Ath thet første synnæ spurdhe koning Bochtws Sydrak, som Gudh hadhe meghet kiær, j sadanæ made: »Hawer Gudh weret alltiidh ok skal fræmdeles bliwæ?« (A 1)

Sydrak swaredhe hanum: »Gvdh hadhe engen begynnelsæ ok ey hawe skall noghen ændæ. Han giorde hemmell ok jordh, ok før han giorde thet, tha wiiste han well hwarleet han skulde gøre thet ok alle andre tingh. Ok han wiistæ engelens tal ffør han giorde them, ok thet tall aff personer ok dyyr ok fuglæ ok aff fiske, ok hwat dødh hwert skulde døø. Ok han wiiste 28vb|them som saligh skulde bliwe, ok therræ tancke ok taalæ ok wiliæ ok gerninger. Ok hadhe han thet ekke west, tha hadhe han ekke weret Gudh. Ok aff alle thessæ stykker, tha war han ekke bedher, ok hadhe han thet ekke giort, han hadhe weret j segh allige godh. Then ewighe Gudh hawer altiidh wareth wden begynnelsæ ok skal ware ewigh wden ændæ. Ok hans macht ok allæ hans substancie ær wdi tree hemmele; aff hwilke hemmele een ær legomlegh, then som wii see, then annen ær aandeligh, ther ær ængle ii, then trediæ ær ther som Gudh selff ær, ok the see hans rættæ klaarheet.«

Jtem koningen spurdæ saa: 29ra|»Kan Gudh worde seeth?« (A 2)

Sydrak swaredhe: »Gvdh ær wsynligh fforthii han seer alle tingh, ok han kan ekke wordhe seeth fforthii enchtet jorderiges legemme kan see andeligh ting. Men een andh kan see annen. Ok første thet kommer til then tiidh ath Gudz søn wil komme j een jomfrw ok taghe køth ok haar, tha skal han sees vng, ok han skall gøre alle stykke som eet dødheligt menniske fforvden synden. Ok han ær doch Gudh j hemmelen ok paa jorden, ok then iomfrw skal were hans moder ok lighæwel bliffwe iomfrw. Ok toghe han ekke legemmæ, tha kunne engen legemligh tingh see hanum.«

29rb|Jtem kongen spurdhe: »Ær Gudh j alle stæther til lighæ?« (A 3)

Sydrak swaredhe: »Gvdh ær j alle stæther til lighæ fforthii ær han ok allighæ mechtigh j hemmelen, pa jorden ok j helwedhe. Fforthii ath han ær j allæ stæther, som fore saght ær, tha styrer han alle tingh. Ok saa ær thet obenbareth ath han ær j alle stæther.«

Jtem koningen spwrde: »Alle tingh som Gudh hawer skapt, lydhe thee ok føliæ hanum?« (A 4)

Sydrak swaredhe: »Gvdh, han skapte eller giorde aldrig then tingh som ey fornymmer eller forsynne hanum, fforthii ath the tingh som æn ære dødheligh vden siell, 29va|the leffwe ok bekennæ therres skabere. Hemmelen kenner hanum fforthij som Gudh hawer budhet hanum, sa gør han ok aldrigh afflader ath wændes ok ga omkringh solen. Monen ok stierner besynne hanum thi alle tiidh ga the igen j the stedher som the affgingæ. Jorden besynner hanum thij ath hwert aar giffwer hun syn frucht. Wædhret besynner hanum, ok haffweth, thii ath the sakte them aff there storm nar han thet bywdher. Wathnet besynner hanum thii ath thet løber igen j the stedher som thet aff kom. Dødhen besynner hanum thij ath the som dødhe, skule igen vp29vb|sta nar han wil. Dagh ok nat skule besynne hanum fforthij the hollæ wel the budh som Gudh them giffwet hawer.«

Jtem koningen spurde: »Hwat ting giorde Gudh første synne?« (A 5)

Sydrak swaredhe: »Første synne giorde Gudh eth skønt palatz, j hwilket han wilde sættæ syne wener. Ok sa giorde han helwedhe til eet fongæ torn, j hwilket han will settæ syne w-wenner. Sidhen skapte han mennisken ok englene formilddest sin øthmygd gothheet, pa thet ath mennisken ok 30ra|englene skulde tilbedhe een gudh, The Helie Trefoldighet: Ffader, Søn ok Then Hellighe Andh.«

Jtem koningen spwrde: »Hwore snart ware engelene giorde?« (A 6)

Sydrak swaredhe: »Strax som Gudh sadhe, ‘Jegh wil ath thet skall were,’ tha ware the skapte: Lucifer ok alle ænglæ ok owerænglæ ok cherubin ok seraphin. Ok ther Lucifer sa ath Gudh hadhe giffwet hanum ære ower alle the andre, tha wilde han were lighæ wedh Gudh ok ower then som hanum hadhe skapt, ok wilde hawe 30rb|annen skikkelsæ æn Gudh hadhe hanum giweth, ok han wilde bywdhe ower alle the andre. Tha worde the wtkast ok sæt j helwedhe. Ok som han war tilforen skøn ok fawer, sa wor han thereffter leth. Ok han wiiste ekke ath han skulde fallæ, ok han war ekke meer æn een stwndh j hemmelen j then ewighe ære fforthii strax han war skapt, sa fal han, fforthii thet wor ekke ræt ath han skulde smaghe then ære, then som segh sa forhøyde moot sin herre. The andre som syndedhe meth hanum, the wore forstøtte meth hanum fforthii the gaffwe samtykke til then homoth ok meente ath the 30va|skulde hawe kommet sa høght ath the skulde hawe kommet ower the andre englene. Ok sa worde the wtkast, ok j then wrene lucht ther brennæ the som yldh, ok ther kommer aldrigh ænde pa therre pinæ.«

Jtem koningen spwrdæ: »Hworaff thiene ængelene j hemmellen?« (Capitulum A 7)

Sydrak swaredhæ: »The ængle i hemmelen ære, the haffwe aldrigh wilie til ath gøre illæ mooth therres skabere, fforthii fulle the ekke meth the andre, men the bleffwe j æren. Ok Gudh gaff hwert sælskaff aff ænglene eth serdeles embedhe. Thet ær somme ænglæ, the bebudhe 30vb|mennisken store ærende. The hawe macht ath bywdhe the onde aande ath the aldrigh mwe mere gøre mennisken wællæ. The andre ænglæ, thet ær aff eet anneth partie, the som bebudhe mennisken synæ ærende. Ther ær andre ænglæ hwilke som regere serdeles jertegn ok vnderleghe tegn. Thet ær ok andre ænglæ som ær øwermeer, the hawe macht ower the andræ. Thet ær andre ænglæ som hedher principatus, ok the ære mere fremturende j Gudz tieneste. Ther ær æn eet annet partie som hedhe thronus, ok wedh them øffwer Gudh syne domme ok sin 31ra|rætwiisheet. Ther ær æn eet annet slæktæ ænglæ som hedhe cherubin, the ære wiisæ ower alle the andre ok ower alle skellighe creaturæ. Sa meghet som the nermeer see Gudhs klaarheetz spegel, sa meghet ære the ydermere wiise, ok the wiidhe ok see j therres skaabers anledhe alle tingh. Thet ær æn andre ængle, the som hedhe seraphin, ok ære brænnendæ j kerlighet ower alle andre skellighæ creatwræ, ok the owergaa alle the andræ fforthii mellom Gudh ok them ære ænge andræ.«

