Danmark var i middelalderen opdelt i tre større lovområder, hver med sin samling af retsoptegnelser, såkaldte landskabslove: Jyske Lov dækkede Jylland og Fyn, Valdemars Lov og Eriks Lov Sjælland og øerne, og Skånske Lov var gældende i Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Lige som de to sjællandske love er Skånske Lov en samling retsoptegnelser uden kongelig bekræftelse, mens Jyske Lov udmærker sig ved at have modtaget kongelig konfirmation i den kendte fortale
De danske landskabslove ligner hinanden meget i indhold. De forhold der til alle tider har opstået konflikter om, arv, tilskadekomst, ejendomsret, har en stor plads i samtlige love. Men i stedet for at en abstrakt lovgivning med generelle retningslinjer består landskabslovene af bestemmelser der tager udgangspunkt i meget konkrete begivenheder. I Skånske Lov kan man således læse hvad straffen skulle gøre hvis en mand i slagsmål mistede sin næse, og hvordan man skulle forholde sig hvis bier fløj i en anden mands hus.
Skånske Lov har i den filologiske forskning ofte påkaldt sig særlig interesse, fordi man i denne tekst finder en lang række meget gamle sprogfænomener og former, der i andre gammeldanske tekster er forsvundet.
Skånske Lov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Valdemars Lov er udgivet af Johs. Brøndum-Nielsen og Erik Kroman i bind 1. Desuden findes en moderne gengivelse i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.
Dette korte tillæg til Skånske Lov opsummerer en række alvorlige forbrydelser: voldtægt, selvtægt, mordbrand og først og fremmest drab på forskellige steder og tidspunkter. Forbrydelserne karakteriseres som "bodløse", men det fremgår ikke af tillægget hvad hermed menes, hvad straffen har været. Det har uden tvivl været indlysende for samtiden, og derfor har det ikke været nødvendigt at specificere om "bodløst mål" betyder 'sag, som ikke kan afgøres ved bøder' (ODS) eller 'sag, som sagsøger har ret til at kræve fredløshed eller dødsstraf for' (Poul Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie, 5. oplag, Kbh. 1971, s. 274). Skånske Lovs hovedtekst meddeler for en af forbrydelserne (drab i den drabtes hjem) at der skal gives fulde mandbøder, omvendt for en anden (selvtægt, drab efter aflagt bøde), umiddelbar fredlysning (kap. 87 og 90 falder desværre i en lakune i det her udgivne håndskrift).
Dette korte fragment supplerer bestemmelserne i Skånske Lovs kapitel 11. Supplementets vigtigste del er at vurderingen af jorden skal foretages af 3-4 mænd udnævnt ved et landsting.
Teksten kendes fra flere andre håndskrifter, og rummer dér flere supplementer til Skånske Lov. Alle tillæg er udgivet i Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. En oversættelse findes i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.