Først spurgte KONG BOCHTUS SYDRAK, som Gud havde kær, således: Har Gud altid været, og skal han altid være?

SYDRAK svarede ham: Gud havde ingen begyndelse og skal ikke have nogen ende. Han skabte himmel og jord, og før han gjorde det, vidste han hvordan han skulle gøre det og alle andre ting. Og han kendte englenes tal før han skabte dem, og antallet af personer og dyr og fugle og fisk, og hvilken død enhver skulle få. Og han vidste 28vb|hvem der skulle blive salige, og deres tanker og tale og vilje og gerninger kendte han. Og havde han ikke vidst det, da havde han ikke været Gud. At han gjorde alle disse stykker, gjorde ham ikke bedre, for selvom han ikke havde gjort dem, havde han alligevel været god. Den evige Gud har altid været uden begyndelse og skal være evig uden ende. Og hans magt og hele hans substans er i tre himle. Af disse himle er én håndgribelig, den vi ser. Den anden er åndelig, der er engle i. Den tredje er der hvor Gud selv er, og de som ser hans rette lys.

29ra|KONGEN spurgte så: Kan Gud ses?

SYDRAK svarede: Gud er usynlig. Han ser alle ting, og han kan ikke ses for intet jordisk legeme kan se åndelige ting. Men en ånd kan se en anden ånd. Og når det kommer til den tid hvor Guds søn indfinder sig i en jomfru og får kød og hår, da kan han ses som ung, og han skal gøre alle ting som et dødeligt menneske gør bortset fra synden. Og alligevel er han Gud i Himlen og på jorden, og jomfruen skal være hans moder og alligevel forblive jomfru. Men antog han ikke et legeme, kunne ingen legemlig ting se ham.

29rb|KONGEN spurgte: Er Gud alle steder på en gang?

SYDRAK svarede: Gud er alle steder på en gang, derfor er han lige mægtig i Himlen, på jorden og i Helvede. Fordi han, som nævnt, er alle steder, styrer han alle ting. Og så er det åbenbart at han er alle steder.

KONGEN spurgte: Alle ting Gud har skabt, adlyder og følger de ham?

SYDRAK svarede: Gud skabte aldrig noget som ikke mærker eller tænker på ham. De ting som er døde og uden sjæl, 29va|de skal leve og erkende deres skaber. Himlen kender ham, for som Gud har befalet den, sådan gør den, og aldrig ophører den med at dreje sig og gå rundt om solen. Månen og stjernerne tænker på ham, for hver gang går de tilbage til de steder de kom fra. Jorden tænker på ham fordi den hvert år giver sin frugt. Vejret og havet tænker på ham, for de dæmper sig fra storm når han byder dem det. Vandet tænker på ham, for det løber tilbage til de steder det kom fra. Døden tænker på ham, for de som døde, skal 29vb|genopstå når han vil. Dag og nat skal tænke på ham, for de overholder de bud som Gud har givet dem.

KONGEN spurgte: Hvad gjorde Gud som det første?

SYDRAK svarede: Først skabte Gud et skønt palads hvor han ville anbringe sine venner. Så skabte han Helvede som et fangetårn, hvor han ville sætte sine uvenner. Siden skabte han mennesket og englene af sin ydmyge godhed for at menneskene og 30ra|englene skulle tilbede én gud, den hellige treenighed: Faderen, Sønnen og Helligånden.

KONGEN spurgte: Hvor hurtigt blev englene skabt?

SYDRAK svarede: Straks Gud sagde: »Jeg vil at det skal være,« da blev de skabt. Lucifer og alle engle og ærkeengle, keruber og serafer. Da Lucifer så at Gud havde givet ham ære over alle de andre, ville han være lige med Gud og over den som havde skabt ham, og han ville have 30rb|en anden skikkelse end Gud havde givet ham, og han ville regere over alle de andre. Da blev han kastet ud og sat i Helvede. Og lige som han før var smuk og skøn, blev han derefter hæslig. Han vidste ikke at han skulle falde, og han var kun et øjeblik i Himlen og den evige ære. Straks han blev skabt, faldt han, for det var ikke ret at han, der ophøjede sig mod sin herre, skulle nyde æren. De andre der syndede med ham, blev forstødt sammen med ham, for de gav samtykke til hovmodet og mente at de 30va|skulle komme så højt at de skulle være over de andre engle. Så de blev kastet ud, og de brænder som ild i den urene luft, og der kommer aldrig en ende på deres pine.

KONGEN spurgte: Hvad tjener englene til i Himlen?

SYDRAK svarede: De engle der er i Himlen, har aldrig vilje til at handle ilde mod deres skaber. Derfor faldt de ikke med de andre men blev i æren. Gud gav hver engleskare et bestemt embede. Nogle engle bebuder 30vb|menneskene store meddelelser. De har magt til at påbyde de onde ånder at de aldrig mere må gøre vold på menneskene. De andre engle, de er af en anden skare, de meddeler menneskene deres bud. Der er engle som regerer over særlige mirakler og vidunderlige tegn. Og der er engle der er højere oppe, de har magt over de andre. Der er engle, der hedder principatusA, og de er mere udholdende i Guds tjeneste. Der er også en anden skare som hedder thronusA, og gennem dem udøver Gud sine domme og sin 31ra|retfærdighed. Der er endnu en anden slags engle som hedder keruber. De overgår i visdom alle de andre, og er visere end alle forstandige skabninger. Så meget tættere de ser Guds lys' spejl, så meget mere er de visere, og de ved og ser alting i deres skabers ansigt. Der er endnu andre engle, de der hedder serafer. De er mere brændende af kærlighed end alle andre forstandige skabninger, og de overgår alle de andre fordi mellem Gud og dem er der ikke andre.

KONGEN spurgte: Ved englene 31rb|alting?

SYDRAK svarede: Da de har englenatur, har de stor visdom. Men derfor ved de ikke alle ting. Så meget mere som deres natur er mere åndelig end menneskenes, så meget mere er de formående og visere end menneskene. Men om de ting der skal ske, ved de ikke mere end Gud vil åbenbare for dem. Og menneskenes tanker og viljer kender ingen undtagen Gud og dem som han vil åbenbare dem for. Men djævlene vil intet godt og kan ikke gøre noget godt. Men ondt vil de, og det gør de – 31va|så meget som de gode engle tillader at de udøver deres ondskab.

KONGEN spurgte: Hvilken skikkelse har englene?

SYDRAK svarede: De har skikkelse som Gud, og selvom djævlene nu er grimme og lede, var de før meget skønne. Og de kender fra Gud alle sager og kan gøre alt de ønsker uden arbejde. Og da deres tal var fuldt, skabte Gud mennesket af legemligt og åndeligt materiale. Legemet er skabt af fire elementer, for mennesket har kødet af jorden, 31vb|blodet af vandet, sjælen af luften og varmen af ilden. Menneskets hoved er rundt som firmamentet og har to øjne, ligesom firmamentet har to lys: solen og månen. Og ligesom der er syv planeter på himlen, har mennesket syv ting i sig. Og ligesom der er torden og blæst i vejret, har mennesket hoste og ånde i sit bryst. Og ligesom himlens ild fortærer alting, så fortæres også i menneskets mave alt hvad det spiser. Og ligesom jorden holder alle ting oppe, 32ra|så holder fødderne hele menneskets tyngde. Og fra himlens ild har mennesket sit syn, fra den øverste luft sin lugtesans, og åndedrættet fra vinden, og fra vandet har det væden i sit blod, og af Guds styrke har det sjælen, for det står skrevet at Gud skabte mennesket i sit eget billedeA. Sjælen består af tre dele efter den hellige treenigheds billede: hukommelse, forståelse og vilje. Og af sin egen vilje ringeagter den det onde og begærer det der er godt. Gode sjæle er i Gud, og Gud er i dem.

32rb|KONGEN spurgte: Skabte Gud mennesket med sin hånd?

SYDRAK svarede: Gud skabte mennesket alene med et ord, hvorved I må forstå at mennesket er et meget vidunderligt væsen. For at skille det fra Djævlen, skabte Gud mennesket af det uværdigste materiale, så Djævlen skulle skæmmes endnu mere af at en så uværdig ting skulle få den ære han havde tabt ved sit hovmod. Og han gav verden disse navne: Consciam, Carboam, Gamaf, Trosiel og så fem sprog skulle 32va|fylde fire verdensdele. Mennesket har endnu den lighed DamesisA med Gud at ligesom Gud er herre over alle ting, og navnlig i Himlen, så står mennesket over alle ting på jorden. Fordi han vidste at mennesket skulle falde, skabte han jordiske ting som mennesket skulle beskæftiges med. Og Gud skabte myrer og fluer og andre kryb der giver mennesket besvær, for at det skal besinde sig på at det er skrøbeligt og ikke vigte sig. Myrer og edderkopper arbejder for at give os et eksempel til også at gøre det. Og det er os en stor glæde når vi tænker på at Gud har skabt alting 32vb|til vores behov, for han skabte blomster med skønhed og urter med lægedom, og frugten på jorden som mennesket skal få føde fra, og solen og månen som skal lyse for os. Alle ting er skabt til Guds lov og til hjælp for mennesket.

KONGEN spurgte: Hvor var Adam skabt?

SYDRAK svarede: Adam var skabt i Hebron. Der døde han, og der blev han til jord igen. Da han var skabt, blev han sat i Paradis, for det er et herligt sted 33ra|i Østen, og der er mange slags frugt som er gavnlige. Dér er nemlig en frugt der gør at det menneske der spiste af det, aldrig blev sulten. Og spiste nogen af en anden, som hedder livets frugt, blev han hverken gammel eller syg, og døde ikke.

I det paradis blev Adam sat, og Eva blev skabt dér af Adams ribben mens han sov. Og da de begge var af ét legeme, havde de begge én vilje. Gud ville gøre Adam til sin lige på denne måde, for ligesom alting kommer fra Gud, skulle alle folk komme af Adam. Derfor 33rb|blev Eva lavet udaf Adam.

Og Adam var skabt således at han måtte synde på grund af den store løn, han skulle have fået hvis han ikke havde syndet. Havde de ikke samtykket da de blev fristet af Djævlen, var de siden blevet så stærke at de aldrig kunne have syndet. Da de syndede var de nøgne og havde ingen større skam af deres lemmer end af deres øjne. Men straks de havde syndet og brudt deres skabers bud, var de blottet for nåden så de straks skammede sig over for hinanden. Deraf forstår man at hele deres slægt skal 33va|være delagtig i deres synd. Før de syndede så de Gud i Paradis. Derfor havde Djævlen stort had til dem og omdannede sig til en hugorm og talte til kvinden, og hun adlød dens råd. Så snart hun var skabt, syndede hun.

Adam var i Paradis i syv timer. I den tredje time gav han alle dyrene navne, og i den sjette time spiste Eva æblet og gav det til sin mand, og han spiste med på grund af den kærlighed han havde til hende. Og ved nonetidA blev de uddrevet af Paradis. Da kom en kerub fra Himlen og førte et glødende sværd i sin hånd, og med det lavede 33vb|han en mur af ild omkring Paradis. Og han drev dem ud af Paradis. Og dér skal ingen komme ind før Guds søn skal komme til jorderiget og blive hængt på korset og dø på grund af den ulydighed Adam viste sin skaber. Ved hans død skal den mur der går om Paradis, nedbrydes. Han skal nedbryde Helvede og føre Adam og sine venner ud og sætte dem i det himmelske paradis. Og dér skal de blive til evig tid.

KONGEN spurgte: Hvor gik Adam hen, da han blev drevet ud?

34ra|SYDRAK svarede: Han gik tilbage til Hebron hvor han var skabt, og siden avlede han døtre og sønner. Og dér begræd han sin søn Abel som Kain slog ihjel. Lang tid derefter ville han ikke have samleje med sin hustru. Men fordi Gud ikke ville fødes af Kains slægt, påbød han Adam gennem englen at han skulle have samleje med sin hustru og avle det barn af hvis slægt Guds søn skulle fødes. Det er også bekendt at fra Adams tid og til Noas regnede det aldrig og ingen regnbue sås på 34rb|himlen. Folket spiste ikke kød og drak ikke vin. Og i hele hans tid var det skønt som om det altid var sommer. Men det blev alt sammen ændret siden på grund af folkets synder.

KONGEN spurgte: Gjorde Adam nogen anden synd end at han brød Guds bud?

SYDRAK svarede: Nej, men det var en alt for stor misgerning fordi han begærede at være så klog som Gud og fordi han spiste af æblet og brød sin skabers bud som han skulle have overholdt.

Du skal bemærke at hvis du stod foran Gud og nogen sagde til 34va|dig: »Se dig tilbage eller du skal dø og hele verden skal forgå!«, men Gud sagde: »Se fast på mig!«, så skulle du holde din skabers bud, selvom du skulle dø og hele verden skulle forgå. Men Adam, så snart Djævlen overvandt ham, så han tilbage og dermed gjorde han større synd end hele verden.

I den synd gjorde han syv hovedsynder hvormed han tyngede alle dem der kom efter ham for han brød Guds bud. For det første var han så hovmodig at han ville være lige med sin skaber i visdom. For det andet var han ulydig ved at bryde Gud bud. For det tredje var han grådig fordi han begærede 34vb|mere end Gud ville give ham. For det fjerde begik han tyveri ved at tage de ting som Gud forbød ham. For det femte var han utro for hans sjæl var forlovet med Gud. Men det gjorde han da han fulgte Djævlens vilje: Da brød sjælen sin tro mod sin brudgom og forkastede sin ære. Det sjette var drab, for han dræbte sig selv og alle som kom efter ham. Det syvende var ringeagt fordi han troede mere på Djævlen end på Gud og spiste af den frugt som Gud havde forbudt.

Nu, den som 35ra|bryder mod en anden, skylder at gøre det godt igen efter brødens størrelse, sådan kommer han tilbage i venskabet. Fordi Adam forbrød sig imod Gud, er han i Helvedes mørke og skal blive der indtil den sande profet, Guds søn, kommer til jorden for at frelse ham fra den pine.

KONGEN spurgte: Hvad tog Adam fra Gud, og hvad skal han give tilbage?

SYDRAK svarede: Adam tog al den hæder og ære fra Gud som han og hans 35rb|efterkommere ville være skyldige at give Gud hvis synden ikke var sket. Derfor var hans synd større end hele verden, og derfor skulle han give det tilbage som er større end hele verden. Og det kunne han ikke, derfor skylder han.

KONGEN spurgte: Hvorfor blev Adam ikke fordømt?

SYDRAK svarede: Det måtte ikke ske, for Gud havde forudset at han ville opfylde englenes antal med Adams slægt. I skal vide at Guds barmhjertighed ikke ville tilgive ham og ikke 35va|lade ham komme i sit rige hvor han var før. Havde Gud tilgivet Adam for den synd fordi han ikke kunne gøre for det, så havde Gud ikke været almægtig. Og var den der havde syndet så meget, indsat i den samme ære som Gud kastede englene udaf bare på grund af en enkelt tanke, så havde han ikke været en retfærdig dommer. Og derfor skal man lovprise retfærdighed. Finder man en kostbar sten i skarnet, lægger man den ikke i sin kiste før den er blevet renset. Og da tjeneren havde syndet mod sin herre, kan han ikke komme til den ære, men skal renses før han må komme for 35vb|sin skaber og sin herre.

KONGEN spurgte: Hvorfor skal Gud ikke sende en engel til at dø for menneskene?

SYDRAK svarede: Hvis englen skulle kunne købe mennesket fri, så skulle mennesket have været hans tjener. Men det må ikke være sådan, for mennesket er lige med englen. Desuden er englen kyndig og sindrig af natur, og havde Gud dannet et menneske af en engel og sendt det for at forløse menneskene, så var dens kyndighed og 36ra|magt blevet formindsket. Og da hverken englen eller noget menneske kan forløse mennesket, skal Guds søn af en jomfru få et legeme med to naturer: En er at han skal være den sande Gud og mand og overvinde Djævlen. Og da han er den sande Gud, skal han åbne øjne og hjerter på dem der skal være hans venner. Den anden natur er at han skal være en sand mand og gøre alle de ting mennesker gør – bortset fra synden.

KONGEN spurgte: Hvorfor skal Guds 36rb|søn fødes af en jomfru?

SYDRAK svarede: Af fire grunde ligesom han skabte mennesket. For det første fordi da Adam blev skabt, havde han ingen anden fader end Gud. På samme måde skal Gud blive født af en jomfru og være Guds Faders søn. Den anden grund er hans mægtighed, for ligesom han skabte Adam uden menneskets sæd, sådan skal også hans legeme være uden nogen besmittelse. For det tredje: Ligesom Adam var overvundet ved hjælp af kvinden, så skal også Djævlen overvindes gennem en jomfru. Den fjerde grund er 36va|at ligesom han er den allerædleste og allerklareste, så passer den ædleste og klareste fødsel, der er ren og klar uden nogen besmittelse og synd – men blomstrende af al kraft – også til ham. Desuden skal han bo i hendes ærlige og velsignede legeme ni måneder, for han skal opfylde de ni englekor med de mennesker han forløser. Og jomfruen forbliver uskadet og ubesmittet ligesom et klart glas som solens stråler går igennem men alligevel forbliver ubesmittet på enhver måde. Og han skal være almægtig til at gøre alle ting, og alligevel skal han følge menneskets natur – 36vb|men uden synd.

KONGEN spurgte: Hvor længe levede Adam?

SYDRAK svarede: Adam levede i 930 år. Og da han skulle dø, sendte han en af sine sønner til englen for at skaffe helbredelse for den sygdom han havde. Hans søn gik til englen foran paradisporten og ville lukkes ind, men englen stod imod. Så spurgte han efter sin faders helbredelse. Englen gav ham tre kerner og sagde: »Giv din fader dem og læg 37ra|dem i hans mund og sig at af de kerner skal han få helbredelse af sin plage. Og det sker efter fem en halv dag.« Så vendte han hjem til sin fader og gav ham kernerne i munden og fortalte ham hvad englen havde sagt og bad ham ikke sørge for efter fem og en halv dag skulle han blive helbredt af sin sygdom. Da sukkede Adam og sagde: »Én dag for Gud er tusind år,« og så døde han. Og djævlene tog hans sjæl og kastede den i Helvede.

De ni hundrede år 37rb|betegner den ulydighed han viste Gud ved at forsmå de ni englekor. De tre kerner betegner at der skal vokse tre træer, og Guds skal blive korsfæstet og dø på et af dem. Ved sin død skal han helbrede Adam af hans sygdom, det vil sige at han skal frelse ham fra Helvede. De fem dage betegner fem tusind år.

KONGEN spurgte: Hvorfor kaldes døden død?

SYDRAK svarede: Fordi døden betegner bitterhed. Da Adam spiste af æblet der var 37va|forbudt, blev vi alle dødelige deraf. Døden er på tre måder: Én er utidig som hos små børn. En anden er ganske bitter som hos unge mennesker. Den tredje er naturlig som hos gamle mennesker. Men havde Adam ikke syndet, ville menneskene ikke dø. Sådan som nu den ene slægt følger den anden gennem døden, så skulle de med alderen være forandret, den ene efter den anden, og straks være englenes lige.

KONGEN spurgte: Vises det også for menneskene før de skal dø hvilken død 37vb|de skal få, ond eller god?

SYDRAK svarede: Nej, det gør det ikke, hvadenten man er stor eller lille. De mennesker som altid tænker på og grunder over at de skal dø, deres død er ikke pludselig eller ond. Det er de gode som tror på Gud. Og hvordan de dør, hvadenten de bliver slået eller druknet eller brændt eller hængt, lige meget hvilken død de får, så er det en god død og passende fra Guds synsvinkel, for hans retfærdighed tillader ikke at noget godt fortabes. Har de gjort noget 38ra|ondt i denne verden på grund af legemets skrøbelighed, bliver det afvasket af dødens bitterhed. Et ondt menneske der tror på Gud men ikke holder hans bud, det gavner intet at de ligger længe i sygesengen eller at de dør oplyste. De mennesker der kommer efter os om lang tid, dem skal Gud give megen tro og ti bud som de skal holde. Og hvis de så ikke holder dem, skal de dø en voldsom død. Guds søn skal komme til jorderiget og de skal tro på ham, på at han er en sand 38rb|profet. Og de som ikke gør det, de går til grunde, unge som gamle.

KONGEN spurgte: På hvilken måde farer sjælene fra legemet og til den anden verden?

SYDRAK svarede: Ligesom man giver en ugerningsmand frit lejde til retten ved hjælp af så mange af dommerens hjælpere, som han har fortjent, på samme måde er der en stor skare af djævle der fører sjælen til Helvede straks den er skilt fra legemet. Har sjælen troet på sin skaber, føres den til samvær med Adam indtil 38va|Guds søn skal nedbryde Helvede og befri sine venner. Men hvis sjælen ikke har troet på sin skaber, skal den blive der til evig tid. Efter Guds søns tid, bliver der tre former for sjælens udgang. For det første, hvis mennesket i live har overholdt Guds bud og handlet efter hans vilje, skal der ved sjælens udgang komme en stor engleskare og bevare og beskytte den mod djævlene. Den anden form gælder de mennesker der ikke har modstået synden og ikke har overholdt Guds bud, men dog har betænkt og agtet at forbedre sig før de dør. Når deres sjæle udgår af 38vb|legemet, modtager Guds engle dem og befaler djævlene at føre dem til Skærsilden indtil de bliver renset for alle deres synder. Men djævlene må ikke gøre sjælene mere ondt end englene har befalet dem. Når de har gjort fyldest for synden, tager engle dem og sætter dem i Paradis. Den tredje form er at de sjæle der altid har handlet ilde i verden og som afgår i ondskab og uden bod for deres synder, til dem kommer der en stor skare djævle og tager sjælene og kaster dem med stor skændsel og pine i Helvedes ild, som de aldrig skal komme fra.

39ra|KONGEN spurgte: For hvilke synder svarer sjælen og kroppen?

SYDRAK svarede: Kroppen taler ikke, men sjælen taler gennem kroppen. Ligesom hvis man tog et lig og lagde på et dyr, og det bar liget hvorhen det ville, sådan er det også med kroppen og sjælen. Hvad kroppen gør eller siger, det kommer fra sjælen. Hvad kroppen begærer, kan den ikke modstå hvis ikke sjælen står imod. Derfor har sjælen større skyld end kroppen, for kroppen kommer fra jorden og skal blive til jord 39rb|igen når den dør. Men sjælen kan ikke dø ligemeget hvilken pine den så lider. Derfor bærer sjælen kroppen og får den til at handle og tale. Og den er usynlig og udødelig. Når den skilles fra kroppen, modtager sjælen hvad den har fortjent i hele den tid den har været i verden. Derfor forbliver den levende. Gav den ikke sit samtykke til kroppens synder, så blev den ikke fordømt for dem. Heller ikke blev den salig af kroppens gode gerninger, hvis ikke den samtykkede med kroppen om dem.

39va|KONGEN spurgte: Når nu sjælen er ånd og man ikke kan mærke eller se den, kan den så føle glæde eller pine?

SYDRAK svarede: Vist er sjælen en ånd, og den er så let at den ikke kan mærkes eller ses. Den kan ikke dø. Den kan ikke spise eller drikke. Og sad der tusind sjæle på et udstrakt hår, skulle det hverken briste eller bue. De der bliver salige, har så stor ære at det er usigeligt! Og de der bliver fortabt, har tværtimod så stor smerte og sorg at det 39vb|er usigeligt! Straks sjælene forlader kroppen, modtager de den pine og glæde de har fortjent mens de levede.

KONGEN spurgte: Hvor er sjælen i legemet, mens det lever?

SYDRAK svarede: Sjælen bor i kroppen der hvor blodet er. Og der hvor blodet ikke er, der er sjælen ikke. Det skal forstås sådan at i tænder og negle og hår, dér er sjælen ikke. Og derfor gør det ikke ondt at man klipper negle eller hår, selvom tænderne af og til gør ondt; det skyldes roden som de 40ra|sidder i.

KONGEN spurgte: Kan sjælen ikke længere blive i kroppen når den er død?

