© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Byen er nævnt hyppigt allerede før år 1100. De tidligste forekomster stammer fra de mønter, som Knud den Store (r. 1018-1035) lod slå i byen. På mønterne findes formerne ‘Roscel’, ‘Ros’ og ‘Ricozdil’. Et diplom udstedt af Knud den Store i 1022 nævner ‘Roscylde’. Navnet er sammensat af mandsnavnet Roir og efterleddet kilde (Jørgensen (2013): 48-51).
Roskilde ligger i Sømme Herred på Sjælland, men må i betragtning af byens høje alder antages at være ældre end herredsinddelingen. Den har med andre ord aldrig været en administrativ del af Sømme Herred. Roskilde er stiftsby og dermed centrum for den kirkelige administration af det udstrakte Roskilde stift. Byens herre var kongen.
De danske konger havde et tæt forhold til Roskilde fra 11. til 13. århundrede og opholdt sig ofte i byen (Riis (1981)). Roskilde var stiftsby og dermed centrum for den kirkelige administration på Sjælland og øerne samt Rügen. Omkring 1150 blev Roskilde af Svend Grathe (r. 1147-1157) omgivet med voldgrav og volde, da byen i følge Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum ingen bymur havde og derfor ikke egnede sig som et tilflugtssted i ufredstider (Gesta Danorum 14.3.9, se Friis-Jensen & Zeeberg (2005) bd. II: 164-165). I følge Michael Andersen toppede Roskildes indbyggertal i 13. århundrede og må da have været mellem 5000 og 10000 og byen var dermed en af de største i Norden på det tidspunkt (Birkebæk, Verwohlt & Høj (1992): 231). Fra 11. århundrede indtil ophøret af den danske udmøntning i 14. århundrede var Roskilde tillige et af de vigtigste møntsteder (Horsnæs et al. (2018): 400). Forholdet mellem bispestolen og kongemagten var gennem den første del af perioden præget af et samarbejde, der endnu bestod under Valdemar Sejr (r. 1202-1241). Under Valdemars efterfølgere var riget plaget af tronstridigheder mellem to linjer af kongehuset og af flere stridigheder mellem kongemagten og ærkebiskopperne af Lund. Ærkebiskoppen var overhoved for den danske kirke og forventede, at kirkeprovinsens biskopper støttede ham i striden. Forventningerne blev ikke altid opfyldt af alle rigets biskopper, men biskopperne af Roskilde var normalt loyale over for ærkebiskoppen. Resultatet blev et dårligt forhold eller ligefrem fjendskab mellem konge og roskildebiskop. I 1259 tog biskop Peder Bang entydigt ærkebiskop Jakob Erlandsens parti, efter at denne blev fængslet af Christoffer 1. (r. 1252-1259). Kort efter tog biskoppen ophold på Rügen, der hørte til hans stift, men var uden for kongens rækkevidde. Samme år besejrede han sammen med fyrst Jarimar 2. af Rügen en kongelig hær ved Næstved. Han forblev i eksil indtil 1274, hvor han efter en forsoning med den danske konge kunne vende tilbage til Roskilde (Hørby (1977), Hørby (1989), Skyum-Nielsen (1971) og Skyum-Nielsen (1994)). Stiftets anliggender blev i mellemtiden varetaget af den kongetro biskop af Århus, men Peder Bang var fraværende fra byen, da Roskilde fik Erik Klippings (r. 1259-1286) stadfæstelse af stadsretten. Stadfæstelsen blev givet i Roskilde selv, hvor kongen og hans følge må have opholdt sig. Den kongelige gunstbevisning forudsætter et godt forhold mellem kongen og byen, men der vides ikke meget om kongens politik udover ærkebispestriden. Biskoppen synes derimod ikke at have haft opbakning i hverken by eller stift. Peder Bang døde i 1277 og hans efterfølgere i 13. århundrede synes ikke at have aktivt modarbejdet kongemagten.
Der kendes ingen tidligere lovgivning eller privilegering af Roskilde. Cf. Kroman (1955).
Den oprindelige stadsret fra 1268 fik på et uvist tidspunkt et tillæg af ti paragraffer. Det er ikke sikkert, at dette skete på én gang. I løbet af 15. århundrede antog byen en dansk oversættelse af den såkaldte ‘Erik Klippings Stadsret af 1268’ som sin stadsret (Kroman (1955): 172). Teksten er i det væsentlige en bearbejdelse af den tidligere stadsret inklusive tillægget, men med ændret rækkefølge af paragrafferne og med enkelte nye bestemmelser (Kroman (1961):1).
Der kendes ingen direkte forlæg eller forbilleder for Roskilde Stadsret.
