan ieg thet drwe
Thet samme aar fødde megh drotning myn
en dotther hwn hed Margrete
Edel wor hwn oc fawer oc fyn
gud henne then gaffue wethe
Henne gaff ieg konning i skotland ind
tijl drotning oc tijl syn kære
Meth danskæ herris samtycke och synd
tha hwn mwnne xiij aar wære
Paa thet ieg willæ at dansker mand
skullæ bliffue thes bædre i lwne
Tha køffthe ieg stormer oc holtzeland
alt ind tijl danmarks krwne
Tha folde tha meg the swenskæ fraa
the henthe konning karl tijl lande
The iætte the wille tha meth hannum staa
och ginghe hannum saa tijl hande
Siden foer ieg offthe i swerig ind
doch ey i fiende wise
|Men mere paa dawtinghen lade ieg wind
for almwens fred och lisæ
Ther offuer tog ieg stor skade oc grwm
ey kunne ieg meg saa ware
Ee nar the sowe theris raade rwm
paa meg sloæ the wel saare
Ieg slo oc fast paa them i ghen
ieg kunne ey annet elder motte
The nøddhe meg tijl at gøre them men
fuldlidheth the ther i bothe
En tijd fal thet seg saa i law
som wij paa herlyong fundis
At ieg sloo them ther aff eth slaw
the deylig ther offuer wundis
Ther wand ieg theris banner wel fæm
ieg them tijl danmark førde
I købmanhaffn kirke hengde ieg them
ther glæddis hwer dansk thet hørde
Siden foer ieg atther tijl swerigæ aa ny
paa god dagtinghen at fanghe
Tijl brunckeberge for stocholm by
lod ieg mit folk op ganghe
Ther laa ieg lenghe oc bidde got swor
som swenskæ meg dawlige iættæ
Medhen sanckede the folk ee hwor thet wor
meg ath forrodhe meth slættæ
Ieg tencthe the skullæ tha haffue giort fult
theris høwelig dyt oc ære
Och taghet meg ind som the hade hylt
|tijl herre och konning ath wære
Tha giorde the paa meg stort aaredh
ther styrttæ saa mange døde
Aff mith folk och aff theres medh
ther offuer mottæ hiarthe bløde
Ieg bleff ther selff fuldilde saar
for danmarks krones beste
Forthi ieg lod meg tijl wspaard
som myne giorde alle fleste
Mange bleffue tryltte oc lobe i sænck
som ieg ther syden aff sporde
Meth diæwels konst wethe han them skenck
doctor Ryning han them thet giorde
Tha ieg saa syden fornam ther om
the skøtte ey ord elder ære
Tha bleff ieg i danmark oc tijd ey kom
theris eyne lod ieg them wære
Ther nest for ieg tha hædhen tijl rom
myne syndher at bøde oc bædræ
The faffnede meg wel tha ieg tijd kom
the helligæ oc werdigæ fædræ
Først løsde han meg aff all myn synd
Sixtus pawe then fiæræ
Saa gaff han meg gunst meth bliden lynd
han giorde meg stoer hedher oc æræ
Han gaff meg eth preuilegium
blanth andre gunsther slige
Ath ieg maa lade holle eth studium
En stæd i danmarks rigæ
|Han gaff meg oc megeth skønt afflath
tijl ewigh tijd ath haffue
I myn capell i Roskild stath
aff synderlig nadis gaffue
Keyser Frederich then høyburde mand
giorde meg oc hedher oc ære
Han gaff meg all ditmerske land
ewindelig tijl danmark at wære
Twsende och fyrehundrede aar
och fyre och halfierdesynne tywe
i Romer stad hooss pawen ieg waar
meth sandhen kan ieg thet drwe
Ieg thet meth sendhen oc syæ kan
ath aar ther effther paa tredie
Tha sende ieg bud tijl mitzerland
her Hans myn søn en iomfrw ath bede
Hertug Arst hed henne fadher kær
Ionfrw Cristina mwnne man henne kalle
Aff slecth ære the bode mæctigh oc wærd
Deylig ær hwn meth alle
Theris brulløp giorde ieg paa kiøbmanhaffn
meth høffwelig prijs oc ære
Allæ myne rigæ tijll lycke oc gaffn
gud ladhet saa bliffue oc wære
Twsende oc firæhundrede aar
otte och halfierdæsynne tywe
Sættæ daghen i septembri staar
meth sendhen kan ieg thet drwe
Saa bleff ieg tha paa kiøbmanhaffn dødh
|i Roskild lawdh i iordhe
Ieg tacker gud som i all myn nødh
beskermedhe meg oc wordhe
Thet twsende oc firæhundrede aar
och eth oc fyresynne tywe
Effther ath gutz søn fødher waar
meth sendhen kan ieg thet drwe
Paa tredie A i maymaneth staar
ieg wil thet ickæ lywe
Ther ieg haffde standet for danmark tijl
swaar
I trettæn aar och tywe