SYDRAK svarede: Det er som en dam der er fuld af fisk. Når vandet er ledt fra dammen, er fiskene tilbage og kan ikke leve længere. Men så kommer dem der ejer fiskene og fanger dem. Nogle steger de, nogle koger de, så længe de egner sig til at blive spist. Sådan er det med sjælen og kroppen. Når blodet er flydt fra kroppen, så er sjælen som en fisk uden vand, og den er nødt til at 40rb|forlade kroppen. Så kommer sjælens fiskere, det vil sige engle og Djævlen, og tager sjælen og giver den løn som fortjent.

KONGEN spurgte: På hvilken måde dør mennesket fra verden?

SYDRAK svarede: Menneskene dør på mange måder. Nogle dør fordi de har levet den tid ud som Gud har tildelt dem at leve. Nogle dør på grund af de mange onde gerninger som de gør mod deres skaber, ligesom en tjener ofte bliver drevet ud af sin herres hus på grund af sine forsømmelser før den 40va|rette frist. Nogle dør af alvorlig sygdom som de lider af. Nogle dør af meget arbejde og af den store bekymring de har for timeligt gods. Nogle dør i krig, og nogle drukner. Og mennesker dør på mange andre måder. Men intet menneske kan blive et øjeblik længere end den tid Gud har fastsat. Ofte dør mennesker før deres rette tid kommer, på grund af deres ondskab, som sagt: Ligesom en tjener ofte drives bort før tid på grund af sine ugerninger.

KONGEN spurgte: Hvordan kan vi vide at Gud skabte mennesket i sit eget billede?

40vb|SYDRAK svarede: Det finder vi skrevet i den bog som Moses satte sammen, at da Gud ville skabe mennesket, det vil sige Adam, sagde han: »Vi vil lave mennesket i vores billede.« Af disse ord ved vi at Gud skabte mennesket i sit eget billede. Og da han sagde »vi vil lave mennesket,«A forstår man at han er tre personer og én gud. Han skabte os til at ligne sig sådan at vi skulle kunne skelne mellem ondt 41ra|og godt. Og det kan ingen anden skabning på jorden bortset fra mennesket, og derfor er det det ædleste og værdigste væsen der findes på jorden.

KONGEN spurgte: Når nu vi er skabt efter Gud, hvorfor kan vi så ikke gøre det som Gud gør?

SYDRAK svarede: I sandhed har han skabt os i sit billede. Og vi har magt over alle skabninger som Gud har skabt på jorden. Alle væsner på jorden frygter os og underordner sig vores bud. Og da vi er skabt i 41rb|Guds billede, kender vi det der har været, det der er, og det der skal komme. Og vi ved hvad der er nyttigt og skadeligt for os. Vi kan arbejde og skaffe os det der er gavnligt, og vi ved alle ting som andre skabninger – der ikke er skabt i Guds billede – ikke ved. Men selvom vi er skabt efter Gud, er vi dog ikke så stærke eller vise som Gud, for han er vores skaber og vi er hans skabninger. Han er herre og mægtig over alle ting, og vi er hans tjenere. Han er meget mere værdig end himlen og 41va|jorden og alt der er dér. Han har ingen begyndelse og skal aldrig få ende. Da han ville opfylde det sted som englene faldt fra, skabte han os efter sig selv, ellers havde vi ikke været værdige til at komme i hans rige. Men derhen kommer kun de der er værdige og overholder hans bud.

KONGEN spurgte: Hvad bliver der af blodet når først mennesket dør?

SYDRAK svarede: Gud skabte blodet i kroppen af vand og kroppen af jorden. Ligesom vandet 41vb|optages i jorden, så optages blodet i kroppen. Blodet og sjælen holder liv i kroppen, og sjælen holder blodet varmt. Når blodet mister sin varme, omdannes blodet til sin oprindelige natur og bliver igen til vand. Og når først blodet er omdannet, kan sjælen ikke længere blive i kroppen uden blod.

KONGEN spurgte: Når først ilden slukkes, hvor bliver den da af?

SYDRAK svarede: 42ra|Ilden kommer fra solen, og når den slukkes kommer den tilbage til solen. Ligesom vi ser solen gå over himlen og det forekommer os at den står stille, og den spreder sin varme og sit lys over jorden, alligevel mister den hverken noget af sit lys eller af sin varme. Og al den ild der er på jorden, den har sin egenart fra solen, og derhen kommer den tilbage.

KONGEN spurgte: Hvorfor dør mennesket ikke når halvdelen af blodet er forsvundet?

42rb|SYDRAK svarede: Når kroppen mister halvdelen af sit blod, bliver den naturlige varme ikke straks slukket, men dér hvor der er nogen varme i blodet, dér holdes sjælen tilbage i kroppen, ligesom et stykke brænde tilbageholder ild i sig, men straks brændestykket er fortæret, slukkes ilden. Sådan kan man sammenligne blodet med brændestykket og sjælen med ilden. Så snart kroppen mister sin naturlige varme, farer sjælen fra kroppen, 42va|ligesom ilden går ud så snart som brændestykket er fortæret. Ligesom ilden efter sin natur farer til solen, sådan farer sjælen tilbage til Gud og får løn efter fortjeneste.

KONGEN spurgte: Hvilke egenarter eller temperamenter har legemet?

SYDRAK svarede: Legemet kommer fra jorden, og den har et koldt temperament. Legemet er også sammensat og dannet af fire elementer: Kødet kommer fra jorden og er koldt af natur, blodet fra vandet, sjælen fra luften og 42vb|varmen fra ilden. Sjælen – der kommer fra luften – er varm, og varmen er i ånden og med den varme nærer sjælen legemet. Ånden har to dele i sig, nemlig luften og varmen. Det har sjælen af Guds ånde. Sådan regerer sjælen legemet og gør det bevægeligt. Derfor er kroppen mere rød af ilden i sine led end den er andre steder hvor den ikke bøjes.

KONGEN spurgte: Blev sjælene skabt på én gang eller skabes de stadig hver dag?

43ra|SYDRAK svarede: Gud skabte alle de ting der skulle være, på én gang. Han gjorde det hele samlet, for der står skrevet at på én gang skabte han alle ting fordi han vidste alting forud. Han vidste også hvor mange mennesker der skulle komme på jorden, og derfor er det troligt at han skabte sjælene dengang sammen på én gang, for så snart han bød at det skulle være, så var alle ting fuldkomne. Når nu et væsen fødes, påbyder 43rb|Gud ikke hver gang deres fødsel, men det har han påbudt ved verdens begyndelse.

KONGEN spurgte: Skal menneskene altid tjene Gud?

SYDRAK svarede: Gud har skabt menneskers natur for at de skal tjene ham og overholde hans bud og hade Guds og vores fjende, nemlig Djævlen, og hans gerninger. Såfremt vi vil have herredømme over andre skabninger og nyde deres tjenester, så skal vi tjene Gud og adlyde Guds bud og nære kærlighed til ham og hade Djævlen.

43va|KONGEN spurgte: De mennesker der ikke kender til Gud eller hans gerninger, har de nogen undskyldning?

SYDRAK svarede: De mennesker der ikke ved af Gud eller hans gerninger eller tro, dem skal Gud ikke kendes ved, og de fordømmes af ham til evig tid. Men de mennesker der af rigtig vanvittighed eller enfoldighed ikke kender Gud, hvis de fordømmes, får de dog ikke så tung pine som andre. Og søger de nåde og forladelse før de dør, og synder de aldrig mere, skal de blive 43vb|bevaret til evig tid.

KONGEN spurgte: Hvor mange verdener er der?

SYDRAK svarede: Der er to verdener. Den ene verden er der hvor Gud er med sin ære og sine engle; og gode mennesker af Adams slægt skal alle komme derhen. Den anden verden er på jorden hvor menneskene lever; og alle jordiske ting der er i denne verden, skal forgå. Derfor er denne verden meget skrøbelig og kortvarig i forhold til den næste verden, der ingen ende har.

44ra|KONGEN spurgte: Giver Gud stor løn til dem der tjener ham?

SYDRAK svarede: Intet menneske kan sige eller vide eller indse hvor stor løn og ære Gud vil give dem som tror på ham og overholder hans bud. Gud påbød ikke mere end dette lille: At gøre det gode og undlade det onde. De gode mennesker får større løn og ære end englene på denne måde, for englene er alene ånd, men gode mennesker skal komme til Himlen med krop og sjæl. Og Gud skal sende sin eneste søn 44rb|i døden for menneskene. Det er en stor gave og ære som han giver sine venner. Så ingen kan indse eller forstå den store løn de som tjener Gud og overholder hans bud, får.

KONGEN spurgte: De generationer der skal komme efter Guds søns tid, kommer de alle til at tro på Gud

SYDRAK svarede: Hans tro og hans bud skal kundgøres for alle generationer. Det skal forstås sådan at de som tror på ham, de skal tilhøre adskillige sprog. En gruppe skal have større tro og nøjere overholde Guds bud 44va|end andre. Men det folk som Guds søn selv lærer troen, det kaldes hans eget folk. Og af det folk skal Guds søn udvælge sig tolv tjenere der skal undervise og prædike for hele folket om de samme bud som Gud selv bød. Men de som kommer efter dem og skal efterfølge de tolv tjenere, de ser og erkender menneskets skrøbelighed. De gør de samme bud meget milde og lette, for de skal have samme magt fra Gud som de tolv havde. Og hver generation mener at deres tro er bedre end 44vb|en anden generations. Men derom er det ligesom en mand der har en have med mange æbletræer. Det træ der bærer mest frugt, elsker manden mest, og den frugt passer han navnlig på. Sådan er det også med menneskene: Den der bedst tror og gør mest godt, den har Gud kærest, og den får bedst løn i Himlen.

KONGEN spurgte: Hvilket bud skal Gud påbyde?

SYDRAK svarede: Det skal være kærlighed, afholdenhed, bod for synden og at ingen skal gøre mod en anden hvad han ikke selv vil 45ra|have. På grund af den kærlighed Gud har til Adam og hans slægt, begiver han sig i døden for ham. Derefter får folket så stor kærlighed til Gud at mange lader sig aflive for Guds kærlighed og straks kommer sammen med Guds søn i Himlen. Af disse fire dyder, nemlig kærlighed, afholdenhed, retfærdighed og fred, kommer alle andre dyder. Og den der har dem i sig, han har Gud kær, og Gud elsker ham.

KONGEN spurgte: Hvad er den mest værdige og ædleste ting på jorden?

45rb|SYDRAK svarede: Sjælen er den allerædleste og mest værdige ting der er på jorden, for den er skøn og meget mere lys end solen. Den er skabt af Guds ånde,A og englene bevarer og beskytter den. Den skal se Guds klare ansigt hvis den lever efter Guds vilje. Den skal være i evindelig ære med Gud, og den skal aldrig føle sult eller tørst, hverken kulde eller hede, ingen sorg eller bedrøvelse, og ingen mangler men evig glæde. Alt er skabt for dens skyld, og den er så velsignet af 45va|Gud, at hvis den var indelukket i en sten, kunne den alligevel tale og gå gennem stenen. Og den skal blive endnu mere velsignet på den yderste dag når Guds søn skal komme at dømme verden.

KONGEN spurgte: Hvad er den mest afskyelige og mindst værdige ting på jorden?

SYDRAK svarede: Det er en ond sjæl, det er den mest afskyelige ting Gud har skabt. Den der så en sådan, ville blive meget forfærdet. Den er Djævlens hus og lugter så dårligt at englene ikke kan udholde stanken. Altid er den 45vb|i pine og skal pines af djævlene. Den er mere forbandet end nogen ting på jorden, og den skal forbandes endnu mere på Guds søns dommedag i nærvær af alle engle og alle helgener. De skal alle glædes over dens forbandelse.

KONGEN spurgte: Har de gode sjæle medynk eller bekymring på grund af den pine de onde sjæle har?

SYDRAK svarede: De gode sjæle har samme vilje som Gud, og alle hans domme bekommer dem vel. De vil synes at de hævner sig 46ra|over Guds og deres fjende, for Guds domme er alle gode og retfærdige. Og de gode sjæle ønsker at se de onde i pine, og de har lige så stor glæde af det som vi har af at se fisk lege og svømme i vandet.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst, sundhed eller sygdom?

SYDRAK svarede: Sjælens sundhed er meget god. Når den er uden synd, er den sund og klar 46rb|og stærk. Det er ligesom hvis en gik og så en ridder der var meget stærk og skøn, så ville I at han var i selskab med jer. Sådan vil Gud også gerne i sit selskab have den sjæl der er sund og fri for synd og stærk til at kæmpe mod Djævlen og hans fristelse. Men den sjæl der er syndig, den er meget syg og i Djævlens selskab. Men legemlig sundhed er bedre for dem som er gode, end sygdom, for de gør gerne det der er godt, og når de er sunde, har de kraft til at fuldføre deres gode gerninger. Men sygdom er meget bedre end sundhed for dem der er onde og ikke vil gøre noget godt men øve 46va|sig i ondskab, for nogle af dem forbedres i deres sygdom og forlader siden at gøre ondt. Og er det endda sådan at de ikke forbedres, så afholdes de dog i kraft af sygdommen.

KONGEN spurgte: Hvormed har Gud begavet sjælen i denne verden?

SYDRAK svarede: Gud har givet hver sjæl et kongerige at beskytte og forsvare, og hvis den beskytter og regerer det vel, skal den krones og placeres på en tronstol foran Gud med stor glæde. Gud siger til 46vb|den: »Min brud, kom i mit selskab og modtag kronen af det kongerige der var dig befalet, for du har troligt bevaret det.« Dette kongerige er dit legeme og dit legemes magt i denne verden. Det skal have denne styreform: at tro på Gud og overholde hans bud. Legemet skal handle efter sjælens vilje, for sjælen er kongen. Styrer sjælen ikke legemet godt, skal den kastes ud af sit rige i stor skam og sorg og blive kastet i det grumme fangetårn, som er Helvede. Derfor skal vi undlade det 47ra|onde og overholde Guds bud. Havde nogen en god ven der havde gjort ham mange velgerninger, og han bad ham gøre noget for sin skyld, så skulle han gøre det for de mange velgerninger han havde gjort ham. Sådan er det rigtigt at vi tror på vores skaber fordi han har givet os magt over alle ting på jorden.

KONGEN spurgte: Når Guds søn er opfaret til Himlen, hvem skal så undervise i Guds tro?

SYDRAK svarede: 47rb|Når Guds søn er opfaret til Himlen, skal han give de tolv apostle sin magt, og de skal bygge et hus. Efter dem skal komme andre der også skal overholde og undervise i Guds bud. Og de skal få stor magt og stor visdom og rigdom og herredømme. Og til sidst skal de – på grund af deres store rigdom – falde i stor synd og krænke Guds bud, og de skal ikke overholde Guds bud nær så strengt som deres forfædre gjorde.

KONGEN spurgte: Hvem skal siden forsvare og beskytte Guds hus?

47va|SYDRAK svarede: Fyrster og førere der tror på Gud, skal beskærme og beskytte Guds hus. Over dette Guds hus skal være en fører, og han kaldes fader over alle og har magt på jorden fra Guds søn til at løse og binde. Sådan skal én følge efter den anden indtil den falske profet skal komme til verden. Han skal være Djævlens søn og skal undervise og udbrede en falsk tro imod Guds søns tro. Cirka 1000 år efter Guds søns fødsel vil der være mange onde 47vb|mennesker i verden, og de skjuler sig blandt de gode ligesom tidsler vokser og skjuler sig i kornet. Men kort efter skal der komme to søjler i Guds hus, den ene skal hedde Den mindre ordenA og den anden skal hedde PrædikerordenenA. De skal være fattige i verden og skal ophøje Guds tro meget og nedtrykke ondskab og synd på grund af den pine de onde skal få. Folket skal ære dem på grund af deres lærdom og den magt de har fra Gud. De skal være Guds krigere og Djævlens fjender.

48ra|KONGEN spurgte: Den som hverken gør godt eller ondt, er det godt eller ondt?

SYDRAK svarede: Den som hverken gør godt eller ondt, opfører sig som et dyr, eller værre end et umælende dyr, for havde det forståelse, ville det handle godt. Den som har syndet eller begår synd, handler ondt. Den der undlader at gøre godt, synder. Det er som med et sultende menneske der begærer at spise: Går han gennem en have hvor der er meget frugt, 48rb|så handler han ondt hvis han ikke plukker af frugten og spiser før han dør. For det er en større synd at sulte sig ihjel end at spise af den.

KONGEN spurgte: De der har herredømme, skal de være strenge eller barmhjertige?

SYDRAK svarede: Herredømme og magt kommer fra Guds bud for at opretholde ret og rimelighed på jorden. Var retten ikke sat således, skulle folk leve som umælende dyr. Derfor skal retten være stærk til at dømme de onde og give dem straf efter deres 48va|fortjeneste. Sker det at en mand bliver grebet i ondskab og skal dømmes for sine gerninger, så må dommeren tilgive ham hvis han vil. Men falder han tilbage i ondskab, har han fortjent at få sin løn.

KONGEN spurgte: Skal man godtgøre sine svogre eller slægtninge?

SYDRAK svarede: Det er både ondt og godt. Er det sådan at vores svogre og slægtninge er gode og ærlige og mister deres gods ved en ond skæbne og ikke af forsømmelighed, 48vb|så skal vi gerne godtgøre dem og hjælpe dem. Men er de onde og forkaster deres gods med vilje og forsømmelighed, så er det dårligt at hjælpe dem. Ligesom man tænder et skønt blus for en blind mand eller ved middagstid i klart solskin, det er unyttigt og forspildt arbejde. Sådan er det også med alt man gør for en tåbe der er ond, for jo mere godt man gør dem, jo mere bliver fortabt.

KONGEN spurgte: Hvad er frihed og hvoraf er den kommet?

49ra|SYDRAK svarede: Frihed og ædelhed, det er en evne der er kommet i gamle dage af rigdom. Men det er en anden ædelhed og fromhed end en mand har i kraft af sit legeme: Han kan være stor, stærk og rig men alligevel ikke ædel. Men den der er mægtig, klog, ærlig, brav og høvisk, han er en from og ædel mand. For vi er alle kommet fra Adam og Eva, og fattige og nøgne er vi kommet til verden. Den der er dydig og visest, 49rb|er også mest ædel og from.

KONGEN spurgte: Hvorfor er vejret nogle gange mørkt, nogle gange klart?

SYDRAK svarede: Det skyldes at fugtighed fra vandet og jorden nogle gange kastes mere op i luften end andre. Det skyldes også planeternes og himlens løb og form. Når fugtigheden er oppe i luften, hindrer den solens skin og stråler så de ikke kan skinne på jorden.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man kende dem der er gode?

SYDRAK svarede: 49va|De mennesker der er gode og dydige, de har skønne, lyse ansigter og åsyn og blide og milde øjne. Det skyldes at deres hjerte og samvittighed er blufærdig og god. Derfor er de gode i tale og gerning. Men onde og grumme mennesker, på grund af deres onde mening og hjerte er deres ansigt mørkt og grumt, og de er ustadige i deres gerninger, ligesom de er ustadige i deres syn. Sådan som de er i deres hjerte, sådan er deres ansigt også indrettet.

KONGEN spurgte: Skal folket også herefter tro på afguder, som de gjorde før?

SYDRAK svarede: 49vb|De børn der kommer efter os, de skal tro på Gud Fader. Men de børn der fødes på den tid hvor de store jætter og kæmper skal komme, de kommer igen i vantro og tror på afguder. Kæmperne skal bygge en by og et højt tårn som skal hedde Babel.A I den by skal der komme en mægtig konge,A og han skal lade et billede af sin fader fremstille, og han tvinger alle mennesker til at bede til det.

KONGEN spurgte: Hvorfor gav Gud ikke mennesket styrke til at nøjes med ét måltid 50ra|i otte dage?

SYDRAK svarede: Sult er straffen for Adams synd. Havde han ikke syndet, havde mennesket ikke lidt nogen smerte, hverken hede eller kulde, sult eller tørst, ingen mangler. Men på grund af synden gav Gud mennesket sulten så det hver dag skal sulte, og derfor dagligt nødes til at bekende sin egen skrøbelighed og til at tjene Gud fordi det daglig behøver mad og forfriskning.

50rb|KONGEN spurgte: Hvorfor dør den rige lige så hurtigt som den fattige?

SYDRAK svarede: Gud har skabt den rige og den fattige af én natur og af de fire elementer. Så på den måde er den rige og fattige helt ens. Ligesom et kar med 4 haner giver den samme vin af hver hane, sådan har den fattige såvel som den rige en sjæl. Og den fattige får børn og sover og er vågen som den rige, men sulter, tørster og arbejder mere end den rige. Men i døden er de helt lige, for den rige dør lige så hurtigt og af samme lille grund som den fattige. Rigdom hjælper ham ikke én dag eller et øjeblik mere.

50va|KONGEN spurgte: Skal man dømme lige så strengt over den rige som over den fattige?

SYDRAK svarede: Man er forpligtiget til at dømme mere over den rige end over den fattige, og at straffe ham mere, for når man dømmer strengt over den rige mand, så frygter den fattige mand. Det man dømmer strengt over den fattige, det ænser den rige ikke. Desuden skal man dømme strengere over den rige end over den fattige, for han har større magt til at gøre godt, og han trænges ikke til at handle ondt som den fattige. De mennesker som Gud giver 50vb|mere visdom og rigdom, deres misgerninger er på samme måde større for Gud end de der har mindre af visdom og rigdom.

KONGEN spurgte: Skal man være barmhjertig mod sine fjender?

SYDRAK svarede: Man skal være barmhjertig mod sine fjender og dem som har handlet mod en, ligesom man ønsker nåde for sine misgerninger. For fra Guds søns mund skal det lyde: »Som I tilgiver, sådan skal I tilgives.«A For Gud har magt til at hævne sig straks over sine uvenner, men når man beder 51ra|om nåde, vil han tilgiver os synden, ligesom vi tilgive dem der bryder mod os. Derfor skal vi gerne tilgive vores uvenner deres brøde.

KONGEN spurgte: Kan den onde få Guds nåde såvel som den gode?

SYDRAK svarede: Den onde kan få Guds nåde såvel som den gode, når Gud vil. Gud er som den mand der har mistet en god ting, og når han finder den igen, har han så stor glæde af den som havde han ikke tabt den. Gud kalder 51rb|almindeligvis såvel på de onde som de gode. Ligesom folk var på havet og sørgede fordi deres skib var knust på en sten, og før de sank havde de klædt sig af og sprang fra skibet på stenen. Siden så de to broer gå over vandet, én på den ene side var meget stærk og førte til en skøn frugthave. Der sad en gammel mand ved broen og havde mange skønne klæder med, og han råbte til dem der var nøgne: »Kom fra skibet!« og »Kom over denne bro til mig. Den er stærk. Jeg skal give jer klæder og 51va|sætte jer i denne have, og der skal I få hvad I ønsker.« Den anden bro gik på den anden side, og den er falsk, og den der går på den, falder ned og fortabes. Der er ild rundtom og et ondt og skrækkeligt folk der piner dem der går på den falske bro. Men den der går over den stærke bro, han skal iklædes de skønne klæder og få hvad han begærer. Skibet betegner verden. Stormen og havet er menneskets liv. Afklædningen skal forstås sådan at mennesket undlader at gøre det gode og gør det onde. At man forlader skibet og kommer på stenen, det er menneskets død. 51vb|Den gode mand som siddder ved broen, det er Gud. De klæder han vil give menneskene, det er hans nåde. Derfor er det rådeligt at vi bliver klædt i hans nåde og kommer i det evige paradis.

KONGEN spurgte: Hvor mange børn kan en kvinde føde på en gang?

SYDRAK svarede: En kvinde kan bære syv børn på samme tid, for hver kvinde har syv naturlige steder i sig hvor hun kan undfange, hvis det er Guds vilje, og hun er indrettet til det. Fordi kvinden er kold af temperament, 52ra|begærer hun i høj grad mandens hjælp. Så længe efter et barn avles, så længe efter fødes det også.A At kvinden ikke undfanger så snart hun får hjælp, det sker hvis mandens sæd er fordærvet. Når en mand i lang tid ikke har været hos en kvinde og så kommer til, så er hans sæd så rigelig at den fortærer sig selv. Sådan er det også med kvinden på samme måde. Men elsker de hinanden, er velskabte og blide, så får de barn, og barnet bliver skønt, blidt og glad.