Roskilde Stadsret fik betydelig indflydelse på stadsretterne på Sjælland og øerne. Kong Erik 6. Menved (r. 1286-1319) tildelte 1288. 4. juli Køge Roskildes Stadsret (Kroman (1955): 197), og 1301 eller 1302 Slangerup (Kroman (1955): 341). Sakskøbing fik 1337. 24. juni ret til at benytte Roskilde Stadsret af hertug Johan af Holsten (r. 1314-1359), som havde Lolland i pant (Kroman (1955): 394-396). Kong Valdemar 4. Atterdag (r. 1340-1375) tildelte 1348 13. april Slagelse Roskildes privilegier og stadsret (Kroman (1955): 286-288). Kong Erik 7. af Pommern (r. 1396-1439) tildelte 1403. 2. marts Præstø alle de privilegier, som Roskilde på dette tidspunkt nød (Kroman (1955): 221). Tidspunktet taget i betragtning indbefattede disse privilegier næppe den almindelige stadsret, som byggede på den oprindelige stadsret for Roskilde, men formentlig netop denne samt tillægget. Kong Erik 7. af Pommern tildelte 1425. 26. november Korsør ret til benytte Roskilde (og Kalundborg) Stadsret (Kroman (1955): 271-273). Holbæk anvendte Roskilde Stadsret af 1268, men rækkefølgen af paragrafferne var ændret, og nye bestemmelser tilføjet. Det er uvist, hvornår Holbæk tog Roskilde Stadsret i brug, men før 1443 (Kroman (1955): 325). Kong Christian 1. gav 1462. 22. april Nykøbing Sjælland ret til at benytte Roskilde Stadsret (Kroman (1955): 319-321), og Kalundborg fik 1495. 10. marts ret til det samme (samt København Stadsret) af kong Hans (Kroman (1955): 313-315). Cf. Jacobsen (1992).
Roskilde Stadsret af 1268 med senere tillæg er i dag blot overleveret i et enkelt tekstvidne, en afskrift i et håndskrift fra 15. århundrede. Den originale kongeligt stadfæstede version må oprindelig have været udformet på samme måde som den originalt bevarede Ribe Stadsret af 1269, dvs. med paragrafferne på enkelt ark, der som afslutning bar den kongelige stadfæstelse. I afskriften af Roskilde Stadsret er der sket en vis redigering i forhold til udformningen i Ribe Stadsret. Således har dateringen ikke samme placering, og selve corroboratio er naturligt nok i originalen fra Ribe holdt i 1. person pluralis, men i afskriften i 3. person singularis. De enkelte formler har heller ikke den samme plads i de to stadsretter. Bearbejdelsen af Roskilde Stadsret er meget tænkeligt sket i forbindelse med en ændring i formatet ‒ en nedskrivning i en kodeks. Denne kodeks er næppe identisk med det håndskrift, der har bevaret teksten. Også tillæggene må have stået i forlægget for det endnu bevarede håndskrift. I modsætning til Kroman må vi regne med mindst ét tabt mellemled mellem den originale kongelige stadfæstelse og det nu eneste tekstvidne, et middelalderligt pergament- og papirhåndskrift, der i dag ligger i Kungliga Biblioteket i Stockholm, nemlig Cod. Holm. C 54 (Kroman (1955): 165). Håndskriftet indeholder afskrifter af en lang række juridiske kilder til både verdslig ret og kirkeret på såvel dansk som latin. Samlingen af verdslig ret er den største, herunder Jyske Lov, den ældre redaktion af Valdemars Sjællandske Lov, Eriks Sjællandske Lov, Erik Klippings, Christoffer 2.s og Olufs håndfæstninger samt en række af Erik Klippings, Erik Menveds og Valdemar Atterdags forordninger og Erik af Pommerns gårdsret. Kirkeretten repræsenteres af Sjællandske Kirkelov, den latinske version af Skånske Kirkelov og et fragment af Anders Sunesens synodalstatutter. Hertil kommer Roskildes ældste stadsret og Christoffer af Bayerns stadsret for København 1443. Hovedparten af håndskriftet er skrevet i 1465 af Arnold Laurentsen (eller Larsen), som også har skrevet en række andre håndskrifter med juridisk indhold (Brøndum-Nielsen & Aakjær (1933): LII; Skautrup (1933): XXVII; Skautrup (1936): XI; Kroman (1942): XXV). Håndskriftet var bestilt af roskildekannikken Jakob Pedersen, hvis gejstlige karriere er oplyst af Per Ingesman, som følges her (Ingesman (2003): 267-272). Jakob Pedersen optræder første gang som kannik i 1446, men nævnes ikke efter 1473, hvor han formentlig er død. Han havde i nogle år det såkaldte Nybølle præbende, men fik i 1448 det store Skt. Laurentii kapels præbende, som han tilsyneladende besad til sin død. Vi ved intet om eventuelle universitetsstudier, men han var i alle årene aktiv i kapitlets og egne juridiske affærer. I 1449 fungerede han som biskoppens official og var i 1450 i Rom på biskoppens vegne. Især i anden halvdel af 1450’erne var han aktiv på biskoppens vegne i det danske retsvæsen. I 1466-1467 var han indblandet i en strid ved den pavelige kurie, hvor han ikke fik medhold, men det synes ikke at have svækket hans stilling hjemme i Danmark. Håndskriftet må være bestilt og udført, inden striden ved kurien brød ud. Af bemærkninger i håndskriftet fremgår det, at forlæggene for afskrifterne er hentet fra roskildebiskoppens og -kapitlets arkiv og Ringsted klosters arkiv, vel Skt. Bendts kirkes arkiv.