Jtem koningen spwrdæ: »Wiidhæ ænglæne alle 31rb|tingh?« (Capitulum A 8)

Sydrak swaredhe: »Thet ath the haffwe ængelens natwræ, tha haffwe the stoor wiisheet. Men ekke wiidhe the fforthii alle tingh, men saa meghet som there natwr er meer andeligh en menniskens natwre, sa meghet ære the mere konstighe ok wisere æn mennisken. Men aff the stykke som skule skee, widhæ the ekke meer æn Gudh wil obenbare them. Men menniskens tancke ok welie weet engen wden Gudh ok the som han thet wil obenbare. Men diefflene wele enchtet goth ok kunne enchtet got gøre. Men ont wille the, ok thet gøre the, thet 31va|mestæ them tilstedes aff the godhe ængle at øffwe therres ontscapp.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat skabnæt hawæ ænglenæ?« (Capitulum A 9)

Sydrak swaredhe: »The hawe skabnet effter Gudh ok endoch ath diefflene ære nw ledhe ok grwmmæ, tha wore the førræ gantze skønæ. Ok the wiidhæ aff Gudh alle stykke ok kunne gøre alt thet the begeræ vden arbeydhe. Ok pa thet ath thet tall som forfylt war, tha skapte Gudh mennisken aff legemmeligh ok aandelighæ materia. Fforthii legemmeth ær giort aff fiiræ elementæ, fforthii mennisken hawer kiødh aff jorden, 31vb|ok blodhet aff wanneth, ok sielen aff luchten, ok hedhen aff elden. Ok menniskens howeth ær trint som firmamentet ær, ok hawer thu øwen som firmamentet hawer thu lyws, thet ær soolen ok monen. Ok sasom pa hemmelen ære 7 planeter, sa hawer ok mennisken j segh 7 tingh. Ok sasom j wædhereth ær toorden ok blest, sa hawer mennisken j sith bryst hoste ok ande. Ok sasom hemmelsens eldh fortærer allting, sa forthæres ok j menniskens bwgh hwat som thet ædher. Ok sasom iorden hwn vppeholder alle tingh, 32ra|sa vppholler føderne alle menniskens swarheet. Ok aff hemmelens eldh hawer mennisken syth sywn, ok aff then owerste lucht han hawer syn luchtelsæ, ok aanden aff wædheret, ok aff wanneth hawer han wætelssæ j sith blodh, ok aff Gudz krafft hawer han sielen, fforthii ther staar screffweth ath Gudh giorde mennisken aff sith eyghet beledhe. Ok sielen hawer j segh trennæ stykke effter The Heliæ Treefaldighets beledhe som ær ammynnelse, vnderstandelsæ ok wilie. Ok effter sin eyen wiliæ tha forsmaar hwn thet onde ok begerer thet som got ær. Ok godhe siele ære j Gudh, ok Gudh ær 32rb|j them.«

Jtem koningen spwrdæ: »Skapte Gudh mennisken meth sin handh?« (Capitulum A 10)

Sydrak swaredhe: »Gudh giorde mennisken aleniste meth eet ordh, j hwilket wii mwe forstaa ath mennisken ær een gantze vnderligh tingh. Ok till atskilligheet fran Diewelen tha skapte Gudh mennisketh aff thet w-werdigheste materie, pa thet ath Diewelen skulde thes meer skæmmes ath sa w-werdigh tingh skal komme j then ære som han hadhe tabeth for sith howmooth. Ok sa sætte han werden thessæ naffn: Consciam, Carboam, Gamaff, Trosiell, Damesis, pa thet ath fæm twngæmaal skulde 32va|opfyllæ fiiræ partæ j werden. Ok en hawer mennisket lignelsæ meth Gudh j then madhe ath som Gudh ær een herre ower alle tingh ok serdeles j hemmellen, sa ær mennisketh ower alle tingh pa jorden. Ok forthii han wiiste ath mennisketh skulde fallæ, tha skapte han legemmelighæ tingh som han skulde gøre. Ok skaptæ Gudh myrer ok flwær ok andre orme som mennisket gøre wmaghæ, pa thet ath han skal besynnæ thet han ær skrøbeligh, ok ekke høwferde segh. Ok myrer ok ederkoppæ arbeydhe, pa thet ath the skule giwe oss exempell ath wii ok sa gøre. Ok nar wii betencke ath Gudh hawer alltingh skappth 32vb|for wort behoff, thet ær oss stoor glædhe thii han skapte blomster meth skønheet, ok yrter til læghædom, ok fructen pa iorden som mennisketh skal fødhe segh aff, ok solen ok monen som oss skulde lywsæ. Ok alle tingh æræ skapth Gudh til loff ok mennisketh til trøst.«

Jtem koningen spurdæ: »Hwar war Adam skapt?« (Capitulum A 11)

Sydrak swarede: »Adam han wor giordh j Ebron. Ther dødhe han ok wor ther jordeth igen. Ok ther han war skapt, tha war han sæth j Paradiis fforthii thet ær een lystigh stedh 33ra|j thet Østen, ok ther ær mange hande frucht som nyttelighe ære. Fforthii ther ær frucht hwilketh menniske odhe ther aff, hanum hwngrede aldrigh. Ok odhe noghen aff een annen som hedher liiffsens frucht, han worder ekke gamell eller sywgh ok han dødhe ekke.

J thet paradiis wor Adam sæth, ok Eua wor therjnne skapt aff Adams reeffbeen medhen han sow. Ok sasom the wore badhe aff eth legeme, ok sa ware the badhe aff een wiliæ. Gudh wilde gøre Adam lighe segh j saadan made, thii som aff Gudh ær altingh, sa skulle ok komme aff Adam alt folk. Ok forthii 33rb|worth Eua giordh aff Adam.

Ok Adam war sa skapt ath han matte synde for then store løøn, han skulde hawe fongeth om han ekke hadhe syndeth. Ok ther the worde freysteth aff Dieffwelen, hadhe the ekke samtykketh, tha hadhe the sidhen bleffwet sa sterkke ath the aldrigh kunne hawe syndeth. Ok tha the synnedhe, wore the nøgne ok hadhe engen skemmelse aff there lemmer meer æn aff therræ øghnæ. Men strax the hadhe syndeth ok brwdeth therræ skabers budh, tha wore the nøgnæ pa naadens wegnæ sa ath the strax skammede them, then ene for then annen. Therwedh vnderstandes ath alle there slechtæ skullæ 33va|were deelachtigh j therræ syndh. Ffør the synnedhe, tha sowæ the Gudh j Paradiis, ffor hwilket Dieffwelen hadhe stoor haath til them ok skapte segh j een hugorm ok taledhe til quinnen, ok hun lydde hans raadh. Ok sa snart som hwn war skapth, tha syndedhe hun.