KONGEN spurgte: Hvordan kan et barn 52rb|fødes uden for stor skade på moderen?

SYDRAK svarede: Den almægtigste Gud har ordnet det sådan. For ligesom han har magt til at et legeme frembringes af et andet, så har han med naturen bestemt og indrettet det således at de kan skilles ad. Før et foster fødes er dets ben ikke hårde, men når det opfanger jordens luft, begynder de at blive hårde. Og da dets ben ikke er hårde, kan det fødes uden for stor skade og pine for moderen.

KONGEN spurgte: Hvad er den bedste og mest trofaste ting i verden?

SYDRAK svarede: 52va|Troskab er den bedste ting et menneske kan have. For den blev englene bevaret i Himlen og ikke udkastet med dem som var utro. På grund af troskab døde Noa ikke i syndfloden, og ved troskab skal Gud begive sig i døden for at gøre menneskene fri. Af troskab skal mange mennesker lide stor pine for Guds skyld. Troskab kan på grund af sin ædelhed sammenlignes med solen.

KONGEN spurgte: Hvad er den værste ting mennesket kan have?

SYDRAK svarede: 52vb|Sandelig, det er had og misundelse for deraf komme alt ondt, gerrighed og forræderi. Englene faldt fra Himlen på grund af den misundelse de havde til deres skaber. På grund af den misundelse og gerrighed mennesket har til at handle ondt, gik syndfloden over verden. Gerrighed fødes af misundelse. Mange mennesker mister deres liv på grund af gerrighed og misundelse, og store byer går til grunde og bliver lagt øde på grund af misundelse og gerrighed.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man være tro?

SYDRAK svarede: Man skal 53ra|være tro på mange måder. Først skal man tro på Gud, sin skaber, der har skabt menneskene. Man skal tro og overholde hans bud, og den der har disse ting, han er tro og skal krones i Himlen i den glæde der aldrig ender.

KONGEN spurgte: Hvor kommer dristighed og rædsel fra?

SYDRAK svarede: Dristighed og rædsel kommer af kroppens temperamenter. For har kroppen en god natur sådan at et element blander sig med et andet, så er mennesket hverken meget dristig eller meget blid. 53rb|For det varme overvinder ikke det kolde, og det kolde overvinder ikke det varme. Men de mennesker der har meget ild, de er så hidsige og dristige at de ikke flygter fra slag eller stød. Men de der er kolde af natur, de er frygtsomme og bange for de har ikke så varmt blod at det helt kan varme og styrke hjertet.

KONGEN spurgte: Spedalskhed og skurv, hvor kommer de fra?

SYDRAK svarede: Disse ting kommer mest fra kvinden, for kvinden har en gang om måneden meget overflødigt blod i sig. Det barn der avles på den tid, det 53va|bliver af natur spedalsk eller skurvet. Og man siger derfor at manden ikke skal være hos kvinden medmindre han ønske at få barn til Guds lov og tjeneste. Når han mærker at hun har undfanget, skal han ikke have samleje med hende før barnet er født og der er gået 40 dage. Det samme bud pålagde Gud gennem englen Noa at overholde og huske.

KONGEN spurgte: Skabte Gud alle ting ved verdens første begyndelse?

SYDRAK svarede: Gud skabte alle ting. Nogle ting der ikke blev skabt 53vb|ved verdens begyndelse, er blevet skabt og gjort siden, såsom mulæsler, myg, lus og mange andre væsner, både af fugle, orme og andre skabninger der er skabt siden af naturens forløb og efter Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvem nærer frugten på jorden?

SYDRAK svarede: Gud nærer dem og holder dem på jorden og har ordnet de fire elementer til at tjene og nære frugten på jorden. Luften får dem til at vokse og modnes. Ligesom når man skal koge noget mad, så har har brug for fire ting til det, nemlig gryden, ild, vand og luft, 54ra|ellers kan det ikke koge.

KONGEN spurgte: Hvorfor bliver nogle dyr gale?

SYDRAK svarede: På den syvogtyvende dag i juni måned kommer en stjerne frem ved solen, øst på himlen, og det dyr der ser denne stjerne eller dens genskin i vandet den dag eller nat, bliver gal. Og hvem de bider, mennesker eller dyr, de bliver det også. Da skal man tage sig i agt for rotter og andre skadedyr, og man skal passe på med grov mad og mad der ikke 54rb|er velkogt. Hvis et menneske bliver gal af et dyrs bid, sådan som omtalt, skal man holde det menneske vågent om natten det bedste man kan. Og hvis det ikke bliver helbredt, skal man tage en sæk og komme aske i, og brede sækken på mennesket. Så løses dets pine, og det dør straks. Det kan ellers gøre mange mennesker stor skade.

KONGEN spurgte: Hvilken skabning lever længst?

SYDRAK svarede: En ørn lever længst for ørnen flyver højest i luften, og luften holder den fersk og sund, derfor kan den leve længe. Men en 54va|hugorm kan også leve længe, for den er altid i jorden og på sten, hvor der er koldt, og derfor bliver den også længe fersk og lever endnu længere end ørnen. Den lever endda mere end tusind år. Hvert hundrede år vokser der et horn i hovedet på den på størrelse med en bønne eller større. Og når den er tusind år gammel, bliver den til en drage.

KONGEN spurgte: De mennesker der lever når Guds søn kommer, skal de leve så længe som os?

SYDRAK svarede: Ligesom vi er større af legeme end de skal være, så skal vi også leve længere end dem. 54vb|Verden er meget stærkere i vores tid end den skal blive, og vandet er hårdere i vores tid end det da bliver. Den der da lever i 70 år, siges at være meget gammel. Altid bliver menneskene mindre af krop og alder og evne, og alle dyr skal da være svagere end de er nu.

KONGEN spurgte: De ting som Gud har skabt, nærer han dem?

SYDRAK svarede: Alle ting som Gud har skabt, nærer han, og han har begavet hver skabning særligt. Folket gav han 55ra|evne til at arbejde og fremavle gods som kunne ernære dem. Andre dyr har andre måder at ernære sig. Nogle ernærer sig af frugt, nogle af deres lige, sådan at de store fortærer de små, både fugle, dyr og fisk. Sådan bliver de alle ernæret.

KONGEN spurgte: Dyr, fugle og fisk, har de også sjæle?

SYDRAK svarede: Gud gav ingen anden skabning sjæl og fornuft end mennesket der er herre over alle skabninger. Det sømmer sig godt at herren har større værdighed end dem der er undergivne. 55rb|Andre skabninger som Gud har skabt, har ikke sjæl, men de har en liflig ånd, og når de dør, bliver deres ånd til intet ligesom den luft vi blæser udaf munden.

KONGEN spurgte: Hvor længe skal verden bestå?

SYDRAK svarede: Guds skjulte domme er så hemmelige og dybe at intet menneske kan begribe dem, ligesom ingen kan kende jeres hemmelige ærinder bortset fra jeres kæreste ven som I har villet fortælle dem til. Fortæller I ham en hemmelighed, og har han siden en anden god ven, bør 55va|han ikke fortælle det videre, medmindre han gør det med så dybe ord at ingen kan forstå dem. Sådan er også med Guds hemmelige ærinder. Dem kan ingen andre end Guds søn kende. Men vi finder at Gud har sat syv planeter,A og hver af de syv skal regere verden i tusind år, og når de 7000 år er gået, står det til Guds vilje hvor længe verden skal stå derefter.

KONGEN spurgte: Hvilke mennesker bor på de øer der ligger i havet?

SYDRAK svarede: Der er 1700 øer, 55vb|og på nogle bor mennesker, og nogle er øde.

På en ø er der dyr skabt som mennesker, men kun tre fingerspand høje, og nogle er mindre. De har skæg til knæene og hår til fødderne. De lever af urter og kød, og de har ét sprog for sig selv. De kender ingen tro, men lever som dyr.

Der er en anden ø i havet med mennesker på der ikke er højere end et fingerspand. De lever af fisk. Om dagen er de på land, og om natten er de i vandet som fisk.

Der er en anden ø i havet. På den er 56ra|mennesker skabt som os, men de har kun ét øje i hovedet. De kan tale sammen. De er meget lodne, og de hader os meget fordi vi har to øjne. De lever af kød og klæder sig i dyreskind.

Der er en anden ø med mennesker på, og de har horn som gedebukke og lever af fisk.

Der er en anden ø med mennesker på. De har haler hårde som horn. De kan ikke sidde undtagen på stole med hul i så halen kan gå gennem hullet. De er lodne som gedebukke 56rb|og har ingen klæder, og de spiser ikke andet end krager, for de har ikke andet.

Der er også en anden ø hvor mennesker er skabte som os. De kæmper mod store fugle om sommeren for at fuglene ikke skulle fortære dem. Men om vinteren overvinder de fuglene og bevarer dem og fortærer dem om sommeren.

Der er andre mennesker. De er på et fastland, og de tror på solen og månen og andre afguder. De ofrer deres eget legeme til Djævlen. Når nogen vil ofre sig, indbyder han alle sine venner og holder en stor fest med dem, i godt otte dage. På den niende dag har han ladet et stort bål 56va|gøre og et bord sætte ved ilden. Bordet er fire trin højt og så bredt at der kan sidde hundrede mænd på. Så går han hen og stiller sig på bordet og alle hans venner der skal hjælpe med at ofre, sammen med ham. Og de andre holder en stor fest omkring bordet. Så retter han sig op og råber til folket og siger: »Jeg springer i denne ild i min guds navn!« Og så springer han i ilden, og de andre råber også og springer med ham i ilden, og de brænder for hans skyld. Og sådan farer de alle herfra og giver sig al ulykke i vold.

Der er et andet land hvor de ofrer sig og giver sig ulykken i vold. De lader et jern tilgøre kroget som et 56vb|segl og så skarpt som en barberkniv og i hver ende et skæfte. Så lader de deres hår binde i en gren tilpas højt over jorden. De sætter jernet mod halsen når først de hænger der, og holder i begge skæfter. Så råber han mens han hænger der: »Jeg ofrer mig min gud til ære!« Så trækker han i jernet og skærer sit hoved af, og kroppen falder straks ned. Så tager de hovedet ned og lægger ved kroppen, og de skærer kroppen op og kaster indholdet bort, og sætter kroppen ved den gud han har 57ra|ofret sig til. De giver sig også ulykken i vold.

Der er andre mennesker der også ofrer sig til ulykke. Når de vil ofre sig, sætter de fire sværd i jorden med håndtaget ned og spidsen op. Den der vil ofres, lader sine hænder og fødder binde og lader sig binde om livet med en line og lader sig hejse op fra jorden, og når han er højt nok, råber han: »Jeg ofrer mig i min guds navn og ære!« Så slipper de linen, og han falder ned på sværdene og dør. De der er rundt omkring, holder 57rb|en stor fest og tager hans krop og lægger på et skønt sted og bliver hos ham i to dage under stor glæde. Og hele folket forbereder sig til at komme og bede ham om noget de vil, og Djævlen kommer med sin lumskhed i den døde krop og svarer at han gerne vil høre deres bønner. Og han gør så de får noget af hvad de beder om. Så begraver de kroppen. Kvinderne ofrer sig også sådan.

Der er et andet land, når manden dør, lader kvinden sig straks begrave med ham. Og når kvinden dør, skal han begraves med hende.

Der er et andet land hvor de myrder alle de børn der fødes om 57va|natten, og siger at de ikke dur til noget.

Der er et andet land, hvor når menneskene der vil spise kostelig og fornem mad, spiser de hunde og katte. Først lader de dem faste i fire eller fem dage, så hakker de spæk eller kød og giver dem at spise – så meget de kan. Så dræber de dem og koger dem. De tager indvoldene ud og spiser dem med krydderier og kostbare urter. De spiser med stor værdighed fordi sådanne retter er mere værdige end nogen vildtret hos os. Når nogen får en hustru i det land, betaler han en anden meget for at 57vb|ligge med hende den første nat.

Der er andre mennesker der når de får en datter, brødføder de hende til hun er femten år gammel, så driver de hende ud for at søge sig en mand

Der er et andet land hvor mændene er adskilt fra kvinderne på et sted afsides fra kvindernes. Og de samles kun fire gange om året på et sted. Og så har de en stor højtid sammen der varer i otte dage. Og der er de så sammen så de ikke sparer fader eller moder, søster eller broder. Siden skilles de. Føder en kvinde en datter, bliver hun i 58ra|landet hos sin moder, men fødes en søn, sender de ham fra sig så snart han er fem år gammel. De kæmper ofte med mændene, og de taber ofte for deres våben og harnisk er alle af sølv, og de har intet jern. De bearbejder og laver kostbare ting af sølv som de ernærer sig af. De har en dronning over sig, og mændene en konge.

Der er mange andre lande og mennesker der er meget underlige, men det ville blive for langt at fortælle om. Men de mennesker der nu er omtalt, de skal alle forblive 58rb|i lang tid, men der skal fødes en konge ved navn AlexanderA. Han undertvinger hele verden, og han skal gøre en ende på mange af dem.

KONGEN spurgte: Hvorfor er nogle mennesker hvide, nogle brune eller sorte?

SYDRAK svarede: Det kommer deraf at faderen og moderen er sådan farvet, hvide eller brune eller sorte, så slægter barnet dem på og får samme farve som dem. Eller hvis en af dem er hvid og den anden sort eller brun, så slægter barnet stundom efter moderen. 58va|Men mest skyldes det lands natur hvor de mennesker er, og den luft som er i det land, deraf får de farve.

KONGEN spurgte: Gør det ondt at man spiser mere end man behøver?

SYDRAK svarede: De der spiser eller drikker mere end de behøver, gør stor skade på deres legeme – og deres sjæl med. De spilder også maden ved unyttigt at fortære det en anden der intet har, kunne ernære sig af. De handler også mod Guds bud, for Gud har givet menneskene maden for de 58vb|kunne tære efter deres behov. Det der er tilovers, skal man gemme til dem der behøver det.

KONGEN spurgte: Hvorfor har nogle dyr forskellige farver?

SYDRAK svarede: Det kommer deraf at de forskellige af natur og temperament. De der er varme af natur, de er sorte, og de der er kolde af natur, de er hvide. De der er forskellige af natur og temperament, er også forskelligt farvet. Det kommer også i nogen grad af om de spiser frugt der er varm eller kold, det får de også farve efter. Det gælder om hvert utæmmet dyr, at sådan som Gud har sat og ordnet deres natur, sådan er deres farve også, 59ra|nogle hvide, nogle sorte og anderledes efter Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvad er det bedste eller det værste ved kroppen?

SYDRAK svarede: Menneskets tunge er det bedste ved kroppen, for i kraft af tungen kan mennesket få stor ære, rigdom, kærlighed, visdom, ros og gavn, både til sjæl og krop. Men af tungen kan mennesket også få stor skam, sorg, skade og vanære, både på sjæl og krop, for mennesket kan udtale ord som det kan få stor skam og skade af. 59rb|Tungen har ingen ben, men den arter sig ofte sådan at både ben og arme knuses.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst, varm eller kold mad?

SYDRAK svarede: Varm mad varmer legemet, årerne og hjertet og styrker menneskets forståelse. Kold mad køler legemet og hjertet og giver en ond fugtighed og gør mennesket groft og hårdt til at forstå.

KONGEN spurgte: Hvor kommer hidsighed fra?

SYDRAK svarede: Den kommer af ond fugtighed der 59va|er i mennesket. Når fugtigheden bliver tirret begiver den sig til hjertet. Når mennesket bliver vred, mørkner hjertet af den fugtighed, og efterfølgende bevæger mørket sig op for menneskets ansigt. Og de mennesker der er af det temperament der hedder melankoli, de er naturligt vrede og grumme for de har megen ond fugtighed som sagt. Når den fugtighed bevæger sig fra hjertet, bliver mennesket igen blid og glad.

KONGEN spurgte: Når først en mand er hidsig, hvordan skal han gøre ende på det?

59vb|SYDRAK svarede: For det første skal man tænke på sin skaber og takke ham og betænke den store velgerning Gud har gjort i at skabe os efter sig selv. Man skal også tænke på døden som ingen kan flygte fra. Så skal man gå hen og spadsere og snakke lystigt med sin gode ven om noget godt der tilhører Gud. Og man skal forlade de tanker og ord man kan fortørnes af. Man skal også overvinde og fordrive sin hidsighed og grumhed for det styrker menneskets hjerte meget.

KONGEN spurgte: Skal man hellere elske kvinder end hade dem?

SYDRAK svarede: Gode kvinder skal man elske og ære og hædre, for der kommer meget godt og hæderligt fra dem. De er tro mod deres mænd, og derfor får man intet andet end godt fra dem. Men de kvinder der er onde, dem skal man hade og flygte fra som fra en ild så man ikke brænder sig. Alt der er ondt kommer altid af ond vilje. Ved at elske og ære dem gør man ikke andet end skade, 60rb|skam og vanære, for de har ingen tro. Men et dyr der hedder cocratis,A har et langt hoved og det har mange tænder og opholder sig mest i vandet. Dens tænder bliver to gange om året fulde af orme, og så går den på land og lægger sig med vidåben mund. Så kommer en lille fugl med et skarpt næb, og den renser alle dens tænder for orme, og når dyret fornemmer at det er sluppet af med ormene, lukker det sin mund og vil fortære den fugl der har gjort den godt og rask. Men så stikker fuglen dyret med sit næb så det åbner munden, 60va|og fuglen flyver væk. En sådan løn giver en ond kvinde også den der elsker hende. Derfor skal man undgå dem og ringeagte dem og deres vilje.

KONGEN spurgte: Når først et menneske er glad og bild, hvordan kan det så hurtigt blive vred og hidsig?

SYDRAK svarede: Hjertet er som en herre der har mange tjenere. Når den herres bud bliver fortørnet, og herren får det at vide, fortørnes også herren. Sådan er det også med hjertet, det har mange svende og tjenere, nemlig øjne, mund, hænder og fødder og andre lemmer. Hovedet især er den øverste tjener og rådgiver, 60vb|og det har større magt end nogen af de andre. Når herren, altså hjertet, er glad, og alle tjenere også er glade, så står det godt til. Men når herren, altså hjertet, fortørnes, så fortørnes alle lemmer også. Og når lemmerne fortørnes, fortørnes også hjertet.

KONGEN spurgte: Skal manden elske kvinden, og kvinden manden?

SYDRAK svarede: Manden skal elske kvinden, for Gud har ordnet det således at de skal være sammen og gennemgå ondt og godt sammen og være frugtbare. 61ra|Manden skal elske kvinden i ære og dyd for hendes skønhed, troskab, ædelhed, velvillighed og godhed. Den der elsker kvinden på denne måde, han handler vel. Kvinden skal også elske manden i ære og værdighed, høviskhed og tjenstvillighed. Når de elsker hinanden således, er det prisværdigt og godt. Men elsker de hinanden på anden måde, udydigt, så er det forkasteligt og meget ondt.

KONGEN spurgte: Skal man slå kvinden for hendes misgerninger?

SYDRAK svarede: 61rb|Den kvinde der er god og kærlig, hendes misgerninger er meget små. Men sker det at hun nogen gang forbryder sig, skal man irettesætte hende og påtale hendes brøde med gode ord. Så bekender hun vel sin skyld og forbedrer sig og tager sig i agt for ikke mere at handle ondt. Den onde kvindeA skammer sig ikke, men jo mere man irettesætter hende, jo værre bliver hun. Men man skal irettesætte hende med ord en gang, to gange og en tredje gang; forbedres hun ikke, skal man forlade hende og undgå hende, for den kvinde der ikke selv vil ære og vedkende sig selv, hende kan ingen mand tjene.

61va|KONGEN spurgte: Hvilken vej skal man gå til Gud?

SYDRAK svarede: Der er én vej der fører til Gud: Det er troen på at man skal holde og bevare og forsvare sin tro og lov. Hvis nogen vil tale imod troen, skal man forsvare den stærkt. Man skal også tåle stor straf eller døden for det. Den der følger denne vej, kommer til Gud og får en god løn. Der er en anden vej der leder fra Gud, og det er syndens og ondskabens vej. Ukyskhed og andre veje udløber derfra. Synden fortærer 61vb|hjertet, og den fugtighed som hjertet skulle leve af, bliver så forbrændt af synden og af upassende kærlighed at mennesket mister lysten til at spise og drikke, og mister sin glæde. Men den der vil flygte fra synden, skal først tage sig i agt for onde tanker. Når mennesket får de tanker der kan drage det mod synden, skal man straks slippe dem og tænke hvor vanærende han fordærver både sjæl og krop med synden. I stedet skal man tænke på det der er godt, så fordrives de 62ra|onde tanker.

KONGEN spurgte: Skal man elske sin ven hengivent?

SYDRAK svarede: Man skal elske sin ven hengivent af sit hjerte og gøre det så godt for ham som man evner. Men det skal man ikke gøre for alle venner, for der er stor forskel på venner. Der er nogle venner, som ikke er venner undtagen for egen vinding så de kan få deres vilje og hvad de ønsker. Der er også andre der kaldes selskabsvenner 62rb|fordi de spiser og drikker sammen. De er også venner så længe de kan nyde det eller har fortjeneste af det. De priser og samtykker med en mands ord og vilje lige så gerne i det der skader ham som det der gavner. Disse to venner skal man ikke agte. Man skal give dem hvad de fortjener. Men der endnu andre venner, der kun støtter og råder deres ven til det der kan gavne ham, så de irettesætter deres ven for hans dumhed og det der kan bringe ham skade. De ønsker at det altid skal gå godt for deres ven. Disse 62va|venner skal man elske af sit hjerte og hjælpe efter magt og evne.

KONGEN spurgte: Kan man erhverve gods eller fordel uden arbejde og pine?

SYDRAK svarede: Siden Adam brød Guds bud, kan intet menneske skaffe sig gods uden arbejde. Men havde han ikke brudt Guds bud, kunne det godt være sket. Men I skal vide at denne verdens gods og fordele er meget forfængelige og falske. Den der stoler på dem, er meget tåbelig. Den fattige skal 62vb|arbejde for føden med sin krop, og den rige med sin sjæl og sine tanker, af og til både med krop og sjæl. Frem for alt tilkommer det os at tænke og arbejde for at vi kan komme til den evige glæde. For det er bedre at arbejde først og siden få god løn, end først at få en lille løn og siden et stort og hårdt arbejde.

Det er ligesom med to kammerater der gik sammen og kom til to veje. Den ene vej var ganske lystig, lige og jævn, og den ene kammerat slog ind på 63ra|den og kom på første, anden og tredje dag til gode herberger hvor han fik sit kropslige begær stillet. Derefter faldt han blandt røvere der tog alt hvad han havde, fra ham, slog og pinte ham voldsomt og hængte ham op ved fødderne. Den anden vej var meget hård, ubehagelig og tung, men den anden kammerat gik den vej og kom første, anden og tredje dag til herberger hvor han led stor sult og tørst og mange genvordigheder. Siden kom han til en meget 63rb|herlig by hvor han fandt gode mennesker. De modtog ham kærligt og viste ham stor ære og megen godhed. De placerede ham på et ærværdigt sæde og satte en kongelig krone på hans hoved. Sådan er det for dem der her vil have hele deres legemes lyst og hvad de begærer. De får efter deres død sorg og bekymringer og evig pine. Men de der her lever i sorg og arbejde, sult og tørst for Guds skyld, de får siden evig glæde og fryd.

KONGEN spurgte: Skal man altid gøre godt og give til de fattige?

63va|SYDRAK svarede: Sandelig, man skal altid gøre godt og give den fattige af det som Gud har givet os, for Gud har givet de rige rigdom i denne verden for at de skulle ære de fattige som ikke selv har. Og den rige skal tænke ved sig selv at han er født af Adams slægt lige såvel som den fattige, og at Gud har skabt den fattige såvel som den rige. Han skal også tænke på at han ikke får mere ud af sin rigdom end det han nyder her i verden, for når han dør, kan han ikke føre noget med sig – bortset fra sine gerninger. Han skal fare derhen nøgen, for han kom hertil nøgen. 63vb|Derfor skal man altid gøre godt og give til den fattige, så får man evigt gods for dette forgængelige gods.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man leve blandt folket?

