© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Håndskriftet i Den Arnamagnæanske Samling med signaturen AM 28, 8o, der også kaldes Codex Runicus er vel nok det mest berømte danske håndskrift fra middelalderen, men det er også et af de mest usædvanlige. Allerede fra 1000-tallet har den latinske skrift slået rod i Danmark, og i hvert fald fra midten af 1200-tallet ved vi at den latinske skrift har været anvendt til at skrive danske tekster. Sammen med den latinske skrift kom også den håndskrevne bog til Danmark; den middelalderlige bog har et format vi genkender i nutidige bøger: den består af ark der er foldet i læg, hæftet og indbundet. Codex Runicus er en bog af denne type, den omfatter 100 blade af pergament fordelt på 14 læg. Men i stedet for latinske bogstaver har den ukendte skriver valgt at udfylde bladene med runer i disses middelalderlig udformning, de såkaldte stungne runer.
Også håndskriftets layout med røde overskrifter og initialer i forskellige farver afslører at det latinske bogformat har været den norm, Codex Runicus' tilrettelægger har tilstræbt. Ligesom enkeltheder viser at et forlæg har haft har været skrevet med latinske bogstaver.
Det kan ikke vides hvilken motivation de i alt 3 skrivere har haft til at vælge runer til at gengive den danske tekst; særbogstaver for nordiske lyde havde længe været inkorporeret i latinsk skrift, så det har næppe været et ønske om bedre at kunne gengive dansk tale. Men måske har de ønsket at give teksten en hemmelighedsfuld karakter eller villet give det udtryk at bogen havde høj alder, og i kraft heraf en forrang i forhold til andre tekster. Denne sidste teori passer godt med at håndskriftets indhold hovedsageligt er juridisk; og den runeskrevne bog har kunnet signalere at den rummede 'den gode gamle ret'. Men Codex Runicus er ikke helt enestående, vi kender et fragment af et andet gammeldansk håndskrift skrevet med runer, og det er derfor muligt at runeskriften har været en litterær mode i 1300-talets Skåne.
Codex Runicus indholder som sagt mestendels juridiske tekster; nærmere bestemt kan de 4 første (og længste) af håndskriftets 8 tekster karakteriseres som juridiske, de øvrige har historisk, geografisk og – den mest kendte – poetisk karakter:
Skånske Lov, bl. 1r-82v
Bodløst mål (et tillæg til Skånske Lov), bl. 83r-v
Skånske Kirkelov, bl. 84r-91v
Kongetal, bl. 92r-v
Runekrønike, bl. 93r-97r
Landegrænse mellem Danmark og Sverige, bl. 97r-100r
Folkevisestumpen Drømte mig en drøm i nat, bl. 100r.
En udførlig beskrivelse af håndskriftet findes på handrit.org. Fotografier af håndskriftet AM 28, 8o er stillet til rådighed for middelaldertekster.dk af Den Arnamagnæanske Samling, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Fotografierne er optaget i Fotografisk Atelier, Nordisk Forskningsinstitut.
Fra AM 28, 8o udgives samtlige tekter på Tekstnet
Håndskriftet med nummeret 130 i Dombiblioteket i Köln er et pergamentshåndskrift i folioformat. Det omfatter 342 blade. Størrelsen er ca. 43,5x30,5 cm. Håndskriftets indhold er kanonisk lov, nærmere bestemt en kommenteret udgave af pave Gregor IX's dekretaler fra 1234. Dette år blev Gregors tekster sendt til universiteterne i Paris og Bologna, og ved det sidstnævnte virkede den retslærde Bernhard af Parma, der udformede omfattende kommentarer til den pavelige tekst. I håndskriftet her -- som i mange andre middelalderlige håndskrifter -- følges tekst og kommentar ad således at teksten står i to spalter midt på siden, mens kommentaren med mindre skrift indrammer denne. Skriften, der er af en særlig italiensk type, er blevet dateret til ca. 1300, og håndskriftet er muligvis blevet til i Bologna. Men det kom ifølge en notits s. 342r til Köln allerede i 1358.
Det her udgivne skriververs har karakteristika fælles med den hånd der har skrevet kommentarerne, og den runde form har sikkert forledt tidligere forskere til at datere den til 1. halvdel af 1200-tallet (Johs. Brøndum-Nielsen i Acta Philologica Scandinavica, 1975, bd. 30, s. 43-44). En datering der altså af hensyn til håndskriftets øvrige indhold er utænkelig. Skriververset står nederst på s. 163r, og som omtalt i indledningen er der også tilskrifter på andre sider. Navnlig har tilskriften s. 160v påkaldt sig opmærksomhed fordi der midt i noget nonsens (eller kodeskrift) pludselig står "børna gango wagn" dvs. 'børnegåvogn' (eller 'børns gåvogn'), altså endnu en dansk tilskrift i det ellers latinske håndskrift, og altså en tilskrift der er mindst lige så gådefuld som verset om den verdslige frue.
Denne korte beskrivelse bygger på katalog og faksimiler på Erzbischöfliche Diözesan- und Dombibliothek Kölns hjemmeside.
Håndskriftet Thott 584, 8o er et lille pergamentshåndskrift på 9,5x13 cm. Det omfatter 114 blade. Håndskriftet er indbundet i et 1700-tals bind, i den forbindelse er håndskriftet beskåret en smule og snittet er blevet rødmalet. I sit anlæg rummer håndskriftet 2 tekster: dels Jyske Lov inkl. fortalen hertil s. 1r-109r, dels kong Erik Kristoffersens nyborgske forordning for Nørrejylland med tillæg af 1284 21/5-27/5 109v-114r. Side 114r ̣– efter denne tekst – findes det her udgivne skriververs. Alle disse dele er – som verset selv påpeger – skrevet med samme hånd, der er en nydelig halvkursiv. Nederst s. 109r er oprindeligt ladt plads åben, der senere er udfyldt af en anden hånd, der også har skrevet til andre steder i håndskriftet. Noget senere end denne hånd er tilskriften på den oprindeligt blanke side 114v – håndskriftets sidste: en opregningstabel for jordværdi der daterer sig 1622. Håndskriftets layout er luftigt med brede marginer. Der er anvendt rødt til rubrikker, til at fremhæve enkeltbogstaver og som initialer. Særligt udsmykket med bladhang er initialerne ved begyndelsen af hver af Jyske Lovs 3 bøger.