Ok Adam war j Paradiis syw stwnder. Pa then tredhie stundh gaaff han alle dyyr naffn. Ok pa then sætte stwndh aath Eua ebleth ok gaff syn man, ok han ooth meth for then kerligheet han hadhe til henne. Ok til none tiidh wore thee wtdreffwen aff Paradiis. Tha kom cherubin aff hemmelen ok førde eet gløyende swerdh j sin handh, ok thermeth giorde 33vb|han een mwr aff eldh omkringh Paradiis, ok sa dreff han them wt aff paradiis. Ok ther skall engen mwe komme jn ffør Gudz søn skal komme til iordrike ok worde hengdh pa korsseth ok døø ffor then wlydelse som Adam giorde syn skabere. Ok meth hans dødh skal then mwr brydes, som gaar om paradiis. Ok han skal bryde helwedhe ok wthtaghe Adam ok syne wenner ok skal sætte them j thet hemmelske paradiis. Ok ther skule the bliffwe till ewiigh tiidh.«

Jtem koningen spwrdæ: »Hwart gik Adam tha han war wtdreffwen?« (A 12)

Sydrak swaredhe: 34ra|»Han gik igen j Ebron ther som han war skapt, ok sidhen affledhe han døttre ok sønner. Ok ther begrædh han Abell, sin søn som Cayn jhiell sloo. Ok thereffter j langh tiidh wilde han ekke beware segh meth sin høsfrwe. Men forthii ath Gudh ekke wilde worde fødh aff Cayns sæth, tha bødh han Adam meth engelen ath han skulde beware segh meth syn høsfrwe ok afflæ thet barn aff hwes slæctæ Gudz søn skulde fødhes.

Ok ær thet witherlight ath fran Adams tiidh ok til Noe, tha regnedhe thet aldrigh ok teddes ekke regnbwæ pa 34rb|hemmelen. Ok folket ooth ekke kiødh ok ey drak wiin. Ok i al hans tiidh war thet skønt som thet alltiidh hadhe wereth sommer. Men thet worth al syden omwænth ffor folkens synder skyldh.«

Jtem koningen spurde: »Giorde Adam noghen annen syndh æn ath han brødh Gudhs budh?« (A 13)

Sydrak swaredhe: »Neygh, men thet wor alto for stor misgerningh fforthii han begærdæ ath were sa wiis som Gudh. Ok forthii ooth han æbleth ok brøth sin skabers budh hwilket han skulde hawe holleth.

Nw merke: om thu stodhe nw ffor Gud, ok noghen sadhe til 34va|tegh: ‘See tilbaghæ, æller thu skalt dø, ok werden skall forgaa!’ Men Gudh han sadhe: ‘See stedegt pa megh!’ tha skulde thu holde thin skabers budh, skulde thu ok døø, ok all werden skulde forgaa. Men Adam, sa snart som Dieffwelen forwan hanum, tha sa han tilbaghe, ok thermeth giorde han større syndh æn all werden.

Ok j then syndh giordhe han syw howethsynder, meth hwilke han beswaredhe alle the som effter hanum komme thii han brødh Gudz budh. Fførst war han høfferdigh ath han wilde were lighæ syn skabere j wiisdom. Annen tiidh war han wlydigh ath han brødh Gudz budh. Tredie tiidh war han girik fforthii han begerde 34vb|meer æn Gudh wilde hanum giwe. Ffiærdæ tiidh giorde han tywærij ath han thogh the tingh som Gudh forbødh hanum. Ffæmtæ tiidh wor han troobrydher fforthii hans siell wor trooloffweth meth Gudh. Men thet giorde han, ther han giorde Diewelsens wilie, tha brødh sielen sin tro moth syn brwdegom ok forkaste syn æræ. Thet sættæ war manssleth thii han dødhedhe segh sielff ok alle the som effter hanum komme. Thet sywende war forsmædhelsæ ath han meer troddæ pa Dieffwelen æn Gudh, ok ath aff then frucht som Gudh hadhe forbudhet.

Nw hwilken som annen 35ra|bryder jmoth, tha ær han skylligh ath bædhræ mooth hanum æffter som brøden ær stoor, tha kommer han til wenscapp igen. Ok forthii ath Adam brødh mooth Gudh, tha ær han j hellwedes førmørk ok skal ther bliffwe sa lenge til then sanne prophete, Gudz søn, kommer til iordrighe ath frelse hanum aff then pinæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat toogh Adam fran Gudh, ok hwat skal han giffwe igen?« (Capitulum A 14)

Sydrak swaredhe: »Adam togh fran Gudh all then hedher ok æræ som han ok hans 35rb|effterkommere ware skylligh ath gøre Gudh, om synden ekke hadhe skeeth. Ok therfore war hans syndh større æn all werden, tha skulde han igengiwe therfore thet som meer wore æn all werden. Ok thet kunne han ekke gøre, fforthii bleff han j skylden.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwii bleff Adam ekke fordømmeth?« (A 15)

Sydrak swaredhe: »Thet matte ekke were, ffor Gudh hadhe forseeth ath han wilde vpfyllæ engelens tall aff Adams slechtæ. Ok wiidher ath Gudz barmhertigheet wilde ekke forgiffwæ hanum ok ey 35va|lade hanum komme wdi sith righe som han war. Haffde Gudh forgiffwet Adam synden ffore han ekke gøre kunne ther fulth fore, tha hadhe Gudh ekke wereth alzmeghtigh. Ok hadhe then som sa meghet hadhe syndeth, sæth j then ære som han kaste engelen aff for een tankke, tha hadhe han ekke wereth ræt dommere, ok for thii skall man prise rætwiisheet. Ok finner een man een dyyr steen j træk, tha legger han hanum ekke j syn kiiste ffør han worder reenseth. Ok forthii ath swennen hadhe syndeth mooth syn herre, tha matte han ekke komme j then ære, men han skulde reenses førre han matte komme ffor 35vb|syn skabere ok syn herre.«

Jtem koningen spwrde: »Hwii skal ekke Gudh sende een engel ath døø for mennisken?« (Capitulum A 16)

Sydrak swaredhe: »Skulde ængelen igen købe mennisken, tha skulde mennisketh hawe wereth hans tienere. Men thet matte ekke were thii ath mennisketh skall were liighæ engellen. Ok ængelen ær subtiil ok behendigh aff natwræ. Ok hadhe Gudh giort eet menniske aff noghen ængell ok sendh ath forløse mennisketh, tha hadhe hans subtiilheet ok 36ra|macht wordeth formyndzketh. Ok forthij ey engelen æller noghet menniske matte løsæ mennisken, tha skal Gudz søn taghe legemme aff een jomfrw j twenne natwre. Een ær thet ath han skal were sandh Gudh ok man ok owerwinnæ Diewelen. Ok for han ær sandh Gudh, tha skal han vpladhe therres øwen ok hierte, som hans wenner skule were. Then annen natwre ær ath han skall were sandh man ok gøre alle stykke, them mennisken gøre, wden synden.«

Jtem koningen spurde: »Ffor hwat sagh wil Gudhs 36rb|søn fødhes aff een jomfrw?« (Capitulum A 17)