SYDRAK svarede: Når man er blandt folket, skal man forholde sig vist og høvisk og tale mådeholdent om det der er vigtigt, idet han ser tiden an. Han skal klogt høre andre mænds tale, selvom ordene ikke behager ham. Og han skal høre dem selvom han er meget mægtig, for så meget mere 64ra|mægtig en mand er, så meget mere skal han være ydmyg og høvisk end andre. Når man skal tale med dem der er mægtigere, skal man tale høvisk og med mandshjerte så man ikke frygter for meget eller ikke skammer sig, for det sker at man af og til glemmer sine ord af skræk. Når man er mellem tåber, skal man forholde sig vist og høvisk og passe på at man ikke skades af dem. Ser han at visdom og høviskhed ikke hjælper, skal han opføre sig 64rb|tåbeligt som dem og gøre som de gør. Sådan skal man være god med de gode og ond med de onde, hvis ens visdom og dyd ikke kan hjælpe.

KONGEN spurgte: Ringeagtes de rige når først de bliver fattige. Og skal de fattige ophøjes når først de få rigdom?

SYDRAK svarede: Når først den rige mister sin rigdom og ære, så taber han også sin visdom og kaldes siden en tåbe. Han indkaldes derefter ikke til at give råd, som han gjorde før, og enhver undgår ham og hans ord. Hans snak anses allerede for tåbelig. 64va|Den fattige, når han får rigdom, er han vis og høvisk, og hans ord er velhørte, og han finder mange venner hvor han end kommer. Alle mænd hædrer ham, og han indkaldes til rådslagning og selskab med de rige. En rigmand i denne verden er som en købmand der rejser omkring i landet med en anden mands varer. Når den anden mand kræver sine varer igen, har købmanden dem ikke mere, men han har levet godt af dem, og det han har fortæret unyttigt, skal han aflægge regnskab for. Sådan er det også for dem der er rige, når de dør har de ikke mere, for de skal herfra så fattige 64vb|som de er kommet.

KONGEN spurgte: Hvorfra kommer de onde skikke?

SYDRAK svarede: De kommer fra de mennesker der er ustadige og løse af sind. Når et menneske mærker at han har onde skikke i sig, skal han vende sig fra dem og forlade dem og følge de gode og dydige skikke, ellers får han vanære og skade af det. Han gør som en mand der kunne gå på en jævn vej men forlader den jævne vej og tager en kroget sti gennem torne og tidsler. Sådan er det også med dem der overgiver sig 65ra|til onde skikke, når han måtte have gode.

KONGEN spurgte: Jernet der er hårdt, hvordan blev det første gang smedet i verden?

SYDRAK svarede: Gud kendte alle de ting som mennesket behøvede. Derfor lod han det findes i jorden og lod en engel vise Adam det, så han kunne tage og lave redskaber af det til at arbejde med. Men da syndfloden gik over hele verden, gemte Noa redskaberne i arken, og siden blev andre redskaber lavet med dem. 65rb|Sådan skal det nu gøres herefter så længe verden består.

KONGEN spurgte: Er det ondt at bande meget og fornægte Gud?

SYDRAK svarede: De mennesker der sværger falsk om Gud, de handler meget ondt, for de handler mod de bud, som Gud skal give til Moses. I de bud forbyder Gud alle eder, og især at sværge ved Gud. Den der sværger falsk ved Gud og godt ved det, han kan sammenlignes med Djævlen og kommer til hans selskab. For Djævlen er falsk og tænker på at svige alle, og på samme måde tænker også den der sværger falsk 65va|om sin Gud. Men når et menneske bruger en ed retvisende om det der er det magtpåliggende, er det en tilgivelig synd. Men når et menneske sværger på noget der ikke har brug for det, er det en stor synd. Den der tvinger en mand til at sværge, og han ved med sikkerhed at han sværger falsk, han er værre end en morder, for en morder slår kun kroppen ihjel, og denne slår to sjæle ihjel, både sin egen og den mands der sværger. Med ved han det ikke, og siger dertil: »Jeg må tro at det er sandt hvad du siger,« så er det en lille synd. Hvem som helst der sværger med 65vb|listighed og har en anden mening end den ordlyd han sværger, han er en meneder for Gud, for Gud tager menneskets ed sådan som den der hører den, forstår den, ikke som den der sværger forstår den.

KONGEN spurgte: Hvilke ting skal man undgå og holde sig fra?

SYDRAK svarede: Man skal holde sig fra legemlig ukyskhed, og fra at tale eller sværge overflødigt om det der er ondt, og fra at høre, se, føle, råde eller tænke det der er 66ra|unyttigt. De ting skal man holde sig fra og følge sin fornuft og samvittighed, for det gør mennesket i stand til at forstå hvad der er nyttigt og skadeligt. Lever man efter det, kommer man til den evige ære.

KONGEN spurgte: Hvilke ting skal man omgås, og hvem skal man undgå?

SYDRAK svarede: Man skal omgås dem der er gode, ærlige og vise, så lærer man af dem, og man regnes for at være god som dem. Men omgås man 66rb|de onde og med tåber og skurke, lærer man af dem og regnes for at være som dem. Selvom en mand var god og pålidelig, siger man alligevel om ham: »Hvis han ikke var som dem, så omgikkes han ikke med dem.« Derfor skal man undgå dem.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst, rigdom eller ære?

SYDRAK svarede: Rigdom er jordisk og legemlig, og den der har den, hædrer og priser man. Derfor er rigdom god for legemet. Men det at en mand er ærlig og hæderlig, det er bedre for sjælen. 66va|Men den der kan have dem begge, er det bedst for, både for krop og sjæl.

KONGEN spurgte: Skal man vise den fattige ære, hæder og ret ligesom den rige?

SYDRAK svarede: Den der skal dømme retmæssigt, skal dømme lige så retfærdigt over den fattige som over den rige. Ved retten skal man høre på den fattige såvel som på den rige. Det skal man af hensyn til retfærdigheden og Gud, for Gud elsker i høj grad retfærdighed og den der søger den. Man skal være retfærdig 66vb|og tænke på den dom Gud vil afgive over alle mennesker.

KONGEN spurgte: Kan de fattige nogensinde glædes lige som de rige?

SYDRAK svarede: De fattige er gladere i deres armod end de rige i deres rigdom. For de rige er mere gerrige og har større pågivenhed, tanke og omsorg for deres gods og penge end de fattige, for de tænker hele tiden på hvordan de skal forøge deres gods. Men de fattige har ikke den sorg, men 67ra|er lige så glade for én mønt som de rige for hundrede. De rige har et stort arbejde før de får samlet gods, og når de har det, frygter de meget at skulle skilles fra det. Og når de skilles fra det, sørger de meget. Derfor er den fattiges liv mere fredeligt end den riges.

KONGEN spurgte: Skal man hellere tale eller tie om det gode man gør for nogen?

SYDRAK svarede: Man skal ikke rose sig af det gode man gør, og heller ikke af sin fromhed eller visdom. 67rb|Er man vis og from, kan andre godt forstå og bemærke det, og undlader han at rose sig af sin fromhed og godhed, er det ham til stor ære. Men han ringeagtes af andre hvis han roser og priser sig selv. Det plejer de at gøre som ikke dur til meget, de roser sig selv for at de skulle frygtes og æres af andre. Men det er meget værre med dem der roser sig af deres onde gerninger. De synder meget kraftigt og fordobler deres skam og vanære.

KONGEN spurgte: På hvilke måder kan djævlene friste menneskene?

SYDRAK svarede: 67va|På alle de måder de kan, og med alle synder og onde gerninger. I hver synd er der en djævel der skal friste menneskene til den synd, og den djævel har mange djævle under sig som også frister menneskene til den samme synd. Når de overvinder et menneske med en fristelse, bebuder de deres mester det med stort skrål og glæde. Men sker det at mennesket modstår Djævlens fristelse og overvinder ham, kommer straks den engel som Gud har sat til at bevare og forsvare det menneske, og driver djævlen væk til Helvede med det samme. Og den kan aldrig mere få 67vb|magt til at friste mennesker til den synd. Men en anden sættes i dens sted til at friste menneskene til en anden synd.

KONGEN spurgte: Er det ondt at begære en anden mands hustru eller gods?

SYDRAK svarede: Den mand som begærer en anden mands hustru eller gods, begår en stor synd og handler meget ondt, for man skal altid gøre mod en anden som man selv vil have af ham. Nu er der ingen der vil have dette af nogen, og derfor skal man ikke 68ra|gøre det. Det er også i høj grad imod Guds bud.

KONGEN spurgte: Kan man slet ikke flygte og undgå døden?

SYDRAK svarede: Døden kan sammenlignes med luften, for ingen skabning kan leve uden luft. Når det ikke har luft, dør det. Sådan er det også for alle levende skabninger, de skal dø. Ingen kan flygte så meget at han kan undgå døden. Hvorend man flygter hen, højt eller lavt, kort eller langt, følger døden tættere end 68rb|selv hans legemsdele. For man kunne hugge en arm eller hånd af og smide den væk, men døden kan man ikke bortkaste uden den kommer tilbage. Hele verdens gods, rigdom og visdom kan ikke hjælpe en ét øjeblik. Alle mennesker skal dø: fattige og rige, gamle og unge, gode og onde, stærke og syge, kloge og dumme, alle skal de dø, ingen kan flygte.

KONGEN spurgte: Hvorfor lever nogle onde mennesker længe, mens nogle gode mennesker dør meget hurtigt?

SYDRAK svarede: Gud lader nogle 68va|onde mennesker leve længe fordi de skal omvendes eller for at de skal få endnu større straf når først de dør, eller for at gode mennesker skal pines og plages af dem. Omvendt fjernes nogle gode mennesker hurtigt fra denne verden for at de ikke skal smittes af synden eller ikke lide under denne verdens plager. Andre gode mennesker lever tværtimod længe for at kunne gøre endnu mere godt, og nogle onde mennesker dør hurtigt så de hurtigt kan blive straffet og 68vb|ikke skal gøre mere ondt.

KONGEN spurgte: Hvilken er den mest værdige og forfinede færdighed på jorden?

SYDRAK svarede: Den sværeste og mest forfinede færdighed i verden er skrivekunsten. Det er den mest rene og ærlige færdighed på jorden, og den er en mester over alle kunster. Der er ingen anden færdighed eller arbejde hvor man ikke kan gøre noget andet imens, stå eller gå, tale og høre, le eller græde. Men når man skriver, kan man ikke betragte, overveje eller foretage sig andet, 69ra|for da arbejder alle menneskets fem sanser. Men de der ikke kan skrive, de synes ikke det er noget arbejde. Alligevel er der ingen færdighed eller arbejde der tærer på og udmatter menneskets fem sanser mere end skrivning.

KONGEN spurgte: De som samler meget gods og penge sammen og ikke vil have gavn af det, hvorfor gør de det?

SYDRAK svarede: Den mand der avler gods og penge og ikke vil have gavn af dem, han er en tåbe og ikke en 69rb|herre over sit gods eller sine penge. Han er en tjener eller træl af dem. For man skal udnytte sit gods til gavn, ro og nytte og tjene andre med det som de behøver.

KONGEN spurgte: Hvorfor bliver nogle mennesker svage og går som om de var døde?

SYDRAK svarede: De mennesker der ikke giver agt på godt eller ondt men går som om de var døde, de gør det – nogle – fordi de er født sådan, nogle gør det på grund af sygdom, nogle af for megen tænkning eller sorg, nogle af stor byrde eller faste, nogle fordi 69va|de har mistet blod. Og der er mange andre måder at få det på.

KONGEN spurgte: Er det hårdt når sjælen og legemet adskilles?

SYDRAK svarede: Ja, det er meget hårdt, og det piner dem meget når de skal skilles ad. Ingen skilsmisse er hårdere. Men du skal vide at der er tre hårde og sorgfulde adskillelser. Den første er når to virkelig gode venner skilles og ikke mere skal mødes. Den anden er meget mere sorgfuld: Når sjælen og legemet skilles. Den tredje er allerhårdest: Når sjælen 69vb|skilles fra Gud og skal til den evige pine. Det forbyde Gud.

KONGEN spurgte: Hvad er værst, en ung tåbe eller en gammel?

SYDRAK svarede: En ung tåbe er let at kende og undgå fordi hans natur er varm og bevæger ham hele tiden så han ikke kan skjule sin tåbelighed, han kan også undervises så han kan blive klog. Men en gammel tåbe står ikke til at redde, og han kan bedre end en ung tåbe sikre sig at hans tåbelighed ikke så hurtigt bliver kendt. Og når han begynder at udøve sin tåbelighed, da 70ra|kan ingen standse ham. Derfor er en gammel tåbe meget værre end den unge, og man skal gerne undgå ham.

KONGEN spurgte: Hvorfor regner det mere det ene år end det andet?

SYDRAK svarede: Af og til regner det nogle år mere end andre. Det skyldes for det første Guds vilje, og for det andet planeternes løb, at nogle år bliver ordnet anderledes end andre efter Guds vilje. Når det ikke regner, forbrænder jorden så den ikke kan give frugt fordi den mangler sin fugtighed. Når det regner 70rb|for meget, drukner rødderne i jorden, så de ødelægges. Det sker alt sammen efter Guds vilje og på grund af menneskenes synd.

KONGEN spurgte: Hvordan kan man reddes fra spedalskhed?

SYDRAK svarede: Fra spedalskhed kan man reddes med en salve der kaldes unguentum de philosophia.A Den der havde denne salve, måtte let blive helbredt fra sygdommen. Man skal først bade den syge i varmt vand, siden skal man tørre ham med et klæde og siden smøre ham med salven ved ilden eller i solen. Det skal man gøre femten 70va|dage, syv gange hver dag. Så vil han på den sekstende dag få en jævn og ny hud igen og blive renset for sygdommen.

Den salve har en meget stor magt og er meget god for dem der bruger den. Men det er ikke alle der kan få den eller kender til den. Salven har evne til at helbrede spedalskhed og fordrive al trolddom. For kaster man lidt af salven i ilden, lige så langt som lugten eller røgen rækker, dér fordrives al trolddom. Den der skulle i kamp og tog 70vb|af denne salve og smurte i ansigtet i den hellige treenigheds navn, han ville vinde stor ære. Og den der spiste noget af salven i den hellige treenigheds navn, ham skulle alle der så, synes om, og hans ord skulle blive velhørte og velmodtagne af alle der så ham. Blev en mand fanget og skulle henrettes, men fik denne salve at spise, så skulle ingen mand kunne dømme ham til døden. En kvinde der er ufrugtsommelig, spiser hun af denne salve, bliver hun gravid.

Det er Guds vilje at denne salve laves så længe verden består. Den kan ikke laves i de første otte dage af april. Den 71ra|skal laves efter den kunst der kaldes astronomi og efter stjernernes og planeternes løb. Den fremstilles i Det Store Indien, i en by der hedder Stranon.A Den by byggede en konge mellem to bjerge, og han hed Stranon og var ud af Noas slægt efter Sem. Den konge var den fornemste astronom og filosof i verden på den tid, og han lod den by bygge. Der skal denne salve laves, og den spredes over hele verden, men der er få der kender den. Den laves af 172 urter, der er de mest ædle på jorden, og af fedt fra en drage som de 71rb|finder i Indien. Salven skal være over ilden i seks eller otte dage, og ilden skal være af kostbare urter. Salven er nogle gange brun, andre gange som blod eller rød, men den ene er lige så god som den anden. Er det klart vejr når den laves, bliver den brun. Når man prøver om den er god, stryger man lidt inden i hånden og vrider det rundt. Går lugten siden gennem hånden og mærkes på den anden side af hånden, så er den god. Denne salve er den mest kostbare salve i verden.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud 71va|ikke menneskene så de ikke skulle synde?

SYDRAK svarede: Havde Gud skabt menneskene så de ikke kunne begå synd, havde det været til ringe ære for menneskene hvis de handlede godt, for det kunne ikke handle ondt, og det havde kun kunnet få lille belønning for sine gode gerninger. Det gode man gjorde, gjorde man ikke af sig selv, men fordi man ikke kunne andet end gøre godt, og derfor havde mennesket kun kunnet få ringe ære eller belønning for det. Men Gud gav menneskene sind, forstand og fri vilje til at gøre ondt eller godt så menneskenes 71vb|ære og belønning skal være endnu større fordi det gjorde godt og undlod at gøre ondt, sådan at djævlene skulle skades endnu mere af at et så skrøbeligt væsen med sine gode gerninger og fri vilje ville få den ære som djævlene mistede på grund af den ondskab de udøvede med deres vilje.

KONGEN spurgte: Skal man påtage sig alle ting?

SYDRAK svarede: Man skal holde sig til det træ man kan få frugt fra, og ikke klatre højere i træet end grenene kan bære. 72ra|Den der klatrer højere, falder ned og kommer til skade. Sådan er det også med folket: enhver skal påtage sig de dele som man formår at komme afsted med og frem med. Mægtige og rige mænd skal påtage sig kostbare og mægtige ting. De fattige skal give agt på deres formåen og påtage sig det der er muligt for dem at fuldføre. De skal ikke tragte efter eller påtage sig de samme ting som de rige. For den rige giver ikke agt på den fattige, de vil dårligt vide at han findes, og han indkaldes ikke til deres råd. 72rb|Derfor skal den fattige leve stille, dejligt og klogt i sin fattigdom. Og sker det alligevel at de nogen gang indkaldes til råd, skal de råde til det ingen kan være imod, og det som de ikke kan blive irettesat for af de rige.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud verden?

SYDRAK svarede: Gud skabte verden fordi han ville opfylde det sted englen faldt fra, med menneskeneslægten, og fordi hans godhed, pris og mægtighed skulle øges og blive kendt for at han skabte mennesket til så stor ære. Men til den 72va|ære kommer kun de der lever efter Guds bud og vilje.

KONGEN spurgte: Hvad skabte Gud verden af, og hvad hviler den på?

SYDRAK svarede: Gud skabte først himlen og vandet, og da de onde engle var uskabte, skabte han verden med et ord da han sagde: »Det ske!« Da var verden straks skabt på vandet. Vandet er under jorden og holder jorden oppe efter Guds vilje. Under vandet er firmamentet. Vandet er alle steder rundt om verden, ovenover og nedenunder, og firmamentet er rundtom vandet. Og verden er dér i midten. 72vb|Det kan sammenlignes med et æg: Æggeskallen svarer til firmamentet, hviden til vandet, og ligesom blommen ligger midt i ægget i hviden, sådan ligger verden midt i vandet og er rundt som en æggeblomme eller et æble.

KONGEN spurgte: Er der også folk under os som ser himlens lys ligesom os?

SYDRAK svarede: Der er folk under os, og deres fødder vender imod vore. Det skyldes at jorden er helt rund, 73ra|nogle steder høj og andre steder lav. Når solen begynder at stå op her, er det nat dér. Det kommer af at jorden er rund og høj. Når den først står et fingerspand over jorden, er den godt tusind mil på firmamentet. Når den ses et sted på jorden, kan den ikke ses over hele jorden, for jorden er nogle steder så høj at dens lys ikke kan komme over. Derfor er der nogle lande hvor de ikke ser solen mere end en time, og der findes lande hvor det altid er nat. Når det først er sommer i nogle lande, 73rb|er det vinter i andre. Det skyldes alt sammen solens løb og Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvor lang og hvor bred er verden og jorden?

SYDRAK svarede: Verden er lige bred og lang, for den er helt rund som et æble. Gik man hver dag fra solen stod op til den går ned, og var havet jævnt så man kunne gå på det, og jorden alle steder flad, så kunne man gå i tusind dage.

KONGEN spurgte: Hvorfor kan fugle flyve i luften?

73va|SYDRAK svarede: Fuglene flyver i luften af Guds magt og vilje. De holder sig i luften på deres fjer. De er naturligt lette, hvorfor de godt kan forlade jorden. Mere end nogen anden skabning består de af luft.

KONGEN spurgte: Hvor kommer regnen fra?

SYDRAK svarede: Regnen kommer fra vandet og havet for solen og luften trækker vandet op ligesom en røg, og så samles vandet oppe i luften og blandes med skyerne indtil skyerne 73vb|bliver så tynget at de ikke kan bære mere. Så brister skyen itu, og vandet falder ned og bliver til regn. Når en sådan sky kommer lige under solen, mister solen sit lys og kan ikke skinne på jorden.

KONGEN spurgte: Hvor kommer hagl og sne fra?

SYDRAK svarede: Hagl og sne kommer fra den fugtighed og vand der trækkes op i luften i tynde skyer. De skyer fryser i luften af den kulde der er i luften. De skyer der er meget tykke af vand, de 74ra|kan ikke så let fryse igennem, og de bliver til hagl og sne

KONGEN spurgte: Hvor kommer torden fra?

SYDRAK svarede: Torden kommer fra luften ligesom lynet, for vinden og skyerne mødes i luften, og den ene kommer mod den anden. Torden opstår af slaget når skyerne slår sammen. Af det samme slag kommer et lys af ild, og det kan ses før tordenen.

KONGEN spurgte: 74rb|Hvordan kommer vandet op af de høje bjerge?

SYDRAK svarede: Jorden har mange årer ligesom mennesket har i sin krop. Hvis et menneske lader sig årelade i hovedet, går blodet ud dér. Sådan er det også med jorden, for der er mange årer i jorden som vandet løber i, underjordisk, frem og tilbage. Og der hvor det finder en åben åre, løber det ud.

KONGEN spurgte: Hvor kommer vinden fra?

SYDRAK svarede: 74va|Vinden kommer fra havet og blæser så over hele jorden. Den ene vind møder ofte en anden, og de mødes hårdt, og fra det møde kommer stor lyd. Vinden spredes over hele jorden og giver alle dyr og frugter forfriskning.

KONGEN spurgte: Hvorfra kommer vandet?

SYDRAK svarede: Alt det vand der er på jorden, kommer fra havet og løber tilbage til havet, noget over og noget under jorden. Nogle strømme mødes, som vi ser at nogle løber mod vest og andre mod øst. Jorden 74vb|drikker vandet og giver det fra sig igen, ligesom når man øser vand fra en brønd med en spand og så hælder det fra spanden igen.

KONGEN spurgte: Hvorfor kommer der fra nogle steder varmt vand?

SYDRAK svarede: Det vand der er varmt, løber gennem store bjerge der er fulde af svovl, og det vand der løber gennem sådan et bjerg, er varmt af natur og lugter af tjære og svovl.

KONGEN spurgte: Hvorfor er havet saltA

SYDRAK svarede:A At havet er salt, skyldes at solen 75ra|altid skinner på vandet, og af den varme bliver havet salt. Det kan også være fordi at mange strømme løber gennem bjerge der er salte, og så også bliver salt. Men især har Gud ordnet det sådan for hvis det ikke var salt, ville der komme megen urenhed og stor stank derfra.

KONGEN spurgte: Har de store bjerge og dale været der siden verdens begyndelse?

SYDRAK svarede: Fra Noas tid hvor syndfloden gik over verden, har der været bjerge og dale. 75rb|Men før Noas tid var jorden helt flad, og det regnede ikke før hans tid. Jorden gav mere frugt før endnu, og folk spiste ikke kød og drak ikke vin. Men fordi folket syndede kraftigt og ikke ville omvendes, ordnede Gud det sådan at syndfloden gik over verden på grund af menneskenes synder, så jorden kunne renses for synden. Jorden var oversvømmet i 40 dage, og syndfloden stod 40 alen højt over jorden. Men før han således ville ødelægge verden, sendte han sin hellige engel til Noa, og den bad 75va|ham på Guds vegne at bygge arken og gå i den med sine venner og sin hustru og deres børn, og at han skulle tage med sig et par af alle skabninger, både gode og onde. Det gjorde Noa også, og da syndfloden kom, var den så stærk og kom så hastigt at den sønderbrød jorden og kastede den rundt. Deraf kom først bjerge og dale.

KONGEN spurgte: Hvorfra kom syndfloden i verden?

