Iris hedder en sten. Den kommer fra Det Røde 138v|Hav og er sekskantet og ren som krystal. Holdes den i vinduet mod solen, bliver den på den anden side som en regnbue. Det er øjenstenenes striber der hedder iris. Den siges at have mange af de evner som beryl har. Den virker også mod uvenner, skade og strid. Den giver også en god forstand, og virker også mod en sygdom der hedder hepatites. Den skaber god kærlighed 139r|og gør dem der er sammen, godt. Stenen viser sin natur imod solen indendøre som en regnbue, ligesom Isidor bevidner. Bliver denne sten knust og kastet i vand, så kan kvinder føde hurtigere eller bedre tåle pinen ved fødslen og hurtigt frelses fra dødens fare. Og dog skal kvinder advares mod at tage dette pulver 139v|før fødselstidspunktet, så de ikke skal fordærves før fødslen. Denne sten virker mod torden og lyn og skin. Bliver stenen lagt i et vinkar, bliver vinen aldrig dårlig. Og den der bærer den på sig, giver den et rent levned.