Sydrak swaradhe: »For fiiræ saagher som han skapte mennisketh. Fførst forthii ath ther Adam wor skapt, tha hadhe han engen fadher vden Gudh. Sa skall ok Gudh worde fød aff een iomfrw ok skal were Gudz Faders søn. Anneth for hans mektigheet ath som han skapte Adam vden menniske sæth, sa skal ok hans legemme were wden all smitte. Tredie ær ath som Adam war owerwunnen formyddelst qwinnen, sa skal ok Diewelen owerwynnes weth een jomfrwe. Ffiærde skæll ær 36va|ath som han ær alsom ædleste ower alle ok clareste, sa hørde hanum ok then ædleste ok clareste fødhzell som ær reen ok claar ffor all smittæ ok syndh ok blomsterende j alle dygder. Ok han skall boo j hennes ærlighe ok benedidhe legemme ny monedhe, ffor han skal vpfyllæ the ny ængle koor meth mennisken ther han igenløser. Ok then iomfrw bliffwer wskadh ok wsmitteth, llighesom eet klart glaas som solsens skin gømengaar ok thet bliffwer togh wsmitteth j alle made. Ok han skal were alzmeghtigh ath gøre alle thyng, men togh skal han effterfølie menniskens 36vb|natwre wden synde.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwor lenge leffde Adam?« (Capitulum A 18)

Sydrak swaredhe: »Adam leffde j ny hwndrede aar ok 30 aar. Ok tha han skulde døø, tha sende han een aff syne søner til eengelen ath han skulde forwerffwe hanum swndhet aff then sywghe som han j war. Hans søn gik til engelen for paradiisporth ok wilde hawe wereth jnladeth, men engelen han stodh omoth. Tha spwrde han om sin fadhers swndhet. Tha gaff engelen hanum tree kerne ok sadhe: ‘Fa thin father them ok stik 37ra|them j hans mwndh ok sigh hanum aff the kerne skall han fa swndheet aff sin drøwelse. Ok thet skeer æffter fæm dawe ok een halff.’ Tha wændæ han segh heem til sin fadher ok gaff hanum the kernæ j syn mwndh ok sadhe hanum hwat engelen hadhe saght ok badh hanum ekke drøwes thii ath æffter 5 daghe ok een halff tha skulde han fa booth aff syn sywgdom. Tha sukkedhe Adam ok sadhe: ‘Een dagh ffor Gudh ær twsende aar,’ ok sa dødhe han. Ok diefflene toghæ hans siell ok kaste henne j helwedhe.

The ny hwndredhe aar bety37rb|dhe then wlydelsæ som han giorde Gudh ath han forsmadde the ni engle koor. Ok the tree kernæ betegne ath ther skulde woxæ aff try tree, ok Gudh skal worde korssfest ok døø pa eet aff them. Ok meth syn dødh skal han swndgøre Adam aff sin sywghe, thet ær ath han skall frelse hanum aff helwedhe. Ok the fæm dawe betegne fæm twsende aar.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwii kalles dødhen dødh?« (Capitulum A 19)

Sydrak swaredhe: »Forthii ath døden betegner bitterheet. Ok ther Adam aath thet æblæ som forbudhet 37va|ware, therfore bleffwe wii alle dødhelighe. Ok dødhen ær j trænne madhæ. Een ær wtydigh som ær sma børn. Een annen ær ganze bitter som ær meth vngæ menniske. Then tredie ær natwrligh som ær meth gamle mennische. Men hadhe Adam ekke syndeth, tha hadhe ekke mennisken døth. Ok sasom nw thet ene slæchte kommer effter thet annet weth dødhen, saa skule the j alleren hawe wordeth omskiptæ, then enæ effter then annen, ok strax wereth liighæ englene.«

Jtem koningen spwrdhe: »Om thet ok kommer mennisken ekke fore førre æn the døø, hwat dødh 37vb|the skule fongæ, ondh æller godh?« (Capitulum A 20)

Sydrak swaredhe: »Neygh, gør thet eygh, hwat helder han ær stoor eller liidhen. The menniske som alt achte ok tænchke ath the skule døø, therre dødh ær ekke brath æller ondh. Thet ære the godhe som paa Gudh troo. Ok hworleet the døø æller worde slagnæ æller drukneth æller brænt æller hænght, ee hwat dødh the faa, tha ær thet goth dødh ok tækkelight j Gudz aasyen fforthii hans rætwiisheet lather enchtet got bliffwe fortabeth. Ok hawe the noghet 38ra|illæ giorth j thennæ werden aff legemsens scrøbeligheet, thet worder affthoweth meth døtzens bitterheet. Men eeth ont menniskæ som pa Gudh troor ok ekke holder hans budh, tha gaffner enchtet ath thee ligge længæ j soottesængh eller ath døø skellighe. Men the menniske som langh tiidh komme effter oss, them skal Gudh giwe stoor troo ok thi budh som the skule holde. Ok ær thet sa ath the them ekke holde, tha skule the døø wdødh. Ok Gudz søn skall tha komme j jorderighe, ok pa hanum skule the troo ath han ær sandh prophe38rb|tæ. Ok the som thet ekke gøre, the forfares, badhe vngææ ok gamle.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat madhe faare sielene aff legemmeth ok j then annen werden?« (Capitulum A 20 primo)

Sydrak swaredhe: »Lighesom man leyder een wgerninghsman for rættæ meth mange aff dommerens thienere thereffter som han fortient hawer, liighe sa strax sielen skils aff legemmeth, sa ær ther een stoor skaare meth diefflæ ok føre hennæ til helwedhes. Ok hawer hwn trooth pa syn skabere, tha føres hun til Adams sælscapp till saa 38va|længe ath Gudz søn skall brydhe helffwedhe ok løsæ syne wenner. Men hawer sielen ekke trooth pa syn skabere, tha skal hwn till ewigh tiidh bliffwe ther. Men effter Gudz søn tiidh tha worder ther trenne modher pa siælsens wtgangh. Fførste om mennisket j liiffwe hawer holdet Gudz budh ok giort hans wilie, tha skal ther komme j sielsens wtgangh een stoor skaare meth ængle som skule beware ok beskerme henne fran dieffuelnæ. Then annen modhe ær om the menniske som ekke hawe bewareth them for synden ok ekke holdet Gudz budh, men the betænckæ them doch ok acthæ ath bædhre them føræn the døø, nar therres siele wtgaar aff legemmeth, 38vb|tha aname Gudz ænglæ them ok befaler them diefflenæ ath føres j skæresildh til sa længe the worde reensedhe aff alle synder. Ok diefflene mwe ekke gøre sielene ydermere ont æn ænglene hawe befaleth them. Ok nar the hawe fulgiort for synden, tha taghe ængle them ok sætter them j paradiis. Then tredie ær ath the som alle tiidh hawe illegiort j werden ok affga j ondhscapp vden syndebooth, til them kommer een stoor dieffleskaare ok anname the sielæ ok kaste them meth stoor skendzell ok drøwelse j helwedes yldh ther the aldrigh skulde wthkommæ.«

39ra|Jtem koningen spwrdhæ: »Hwilke synder sware sielen æller legemmeth?« (Capitulum A 22)