SYDRAK svarede: Syndfloden kom fra jorden østfra for derfra kommer alt det mest værdige der findes på jorden. Og 75vb|i Østen er det værdigste sted der findes på jorden. Men på grund af jordens rundhed og oversvømmelsens hast kunne man ikke afgøre hvor den kom fra.

KONGEN spurgte: Hvorfor var det nødvendigt at Noa tog skadelige dyr med sig i arken?

SYDRAK svarede: Han tog de skadelige skabninger med sig af to grunde. En årsag var at Gud havde påbudt ham at han skulle tage et par af alle skabninger med sig. Den anden årsag er at hvis ikke de giftige skabninger var på 76ra|jorden, ville jorden være så fuld af edder og gift at den der spiste af den frugt der voksede på jorden, straks ville dø af forgifning. Men de giftige skabninger der er på jorden, de lever ikke af andet end gift sådan som Gud har ordnet det. Og de renser jorden for gift. Det kan man forstå sådan: Hvis man tog en hugorm – den mest giftige man kunne finde på jorden – og lukkede den i et kar hvor den ikke kunne æde jord, 76rb|men kun kød og brød, så ville den miste al sin giftighed, så man kunne tage den med de bare hænder. Og den kunne ingen skade gøre hvis ikke den fik jord at æde inden femten dage.

KONGEN spurgte: Hvor kommer guldet fra?

SYDRAK svarede: Guldet og sølvet kommer fra særlige årer der findes i de lande der er meget rene og ufordærvede. Dér finder man guld og sølv i jorden og renser det siden med den færdighed der hører til. Dog findes det ikke i 76va|alle lande, men navnlig i Østen. Dér findes det meste – og i den rige mands skrin.

KONGEN spurgte: Hvorfra kommer karfunkler og perler?

SYDRAK svarede: Der er et hav som hedder Det Sorte Hav, og der er mange karfunkler og perler. De avles dér af et stof der kaldes kockyliaA og flyder i havet. Regnen, havet og luften falder så på dette stof som så lukkes sammen og falder til bunds hvor det ligger i hundrede år eller mere. 76vb|De folk der plejer at bringe det op fra bunden, plejer at skjule deres hoved i en kvægblære, og de gør blæren sort så fiskene bliver skræmt. Når de finder karfunkler, er de bløde, men når de kommer op af vandet, bliver de straks hårde. Men tages de op fra bunden før deres rette tid, er de bløde og lugter dårligt og dur ikke. Det samme stof der kaldes kockylia og som karfunkler og perler kommer fra, dannes i luften blandt 77ra|regn og hagl. Men det dannes dog ikke af al regn. Kun af den der falder den første dag i juni dannes der perler. Og af den regn der falder den trettende dag i samme måned, dannes der karfunkler, når månen er i det tegn der hedder CancerA.

KONGEN spurgte: Hvor mange lande er der i verden?

SYDRAK svarede: Der er kun ét land for Gud skabte i begyndelsen kun ét land. Men 77rb|fordi vandet skilte jorden ad, findes der nu mange lande. Og især er verden inddelt i tre dele der hedder Indien, Afrika og Asien. Men det er kun ét land, for havet er ikke dybere end at der er jord under og siden endnu mere vand, det der understøtter jorden.

KONGEN spurgte: Kan man ikke gå rundt om verden?

SYDRAK svarede: Ingen mand kan gå rundt om verden. For kunne han leve så længe – og længere endnu – at han kunne gå rundt om verden, 77va|ville han finde så mange store bjerge og ufarbare skove, og så mange slanger og ørkner, at han ikke skulle kunne komme frem. Selvom han også kunne flyve som en fugl, kunne han alligevel ikke gøre det på grund af tørst og sult, han ville nemlig finde så mange store øde skove hvor han hverken kunne få noget at spise eller vand at drikke.

KONGEN spurgte: Kan nogen rejse så længe om på havet at han kan komme dertil hvor firmamentet ender?

SYDRAK svarede: Den der var på et sikkert skib og altid havde god medvind så han altid 77vb|kunne sejle lige frem, han skulle kunne rejse i et år fra vest til øst og tilbage fra øst til vest, og hvor nær han end kom, kunne han ikke komme til firmamentet. Var det sådan at en mand var lige så stor som hele jorden, og var han tusind mil fra firmamentet, skulle han dø af den varme der er i firmamentet. Det holder aldrig op med at bevæge sig og løbe, hverken dag eller nat.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud ikke menneskene så de kunne have levet 78ra|længe og altid været unge og sunde, og når de var døde straks var faret ind i Himlen?

SYDRAK svarede: Så havde Gud gjort Djævlen uret. Men I skal vide at Gud har givet menneskene rigdom, sundhed og glæde, og de der er gode, straks de dør, er deres sjæl i den evige glæde. Al den glæde der kan være i denne verden, varede den end i tusind år, var det ikke mere en som et øjeblik i forhold til den evige glæde. På samme måde er det med denne 78rb|verdens pine og den evige pine.

KONGEN spurgte: Hvilke engle tager sjælene når mennesket først dør?

SYDRAK svarede: Når et af de gode mennesker dør, kommer den engel mennesket var overladt til, straks med en stor engleskare, og med megen glæde tager de sjælen og fører den med stor ære og sang til den evige glæde. Når de onde mennesker dør, forlader englen dem, og den djævel der har forfulgt det menneske, kommer med en stor skare djævle og tager straks sjælen og fører den med sig under stor skrålen 78va|til den evige pine. De siger til den: »Du har haft din vilje i verden med vores råd, derfor giver vi dig nu så stor pine at den aldrig skal få en ende.« Men det sker ikke før Guds søn har tålt sin død, for til den tid skal alle, både onde og gode, komme til Helvede. Men de gode skal blive i Helvedes forgård, og ikke have andet end mørke indtil Guds søn skal frelse dem med sin død.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst, kroppens kyskhed uden gode gerninger 78vb|eller gode gerninger uden kyskhed?

SYDRAK svarede: Gode gerninger er bedre uden kyskhed end kyskhed er uden gode gerninger. Var det sådan at I var kysk og jeres gerninger var onde, ville kyskheden ikke gavne jer meget for den kyskhed kommer ikke helt fra Gud. Men de gode gerninger man gør uden kyskhed, de skader ingen. Er han ikke kysk, kommer det over ham selv, for enhver skal bære byrden af sine egne synder. Gode gerninger 79ra|man gør uden kysked, som at man hjælper fattige mennesker, det kan man opnå en sådan nåde af at Gud tilgiver en synden på grund af de gode gerninger. Derfor siger vi at kyskhed ikke er så god som gode gerninger.

KONGEN spurgte: Hvor kommer det mørke fra der kaldes eclipsis?A

SYDRAK svarede: Der skal kun være tre eclipsis. Den ene har været, de to skal komme. Den første var dengang syndfloden gik over verden. Den anden skal komme når Guds søn dør på korset. Den tredje bliver 79rb|når den falske profet fødes, den der omvender hele verden. Disse tre er overnaturlige, men de andre der har været og skal komme, formørkelser af solen og månen, de skyldes jorden. Det foregår således: Når månen skal have sit lys fra solen, og solen er så lavt på firmamentet at jorden skygger mellem solen og månen (det sker når solen og månen går samme vej i forskellige himle), så kan månen intet lys give fra sig, for den er som et spejl der er mørkt i sig selv, men når der kommer lys til, kan man se alle 79va|ting i spejlet. Sådan er det også med månen. Når den ikke kan få lys fra solen, er den mørk fordi jorden skygger mellem solen og månen. Men når solen er kommet rundt om jorden, får månen sit lys igen, og jo længere jo mere. Men at solen får eclipsis, det skyldes at solen og månen er lige, og månen er mellem solen og jorden. Så fjerner månen solens lys så solen ikke kan skinne på jorden. Derfor er der mørkt på jorden indtil solen kommer rundt om månen. Månens formørkelse kommer 79vb|altid om natten, og solens formørkelse altid om dagen.

KONGEN spurgte: Falder stjernerne ned fra himlen sådan som det forekommer os?

SYDRAK svarede: Det lys vi ser i luften, det er ikke stjerner men andre ting. Det er en fugtighed der trækkes op i luften, og når den kommer så højt op, antændes den kortvarigt som en flamme. Andre gange er det fra de engle der blev kastet ud af Himlen, for nogle blev i luften, nogle på jorden, nogle i jorden og nogle i Helvede. Men de der blev i luften, de vil af og til fare mod firmamentet med deres fugtighed, 80ra|men så kommer der en engel og slår dem med ild ned i afgrunden. Det sker såvel om dagen som om natten, men kan dog ikke ses på grund af solens lys.

KONGEN spurgte: Hvor mange himle er der?

SYDRAK svarede: Der er tre himle. Én er den som vi ser, den løber omkring og er legemlig og er farvet som azur. Den kaldes firmamentet. Den anden er den hvor de gode sjæle og englene er, den er farvet som krystal. Den tredje er der hvor Gud er i sit eget 80rb|væsen, og den er skabt som guld. Der er så langt mellem hver himmel som fra jorden til det første firmament. Men nogle mener at de er syv himle efter de syv planeters orden.

KONGEN spurgte: Hvor langt er Himlen fra jorden?

SYDRAK svarede: Himlen er så langt fra jorden, at hvis der var en sten i Himlen der var så tung at der skulle 100 mænd til at løfte den fra jorden, og den sten faldt fra Himlen, så ville der næsten gå 100 år før stenen ramte jorden. Men englene farer op og ned på et øjeblik.

80va|KONGEN spurgte: Hvilken egenskab har firmamentet?

SYDRAK svarede: Firmamentet har så stor magt og kraft at intet menneske kan begribe det. Det er rundt og ophører aldrig med at løbe omkring verden. Løb det ikke sådan, kunne ingenting leve, hverken mennesker, fugle, fisk eller dyr, de ville altid være som døde. Men Gud har skabt det hele vel for han vidste nøje hvilke behov alle ting har.

KONGEN spurgte: Hvilken magt har stjernerne og planeterne?

SYDRAK svarede: Planeter og stjerner har stor magt og evne. 80vb|De syv planeter får kornet og urter til at vokse, de styrker jorden, vandet og vejret og alle ting.

Den første hedder Saturn, den er øverst og stærkere end de andre. Når den går gennem de tolv tegn, bliver den fire år i hvert. Den har en sådan magt at når den går ned på himlen, den som da fødes, han bliver undertrykt i verden, men den der fødes når den først står op, han skal ophøjes og blive mægtig.

Den anden hedder Jupiter og styrer magt, rigdom, gods og dygtighed. Den går gennem de tolv tegn, og bliver et år i hvert. De der fødes under den, 81ra|bliver kloge og dygtige.

Den tredje planet hedder Mars, og den styrer krig og strid og blodsudgydelser. Den løber gennem de tolv tegn og bliver 40 dage i hvert.

Den fjerde planet hedder Sol og styrer magt og herredømme i konger og herrer. Den går gennem de tolv tegn og bliver en måned i hvert.

Den femte planet hedder Venus. Den der fødes under den, han bliver venlig, kærlig og letsindig. Den går gennem de tolv tegn og bliver sytten dage i hvert.

Den sjette planet hedder 81rb|Merkur, og den styrer kunst, helbredelse og handel. Den går gennem de tolv tegn og bliver seksten dage i hvert.

Den syvende planet hedder LunaA, og den styrer vandringer, pilgrimsfærde og omskiftelser. Den går gennem de tolv tegn og bliver to eller tre dage i hvert.

KONGEN spurgte: Hvor mange slags vand er der i verden?

SYDRAK svarede: Der findes mange slags vand. For det første er der det salte hav som alle vande kommer fra. Der er også en slags vand der skifter farve fire gange om året, nogle gange er det sort, nogle gange rødt, nogle gange blegt og nogle gange 81va|klart og skønt. Der findes også kilder der løber fire dage om ugen, og står stille tre dage. Og der er nogle strømme der står om natten som var de frosne, men løber om dagen. Der er også en slags vand som hvis nogen drikker deraf, bliver han vis. Der er også en slags vand som hvis en kvinde drikker deraf, får hun mange børn. Der er en slags vand der er så tykt at fisk ikke kan svømme i det. Nogle vande er varme, andre kolde, nogle er sure, andre søde, nogle er salte, andre ferske. Det skyldes alt sammen jordens natur og Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvor mange slags have findes der?

SYDRAK svarede: 81vb|Der er tre slags have. Ét går rundt om hele verden og er salt. Et andet er sort og kaldes Det Sorte Hav. Det tredje lugter så dårligt at den der lugter til det, skal dø. Det kaldes Det Døde Hav.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud verden?

SYDRAK svarede: Af tre grunde. For at vise sin magt, for han magter alle ting, og han har ingen begyndelse eller ende. For det andet fordi han ville gøre sin store godhed kendt. For det tredje for at hans lov og ære skulle forøges, 82ra|og menneskene komme til den evige ære.

KONGEN spurgte: Hvorfor er solen varm?

SYDRAK svarede: Hvis solen ikke var varm og månen kold, kunne ingen skabning leve på jorden, og jorden kunne ikke give afgrøder. Men Gud har ordnet det sådan at solen med sin varme opfrisker alle skabninger og al frugt. Men var der så varmt om natten som om dagen, kunne ingen forblive levende på jorden. Men om natten kommer kulde fra månen og dæmper 82rb|varmen så alle ting bevarer deres kraft. Hvis ikke solen var varm, ville alle ting på jorden forgå af kulde.

KONGEN spurgte: Er der flest sandkorn eller vanddråber i verden?

SYDRAK svarede: Der er flere sandkorn i verden end vanddråber, for alt vandet holdes oppe af sand, og der er mange steder i verden hvor der er meget sand men intet vand. Men der er ingen steder vand uden der er sand og jord under. Så dybt som vandet er, lige så dybt er jorden og sandet derunder. Derfor er der flere sandkorn end 82va|vanddråber.

KONGEN spurgte: Kan man også vide antallet af sandkorn i verden?

SYDRAK svarede: Var verden tusind gange større end den er, og hele jorden flad og helt fuld af mennesker, og hvert menneske levede i tusind år, og hver time fødtes tusind mænd og tusind kvinder, og hver krop var helt dækket af hår, alligevel var der tusind gange flere vanddråber i verden og utallige flere sandkorn. Og usigeligt mere af Guds nåde og barmhjertighed.

KONGEN spurgte: Hvor mange stjerner er der 82vb|på himlen?

SYDRAK svarede: Var hele verden flad og fuld af dyr, og hvis alle dem der har været, og dem der skal komme, var de alle på ét sted, alligevel er der mange flere stjerner. Men på grund af himlens højde kan man ikke så godt se dem, og når én stiger op, går en anden ned, for de bevæger sig altid med firmamentet sådan som Gud har ordnet det.

KONGEN spurgte: Hvor mange engle skabte Gud?

SYDRAK svarede ham: 83ra|Gud skabte ni englekor for at de altid kunne prise og takke Gud. Og mange blev udstødt på grund af deres synd, og i deres sted skal menneskene komme. Men der kommer ikke flere end dem der tjener Gud. De skal have den evige glæde med ham.

KONGEN spurgte: Er der flere mennesker end dyr i verden?

SYDRAK svarede: Gud har skabt mennesket til at være herre over alle ting; og jo mere en har magt over, jo større er hans herredømme. 83rb|Derfor har Gud skabt det sådan at for hvert menneske på jorden er der hundrede dyr (foruden slanger). Og for hvert dyr er der hundrede fugle, og for hver fugl er der hundrede fisk.

KONGEN spurgte: Når Gud magter alting, hvorfor skabte han ikke andre skabninger end dyr, fisk og fugle?

SYDRAK svarede: Gud har skabt verden og alting af fire elementer. Mennesket er sammensat af fire slags temperamenter: varmt og koldt, og vådt og tørt. Menneskets legeme er mest skabt af jorden, dyrs legeme af ilden, fuglene 83va|af luften og fiskene af vandet.

KONGEN spurgte: Hvor er det herligste sted på jorden?

SYDRAK svarede: Det herligste sted er der hvor menneskets hjerte og vilje er. For hvis mennesket var på det herligste sted på jorden men hellere ville være et andet sted, så var det sted mere glædeligt for det menneske, selvom det sted var urent og slemt. Så jeg siger at dér hvor man mest glæder sig til at være, er der glædeligt.

KONGEN spurgte: Må en mand bebrejde en anden hans fattigdom eller at hans 83vb|hustru er utro?

SYDRAK svarede: Man skal ikke bebrejde en anden hvis hans hustru er utro; din kan sagtens også være det. Og har du været hos hans hustru, kan han sagtens også komme hos din. Men er han fattig, og du bebrejder ham det, kan du sagtens blive endnu fattigere, for ingen ved hvad der kan ske en.

KONGEN spurgte: Skal man tjene og behage alle?

SYDRAK svarede: 84ra|Ja, den som kan, men ingen i verden kan tækkes alle. Men de der er gode, skal man behage og tjene med hvad man kan. Og alle skal man give gode ord, gode råd og god hjælp. Så bliver man prist og æret.

KONGEN spurgte: Skal en mand glemme den der gør noget godt for ham?

SYDRAK svarede: Nej, ikke engang én dag! Selvom det var meget lidt, skal man aldrig glemme det. Når nogen efter evne gør noget godt 84rb|for mig med ord eller gerninger, har jeg pligt til aldrig at glemme det.

KONGEN spurgte: Kan et menneske holde sig fra utugt, når det først får lyst til det?

SYDRAK svarede: Så snart sådant kommer til menneskets sind eller vilje, skal han tænke på sin skaber der har skabt ham i sit billede, og på at han ikke må smitte Guds billede men holde sig ren og kysk. Han skal også tænke på at han skal dø, og at han siden skal få den løn han har fortjent mens han levede. Når vi 84va|tænker sådan, forsvinder den slemme tanke og lyst. Vi kan også tænke på ilden: Jo mere brænde der kommer til, jo større bliver den. Sådan er det også her: Jo mere man udøver det, jo mere begærer man det. Og jo mere man står imod, jo mere forsvinder det.

KONGEN spurgte: Hvad er den største glæde der kan være i verden?

SYDRAK svarede: Der er to slags glæde i verden, én er legemlig, og den er meget kort. Men åndelig glæde, det er at glæde sig over Gud og holde hans bud, og give agt på den store glæde der kommer efter. De 84vb|der glædes således, deres glæde får ingen ende men bliver altid større.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man leve med sin hustru?

SYDRAK svarede: Man skal være hos sin hustru med gudsfrygt og med den hensigt at avle frugt, til Guds ære. Fra det tidspunkt manden fornemmer at hans hustru har undfanget og til 40 dage efter barnet er født, bør han ikke have samleje med hende. Men der findes nogle der ikke giver sig af med deres hustru for at avle børn til Guds ære, men på grund af deres egen slemme legemlige begær. 85ra|De kan sammenlignes med hunde eller andre usædelige dyr der ikke har sind eller forstand.

KONGEN spurgte: Så snart en hær kommer mod en anden, skal den ene så straks angribe den anden?

SYDRAK svarede: Når en hær kommer nær en anden, skal befalingsmanden være tapper og forudseende og klog og give agt på den hær der kommer mod ham, og han skal klogt ordne og fordele sit folk. Indser han at han er stærkere end den anden, skal han gå tappert foran 85rb|og angribe de andre. Men erfarer han at de andre er flere og stærkere, skal han i endnu højere grad styrke og hjælpe sin hær og forsvare sin slagorden så godt han kan og give agt på sin fordel, for han kan være så tapper og dygtig med sin lille hær at han overvinder den store.

KONGEN spurgte: De mennesker der fødes døve eller stumme, hvilket sprog forstår de i deres hjerte?

SYDRAK svarede: Det menneske der fødes stum eller døv, det tænker og forstår i sit hjerte sin første forfaders sprog, nemlig Adams, og hans sprog var hebraisk. Dette sprog 85va|lærer de mennesker naturligt. På samme måde hvis man tog et barn, 40 dage gammelt eller mere, og satte det på et sted hvor det ikke så eller hørte nogen tale, men gav barnet dets næring, så ville det barn tale sin første forfaders sprog, altså Adams, når den tid kom hvor det skulle tale.

KONGEN spurgte: Kan noget menneske eller skabning på jorden kende Guds vilje eller tanke?

SYDRAK svarede: Guds vilje og tanke er større end himmel og jord, og det han vil have sker, det sker på det tidspunkt når han 85vb|tænker det. Ingen kender hans vilje eller tanke, bortset fra det han lader sine engle forstå, og som han siden lader dem meddele menneskene.

KONGEN spurgte: Skal man altid bede til og tjene Gud?

SYDRAK svarede: Ja, den som kan. Men legemet er skrøbeligt og har brug for ro og hvile, og får det ikke ro og hvile, ødelægges det. Derfor skal man tjene og bede til Gud en gang om dagen og en gang om natten. Nogle gange skal man hvile og nogle gange arbejde for sin føde, men når man beder til Gud, skal 86ra|man tilbede ham af hele sit hjerte med stor ydmyghed og kærlighed, med stor længsel og opmærksomhed. Den der ikke beder sådan, han beder ikke rigtigt som han skulle.

KONGEN spurgte: Hvem fandt først på sang?

SYDRAK svarede: Den første der fandt på sang, det var Noas søn, Sem. Han fandt på den ansporet af den lyd der kom fra vandets løb, af den lyd der kom fra træerne når det blæste på dem, og af den lyd der kom fra hammerens slag (slag der giver forskellige lyde). 86rb|Derfra sammensatte han noder med stor klogskab og af Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvem skal man mest hædre og lovprise?

SYDRAK svarede: Man skal først ære Gud i Himlen og dernæst fader og moder, og være dem trofast og hjælpe dem i deres nød. Dernæst skal man ære dem som man får noget godt af.

KONGEN spurgte: Hvem er mest gavmild her på jorden?

SYDRAK svarede: I denne verden er der ingen stor gavmildhed for alt hvad man har, har man fra Gud, og Gud er allermest gavmild, for han giver alting 86va|der er her i verden. Og i det kommende liv giver han meget mere til dem der fortjener det. Ingen mand kan tage det gods med sig som han ejer her i verden, derfor må han erkende at det ikke tilhører andre end Gud og den han vil låne det til i en periode.

KONGEN spurgte: Skal den fattige altid ydmyge sig og give til den rige?

SYDRAK svarede: Går den fattige mand henad vejen og kommer der en som er mægtigere, så skal han træde til side og lade ham gå først. Og når den fattige kommer ind i et herberg, skal han sætte sig lavt 86vb|og ikke være hovmodig så en anden der er mægtigere end han, ikke skal sige: »Rejs dig, og lad mig sidde.«

KONGEN spurgte: Må man spise alting uden synd?

SYDRAK svarede: Gud skabte alle ting for menneskets skyld. Nogle væsener skabte han til føde for mennesket, og dem må man uden synd spise til gavn men ikke til overflødighed. Nogle dyr skabte han til hjælp for menneskene, såsom heste, æsler og muldyr. Dem skal man ikke spise. Nogle dyr skabte han til 87ra|fornøjelse for menneskene og andre for miraklets skyld, så mennesket kan indse, erkende og tænke over Guds store magt og takke og prise ham.

KONGEN spurgte: Skal man altid hilse mennesker?

SYDRAK svarede: Man skal ikke altid hilse, for er du i et hus med din ven, er det nok at hilse på ham tre gange om dagen: om morgenen, om dagen og om aftenen. Møder du din ven på en vej, er det nok at du hilser 87rb|på ham én gang som det passer på den tid af dagen. Hilser nogen på dig, skal du ydmygt og kærligt svare ham.

KONGEN spurgte: Hvad skal man mest elske på jorden over alle ting?

SYDRAK svarede: En mand skal elske sin hustru mere end noget andet. Han skal elske hende ved siden af sin Gud og sig selv for manden og kvinden er begge som ét legeme. Da Gud skabte Adam og Eva, bød han at de begge skulle have én vilje og være hinandens lige. Havde Gud villet at Eva skulle være ringeagtet af Adam, så havde han skabt hende af hans fødder, og havde han villet at hun skulle være over ham, havde han vel skabt hende 87va|af hans hoved. Men han ville at hun skulle være lige med ham og at han alligevel skulle have herredømme over hende, derfor skabte han hende af hans højre ribben. Derfor siger jeg at man skal elske sin hustru lige som Gud og sig selv, og hun skal elske manden over alt på jorden og dernæst sine forældre og sine børn.

