Skt. AugustinusA skriver om hvor stor ærbødighed og respekt han havde over for Skt. Hieronymus og siger: »Præsten Hieronymus kunne tale tre sprog, latin, græsk og jødisk, og han levede på et helligt sted og efter den hellige skrift indtil en høj alder. I hans tales ædelhed skinnede hans lampe som solen, fra øst til vest.«

Skt. Prosper DoctorA fortæller om ham og siger: »Præsten Hieronymus boede i Betlehem og er navnkundig i hele verden; med sine uvurdelige studier og sin virksomhed tjente 106r|og oplyste han hele den hellige kirke.«

Skt. Hieronymus siger også om sig selv til Albigensis:A »Siden min spæde barndom har jeg ikke været så bange for noget som for overlegne tanker og en stiv nakke som vækker Guds vrede mod mennesker. Og ligeledes var jeg bange for de ting som var trygge. I mit kloster lagde jeg hjertet i at være gæstfri, og alle de der kom til mig og mine brødre — bortset fra kættere — blev modtaget med et blidt ansigt, og vi vaskede deres fødder.«

IsidorA fortæller også om ham og siger: »Hieronymus var kyndig i tre sprog, og hans oversættelse fremhæves og prises over andres fordi den er klarere i sind og sans og — da han var en retfærdig kristen mand — sandere.«

Severus, Skt. Martins discipel,A skriver dette om ham: »Ud over hans forkærlighed for troen og dydernes gave var Hieronymus så stor og mægtig en lærd — ikke alene i latin og græsk, men også i det jødiske sprog — at ingen kunne sammenlignes med ham i visdom. Han stred uophørligt med onde mennesker og var i evig kamp. Kættere hadede ham fordi han aldrig holdt op med at bekæmpe dem. Gejstlige hadede ham fordi han forfulgte og irettesætte dem for deres levevis og synder. Men alle de der var gode, beundrede og elskede ham. 106v|De der sagde han var en kætter, var helt sikkert vanvittige, for han studerede altid. Han var altid opslugt af sine bøger. Dag og nat hvilede han sig ikke, men enten læste eller skrev.« Dette siger Severus.

Det samme bevidner Skt. Hieronymus ofte selv og siger: »Jeg havde mange forfølgere og bagtalere.« Han udholdt denne forfølgelse med tålmodighed, hvilket bevises i et brev han skrev til Asella,A hvor han skrev:

»Jeg takker Gud for at jeg er værdig til at verden hader mig, og jeg siges at være en forbryder. For jeg ved at jeg kan komme til Himmerige såvel med ufred som med godt ry. Gud give at alle vantro menneskeskarer må forfølge mig for min Herres navn og retfærdighed! Gud give at denne verdens udskamning af mig ville stige endnu mere, så at jeg kunne prises af Kristus og håbe på at blive belønnet med hans løfte! For den prøvelse, hvis løn man håber at få af Kristus i Himmerige, er behagelig og værd at stræbe efter. Skældsord og forbandelser er heller ikke skadelige, når de omvendes til lovprisning af Gud.«

Den allerhelligste Hieronymus døde i det Herrens år 400.A

Her slutter den allerhelligste Hieronymus’ liv i det Herrens år osv., nemlig i året lige før det førnævnte, ved den ovennævnte broders hånd, den fjerde dag under påsken, efter bestilling af den hengivne søster Elizabeth Hermansdatter i Mariager Kloster osv.