Sydrak swaredhe: »Legemeth taler ekke, men sielen hun taler aff legemmeth. Llighesom man toghe een dødh kropp ok ladhe pa eet dyyr, ok thet baare kroppen hwart thet wilde, sa ær thet om legemmeth ok sielen. Hwat legemmeth gør æller taler, thet ær aff sielen. Hwat legemmeth begærær, ther kan thet ekke sta omodh wden sielen stoor omodh. Fforthii hawer sielen meer skyldh æn legemmeth, ffor legemmeth ær aff iorden som thet skall 39rb|igen worde fførste thet døør, men sielen kan ekke døø ee hwat pyne hun lidher. Fforthii bær sielen legemmeth ok kommer thet till at gøre ok taalæ. Ok hwn ær wsynneligh ok wdødheligh. Naar hun skils aff legemmet, tha wntfanger hwn hwat hun hawer fortient j all then tiidh hwn war j werden. Fforthii bliffwer hwn lewende. Ok gaffwe hun ekke samtykke til legoms synder, tha bleffwe hun ekke fordømth therfore. Ekke bleffwe hun ok saligh for legems godhgerninger, wden hwn thet samtykkedhe meth legemmeth.«

Jtem koningen spwrdhæ: 39va|»Men sielen ær aandh ok man kan ekke følæ eller see henne, kan hun dogh følæ glædhe eller pynæ?» (Capitulum A 23)

Sydrak swaredhe: »Weest ær sielen een andh. Ok sa behendigh ær hun ath hun ekke kan føles eller sees. Ok hun kan ekke døø. Ok ey kan hun ædhæ eller drikke. Ok saadhe twsende siele pa eet haar som wore wtracht, tha skulde thet hwerken bryste eller bugnæ. Ok the som salighe bliffwe, hawe sa stoor ære ath thet ær wsighelight. Ok the som fortabeth bliffwe, hawe sa stoor drøwelse ok sorg therjmodh ath wsie39vb|light ær. Ok strax sielene ga aff legemmet, tha wntfange the pyne ok glædhe efftersom the forskyldeth hawe mædhen the leffdæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwar ær sieelen j legemmeth men thet lewer?« (Capitulum A 24)

Sydrak swaredhe: »Sjælen boor i leghemet, ther som blodhet ær. Ok ther blodhet ekke ær, ther ær ekke sielen inne. Thet forstandes sa at j tænder eller neglæ eller haar, ther ær ekke sielen j. Ok forthii gør ekke wee ath man skær neylene eller haareth, ændogh ath tænnernæ stundom werke; thet kommer aff roden som the 40ra|ære wdi.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Kan sielen ekke ydermere bliffwe j legemeth æn thet døør?« (Capitulum A 25)

Sydrak swaredhe: »Thet ær som eth dighe, thet ther ær fult aff fisk. Ok nar watnet ær lidhet aff dygeth, tha ær fisken igen ok kunne ther ekke lenger leffwe, men tha komme the som fiskene tilhøre, ok gribæ them. Ok sommæ ladæ the stegæ ok somme sywdhæ, sa lenge the dwæ ath ædhæ. Sa ær thet om siælene ok legemmeth. Nar som forlubet ær bloodhet aff legemeth, tha ær sielen som een fisk wden watn ok nødhes til ath 40rb|forladhe legemmeth. Sa komme siælens fiskere som ære engelen ok Dieffwelen, ok annamme sielen ok giwe henne løn æffter syn forthieneste.«

Jtem koningen spwrdhe: »Wdi hwat made døø mennisken aff werden?« (Capitulum A 26)

Sydrak swaredhe: »J mange made døø mennisken. Sommæ døø fforthii the hawe leweth therræ tiidh som them ær skikketh aff Gudh ath leffwe. Somme døø for therres mange ok onde gerninger skyldh som the gøre mooth therre skabere, llighæsom een swen worder offtæ wthdreffwen aff syn herres hws ffor syn forsømelsæ fføræn hans 40va|rættæ tiidh kommer. Somme døø aff stoor sywghe som the hawe pa them. Somme døø for stoort arbeydhe ok stoor sorg som the hawe for timeligh gotz. Somme døø j striidh ok somme druknæ. Ok j mange andre made døø mennisken. Ok enchtet menniske ma bliffwe ower sin tiidh eeth øwebleck meer æn Gudh hawer sæth hans tiidh. Men for syn ondhscapp døø mennisken offtæ ffør sin rættæ tiidh kommer. Sa som saght ær ath een swen wdhdriffwes offtæ ffør sin tiidh ffor syne wgerninger.«

Jtem koningen spurde: »Hworleth skule wii widhæ ath Gudh skaptæ mennisken effter sith eyeth be40vb|ledhe?« (Capitulum A 27)

Sydrak swaredhe: »Wii fynne thet screffwet j then bogh som Moyses sammensættæ, ath then tiidh Gudh wilde skabe mennisketh, som wor Adam, tha sadhe han: ‘Wii wele gøre mennisketh effter wort beledhe.’ Ok aff thesse ordh widhe wii ath Gudh skapte mennisken effter sith eyet beledhe. Ok j thet han sadhe: ‘Wij wele gøre mennisken,’ tha vnderstandes ath han ær tree personer ok een gudh. Ok han giorde oss effter syn lignelse j sadan made ath wii skule kunne gøre skel mellom ont 41ra|ok goth. Ok thet weeth enchtet creatwre pa jorden vden mennisken. Fforthii ær thet then ædleste ok werdigste tingh pa jorden ær.«

Jtem koningen spwrde: »Men wij ære skapte effter Gudh, hwij mwe wii ekke tha gøre thet som Gudh gør?« (Capitulum A 28)

Sydrak swaredhe: »J sandheet hawer han skapt oss effter syn lignelse. Ok wii hawe macht ower alle creatwre som Gudh hawer skapt pa jorden. Ok alle tingh pa jorden frychtæ oss ok sta effter wort budh. Ok for wii ære skapte æffter 41rb|gudz lignelse, ther kenne wii thet som hawer wereth ok thet som ær ok thet som skal worde. Ok wii bekenne thet som oss ær nyttelight ok skadhelight. Ok wii kunne arbeydhe ok forwerwæ thet som oss ær gaffnlight, ok wiidhe alle ting som andre creatwre ekke widhe, the som ekke ær skapte effter Gudhs lignelse. Ok ændogh ath wii ære skapte effter Gudh, toch ære wii ekke sterke eller saa wiise som Gudh, fforthij han ær wor skabere ok wij æræ hans creatwre. Ok han ær herre, meghtigh ower alleting, ok wii ære hans tienere. Ok han ær meghet werdighere æn hemmelen ok 41va|jordrike ok alt thet ther j ær. Ok han hadhe engen begynnelsæ ok aldrigh skall fangæ ændæ. Ok forthij han wildæ vpfyllæ then stædh som ænglene aff-fullæ, tha skapte han oss æffter segh sielff, æller hadhe wii ekke wereth werdighe ath komme j hans righe. Men tiidh kommer ekke wden the som werdighe ære, ok the som holde hans budh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat worder aff blodhet fførste mennisketh dør?« (Capitulum A 29)

