Rydårbogen

Kulturhistorisk baggrund

At skrive lister er en fremragende metode til at bringe orden i kaos og huske, hvad der ikke må glemmes. Den enkleste form for historieskrivning består i oversigter over personer eller begivenheder, og der er bevaret talrige kongerækker og årstalslister fra hele det middelalderlige Europa. Det tørre skema kunne udbygges med flere oplysninger, længere beretninger eller moralske vurderinger. Overgangen til krønikens sammenhængende fremstilling var glidende, og i det enkelte værk kunne de forskellige genrer kombineres. Meget yndet var den uprætentiøse årbog eller annal, hvor man løbende indførte årets vigtigste begivenheder. Hvad der blev anset for vigtigt, varierede naturligvis efter skribenternes interesser, og derfor er det tit muligt at bestemme annalernes tilblivelsesmiljø ret præcist.

Fra Danmark kender vi en række årbøger, næsten alle på latin. Blandt de vigtigste er Rydårbogen, ikke mindst fordi den blev oversat til dansk. Værket har navn efter Ryd Kloster, der lå ved Flensborg Fjord. Under søen omkring Glücksborg Slot findes endnu ruinerne af det vigtige kloster. Her skrev en munk i sidste halvdel af 1200-tallet en kortfattet, stofmættet beretning om Danmarks historie fra sagntiden til 1288. De første to tredjedele er en kongekrønike, hvor fremstillingen struktureres efter kongerækken. Fra og med 1157 skifter teksten karakter og bliver en årbog. I begge afsnit udnyttes ældre kilder, bl.a. Saxo, men der er også en del stof, som ikke kendes andetstedsfra, især i annalafsnittet fra 1220 og frem. I spredte kommentarer viser forfatteren sit nationale sindelag.

Den latinske tekst er kun overleveret i en enkelt afskrift fra middelalderen. Til gengæld kendes hele tre oversættelser til dansk. De er indbyrdes uafhængige og afviger en del fra hinanden, ligesom de har stof, der er ukendt i den latinske tekst. Hver af oversættelserne er bevaret i én middelalderlig afskrift. Ældst er teksten i E don.var.3,8°, der er skrevet omkring år 1400 og går til 1314. Fra sidste halvdel af 1400-tallet stammer NkS 606,8°, der løbende forkorter teksten og slutter allerede 1226. I K 4, der er fra tiden omkring år 1500, går beretningen til 1296.

Studér Middelalder på Nettet udgiver de tre kendte gammeldanske oversættelser af Rydårbogen. De er alle overleveret i blandingshåndskrifter. Hovedindholdet af de to ældste manuskripter, E don.var.3,8° og NkS 606,8°, er lovstof, og det svarer til situationen for middelalderens danske historieskrivning i almindlighed: Teksterne findes i lovhåndskrifter, et udtryk for, at de to emner interesserede de samme adelige kredse. K 4 afviger fra dette mønster ved at indeholde en broget række tekster, domineret af en omfattende legendesamling.

Rydårbogen er tidligere udgivet i Danmarks middelalderlige Annaler, ved Erik Kroman, 1980. Her er både den latinske tekst og de tre danske oversættelser trykt (s. 149-253).