Den latinske stadsret er udgivet af Erik Kroman (Kroman (1955): 165-172); tidligere udgivet af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge (Kolderup-Rosenvinge (1827): 172-187) og de oprindelige paragraffer oversat af Jørgen Olrik (Olrik (1906-08): 330-337). Michael Andersen har oversat de senere tilføjede paragraffer (Christensen & Andersen (2000): 43-44).
Birkebæk, F. A., Verwohlt, E. & Høj, M. (1992) Roskilde bys historie: tiden indtil 1536. Roskilde: Historisk Samfund for Roskilde Amt og Roskilde Museums Forlag.
Brøndum-Nielsen J. & Aakjær, S. (1933) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: I. Skånske Lov. København: Gyldendal.
Christensen, T. & Andersen, M. (2000) Civitas Roscald: fra byens begyndelse. Roskilde: Roskilde Museum.
Friis-Jensen, K. & Zeeberg, P. (2005) Saxo Grammaticus Gesta Danorum Danmarkshistorien I-II. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag.
Horsnæs, H. W. et al. (2018) Denar til daler: Danmarks mønthistorie indtil 1550. København: Danmarks Nationalbank.
Hørby, K. (1977) Status regni Dacie: studier i Christofferlinjens ægteskabs- og alliancepolitik 1252-1319. København: Den Danske Historiske Forening.
Hørby, K. (1989) Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie red. Olav Olsen: 5. Velstands krise og tusind baghold. København: Gyldendal; Politikens Forlag.
Ingesman, P. (2003) Provisioner og processer: den romerske Rota og dens behandling af danske sager i middelalderen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Jacobsen, G. (1992) “Dansk købstadslovgivning i middelalderen”, Historie. Jyske Samlinger 19:3, s. 393-439.
Jørgensen, B. (2013) Stednavne i Roskilde Amt: Roskilde, Køge, Sømme Herred, Volborg Herred, Tune Herred, Ramsø Herred. København: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet.
Kolderup-Rosenvinge, J. L. A. (1827) Samling af gamle danske Love: 5. Danske Gaardsretter og Stadsretter. København: Gyldendal.
Kroman, E. (1942) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: VII. Valdemars sjællandske Lov. Arvebog og Orbodemål. København: Gyldendal.
Kroman, E. (1955) Danmarks gamle Købstadlovgivning: III. Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og Langeland. København: Rosenkilde og Bagger.
Kroman, E. (1961) Danmarks gamle Købstadslovgivning: V. Almindelige Stadsretter og almindelig Købstadslovgivning. København: Rosenkilde og Bagger.
Olrik, J. (1906-08) Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid: udvalg af kilder til Danmarks historie i aarene 1241-1274. København: Schønberg.
Riis, T. (1981) “Det middelalderlige danske rejsekongedømme indtil 1332”, Middelalder, metode og medier: Festskrift til Niels Skyum-Nielsen på 60-årsdagen den 17. oktober 1981. København: Museum Tusculanums Forlag. s. 115-136.
Skautrup, P. (1933) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: II. Jyske Lov. Text 1: NkS 295 8°. København: Gyldendal.
Skautrup, P. (1936) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Johs. Brøndum-Nielsen: V. Eriks sjællandske Lov. Text 1-2. København: Gyldendal.
Skyum-Nielsen, N. (1971) Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen, samtid og eftertid. [Ny udg.]. København: Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler; Munksgaard.
Skyum-Nielsen, N. (1994) Fruer og vildmænd: dansk middelalderhistorie 1250-1340. København: Akademisk Forlag.