Sydrak swaredhe: »Gwdh giorde blodhet j legemmet aff watn, ok legemmeth aff jorden, fforthij ath sasom wath41vb|neth drikkes j jorden, sa drikkes blodhet j legemeth. Ok blodhet ok sielen holde lifffweth j legemmeth, ok sielen holder wermæ j blodeth. Ok nar blodeth tabær sin wermæ, tha wændes blodhet om til sin natwre igen ok worder til watn. Ok første blodhet sa omskifftes, tha kan sielen ekke længer bliffwe j legemmeth wden blodhet.«

Jtem koningen spwrdhe: »Fførste elden wtslykkes, hwar bliwer han tha?« (Capitulum A 30)

Sydrak swaredhe: 42ra|»Aff solen ær elden, ok nar han slykkes, tha kommer han till solen igen. Sa som wii see ath solen gaar om hemmelen ok oss tykkes ath hun staar stillæ ok hun spredher syn wermæ ok sith skin ower jorden, doch taber hwn enchteth aff sith skin eller aff sin wermæ. Ok all then eldh pa jorden ær, hawer sin natwre aff solen ok tiith kommer han igen.«

Jtem koningen spwrdhe: »Fførste halffdelen aff blodhet ær fortææreth, hwii døør mennisken ekke tha?« 42rb|(Capitulum A 31)

Sydrak swaredhe: »Saa snarth som legemeth mister halffdelen aff sith blodh, tha ær then natwrliighe hedhe ekke æn strax wtslucht. Men j the stædher ther som noghet werme ær j blodhet, ther vntholdes sielen j legemmeth, llighesom een brandh wntholder eldh j segh, ok strax branden ær fortæret, sa wtslykkes elden. Sa lighes blodhet wedh branden, ok sielen weth elden. Ok strax legemeth mester syn natwrlighe wermæ, sa faar sielen aff legemeth, 42va|llighesom een eldh wtgaar fførste branden ær fortæreth. Ok som elden vpfaar til solen æffter syn natwr, sa faar sielen igen til Gudh ok faar løøn æffter sin werdhskyldh.«

Jtem koningen spwrde: »Aff hwat natwr eller complex ær legemeth?« (Capitulum A 32)

Sydrak swaredhe: »Legemeth ær aff jorden ok hun ær koldh aff sin complex. Ok legemeth ær sammensæth ok giort aff fiiræ elemente. Ok kiødeth ær aff jorden ok j syn natwr ær hun koldh. Ok bloodhet ær aff wathneth. Ok sielen ær aff luchten. Ok 42vb|heeden ær aff elden. Ok sielen som ær aff lukten, ær warm. Ok then werme ær j aanden, ok meth then wermæ qwegher sielen legemeth. Ok anden hawer j segh twenne tingh, som ær lukten ok wermen. Ok tha hawer sielen aff Gudz andhe. Ok sa regerer sielen legemeth ok gør thet bøyelight. Ok forthii ær legemeth meer røth j syne buchter aff elden, æn thet ær annen stedh som thet ekke bøyes.»

Jtem koningen spurdhe: »Worde sielene skapte pa een tiidh, æller skaabes the æn hwer dagh?« (Capitulum 43ra|A 33)

Sydrak swaredhe: »Gvdh giorde pa een tiidh alle tingh, the som were skulde. Ok thet giorde han alt sammen tilhoppæ, fforthii ther staar sa screffweth ath pa een tiidh giorde han alle tingh fforthii han wiiste alle tingh tilforen. Ok han wiiste hwor mange menniske her skulde komme pa jorden. Ok forthij ær thet troelicht ath han skaffte tha sielene tilsammen pa een stwndh, fforthii sa snart han bødh ath thet skulde were, tha wore alle tingh fulkompne. Ok nar nw noghet creatwr fødhes, ekke byw43rb|dher Gudh hwer tiidh therræ fødelsæ, men han hawer thet bwdhet j werdens begynnelsæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Skulle mennisken alle tiidh thiene Gudh?« (Capitulum A 34)

Sydrak swaredhe: »Gvdh hawer skapt mennisken naturligh therfore ath thet skal thiene hanum ok holde hans budh ok hadhæ Gudz fiendæ och wor, thet ær Dieffwelen ok hans gerninger. Sa fræmt som wii wele hawe herredom ower andre creatwre ok tieneste aff them, saa fræmt skule wij tiene ok lydhe Gudz budh ok hawe kerligheet til hanum ok hade Dieffwelen.«

43va|Jtem koningen spurdhe: »The menniske som ekke widhæ aff Gudh eller aff hans gerninger, hawe the noghen orsaghe theraff?« (A 35)

Sydrak swaredhe: »The menniske som ekke wiidhe aff Gudh ok ey aff hans gerninger eller tro, them skal Gudh ekke kienne, ok the fordømes aff hanum til ewigh tiidh. Men the menniske som aff ræt wanwittigheet eller eenfoldigheet ekke bekenne Gudh, om the fordømes, doch fa the ey sa swar pine som andre. Ok søghe the nadhe ok affløsningh føræn the døø ok aldrigh wilde synde meer, tha skule the bli43vb|wæ behollen til ewigh tiidh.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwor mange werdenne ære til?« (A 36)

Sydrak swaredhe: »Twennæ werdennæ ere till. Then ene werden ær ther Gudh ær inne meth sin ære ok syne ænglæ, ok godhe menniske aff Adams slechte skule alle komme tiidh. Then annen werden ær pa iorden som menniske leffwe inne, ok alle legemlighe tingh skule forgaa, the som j thenne werden ære. Fforthii ær thenne werden meghet skrøbelik ok stakket ffor then annen werden som engen ændæ fonger.«

Jtem koningen spurdhe: 44ra|»Giffwer Gudh them stoor løn som hanum thiene?« (Capitulum A 37)

Sydrak swaredhe: »Ther kan enchtet menniske sie eller wiidhe æller tencke, hwor stoor løn ok ære Gudh wil giwe them som tro pa hanum ok holde hans budh. Gudh bødh ekke meer æn thettæ lillæ: at gøre thet godhe ok lade thet ondæ. Ok the godhe menniske fange størræ løøn ok æræ æn ængelen j sadan madæ, ffor ænglene ære aleniste andæ, men godhe menniske skule komme j hemmelen meth legemme ok siell. Ok Gudh skal sende syn eneste søn 44rb|j dødhen for mennisken. Thet ær een stoor gawe ok ære som han giwer syne wener. Sa kan engen tæncke eller besynne then storæ løøn the fonge, som Gudh tiene ok holde hans budh.«

Jtem koningen spurdhe: »The slecthæ som skule komme effter Gudz søns tiidh, skule the alle tro pa Gudh?« (Capitulum A 38)