KONGEN spurgte: Hvis min fader og moder ikke havde eksisteret, hvordan skulle jeg så være blevet?

87vb|SYDRAK svarede: Fra den gang Gud skabte himmel og jord, da var du født for Gud og for hans blik. Før Gud skabte mennesket, vidste han antallet af de mennesker der skulle komme i verden, og han kendte deres tale og deres tanker, deres gerninger og deres navne, deres salighed og deres fortabelse, og han kendte dyr, fugle og fisk, alle der skulle komme i verden. Havde han ikke vidst det, havde han ikke været almægtig. Havde din fader og moder ikke været, havde Gud sendt dig til at blive født af andre 88ra|forældre.

KONGEN spurgte: Er alle kvinder lige gode?

SYDRAK svarede: Alle kvinder er ens indvortes, det er mænd også. Men nogle er mere grove og stærkere af temperament, men når det kommer til naturlige gerninger er de alle lige gode. Alligevel har man mere lyst til den ene end til den anden, og det skyldes tre ting. For det første er der den dejlighed en kvinde har, det at en mand finder større behag i hende end i en anden. Det andet er skønne 88rb|klæder som en kvinde har på, for hun er mere indtagende end den der har dårlige klæder. Det tredje er når en mand tager en kvinde, og de lever sammen i rigtig kærlighed, så behager den kvinde ham mere end nogen anden. Og det er bedre end de to andre grunde.

KONGEN spurgte: Skal man advare sin ven hvis man erfarer at hans hustru ikke er helt pålidelig?

SYDRAK svarede: Er det sådan at din vens hustru ikke er så trofast som hun burde og din ven kan skades af det, så 88va|tilkommer det dig at advare din ven, hvis du virkelig erfarer det. Så kan han tage sig i agt for skaden.

KONGEN spurgte: Når man skal gøre noget, skal man så gøre det i en fart?

SYDRAK svarede: Når man skal gøre noget der er godt og nyttigt, skal man gøre det hurtigt. Men det der er ilde, det skal man gøre langsomt og tøve med, for gør man det hurtigt, kan man komme til at få skam og skade af det som man sent eller aldrig kan overvinde.

88vb|KONGEN spurgte: Skal man elske alle mænd?

SYDRAK svarede: Man skal elske dem der er gode og dem der elsker og behandler dig godt. Dem har du pligt til at elske og gengælde godheden. Men dem der er onde og handler imod dig, dem kan du handle ligesådan imod.

KONGEN spurgte: Giver man den fattige lige så stor ære i den næste verden som den rige?

SYDRAK svarede: Sandelig siger jeg dig at den fattige får meget større ære i den næste verden end den rige. 89ra|De der er fattige og opgiver verdsligt gods for Guds kærlighed, de få tusind gange mere igen. Men de der er rige her og priser Gud og hjælper dem der har behov, de får også stor glæde og ære i den næste verden. De der gør det gode og undlader det onde, de får evig lykke og glæde.

KONGEN spurgte: Skal faderen bære sønnens byrde i den næste verden eller sønnen faderens?

SYDRAK svarede: Faderen skal ikke bære sønnens byrde og 89rb|sønnen ikke faderens i den næste verden. Men ingen er så retfærdig at han ikke skal se og betragte Helvedes pine før han kommer til den næste verden. Men den der handler ilde, skal selv bære den byrde der passer til det han har syndet. Men ser faderen sønnens onde gerninger uden at irettesætte eller forskrække barnet så det opgiver sin ondskab, så synder faderen derved. Dog er han ikke skyldig i synden, men synder alligevel stort ved ikke at afholde barnet fra synden. Alligevel går den enes synd ikke over på den anden.

KONGEN spurgte: Den der slår en anden ihjel, skal han svare 89va|for den dødes synder?

SYDRAK svarede: Du skal vide i sandhed at han ikke overtager hans synder, for enhver skal svare for sin egen synd. Men den der slår en skyldfri ihjel, han har stor synd deraf for det sømmer sig for ingen at aflive eller dømme en anden til døden bortset fra landets fyrste eller den han har udpeget til det. Så må han dømme og rette i overensstemmelse med skyldens størrelse. Den der dræber den der er dømt til det på grund af sine misgerninger, han har ingen synd af det for enhver skal dømmes af Gud efter sine gerninger.

KONGEN spurgte: Er der folk i 89vb|verden der spiser andre folk?

SYDRAK svarede: Der er en slags folk i verden der spiser andre folk, men det skal ikke forstås sådan at de spiser dem kropsligt. Men de der uretmæssigt tager en mands rette gods fra ham, det han har avlet med hårdt kropsarbejde, de kan siges at spise og ødelægge andre. Det er på samme måde med dem der bagtaler andre med ord og har i sinde at gøre dem skam og skade.

KONGEN spurgte: Hvem er bedst, en tyv eller en morder?

90ra|SYDRAK svarede: Af disse to er ingen god, de er begge meget onde. Alligevel er en morder værre end en tyv, for morderen tager ens liv, mens tyven tager det gods man har lagt meget arbejde i, og man får megen sorg af det.

Alligevel er der en anden synd der hører til ukyskhed, og den er meget større, og Gud hader den meget. Den kaldes zodomiticum.A På grund af den synd lod Gud syv hovedstæder sænkes i afgrunden. Denne 90rb|synd er så stor at djævlene skammer sig når den sker, selvom de begærer at al synd skal ske. Og den får englene til at skælve af frygt for at Gud skal lade verden forgå. Så stor er den at det er et under at jorden ikke opsluger dem der bedriver denne synd. Men Guds barmhjertighed og nåde venter på at menneskene skal omvende sig og opnå det evige liv.

KONGEN spurgte: Tilgiver Guds barmhjertighed alle synder som menneskene begår?

SYDRAK svarede: 90va|Hvis alle vanddråber i havet og alle sandkorn på jorden var samlet til ét tal, ville Guds barmhjertighed alligevel være tusind gange større. Og hvis et menneske begik så stor synd at han myrdede sin fader og moder, sin hustru og børn og tusind andre mennesker, men omvendte det menneske sig og græd over sine synder og aldrig mere ville synde, så ville Gud ganske afgjort tilgive ham.

KONGEN spurgte: Hvorfor arbejder mennesket i denne verden?

90vb|SYDRAK svarede: Af to grunde: dels for at skaffe kroppen dens fornødenheder, dels for at kroppen skal beholde sin magt og tjene Gud for sin sjæls salighed. Sjælen kan nemlig ikke erhverve noget uden kroppens hjælp. Derfor skal kroppen arbejde for sjælens salighed. De der arbejder for at skaffe gods til deres børn eller slægtninge, de arbejder meget unyttigt og dårligt. Man skal betragte myren og gøre som den der samler det om sommeren 91ra|den skal fortære om vinteren. Sådan skulle menneskene også arbejde i denne verden med gode gerninger og almisser, så sjælen ikke lider af sult om vinteren. Man skal ikke tænke: »Jeg vil skaffe meget gods og give det til mine børn når jeg dør.« Når dine børn og slægtninge har dit gods efter din død, tænker de meget lidt på hvor du er eller hvordan det går dig. Derfor skal man mere tage sig af sjælen end legemet for den er tusind gange mere værdig. Vidste menneskene hvor værdig 91rb|sjælen er, agtede de den meget mere, og ringeagtede den ikke som man gør.

KONGEN spurgte: Hvilken ting er mest skjult og sværest at kende på jorden?

SYDRAK svarede: Mennesket er det sværeste at kende på jorden, for de der er onde, forekommer ofte gode, og de som er rådne af ondskab, dækker deres ondskab med god adfærd, så man ikke nemt kan genkende dem. Den der er god, han taler gerne godt, men den der er ond, selvom 91va|han skjuler det, mærkes det af og til på hans ord og gerninger.

KONGEN spurgte: Det gode eller onde som mennesket gør, skyldes det Gud eller ham selv?

SYDRAK svarede: Sandelig siger jeg dig at Gud intet ondt vil. Det der godt og hæderligt, det skyldes ham, for han er allerbedst, og intet er godt uden ham. Hans godhed kan intet hjerte forstå. Han skabte alle ting af sin store godhed og kærlighed, og han vil at menneskene altid skal handle godt og få evig glæde for det. Omvendt 91vb|kunne han have skabt mennesket så det ikke havde syndet, men så havde han gjort Djævlen uret, der var kastet ud af Himlen, fordi han ikke også skabte ham så han ikke kunne synde. Han skabte mennesket med fri vilje så det kan gøre godt eller ondt som det selv vil. Men Gud har givet mennesket sind og forstand til at kende det gode og undlade det onde. Sådan kommer – som sagt – alt godt fra Gud.

KONGEN spurgte: Hvor bliver dagen af når natten kommer?

SYDRAK svarede: 92ra|Gud skabte sol og måne og stjerner til at oplyse verden. Før han skabte dem, da var hele verden mørk. Så dagen er ikke andet end solens skin og lys på jorden, og natten er ikke andet end solens forsvinden fra vores syn. Når den går så langt fra os, sætter Gud jorden mellem solen og os, så det bliver nat, men bliver dag andetsteds. Når solen går derfra, dages det for os, mens det bliver nat for dem. Det skyldes alt sammen jordens rundhed, som før er omtalt.

KONGEN spurgte: Hvordan 92rb|kan solen, månen, stjerner og planeter holdes oppe på firmamentet?

SYDRAK svarede: Planeter og stjerner, solen og månen, de holdes alle i firmamentet som en løve holdes i bur efter Guds magt og vilje. De standes aldrig, men bevæger sig og går omkring med firmamentet. Og når én stjerne eller planet går ned i vest, står en anden op i øst.

KONGEN spurgte: Bevæger alle stjerner sig og går rundt med firmamentet?

SYDRAK svarede: Alle stjerner bevæger sig og løber rundt 92va|med firmamentet, bortset fra én der hedder LedestjernenA. Den står stille og meget højt, og derfor ser den lille ud. På ét tidspunkt hæver den sig, og det er når firmamentet vender sig fra vinter til sommer. På den tid skal søfolk passe på at de ikke ved en fejl går til grunde.

KONGEN spurgte: Skal der altid være krig og strid i verden?

SYDRAK svarede: Der vil altid være krig og strid i verden, nogle gange mere og andre gange mindre. Var der fred i verden, så var det ikke verden men Paradis eller Himmerige, 92vb|for dér er altid fred. Nu skal du forstå at der er to slags krig eller strid. Den ene er åndelig mellem sjælen og Djævlen, og han holder aldrig op med at kæmpe mod gode mennesker. Den anden er legemlig mellem mennesker, og den får ingen ende før verden forgår.

KONGEN spurgte: Hvorfor siger man at verden er intet?

SYDRAK svarede: Det kan siges fordi der ingenting er her i verden der ikke skal forgå og ødelægges og få ende. 93ra|Derfor siges denne verden at være intet i forhold til det evige. Alt hvad der er i verden er skabt af intet, og alt hvad der lever i verden, skal dø og skilles herfra. Så Gud har skabt en vej fra denne verden, og på den vej skal mennesket rejse, så når enden nærmer sig, kommer man til den evige glæde.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud søvnen?

SYDRAK svarede: For menneskets ro og hvile. For når legemet sover, så hviler hjertet. Det er som med en stor herre, 93rb|når han er vågen, er også alle hans tjenere vågne for at tjene ham. Og når han sover, kan de også hvile sig. På samme måde er det med hjertet. Når mennesket sover, hviler alle lemmer, for søvnen begynder i hjertet, går så til øjnene og siden i alle lemmer. Så søvnen er ikke gjort af anden grund end for at legemet kan hvile. Derfor skabte Gud også natten, ellers havde han vel bestemt at dagen skulle vare altid.

KONGEN spurgte: Hvor er det sundeste sted på jorden?

SYDRAK svarede: Det sundeste sted på jorden er dér hvor man kan 93va|holde sig fri for sygdom, for dårlig mad og drikke og for varme og kulde. De der bor i varme lande, skal ikke spise varm mad, fordi de får megen sygdom af det, og på samme måde skal de der bor i kolde lande, ikke spise kold mad. For de fleste sygdomme mennesker får, kommer af umådeholden og unaturlig spisen og drikken. Så den der vil holde sig sund, skal ikke spise mere end én gang om dagen, og han skal ikke give sig af med for meget ubehersket adfærd. Den der vogter sig, kan længe beholde et frisk legeme.

KONGEN spurgte: Hvor mange 93vb|slags mennesker opretholder verden?

SYDRAK svarede: Der er fire slags mennesker i verden. De første er dem der underviser folket i at leve efter loven og efter Guds vilje. De andre er riddere og herskab der styrer folket og irettesætter og straffer dem for deres misgerninger, så fattige og rige kan forblive i fred. Den tredje slags er dem der dyrker og bearbejder jorden og får den til at give afgrøder. Den fjerde slags er dem der ernærer sig ved handel og fragter de ting menneskene har brug for, fra et land til et 94ra|andet. Uden disse fire slags mennesker skulle verden ikke bestå.

KONGEN spurgte: Er kongen mægtigere end loven?

SYDRAK svarede: Loven er over kongen, for loven kan tvinge kongen, og kongen er intet uden loven, og kongen repræsenterer loven. Skal kongen have nogen ære eller værdighed, må det være på grund af retfærdighed. Kongen skal tage herredømmet og altid styrke retfærdigheden såvel for den fattige som for den rige. For en profet skal fødes, og han skal sige med 94rb|Guds mund at salige er alle de der ærer og tjener retfærdigheden.

KONGEN spurgte: Kan man have rigdom uden at den mindskes?

SYDRAK svarede: Man kan godt have en rigdom som man kan bære over hele verden og som alligevel ikke mindskes; en rigdom man ikke kan se. Det er færdigheder. De ødelægges ikke, og de tjener til føden hvor end man kommer hen. Derfor siger jeg at færdigheder er den bedste rigdom i verden; de kan ikke tabes eller stjæles.

KONGEN spurgte: Hvad skyldes det at man nogle gange når man ser en kvinde, 94va|begærer hende, og hun manden?

SYDRAK svarede: Det kommer af hjertets store ustadighed, af et ustadigt sind, af legemets skrøbelighed og af et svagt temperament. Når et menneske ser et andet – manden kvinden, og kvinden manden, ser de hinandens skønhed, og af det syn fødes straks forfængelige tanker. Og jo mere de ser og tænker på hinanden, jo større begær får de til hinanden. Men når en klog og forstandig mand ser en dejlig kvinde, skal han prise Gud for at have skabt så skønne skabninger, og derefter skal han ikke tænke mere på hende.

KONGEN spurgte: De mennesker 94vb|der underviser andre i denne verden, får de løn for det i den næste verden?

SYDRAK svarede: De mennesker der underviser folk her i verden, får dobbelt løn i den anden verden. De der underviser i det gode men selv gør det onde,Akan sammenlignes med en mand der giver alt det gode han har, bort og selv beholder den værste del. De der underviser på den måde, får ingen løn for deres lærdom, men de får stor straf for deres onde gerninger.

KONGEN spurgte: Hvor kommer tankerne fra?

SYDRAK svarede: 95ra|Menneskets tanker, hvad enten de er onde eller gode, skyldes alle sjælens evner. Nu siges sjælen især at være i hjertet fordi det er det første der begynder at leve i mennesket, og det som sidst dør. Derfor kommer alle tanker fra hjertet. Er hjertet rent og purt, kan det tænke på det som er godt. Men er hjertet besmittet og tungt af synd, kan det ikke tænke på andet end de ting der er syndige. Derfor siger jeg at tankerne kommer fra hjertet.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man elske sin ven?

95rb|SYDRAK svarede: Er din ven god og retfærdig, skal du hjælpe og styrke ham så meget du kan til det rette. Men i uret skal du ikke støtte ham. Men er din ven uretfærdig og ond og skader andre mennesker, skal du ikke hjælpe eller forsvare ham, men irettesætte og belære ham. Ellers siger andre om dig at du er ond og uretfærdig med ham.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst, at tie eller tale?

SYDRAK svarede: Der hører særlig tid til at tie og tale. Man kan tale på et tidspunkt hvor det var 95va|tusind gange bedre at tie, og man kan få stor skade af det. Men man kan også tie på et tidspunkt hvor det var meget bedre at tale. Derfor skal en mand have en hals som tranen, så han ikke straks siger hvad der render ham i sinde, men tænker over hvad enden kan blive før han taler.

KONGEN spurgte: Skal man altid undgå den der er ond?

SYDRAK svarede: De der er onde, skal man altid undgå, for den der omgås dem, regnes også for ond. Det svarer til en mand der går på en god vej, når han træder væk fra vejen og 95vb|går i torne, stikker han sig og river sit tøj i stykker. Men bliver han på den gode vej, bliver han uskadt. Sådan er det også for den der omgås dem der er onde, han bliver regnet for ond lige som dem. Man får intet andet end ondt fra dem, derfor skal man altid undgå dem.

KONGEN spurgte: Hvem skal være klogest, den gamle eller unge?

SYDRAK svarede: Er den unge klogere end den gamle, går det imod naturen. Og det er til stor ære for den unge og stor 96ra|skam for den gamle, for fra naturens side er den gamle klogere end den unge for hans hjerne er mere stabil og stærkere end den unges. Den gamle skal være mere stabil og stærkere og klogere end den unge, der har lidt erfaring. Er det sådan at du indser at du er klogere end en anden, skal du ikke bagtale eller spotte ham, men undervise ham og takke Gud, for du har den visdom fra Gud og ikke fra dig selv.

KONGEN spurgte: Hvorfor skabte Gud hår på mennesket?

96rb|SYDRAK svarede: Det er for at mennesket skulle skjule sin skam, og derfor har vi også klæder til at skjule vores kønsdele og varme os mod kulde. Før Adam brød Guds bud, skammede han sig ikke over sine lemmer. Men straks han havde brudt Guds bud, indså han at han var nøgen og skjulte sig. Og alle elementer var siden ulydige mod dem.

KONGEN spurgte: Hvilket æble var det Adam først spiste i Paradis?

SYDRAK svarede: Den gang Adam var skabt, bød Gud ham at spise af al frugten der var 96va|i Paradis, men ikke fra det træ der kaldtes kundskabens eller livets træ. Da ringeagtede han det bud, som nævnt, og spiste af denne frugt. Det var ikke så stor synd at han spiste æblet, men det var en stor synd at han ringeagtede Guds bud.

KONGEN spurgte: Hvorfor fødes nogle mennesker blinde og nogle døve?

SYDRAK svarede: Gud har ordnet himlens og himmeltegnenes og planeternes løb. Den der fødes under de tegn der er tilordnet det, bliver sådan: nogle halte, nogle blinde, nogle døve og nogle stumme. Det skyldes 96vb|alt sammen at Adam brød Guds bud, og det skal være til påmindelse. Ligesom Adam så frugten og begærede den, sådan fødes nogle blinde, nogle døve. Og fordi han spiste frugten med sin mund, fødes også nogle stumme.

KONGEN spurgte: Den almisse man giver i denne verden, hjælper den noget i den næste verden?

SYDRAK svarede: De almisser der gives her i verden af kærlighed til Gud og til hjælp for fattige 97ra|mennesker, de hjælper meget i den næste verden for dem der tror på Gud og overholder hans bud. Almissen er aldrig så lille at Gud ikke belønner den tusind gange. Men de der giver almisse for verdens og menneskers ros, men ikke af kærlighed til Gud, dem hjælper sådan kærlighed eller almisse intet, for de har fået deres løn for det ved menneskenes ros og ære.

KONGEN spurgte: Begår dommeren synd når han dømmer dem der har handlet ilde, 97rb|eller synder de der straffer dem?

SYDRAK svarede: Dommeren synder ikke når han dømmer de skyldige. Men han synder sandelig hvis han ikke dømmer dem. De mennesker der straffer dem, synder heller ikke derved. Men de vasker deres hænder i synders blod.

KONGEN spurgte: Skal man hædre og ære verdens overhoveder og dommere?

SYDRAK svarede: Man skal hædre og ære dem, for de er indsat af Gud for at dømme og vejlede folket og for at straffe 97va|og skræmme dem der er onde, og for at hjælpe og styrke dem der er gode. Derfor skal man hædre og ære dem, og især dem der er retfærdige.

KONGEN spurgte: Kan nogle gode gerninger hjælpe hvis synden ikke forlades?

SYDRAK svarede: Ligesom ingen medicin kan hele et sår mens jernet sidder i det, kan ingen god gerning helt hjælpe til menneskets salighed medmindre synden er forladt.

KONGEN spurgte: De mennesker der fødes stumme eller tåbelige eller 97vb|gale og intet kan forstå, skal de blive salige eller fortabte?

SYDRAK svarede: De mennesker der intet ved, ondt eller godt, de kommer til saligheden når de dør, og de kommer blandt de børn der dør før de får ret forstand. For gør de mennesker noget ondt, regnes det ikke for synd, for de vidste ikke at det var synd. Og Gud kræver ikke mere af nogen end han 98ra|har givet.

KONGEN spurgte: Hvordan kan englene vide alting?

SYDRAK svarede: Englene ser og erkender alting der er sket, gennem Gud. De frydes meget når de ser os gøre noget godt, og det piner dem når vi begår synd.

KONGEN spurgte: Passer englene på menneskene her på jorden?

SYDRAK svarede: Englene passer altid på menneskene her på jorden – også selvom de 98rb|ikke er i Himlen. Når de ser at et menneske har behov, er de straks parate til at hjælpe. Men de mister aldrig den glæde de har i Himlen. Og når de er hos os på jorden, kan de straks være tilbage hvor de ønsker.

KONGEN spurgte: Hvordan viser englene sig for menneskene?

SYDRAK svarede: Når englene viser sig for 98va|mennesket, ifører de sig et legeme af luft så menneskene ikke kan se dem. For lige meget hvor troende, ondt eller sorgfuldt et menneske var, så det en engel i dens rette skikkelse, ville det sandelig glemme al sorg og føle at det var i Himlen. Så skønne og så klare er englene. Derfor skal vi gerne arbejde for at vi kan være hos dem uden ende.

KONGEN spurgte: Ved djævlene alt hvad vi gør her i verden?

SYDRAK svarede: Alle steder på jorden er der djævle der ikke gør andet end at friste menneskene for at få dem til at synde. 98vb|Og det menneskene synder, det meddeler de straks deres mester med stor glæde. Men når noget godt overvinder dem, fordømmes de i afgrunden af deres mester og må aldrig mere friste. Men han sætter andre i deres sted. Ligesom Adam var udkastet og ringeagtet fordi Djævlen overvandt ham, så ringeagtes også djævlene og forkastes af deres mester når menneskene overvinder dem.

KONGEN spurgte: Hvad er det for et sted der kaldes skærsild?

SYDRAK svarede: 99ra|Skærsilden er et sted med megen ild og mange slags pinsler. Og den mindste pine er større end alle de pinsler et menneske kan forestille sig på jorden. Mens sjælene er i de pinsler, viser engle og andre hellige mænd, som de har tjent, sig for sjælene og trøster dem og beder dem tålmodigt udholde pinslerne for den store glæde der skal komme. Af den opmuntring får de stor trøst i deres pinsler. De pines der indtil 99rb|de har gjort fyldest for alle deres synder. Siden føres de til den evige glæde.

KONGEN spurgte: Hvad er Helvede og hvad gør sjælene der?

SYDRAK svarede: Når de onde mennesker dør, samler djævlene dem i dybt mørke og er meget glade for at modtage sjælen af et forbandet legeme, og de fører den straks til Helvede. Helvede består af to dele. En ydre, hvor der ingen pine er, kun mørke. Den indre del har ni slags tunge og unævnelige pinsler:

Den første er ild og hede. I 99va|den ild begraves de forbandede sjæle ligesom kroppen begraves her på jorden. Ilden er så varm at kom alt det vand der er på jorden eller i verden, i denne ild, kunne det ikke slukke den mindste lue. Denne ild er åndelig og usynlig og giver intet lys fra sig, men den brænder af sig selv uden ende. Ilden er så meget varmere end denne verdens ild som denne er i forhold til en ild malet på en væg, der hverken giver lys eller varme fra sig.