Sydrak swaredhe: »Hans troo ok hans budh skule kundgøres ower alle slechtæ. Thet vnderstandes sa ath the som skule tro pa hanum, the skule were aff atskillige twngæmaall. Ok eet partie skal meer hawe aff troen æn eet annet ok holder nøwere Gudz budh 44va|æn eet anneth. Men the folk som Gudz søn skal selff læræ troen, thet kalles hans eyghet folk. Ok aff thet folk skal Gudz søn wtwelie segh tolff tienere som skule predicke ok kenne alt folketh the samme budh som Gudh bødh selff. Men the som komme effter them ok skule were j the tolff tieneres stedh, the see ok bekenne menniskens skrøbeligheet. The skule meghet sachte ok lættæ gøre the samme budh, ffor the skule hawe then samme macht aff Gudh som the 12 hadhe. Ok hwert slæctæ mener ath therres troo ær bædhræ æn 44vb|eet annet slæchtes. Men thet ær therom som een man ther hawer een æblægardh ok mange trææ ære j: hwilketh trææ bæst frucht bær, thet ælsker mannen mæst, ok mæst gømer then frucht. Sa ær thet ok meth mennisken: hwilket som bæst troor ok mest goth gør, han hawer Gudh kiereste ok han fanger bæst løøn j hemmelen.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat budh skall Gudh bywdhe?« (A 40)

Sydrak swaredhe: »Thet skal were kerligheet, affhold ok syndebooth, ok ath engen skal gøre annen thet som han ekke wildæ ha45ra|we. Ok for then kerligheet som Gudh hawer til Adam ok hans slechtæ, tha giwer han segh j dødhen ffor hanum. Ok thereffter fanger folket sa stoor kerligheet til Gudh ath mange ladhe them affliiffwæ for Gudz kerlighet ok komme strax j Gudz søns sælscap j hemmelen. Ok aff thesse fiiræ dygder som ær kerligheet, affholdh, rætwisheet, fredh, komme alle andre dygder. Ok hoo them hawer j segh, han hawer Gudh kiær, ok Gudh ælsker hanum igen.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat ær then werdigste tingh ok ædleste pa jorden?« 45rb|(Capitulum B 1)

Sydrak swaredhe: »Sjælen ær then allerædleste tingh ok werdigste pa jorden ær, fforthii hun ær skøøn ok meghet clarere æn solen. Ok hwn ær giordh aff Gudz aande, ok englene gømme ok beware henne, ok hun skal see Gudz claræ aasyen om hun leffwer æffter Gudz wiliæ. Ok hun skal were j ewinneligh æræ meth Gudh, ok aldri fanger hun hungær æller tørst, æy kulle eller hedhe, ok engen sorgh eller drøwelssæ, ok engen brøsth, men ewigh glædhe. Ok altingh ære skapte for henne skyldh, ok hwn ær sa benediet aff 45va|Gudh, ath wore hun lucht wdj een steen, dogh kunne hun talle ok gange jgemmen steenen. Ok hun skal worde meghet meer benediet pa then yderste dagh, nar Gudz søn skal komme ath døme werden.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær then ledheste ok w-werdigste tingh pa jorden?« (Capitulum B 2)

Sydrak swaredhe: »Thet ær een ond siell, thet ær then ledeste tingh Gudh hawer skapt. Ok hoo som henne sowe, han skulde storlighe forfæres. Ok hun ær Diewelsens hws. Ok hun lucter sa illæ ath ænglene kunne ekke lidhe then stanck. Ok alltiidh ær hwn 45vb|j pine ok skal pines aff diefflene. Ok ær hun meer forbanneth æn noghen tingh pa jorden. Ok hun skal ydermere worde forbanneth pa Gudz søns dommædagh j alle ængless ok alle helligens nerwerelsæ. Ok the glædhes alle wedh therres forbannelsæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hawe the godhe siele ynk eller sorg ower then pyne som the oonde siele hawe?« (Capitulum B 3)

Sydrak Swaredhe: »The godhe sielæ ære aff then sammæ welie som Gudh ær, ok alle hans dommæ behawer them wæll. Ok them skal tykkæ ath the hæffnes 46ra|ower Gudhs ok therres fyende, ffor Gudz dommæ ære alle godhe ok rætwisæ. Ok the godhe siele begære ath see the ondhæ j pynen ok hawe sa stoor glædhæ theraff, llighæsom wij hawe ath wii see fiske leghe ok swømme j watneth.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær bædræ, swndhheet eller sywghdom?« (Capitulum B 4)

Sydrak swaredhe: »Sjælens swndheet ær meghet godh. Fforthij nar hwn ær vden synde, tha ær hwn swndh ok klaar ok sterk. Llighæsom een gingæ ok sowæ een riddere som ware meghet sterk 46rb|ok skøn, tha wilde J ath han ware j ethers sælscapp. Saa wil ok Gudh hawe then siell j sith sælskapp, then ther swndh ær ok klar ffor synden ok ær sterk ath striidhe moth Diewelen ok hans freestelsæ. Men then siell som syndigh ær, hun ær gandzæ sywgh ok hwn ær aff Dieffwelsens selscapp. Men legemmeligh swndhet ære bædhræ them som godhe ære, æn sywghdom, fforthii the gøre gerne thet som got ær. Ok nar the ære swnde, tha hawe the makt ath fulkomme theres godhe gerninger. Men sywghdom ær meghet bædre æn swndhet them som ondæ ære ok enchte wele gøre goth, men the øwe 46va|them j ondhscapp, fforthii the bæddhres somme j therres sywghdom ok forlade sidhen ath gøre illæ. Ok ær thet æn sa ath the ekke bædhræs, doch affholdes the meth sywghdommen.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarmeth hawer Gudh begaffweth sielen j thette werden?« (Capitulum B 5)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer giwet hwer siell eet koningriighe ath gøme ok forware. Ok ær thet sa ath hwn thet wel bewarer ok regerer, tha skal hun kronæs ok sættes j een konningeligh stool for Gudh meth stoor glædhæ. Ok Gudh sigher till 46vb|henne: ‘Min brudh, kom j mit sælskap ok anammæ then kronæ aff thet koningriighe som tegh war befalet, fforthii thu hawer trolighe bewareth thet.’ Thette koningriighe ær thit legemmæ ok thit legems macht j thenne werden. Ok then regerelssæ thet skal hawe ær ath troo pa Gudh ok holdæ hans budh. Ok legemmet skall gøre æffter siælens wiliæ, fforthii sielen ær koningen. Ok regerer sielen ekke legemmeth wæll, tha skal hun wtkastes aff sith righe meth stoor skam ok sorgh, ok skal kastes j thet grymme torn som ær helwedhe. Fforthij skule wii ladæ thet 47ra|ondæ ok holdæ Gudz budh, fforthii hwo som hadhe een godh ween ok han hadhæ giorth mange welgerninger meth hanum, ok han badhe hanum noghet gøre for syn skyldh, tha skulde han thet gerne gøre ffor the welgerninger han hadhe hanum giort. Sa ær thet wæll ræt ath wii troo pa waar skabere, fforthii han hawer giweth oss macht ower alle tingh pa jorden.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Naar Gudhs søn ær vpfaaren till hemmelen, ho skall sidhen læræ Gudhs troo?« (Capitulum B 6)

Sydrak swaredhe: 47rb|»Nar Gudz søn ær vpfaaren till hemmelen, tha skal han giffwe the 12 apostelæ sin macht, ok the skule bygge eet hws. Ok effter them skule komme andre som ok skule holdæ ok læræ Guds budh. Ok the skule were aff stoor macht ok aff stoor wiisdom ok riigdom ok herredom. Ok the skule paa thet siiste formiddelst there store riigdom falle j stoor syndh ok krencke Gudhs budh. Ok the skule ey nær halde sa strengæ Gudhs budh, som therræ forfædhere hawe giorth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwo skal sidhen gømæ ok forsware Gudz hws?« 47va|(Capitulum B 7)