Den anden pine er kulde så skarp at ingen helt kan forestille sig det. Hvis det største bjerg i verden var glødende og blev kastet i den kulde, 99vb|ville det på et øjeblik være koldt og udslukket.

Den tredje pine er udyr som aldrig dør: hugorme, padder, drager, snoge. De lever i ilden som fisk i vandet.

Den fjerde pine er dårlig luft. Den stank er så slem at ingenting lugter så dårligt i verden.

Den femte pine er slag. Man slår sjæle ligesom en smed slår eller smeder et jern.

Den sjette pine er mørket. Det er så tykt at man kan tage og føle på det.

Den syvende pine er den skam og skændsel de har 100ra|af synden for alle ser og kender hinandens synder.

Den ottende pine er det hæslige syn af djævlene og deres skrålen og råben.

Den niende pine er gloende bånd hvormed de er bundet så stærkt at de ikke kan røre den mindste legemsdel.

Disse ni piner lider de fordi de ringeagtede de ni englekor, og sådan som de aldrig kunne blive mætte af synd og ondskab her i verden, får de heller aldrig ende på deres pine. For den stinkende utugt de bedrev i verden, skal de tåle den stinkende 100rb|lugt i Helvede. Og fordi de ikke ville bøje deres kroppe til Guds tjeneste, skal de evigt tåle hug og slag. Fordi de ikke støttede det sande lys, der var Gud, skal de tåle evig mørke. Fordi de ikke ville undlade at synde, skal alle kende hinandens synder. Fordi de ikke ville høre Guds budord, skal de høre veråb, skrål, tænders gnidsel og djævleråb. Fordi alle deres lemmer var fri og klar til synd, skal de bindes med gloende bånd. Disse nævnte piner skal alle hovmodige, alle bedragere, alle ukyske, 100va|alle frådsere, alle mordere, alle gerrige, alle tyve og alle løgnere – alle dem der bedriver disse synder og deres lige, og ikke gør bod eller bøde for deres synder – de får alle disse nævnte piner.

KONGEN spurgte: Ser de gode i Himmerige dem som er i Helvede; og de der er i Helvede, ser de dem der er i Himmerige?

SYDRAK svarede: De gode i Himmerige ser dem der er i Helvede, og de glædes meget over at de ikke gjorde sådanne synder og at undgik sådan pine. Faderen ser sønnen, sønnen faderen 100vb|og moderen datteren. Men ingen har medlidenhed eller sorg deraf mere end en mand der ser fisk svømme og lege i vandet. De der er i Helvede, ser også dem i Himmerige, og de har stor sorg og pine af at de har mistet så stor glæde.

KONGEN spurgte: De som kommer til Himmerige eller Helvede efter Guds søns komme, kender de også de gerninger der sker i verden?

SYDRAK svarede: De der er retfærdige og gode, de kender alle 101ra|der er i verden, og de kender deres gerninger og navne. De beder for dem der elskede dem i verden, og deres bønner hjælper meget i Guds øjne. Men de der er i Helvede, de ved ikke hvad der sker i verden bortset fra hvad de fortæller der dagligt kommer derhen. De der er i Himlen, beder ikke for nogen medmindre de ved at det er efter Guds vilje det de beder om.

KONGEN spurgte: Kan sjælene vise sig for menneskene når de vil?

SYDRAK svarede: Gode menneskers 101rb|sjæle kan vise sig når de vil og til hvem de vil. Men de der er i pinsler, kan ikke gøre det med mindre de har tilladelse fra deres engel. Så kan de vise sig for hvem de vil. Det gør de for at deres venner skal bede for dem og hjælpe dem udaf deres pinsler. Men forbandede sjæle de kan ikke vise sig. Ser det ud til at de viser sig, er det intet andet end Djævlen der har i sinde at bedrage menneskene på den måde.

KONGEN spurgte: Hvor kommer drømme fra?

SYDRAK svarede: Nogle gange skyldes de 101va|Gud og englenes indflydelse, andre gange Djævlens bedrag. Nogle gange skyldes de for meget mad og drikke, nogle gange lang faste. Nogle kommer af de ting man har set eller tænkt om dagen.

KONGEN spurgte: Vil Gud tilgive alle de synder mennesket gør?

SYDRAK svarede: Gud vil i sin store nåde og barmhjertighed tilgive alle de synder man gør, hvis man vil forlade dem og gøre bod. Men de der undlader at gøre bod og forbedre sig, 101vb|eller som tænker at Gud ikke er så barmhjertig at han vil tilgive deres synder, de får aldrig nåde men bliver fortabt til evig tid.

KONGEN spurgte: De træer Gud skabte ved verdens begyndelse, bar de straks frugt?

SYDRAK svarede: Straks Gud havde skabt Adam, Eva og alting, lod han urter og træer bære blomster og frugt, hver efter sin art.

KONGEN spurgte: På hvilket tidspunkt blev Adam 102ra|skabt?

SYDRAK svarede: Adam var skabt i dagens tredje time, den måned han kaldte galriap,A og det var på den dag vi kalder fredag. Han døde på den samme dag, og Noa døde også på den dag. Og Guds søn skal fødes på den dag og dø på den dag på det tidspunkt hvor Adam var drevet ud af Paradis, det var i den niende time.

KONGEN spurgte: Hvem lavede først vin?

SYDRAK svarede: 102rb|Noa lavede den første vin efter syndfloden gik over verden. Før drak man ikke vin og spiste ikke kød. Men efter oversvømmelsen lærte englen Noa hvordan han skulle lave vinen og spise kød. For menneskets temperament var da blevet ændret fra før. Så blev vinen lavet efter Guds vilje og englens råd.

KONGEN spurgte: Da Adam blev drevet ud af Paradis, fandt han så straks frugt at spise?

SYDRAK svarede: 102va|Adam var ikke skabt i Paradis men på et sted der kaldes Hebron, og da han havde brudt Guds bud og var kastet ud af Paradis, viste englen ham tilbage dertil. På det samme sted døde han også, og dér blev han begravet. Dér viste englen ham frugt han kunne spise, og fortalte hvordan han kunne brødføde sig af sine hænders arbejde.

KONGEN spurgte: Skabte Gud ny frugt på jorden efter syndfloden?

SYDRAK svarede: 102vb|Nej, men den frugt der før var skabt, den blev fordi alle slags rødder blev i jorden efter Guds vilje. Da oversvømmelsen trak sig tilbage begyndte de rødder at vokse og gav frugt.

KONGEN spurgte: Hvor stod arken da syndfloden trak sig tilbage

SYDRAK svarede: Arken blev stående på et højt bjerg efter Guds vilje, for Gud ville have at den skulle blive der. Der står den som et mirakuløst tegn på at syndfloden gik over verden på grund af synd og på at 103ra|Gud kraftigt hader synd.

KONGEN spurgte: Hvor kommer barmhjertighed fra?

SYDRAK svarede: Barmhjertighed kommer fra hjertet. Når mennesket ser noget sørgeligt, sveder hjertet på grund af den sørgelige ting, mennesket ser. Og mennesket skal gerne forbarme sig over dem der har behov, for der står skrevet at den der ikke handler barmhjertigt, han skal ikke vises barmhjertighed.

KONGEN spurgte: Er det nyttigt 103rb|at have glæde og adspredelse her i verden?

SYDRAK svarede: Det er meget ugunstigt for mennesker at efterspørge verdens glæde. Man skal ikke tjene to herrer fuldt ud. Sådan er det med det. Den der vil have kroppens glæde, kan ikke få sjælens glæde og fred, for kroppens glæde findes ikke uden synden, og synden tilhører Djævlen. Derfor skal man ikke hengive sig til eller agte verdens glæde men tage Gud i sit hjerte og glædes ved ham.

KONGEN spurgte: 103va|Skal man have barmhjertighed med dem der har pine og sorg?

SYDRAK svarede: Den der frelser en skabning fra fangenskab, handler meget barmhjertigt, også selvom det var en skabning uden forstand. Men de skabninger der kan spises, kan man uden synd fange og slå ihjel. Andre skabninger der ikke gør dig ondt, skal du ikke aflive men lade leve for hans skyld der har givet dem liv. Men vil en skabning skade dig og gøre dig ondt, må du slå det ihjel, for enhver har pligt til at 103vb|beskytte sig selv.

KONGEN spurgte: Hvad er nyttigst at drikke, vand eller vin?

SYDRAK svarede: Vin er meget ædel og gør legemet sundt. Af vin kan man få god forståelse, og det er meget nyttigt for de mennesker der drikker mådeligt. Dem gør den intet ondt, og for dem er det bedre at drikke vin end vand. Men de der drikker uden måde og er så forfaldne at de skader sig selv, for dem er det 104ra|bedre at drikke vand end vin.

KONGEN spurgte: Skal man have lyst til noget spil?

SYDRAK svarede: Man skal ikke have lyst til noget spil, kun til Gud. Alle de ting der er i verden kommer af hovmod eller misundelse eller navnlig af utugt. Så der er næppe noget spil i verden der ikke drager en til disse tre synder. Derfor skal man ikke have lyst til noget spil men kun til det der er godt og højt og 104rb|nyttigt. Der skal komme en slags spil i verden som navnlig tilhører Djævlen og som menneskene skal få stor lyst til. Det spil foregår med knogler der kaldes terninger. Fra det spil kommer meget ondt, så mange vil blive slået ihjel for det, og mange forkaster deres Gud og bliver derfor evigt fortabt.

KONGEN spurgte: Når man er ophidset til at slås eller skændes, hvordan skal man undgå det?

SYDRAK svarede: Når en mand er ophidset til skænderi eller vrede, 104va|skal han holde sig tilbage og tænke på noget andet der er nyttigt for ham. Kan han ikke holde sig tilbage, skal han gå fra folk, spadsere eller gøre noget lystigt så han kan tænke på noget andet og sådan give sit hjerte ro.

KONGEN spurgte: Er det dårligt at prale af sine onde gerninger?

SYDRAK svarede: Det menneske der praler af synden og sine onde gerninger, begår en dobbelt synd. For det første ved at prale af det, for det andet ved at give andre mennesker et dårligt forbillede til 104vb|at synde. Det er meget ilde gjort.

KONGEN spurgte: Kan et ondt menneske besidde visdom?

SYDRAK svarede: Man finder i mange onde mennesker af og til stor visdom, men deres visdom kan kun gavne dem lidt fordi den skjules i et uværdigt kar. Nu skal du vide at der er fire slags mennesker der besidder visdom. Først er der dem der tror på Gud 105ra|og gør godt og undlader det onde. Det er de allerviseste. De andre er dem der er kloge men handler ondt. Deres visdom er lidt værd. Den tredje slags visdom er den unge mennesker har, den regnes ikke for noget på grund af deres ungdom. Den fjerde visdom er den fattige mennesker besidder. Den regnes heller ikke for noget selvom den er stor. Derfor siger jeg at man ikke skal ringeagte nogen mands visdom, stor eller lille, fattig eller rig. For af en lille brønd kommer der af og til lige så lifligt vand som af en stor å.

KONGEN spurgte: Hvorfor har kvinder så let ved at glædes eller sørge?

105rb|SYDRAK svarede: Det skyldes at deres hjerte og blod er lettere end mandens. De kan derfor sammenlignes med en lille gren der straks bøjer når noget blæser på den. Sådan er det med kvinder. Når der sker dem noget glædeligt, er de straks glade, og omvendt når der sker dem noget sørgeligt, sørger de straks. Det skyldes altså at deres hjerte er lettere end mandens.

KONGEN spurgte: Skal man ofte besøge sine slægtninge og venner?

105va|SYDRAK svarede: Man må gerne besøge sin ven, dog ikke for ofte, for man kan komme så ofte at det misbilliges. Din ven kan også have noget for han ikke vil at du skal kende til, og kom du netop da, blev det taget ilde op. Derfor skal du sende bud til din ven når du vil komme hos ham, så han kan forberede sig. Så handler du klogt.

KONGEN spurgte: Hvis min ven kommer til mig når det ikke er tid, skal jeg så blive vred?

SYDRAK svarede: Når din ven kommer på besøg, skal du modtage 105vb|ham mildt med et venligt ansigt og give ham det bedste du formår. Hvis du gav ham meget godt men viste ham dit vrede ansigt, er det ikke behageligt hvor godt du end behandler ham.

KONGEN spurgte: Hvilke slags mennesker lyver mest?

SYDRAK svarede: Der er tre slags mennesker der lyver meget. De første er gamle mænd, dem der siger: »I min barndom var der megen glæde, og da viste jeg så stor mandighed.« Så kan man ikke vide andet end at det er sandt. De andre er dem der 106ra|har rejst vidt omkring og fortæller om mange vidunderlige ting, mere end de med sandhed kan vide. De tredje er de rige. De kan lyve frit, for selvom man ved at det er usandt hvad de siger, tør man ikke klandre dem, men siger det samme som de siger, så man kan nyde deres gunst. Sådan kan disse tre grupper lyve uden man kan irettesætte dem.

KONGEN spurgte: Hvorfor er småbørn så uforstandige og mere skrøbelige end umælende dyr?

SYDRAK svarede: 106rb|At småbørn er så skrøbelige det er for at Djævlen skal have endnu større skændsel og skam over at så skrøbelig en ting skal få den ære han forkastede med sit hovmod. Desuden er det fordi Adam brød Guds bud, derfor blev menneskets natur så fattig og elendig at et umælende dyr meget hurtigere kan tage vare på sig selv.

KONGEN spurgte: Hvorfor har nogle mennesker større forstand end andre?

SYDRAK svarede: Det skyldes at nogle mennesker har en meget renere hjerne 106va|og finere blod end andre, derfor er de meget mere subtile af forstand end dem der har en grov og rigelig hjerne. Det skyldes også planeternes løb efter Guds vilje.

KONGEN spurgte: Hvad skyldes det at man sukker?

SYDRAK svarede: Det skyldes tunge tanker. Når mennesket tænker på noget der er tungt, bedrøveligt eller sørgeligt, søger blodet til hjertet og afgiver varm luft, og deraf tynges hjertet. Så ånder man langvarigt ind og henter luft til at køle hjertet med. Det kaldes 106vb|suk.

KONGEN spurgte: Hvilket element kan man bedst undvære?

SYDRAK svarede: Man kan ikke undvære noget af dem. Menneskets legeme er sammensat af alle fire, og derfor behøver mennesket det ene såvel som det andet. Hvis man var på et prægtigt skib på havet, kunne man alligevel ikke undvære jorden, for man kunne hverken skaffe føde eller brænde eller skib hvis jorden ikke havde været. Og hvis ikke vandet, ilden og luften havde været, 107ra|kunne jorden ikke give frugt. Derfor kan man ikke undvære eller miste noget af de fire elementer. Intet af dem kunne beholde sin evne hvis ikke de alle fire fandtes.

KONGEN spurgte: Hvorfor føder fugle ikke unger ligesom andre dyr og skabninger?

SYDRAK svarede: Hvis fugle skulle føde unger, skulle de ikke flyve. Derfor har Gud skabt det som det var ham behageligt.

KONGEN spurgte: Har kroppen eller sjælen 107rb|størst pine når mennesket dør?

SYDRAK svarede: Begge dele har stor sorg og pine når mennesket skal dø, men sjælen har dog større smerte og sorg. Nøden og sorgen er så stor at intet menneske helt kan beskrive det, og endnu større hvis det ikke har levet så forstandigt som det burde.

KONGEN spurgte: Hvorfor har kvinder så stor smerte af at føde børn, og siden fortsat stor sorg af at forsørge dem til de bliver store?

SYDRAK svarede: 107va|Det er der to grunde til. En er at kvinden var den første der brød Guds bud. Den anden er at hun havde glæde af at hun kunne få Adam til at spise æblet med sig. Før Eva blev uddrevet, sagde Gud til hende: »Med sorg skal du føde dine børn.«A Den forbandelse ramte alle kvinder. Havde Adam og Eva ikke brudt Guds bud, ville børnene straks kunne gå og brødføde sig selv, når de blev født, og moderen ville have født barnet uden sorg og smerte.

KONGEN spurgte: Skal man prale af at man overvinder sine fjender?

107vb|SYDRAK svarede: Sker det at du overvinder din fjende, skal du ikke prale af det. For vandt du over ham i dag, kan en komme i morgen og overvinde dig. Roser du dig selv for din fromhed, anser andre dig for tåbelig.

KONGEN spurgte: Skal man ofte spøge med sin ven?

SYDRAK svarede: Du skal ikke spøge eller spille uærligt med din ven for deraf opstår ofte stort uvenskab 108ra|og vrede. Derfor skal man vogte sig for når man spiller eller spøger med nogen at man gør det med høviske ord og sørger for at intet ondt kan ske.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man forholde sig til sin fjender?

SYDRAK svarede: Du skal være tapper og dristig over for din fjende selvom du er bange og frygtsom. Men ser din fjende at du forholder dig dristigt, så frygter han, og så kan det ske at du overvinder 108rb|ham.

KONGEN spurgte: Hvorfor kan man ikke se sjælene?

SYDRAK svarede: Sjælen er en ånd og har intet legeme. Intet legemligt kan se de ting der er åndelige. Men en sjæl kan se en anden så snart den er skilt fra legemet. Ingen sjæl kan ses af mennesket medmindre den iklæder sig et legeme af luft.

KONGEN spurgte: Hvad skabes først i mennesket, sjælen eller kroppen?

SYDRAK svarede: Gud har skabt alting sådan som de 108va|skal være. Når kroppen er færdigdannet i livmoderen efter Guds vilje og de syv planeters løb, netop da sætter Gud sjælen i kroppen, og ved Guds ånd bliver den parret med kroppen. Straks sjælen kommer i kroppen, bevæger den sig.

KONGEN spurgte: Da Gud havde skabt alle ting, gav han dem så navne?

SYDRAK svarede: Gud gav først Adam navn og siden forstand til at benævne alle ting og gav ham senere forstand til alle slags færdigheder. 108vb|Og dem lærte han siden til sine børn. Noa er vores anden fader, for fra ham kommer alle mennesker, og han og hans børn frembragte tyve tusind mennesker før Noa døde.

KONGEN spurgte: Hvad skyldes det at nogle mennesker er store og nogle små?

SYDRAK svarede: Mennesker er store eller små efter de tidspunkter og planeter de avles og fødes under. Nogle har det også fra deres forældre at de er så store som dem. De børn der fødes når 109ra|himmeltegnene begynder deres bane, de bliver små. Tidligere var menneskene større og stærkere end nu, og dem der kommer efter os, skal blive mindre end vi. Så længe verden består, skal menneskene blive endnu svagere. For hvert tusinde år, forandres alting på jorden efter planeternes løb, for hver planet regerer verden i tusind år. Når de syv tusind år er gået, vil det være op til Gud om verden skal bestå længere.

KONGEN spurgte: 109rb|Hvad er værst, varme eller kulde?

SYDRAK svarede: Er du dårligt klædt på og kold, kan du hjælpe dig selv på flere måder. Du kan arbejde eller løbe eller gå dig varm. Men er du varm, kan du ikke så nemt forjage det, og du kan afkøle dig så hurtigt at du dør af det.

KONGEN spurgte: Er det bedst at elske verdens rigdom eller ringeagte den?

SYDRAK svarede ham: 109va|De der elsker Gud, frembringer ikke meget af denne verdens gods, for ingen kan tjene to herrer fuldt ud. Så ingen kan elske både Gud og verden. Men de der ringeagter rigdom, handler meget klogere, og de har stor glæde af det gode de skal få efter dette liv.

KONGEN spurgte: Er det værre for mennesker hvis de har onde forældre?

SYDRAK svarede: De der har onde forældre men selv er gode, kan det ikke skade, og de er ikke værre stedt for Gud. Men folk regner dem dog ikke 109vb|for så gode som andre. Omvendt med dem der har gode forældre og selv er onde, det kan ikke gavne dem medmindre de selv er gode.

KONGEN spurgte: Hvor kommer glæde og kærlighed fra?

SYDRAK svarede: Der hører to ting til kærlighed: sundhed og rigdom. Uden de to ting kan man ikke have megen glæde eller kærlighed her i verden. Er du rig men ikke sund, kan du ikke have glæde af den rigdom du har; du har mere 110ra|sorg af den. Er du sund men mangler det du behøver til at ernære dig, er din glæde også ringe her verden.

KONGEN spurgte: Hvilken er den herligste ting at se på her i verden?

SYDRAK svarede: Det er at se op i himlen og betragte sol og måne og stjerne og tænke på Guds store magt og kraft. Da er det gode menneske meget glad. Men de ting mennesker mest ønsker at betragte og se, synes dem at være herligst. Derfor skal man tragte efter 110rb|at se det der er nyttigt for mennesket. Den der ikke gør det, hans visdom kan sammenlignes med et lys der brænder for de blinde.

KONGEN spurgte: Hvorfor falder nogle om og ligger som om de skulle dø, og hvor får de det fra?

SYDRAK svarede: Mennesker får det på tre måder. Først af en meget giftig væske i mennesket, den bevæger sig sommetider til hjertet og tager kraften fra mennesket, så det straks falder til jorden. Mennesket ser da store udyr og grumme ting for sig, 110va|og bliver meget forfærdet. En anden måde skyldes at mennesket begår en stor synd, og på grund af den synd får djævlene magt til at pine menneskets legeme, og de farer i kroppen og slår den til jorden. Alligevel har Djævlen ikke magt over sjælen eller til at slå den ihjel, hvis mennesket tror på Gud. Den tredje måde skyldes forældrenes synd, at de har avlet mennesket på et tidspunkt der er unaturligt.

KONGEN spurgte: Hvad er det farligste lem på mennesket?

SYDRAK svarede: Det er menneskets øjne, for de ødelægger mange gange både liv og sjæl. Fra synet kommer tanker i hjertet, og fra tanker kommer samtykke, og når der gives samtykke til synden, er det næsten så tungt som var synden allerede fuldgjort. Hjertet begærede heller ikke så meget som det gør, hvis ikke øjnene fandtes. Men når øjnene regeres ret, har mennesket ingen herligere legemsdel, for de bevarer bedst legemet fra fordærv.

KONGEN spurgte: Hvor kommer det fra der kaldes menneskets natur?

SYDRAK svarede: Det kommer af alle de lemmer der 110vb|er på mennesket, og især af blodet som alle menneskets årer sveder. Det blod forandres siden af naturlig varme.

KONGEN spurgte: Hvilken er den nyttigste færdighed?

SYDRAK svarede: Det er at kende og udøve dyder og navnlig i Guds tro og kærlighed. Den der lever dydigt og underviser andre at leve på samme måde, 111rb|kan sammenlignes med solen der lyser for alle og alligevel ikke mister sit lys. Men de der kender det gode og underviser andre i det, men selv handler ilde, de kan sammenlignes med et lys der brænder for andre, men fortærer sig selv.

KONGEN spurgte: Hvordan skal man elske sine børn?

SYDRAK svarede: Man skal elske sine børn fordi de er ens frugt og af ens kød og blod. Du skal først elske din Gud over alting, siden dig selv, derefter din hustru og så dine børn og dine slægtninge og venner og siden alle 111va|mennesker. Men dine børn skal du elske sådan at du lærer dem hvad der er dydigt. Du skal ikke elske dem sådan at du hader dig selv. Det skal du forstå sådan at du ikke uretmæssigt skal begære din ligemands gods for at dine børn kunne blive rige. Gør du det, ødelægger du dig for deres skyld. Sandelig ville du gerne at de alle var fortabt for at du kunne blive frelst. Derfor skal du ikke begå nogen synd for deres skyld, men lade dem tage et arbejde i deres ungdom som de kan ernære sig af 111vb|og frembringe gods så vel som du gør.

KONGEN spurgte: Hvilket er det venligste dyr af de umælende skabninger?

SYDRAK svarede: En hund er det venligste og mest trofaste dyr på jorden. Det er den særlig af fire gode grunde. For det første er den sin ejer hengiven. For det andet kan den opsnuse og finde dyr. Den tredje grund er at den ikke tillader nogen at bestjæle dens ejer om natten. Den fjerde grund er at den med sin tunge kan hele det sår som den uafbrudt 112ra|slikker. Intet dyr bruger lugten så meget som hunden, bortset fra myren. Den lugter også meget, for den lugter til sin føde.

KONGEN spurgte: Hvad er højest, jorden eller havet?

SYDRAK svarede: Jorden er højere, for var havet højere end jorden, ville det gå over jorden og ødelægge frugten og hvad der ellers var på jorden.

KONGEN spurgte: Hvad er englene skabt af?

SYDRAK svarede: 112rb|Englene er ikke skabt af andet end Guds vilje og af det ord han sagde for at de skulle blive, straks blev de skabt. Men Adam var skabt af to ting: først legemet af jorden, siden sjælen af Guds ånde. Derfor er mennesket mere end englene, for mennesket har legeme og ånd, mens englen kun er ren ånd.

KONGEN spurgte: Skal man hellere elske dem der elsker os end dem der hader os?

SYDRAK svarede: For Guds skyld skal man elske dem der hader en. 112va|Det får man stor løn for af Gud. Men at du elsker dem der elsker dig, det er lidt værd for Gud. Menneskets gerninger skal være tvært modsat Djævlens gerninger og ondskab. Af sin store ondskab hader og forfølger Djævlen altid alle dem der elsker ham. Derimod skal mennekset af sin godhed elske dem der hader ham. Det skal han gøre for Guds skyld, for Gud elsker alle, men på grund af hans retfærdighed straffes de der handler ilde.

KONGEN spurgte: Hvad har størst kraft: urter, ord eller sten?

SYDRAK svarede: 112vb|Gud har givet de tre ting stor kraft og størst magt. Man kan gøre mange vidunderlige ting med ord, som det vil føre for langt at forklare. På samme måde er der også mange slags nyttige urter. Men de der er mest nyttige, er dem man kan brødføde sig af. Man finder også mange slags kostbare og dyrebare sten der har stor magt og kraft. Dem lader vi være som de er. Men der findes nogle sten, som man ikke kan undvære, nemlig møllesten, og dem har vi mest nytte af i hele verden.

113ra|KONGEN spurgte: Skal man fortælle sin ven alle sine hemmeligheder?

SYDRAK svarede: På én måde skal man fortælle sin ven alle sine hemmeligheder og ikke skjule noget, det er til Gud. For ham skal man vedkende alle sine ærinder, onde og gode, og ikke skjule noget. Og de der – efter Guds komme – skal være i Guds sted og kaldes præster, for dem skal man heller ikke skjule noget. Men ellers skal du ikke 113rb|fortælle nogen dine hemmeligheder, bortset fra den meget gode ven, som du af erfaring ved kan tie. Fortalte du din ven dine hemmeligheder, og han siden gik og fortalte dem til sin ven, der så fortalte dem til sin ven og så fremdeles indtil de blev kendt, til skam og skade for dig. Derfor er det ikke godt at fortælle sine hemmeligheder til andre end den du ved ikke berøver dig.

KONGEN spurgte: Er det stor synd at have samleje med kvinder?

SYDRAK svarede: Så ofte som det sker, er det en dødelig synd undtagen med ens egen hustru, det er ringe eller slet ingen synd. Men det er alligevel langt værre at 113va|have samleje med en anden mands hustru eller ægtemand end med dem der ikke er i ægteskab.

KONGEN spurgte: Hvilken slags mad styrker mest legemet?

SYDRAK svarede: Den bedste mad og den der styrker legemet mest, er kød af en god fed okse eller af et får, når det er veltilberedt, for de har bedst kraft.

KONGEN spurgte: Hvorfor sulter man mere om morgenen end om aftenen?

SYDRAK svarede: Det skyldes at mennesket sover om natten, 113vb|og søvn fortærer meget af den væske der er i maven. Når man ikke spiser om aftenen, sulter man ikke så meget, for så er der meget belastende væske i maven.

KONGEN spurgte: Hvordan opdeles den mad mennesket spiser i kroppen?

SYDRAK svarede: Den mad man spiser, forandres og fortæres først i maven. Der skilles det ædleste og fineste fra til at styrke menneskets hjerte. Den anden del skilles fra for at forfriske hjernen og sæden. Den ...A

(H 5) Når man sluger et ben der sidder fast i halsen, hvordan skal man få det ud?

(H 6) Hvorfor lugter det der kommer ud af mennesket, dårligt?

(H 7) Hvorfor er menneskets urin mere salt end andet vand?

(H 8) Hvilket arbejde i verden kunne man dårligst undvære?

(H 9) Hvordan kan man overvinde synden og verdens lyst?

(H 10) Hvem har størst glæde i den næste verden, små børn der aldrig syndede, eller gamle mennesker der forlod synden til fordel for Guds kærlighed?

(H 11) Hvor længe efter at englene var kastet ud af Himlen, blev Adam skabt?

KONGEN spurgte: 114ra|Hvilken legemsdel på mennesket er til størst pryd for kroppen? SYDRAK svarede:A

... et øje ude eller en afhugget fod eller hånd, så ville det menneske ikke se nær så grumt eller slemt ud som hvis næsen var hugget af. Men større savn ville mennesket have af at mangle foden eller hånden end hvis næsen var borte.

KONGEN spurgte: Hvordan kan det være at man kan mærke vinden men ikke se den?

SYDRAK svarede: Vinden kan sammenlignes med Gud, der er mægtig over alting. For alle ting føler ham, og ingen kan se ham, og ingenting kan leve uden ham. Sådan er det 114rb|også med vinden. Alle skabninger kan mærke det, ingen kan se det, og ingen skabning kan leve uden det. Tog man en hvilken som helst skabning og lukkede inde hvor det ikke kunne ånde, ville det hurtigt dø.

KONGEN spurgte: Hvorfor kan man se ilden men ikke røre den?

SYDRAK svarede: Der er to slags ild. Én er legemlig som vi kan se og mærke. Den anden er åndelig, og den kan ses men ikke røres. Den kan sammenlignes med solen som enhver 114va|kan se, men ingen kan røre.

KONGEN spurgte: Hvad er en ren og kysk jomfru?

SYDRAK svarede: Det er en jomfru som aldrig var smittet af udydige ord, tanker eller gerninger og som aldrig upassende kastede sine øjne på nogen mand. Det er en kysk og ren pige. Den slags uskyldighed og renhed er meget velbehagelig for Gud, og de der beholder den, får stor løn.

KONGEN spurgte: Hvem kan bedst holde sig fra utugt: jomfruen 14vb|eller den der er uren?

SYDRAK svarede: Det menneske der ikke er besmittet, har meget nemmere ved at vogte sig for utugt end den der er besmittet. Det er ligesom vand der bedre kan blive der hvor det ikke er vant til at løbe ud, end der hvor det før er løbet ud.

KONGEN spurgte: Hvem har den varmeste natur: en mand eller en kvinde?

SYDRAK svarede: En kvinde er ikke nær så varm som en mand af naturen. Jeg skal sige dig at den 115ra|varmeste kvinde på jorden er koldere end den koldeste mand i verden. Derfor har kvinden meget større evner til kønsligt samvær end mændene. Det skyldes deres kolde natur, og derfor kan de ikke så let fordærves som mændene.

KONGEN spurgte: Når kvinden er med barn, hvordan ernæres fosteret så i moderens liv?

SYDRAK svarede: Gud har skabt det sådan at legemet avles og ernæres i moderens liv af hendes blod og ånde. Når 115rb|legemet er færdigdannet efter naturens gang, sætter Gud sjælen ind i kroppen.

KONGEN spurgte: Skal en mand skænde på sin hustru og afsløre hendes misgerninger hvis han opdager hendes dårlige adfærd?

SYDRAK svarede: Er det sådan at din hustru gør uret på en måde der ikke sømmer sig for hende, skal du ikke afsløre det. For afdækker du hendes vanære, er det ikke til ære for dig, men du får selv vanære med hende, og man vil tro at det lige så 115va|meget er din skyld som hendes. Kender du til noget med en anden mands hustru, skal du heller ikke afsløre det. Du skal ikke bebrejde nogen, for enhver skal selv svare for sine gerninger.

KONGEN spurgte: Er det godt eller skidt at have mistro til sin hustru?

SYDRAK svarede: Du skal ikke mistænke din hustru på nogen måde. For er hun god, og du mistænker hende, kan hun sagtens blive ond af det. Er hun ond, og du mistænker hende, bliver hun nemt 115vb|endnu værre end hun var før. Ingenting er sværere at tæmme end en ond kvinde, men ingenting på jorden kan sammenlignes med en god kvinde. En god kvinde fortjener meget mere ære og ros end en god mand, for hun er mere skrøbelig af natur end manden er. En ond kvinde kan næppe gøre noget godt; et ondt træ bærer næppe frugt.

KONGEN spurgte: Skal man straffe sin hustru hårdt hvis hun forbryder sig

SYDRAK svarede: 116ra|Man må gerne straffe sin hustru når hun forbryder sig. Men det skal være sagte og med gode ord og ikke med slag. Hvis du slår hende, bliver hun nemt endnu værre. Men klandrer du hende med gode ord, tænker hun at du gør det af kærlighed. Det bliver hun bedre af end hvis du slog og skændte på hende.

KONGEN spurgte: Hvorfor er nogle mennesker skaldede og andre ikke?

SYDRAK svarede: De børn der fødes i tegnet Piscis – det er en fisk, det tegn 116rb|har en kold og våd natur og kaldes derfor »Fisken« – og det barn der fødes når månen er i det tegn, det bliver skaldet efter tegnets natur. Nogle har det fra deres forældre.

KONGEN spurgte: Hvorfor er nogle mennesker gule og andre hvide?

SYDRAK svarede: Det skyldes de tegn som de avles og fødes under. Men mest afhænger det af deres eget temperament, for de der er kolde af temperament, de er hvide, og de der er varmere, de 116va|er gulere eller brunere.

KONGEN spurgte: Hvordan forholder planeterne og de tolv tegn sig til hinanden?

SYDRAK svarede: Sådan som Gud skabte dem først til at styre på himlen, sådan skal de forblive og aldrig ændre deres bane eller magt.

Den første hedder Saturn og har to tegn under sig, det ene hedder CapricornusA og har især magt over menneskets skinneben. Det andet hedder AquariusA, det har magt over tæer og foden.

Den anden planet hedder Jupiter og har to 116vb|tegn under sig. Det ene hedder PiscisA og styrer hæl og fodsål. Det andet hedder SagittariusA, det styrer lænd og lår.

Den tredje planet er Mars, den har også to tegn under sig. Det ene hedder AriesA og styrer hoved og hjerne. Det andet hedder ScorpioA, det styrer kønsdelene.

Den fjerde planet hedder Sol og har et tegn som hedder LeoA. Det styrer sener og knogler.

Den femte planet hedder Venus og har to tegn. Det ene hedder LibraA og styrer ryggen. Det andet hedder TaurusA, og det styrer halsen.

Den sjette planet hedder Merkur og har to tegn. Det første 117ra|hedder GeminiA, det styrer hænder og arme. Det andet hedder VirgoA, det styrer bug og indvolde.

Den syvende planet hedder LunaA og har et tegn der hedder CancerA. Det styrer bryst og mave.

KONGEN spurgte: Er det ubehageligt for englene at menneskene synder?

SYDRAK svarede: Det er meget modbydeligt for dem for de bevarer mennesket alle steder. Men når mennesket begår synd, flygter englen bort, og Djævlen er meget glad.

KONGEN spurgte: De der er i Paradis, kan de komme ud 117rb|når de har lyst?

SYDRAK svarede: De som er i Paradis ønsker ikke at gå ud. Ønskede de at gå ud, kunne de godt. Men de som er i den yderste Helvedeskreds, de skal komme ud når Guds søn kommer til verden og har tålt død og pine for dem. Så tager han dem ud og fører dem med til sit rige.

KONGEN spurgte: Er sjælene hvide eller sorte, tykke eller tynde?

SYDRAK svarede: Jeg har før fortalt dig at sjælen er en åndelig ting og 117va|derfor så lille at ingen kan se den. Hvis nogen så den, er dens form som et menneske. Og hvis den er salig, er den ganske klar og skøn, er den forbandet, er den sortere end noget kul.

KONGEN spurgte: De små børn der intet ved, skal de fortabes eller frelses?

SYDRAK svarede: Ingen sjæl bliver fordømt hvis den ikke kender ondt eller godt, og da skal den dømmes efter sine gerninger. Men de små børn der dør og 117vb|intet forstår, de sendes til et mørke, hvor de ikke har anden straf end mørke. Der skal de blive til den yderste dag, og derefter er det op til Gud hvad han vil gøre med dem.

KONGEN spurgte: Er der boliger i den anden verden som her?

SYDRAK svarede: Gud har bygget en skøn by i den anden verden, og i den by er der mange boliger så herlige at de ikke kan sammenlignes med nogen jordisk ting. Der kan ingen komme hen bortset fra dem der er gode og lever efter Guds 118ra|bud.

KONGEN spurgte: De der gør meget godt og lidt ondt, hvor kommer de hen når de dør?

SYDRAK svarede: Indtil Guds søn fødes, er der kun én vej, så hvad enten man handler ilde eller godt, skal man til Helvede indtil Guds søn fødes af en jomfru. Siden får menneskene to veje. Den der altid gør ondt, kommer til Helvede, og den der gør godt kommer til Himmerige. Den der gør meget godt og lidt ondt, 118rb|skal i den straf der hedder skærsild, og dér skal han renses indtil han fuldt har godtgjort alt det han har syndet.

KONGEN spurgte: Hvis Adam ikke havde syndet, ville der så alligevel være født lige så mange mennesker i verden

SYDRAK svarede: Havde Adam ikke syndet, var der ikke blevet født flere end dem der var gode. De onde mennesker, som skal fordømmes, var ikke blevet født. Når det havde været Guds vilje, var mennesket 118va|straks kommet til Himmerige til de steder hvor Djævlen faldt fra.

KONGEN spurgte: Da syndfloden gik over verden, var den da også i Paradis?

SYDRAK svarede: Nej, for syndfloden gik over verden for at afvaske den synd der var i verden. Nu var der ingen synd i Paradis, og derfor kom syndfloden ikke derhen. Den synd Adam begik, blev på ham og fulgte ham ud af Paradis da han blev uddrevet på grund af den.

KONGEN spurgte: Da Adam blev skabt, 118vb|fremstod han så som gammel eller ung?

SYDRAK svarede: Han blev skabt ung og skøn som en engel fordi han skulle være hos dem. Men siden, da han syndede og var kastet ud, voksede skæg og hår på ham. Da var han af legemsbygning som en mand på 30 år.

KONGEN spurgte: De børn der fødes af dem der ikke tror på Gud, skal de fortabes?

SYDRAK svarede: De bliver alle dømt til straf indtil Gud vil fælde dom over dem og menneskene. 119ra|For hvis de levede, blev de onde som deres forældre, derfor er det sandsynligt at de bliver fortabt.

KONGEN spurgte: Når man er på et sted hvor man kan forsørge sig, skal man så blive der fast?

SYDRAK svarede: Er du på et sted hvor du kan skaffe dig føde, er det godt hvis du bliver der. Man skal nøjes med hvad man har, og tænke på at denne verdens rigdom er forgængelig, og jo mere man har af den, jo mere 119rb|begærer man at få. Men trænger du og kan komme til et andet sted hvor du bedre og roligere kan leve, er det et godt råd at tage derhen.

KONGEN spurgte: Skal man adlyde og gøre som enhver mand foreslår

SYDRAK svarede: Du skal høre hver mands råd, og det du indser er bedst, det skal du lytte til og følge. Indser du at dit eget råd er det bedste, så følg det.

KONGEN spurgte: Skal man forlade det land man er 119va|født i?

SYDRAK svarede: Man kan godt glemme sit fædreland. Hvis man er fattig og ikke kan forsørge sig selv, kan man godt forlade det og rejse derhen hvor man kan tjene mere. For der hvor du bedst kan forsørge dig, er der mest nyttigt for dig. For hvor vi end er, er vi alligevel så godt som i fremmede lande.

KONGEN spurgte: Hvad er bedst: magt eller færdigheder?

SYDRAK svarede: Færdigheder er bedre end magt, for man udretter ofte 119vb|det med kunnen og behændighed som man ikke kan gøre med styrke eller magt. Men for Gud er sjælens styrke bedre, for ingen kunnen eller behændighed hjælper over for ham.

KONGEN spurgte: Hvis nogen spørger en anden om noget, skal man så straks svare?

SYDRAK svarede: Hvis nogen spørger en anden om noget der er høvisk og godt og han straks kan svare sandt, skal han gøre det. Kender han ikke sandheden, skal han ikke svare før han har spurgt 120ra|sig for eller fundet svaret i skriften, så skal han svare stilfærdigt. Så anses han for en vis mand.

KONGEN spurgte: Må man kræve det en anden skylder en?

SYDRAK svarede: En mand må gerne kræve det man skylder ham. Det skal man gøre med gode og høviske ord. Skylder du selv en mand noget, skal du påminde dig selv om at betale. Kan du ikke, skal du venligt bede ham om en frist. Og når du lover at betale ham, 120rb|så hold det. Sådan bliver du betroet og anses af andre for at være retfærdig.

KONGEN spurgte: Hvis en mand finder en anden mand hos sin kone, hvad skal han så gøre?

SYDRAK svarede: Finder en mand en anden hos sin kone, skal han tåle det for Guds skyld og irettesætte ham med gode ord så han ikke gør det igen. Men du skal ikke afsløre det for nogen medmindre hun ikke opgiver det. For jo mere du irettesætter 120va|din hustru, jo værre bliver hun, og ingen mand kan vogte eller tage vare på dem når de ikke selv vil det gode. Den vrede du får, skal du fordøje så godt du kan, for din hustru er ikke den eneste der gør det, og havet udtørrer ikke, og jorden mister ikke sin frugt, og skabninger på jorden dør ikke af den grund. Derfor siger jeg at du ikke helt skal ødelægge dig selv på grund af hendes ondskab. Den kvinde der sådan tager en anden mand, hun er værre og slemmere 120vb|for Gud end nogen padde, og den mand der gør det, han er værre end nogen hund. Derfor: Jo roligere du kan tage det, desto bedre for dig.

KONGEN spurgte: Skal man dele en anden mands sorg?

SYDRAK svarede: Åndeligt kan en mand godt dele en anden mands sorg. Når man ser nogen handle ilde, skal man sørge over det. Men legemligt skal du ikke sørge over hvad en anden gør. Handler han godt eller dårligt, falder det tilbage på ham. Derfor er 121ra|det en tåbe der giver sig af med det.

KONGEN spurgte: Må man ikke bebrejde Gud hvis noget er os imod?

SYDRAK svarede: Det må man ikke på nogen måde! Altid skal man prise, ære og takke Gud. For alt godt har vi fra ham, det onde vi har, har vi fra os selv. Derfor skal vi ikke beskylde ham for det. Skader du dig, så irettesæt dig selv og din dårskab. Er du vanvittig eller uforstandig, så spørg dig for hos andre der er kloge. Er du fattig, så arbejd 121rb|hårdt, så får du nok. Men er du doven og vil ikke gøre noget, skyldes det din egen forsømmelse at du er fattig. Det gør Gud ikke noget ved. Hvis en var i vandet og kunne svømme men ikke ville, så var det hans egen forsømmelse og ikke andres. Derfor: Bevæg hånd og fod, så hjælper Gud dig.

KONGEN spurgte: Er det bedre at give til den rige eller den fattige mand?

SYDRAK svarede: Det er meget bedre at give til den fattige; det får man 121va|hundrede gange igen af Gud. Men det man giver til den rige, det gør man for det man vil have af ham. Men det kan sagtens være at det man giver ham, har han selv nok af, og han takker sikkert kun lidt for det. Men for det man giver til den fattige, får man både tak og belønning.

KONGEN spurgte: Skal man tjene alle mænd?

SYDRAK svarede: Man skal tjene alle, men man skal dog give agt på om de er fattige eller rige. Man skal tjene de fattige 121vb|for den løn man vil få af Gud, og de rige for det gode og gavn man vil opnå af dem. Den der tjener hos en forstandig og klog mand, skal ikke skynde for meget på sin løn; for er han retfærdig, ønsker han ikke din tjeneste uden at godtgøre dig for den.

KONGEN spurgte: Hvad er det snildeste som mennesket har?

SYDRAK svarede: Det er søvn. For når man sover har man ikke lyst til at spise eller drikke, og ingen mand er så stærk at han kan gøre noget i søvne. Og ...A

(J 7) De der er landsherrer, hvordan skal de opføre sig?

(J 8) Landsherrer, skal de fare i krig mod andre?

(J 9) Hvilken farve er bedst til klæder?

(J 10) Hvilken ting er fedest?

(J 11) Hvad er bedst på dødslejet: håb eller anger?

(J 12) Skal man også begræder dem der dør?

(J 13) Hvad skal man sige når man går i seng eller står op?

(J 14) Den mand der kun har én sten, kan han få børn?

(J 15) De børn der er ti eller tolv år, hvorfor kan de ikke få børn?

(J 16) Pines djævle altid der hvor de er?

(J 17) Hvilken strid er den frygteligste her i verden?

(J 18) Hvilket menneske skal man mest flygte fra?

(J 19) Hvorfor er noget vin rødt, andet hvidt?

(J 20) Kan fugle og dyr et sprog så de kan forstå hinanden?

(J 21) Hvad hjælper sjælene mest, det gode de gjorde mens de levede, eller det gode som gøres efter deres død?

(J 22) Hvem var den klogeste mand på jorden?

(J 23) Hvorfor kan børn huske bedre end gamle mennesker?

(J 24) Hvilken fugl er den ædleste på jorden?

(J 25) Hvilket er det bedste dyr der hjælper mennesket?

(J 26) Hvilken er den nyttigste fugl, af dem der ikke er tamme?

(J 27) Hvilket dyr er mest ædelt at spise?

(J 28) Hvilket er det værste og mest forbandede levende væsen?

(J 29) Hvilke dyr er de klogeste?

(J 30) De fugle der lever af rov, hvorfor drikker de ikke?

(J 31) Skal der også ske nogle særlige tegn når Guds søn skal fødes?

(J 32) De stjerner og tegn der da sker, hvad betyder de?

(J 33) Når Guds søn er født, ved han så mere end et andet barn?

(J 34) Skal han også være meget skøn?

(J 35) Skal Guds søn have et hus her på jorden?

(J 36) Hvordan skal han dø, og hvor bliver hans legeme af når han er død?

(J 37) Skal onde og gode modtage det samme gudslegeme?

(J 38) Hvor stor og bred er himlen?

(J 39) De der kommer i Himlen, hvad laver de, hvad spiser de?

(J 39a) Hvilke klæder har de?

(J 40) De der bliver salige, bliver de også gamle der?

(K 1) Hvilket er det værdigste sted på jorden?

(K 2) Hvordan skal det forstås at Guds søn skal dømme levende og døde, når det er sådan at alle mennesker skal dø?

(K 3) Byen Jerusalem, skal den stå til evig tid når den er så hellig?

(K 4) Den falske profet, hvor skal han fødes og hvilken slægt skal han være?

(K 5) På hvilket tidspunkt skal dommen komme over verden?

(K 6) På hvilken måde skal Guds søn komme til dommen?

(K 7) Hvor skal dommen være?

(K 8) I hvilken tilstand og skikkelse skal han fremstå på dommen?

(K 9) Skal det samme kors som han døde på, være på dommen?

(K 10) Hvad siger han til de gode, og hvad til onde?

(K 11) Hvad sker der efter han har sagt det?A

(K 13) Hvor mange slags mennesker samles på dommen?

(K 14) Mindes de salige de synder de har begået tidligere?

(K 15) Hvilken glæde får gode mennesker i Himlen?

(K 16) Hvad var det første Adam sagde i verden?

(K 17) Hvor mange børn havde Eva med Adamstjerne?

(K 18) Når Guds søns moder dør, hvor bliver hendes legeme så af?A

(K 22) Hvad sker siden med verden og de gode?