Sydrak swaredhe: »Høffdingæ ok første som tro pa Gudh, the skule beskermæ ok beware Gudz hws. Ok ower thet samme Gudz hws skall were een høffding, han kalles fadher ower alle ok hawer macht pa jorden aff Gudhs søn ath løsæ ok bindæ. Ok sa skal een ware effter annen sa lenge til then falske prophete skal komme j werden. Ok han skal were Diæwelens søøn ok skal kenne ok læræ een falsk troo j moth Gudhs søns tro. Men æffter Gudz søns fødhelsæ wel twsende aar, tha skule ther were mange ondæ 47vb|menniske j werden. Ok the skule skywles blandh the godhe, llighesom tyzell woxer ok skywles bland korneth. Men lit ther effter skule twenne suler komme j Gudz hws. Then ene skal hedhe thet mindre orden, ok thet annet skal hedhe predickerorden. The skule were fattighe j werden ok the skule meghet vphøygæ Gudz tro ok nethertrykke ondhscapp ok synden ffor then pyne the ondæ skule fange. Ok folket skal ære them ffor therre lærdom ok for then macht som the hawe aff Gudh. Ok the skule were Gudhs kæmper ok Dieffwelsens fyendæ.«

48ra|Jtem koningen spurdhe: »Then som ekke gør goth ok ey onth, ær thet goth eller onth?« (Capitulum B 8)

Sydrak swaredhe: »Then som ekke gør goth eller ont, han hawer segh som eet dywr ok er werræ en wskellight dywr. Ffor hadhe thet vnderstandelsæ j segh, tha skulde thet gøre goth. Hoo som synden hawer eller gør, han gør illæ. Ok hwo som forlader ath gøre goth, han synder. Liighæsom eet menniske, thet gantze hwngricht ær ok begærer ath ædhæ, ok thet gaar gømmen een gordh som meghell frucht 48rb|ær inne, tha gør han illæ ath han ekke brydher aff then fruct ok edher føør han døør. Ffor thet ær meer syndh at smectæ segh jhiell æn thet ær ath ædhæ aff then.«

Jtem koningen spwrdhe: »The som hawe herredom, skule the were strengæ eller miskundeligh?« (Capitulum B 9)

Sydrak swarede: »Herredom ok macht ær aff Gudz budh ffor ath holdæ ræt ok skæll pa jorden. Fforthii ath ware ekke retten sa sæth, tha skulde folk leffwe som wskellighe dywr. Fforthii skal rætten were sterk ath rættæ ower the ondæ ok giffwæ them ræt effter therres 48va|tieneste. Ær thet sa ath een man worder greben j ondhscapp ok skal dømes effter syne gerninger, tha ma dommeren forgiffwe hanum thet om han will. Men faller han meer j ondhscapp, tha ær han wærdh ath fangæ sin løn.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man gøræ syne swawere æller frender til godhe?« (Capitulum B 10)

Sydrak swaredhe: »Thet ær badhe ont ok goth. Ær thet swa ath wore swawere ok frender ere godhe ok erlighe ok fortabe therres godz aff onth lykke ok ey forsømelssæ, 48vb|tha skule wii gerne gøre them til godhe ok hielpæ them. Men ære the ondæ ok forkaste therres godhs meth welie ok forsømelsæ, tha ær thet illæ giorth ath hielpe them. Liighæsom man tende eeth skønt blwss ffor een blind man æller om middaghen j klart soolskyn, tha ær thet wnytte ok fortabeth arbeydh. Sa ær thet ok alt thet man gør een daare, then som ondh ær, for jo thess meer goth man gør them, thes mere ær fortabeth.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff ær friiheet, ok hwaraff ær hun kommen?« (Capitulum B 11)

49ra|Sydrak swaredhe: »Friiheet ok ædelheet, thet ær mechtigheet som ær kommen j foordom dawe aff riigdom. Men thet ær annen æddelheet ok fromheet som een man hawer pa sith legems weyne: Ath han ær stoor ok sterk ok riigh. Men doch ær han ekke ædlæ, men then som mechtigh ær ok klogh, ærligh, dannes ok høwesk, thet ær een from man ok edellæ. Fforthii wii ære alle kommen aff Adam ok Eua, ok armæ ok nøgnæ ære wij kompne til werden. Fforthij then som dyghdeligh ok wiisesth ær, thet ær sa han 49rb|ær then ædlestæ ok then frommeste.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwii ær wædhereth stundom myrcht, ok stundom klaart?« (Capitulum B 12).

Sydrak swaredhe: »Thet kommer theraff ath fuchtigheet aff watneth ok aff jorden slas stundom meer vpp j wædhereth æn stundom. Ok thet kommer aff planethers ok hemelsens lub ok skikkelsæ. Ok nar then fuchtigheet ær vpp j wædheret, tha hindrer then fuchtigheet soolsens skyn ok gisler ath the ekke kunnæ skyne pa jorden.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarweedh skal man kienne the som godhe ære?« (Capitulum B 13)

Sydrak swaredhæ: 49va|»The menniske som godhe ære ok dygdeleghe, the hawe skønæ ok lywsæ andledhe ok asywn ok bliidhæ ok milde øwen. Thet kommer theraff ath therræ hiertæ ok samweth ær blygt ok got, ok forthii ære the godhe j taalæ ok gerninger. Men ondæ ok grwmmæ menniske ffor therræ onde meningh ok hiertæ, tha ære therræ andledhe mørkt ok grwmth, ok the ære wstadighæ j therre gerninger, som the ære wstadighæ j therræ sywn. Ok som the ære j therræ hiertæ, sa ære therræ andledhe ok skikketh effther.«

Jtem koningen spurde: »Skal folketh ok hereffter tro pa affgudhe som the giorde førre?« (Capitulum B 14)

Sydrak swaredhe saa: 49vb|»The børn som effter oss komme, the skule troo pa Gudh Fadher. Men the børn som fødhes pa then tidh som the storæ reser ok kæmper skule komme igen j wantroo ok troo paa affgudhe. Ok the reser skule byggæ een stadh ok eet høght torn som skal hedhe Babell. Ok j then stadh skal komme een mechtigh koningh ok han skall j syna dawe ladhe gøre eet beledhe æffter sin fadher, ok han twingher alle menniske ath bedhe thertill.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwii gaff ekke Gudh mennisken then styrkæ ath thet mottæ hawe nogh 50ra|j otte dawe j eet maaltiidh?« (Capitulum B 15)

Sydrak swaredhe: »Hwnger ær then pynæ ffor then syndh som Adam giorde. Fforthii hadhe han ekke syndeth, tha hadhe mennisken fongeth engen pyne, hwerken hedhe eller kullæ, ok ey hwngher eller tørst, ok enchte brøst. Men for synden gaff Gudh hwngher pa mennisken ath thet hwer dagh skal hwngræ, ok theraff nødhes dagæligh ok ath bekennæ syn eyen skrøbeligheet, ok ath thiene Gudh, fforthii ath thet dagælighæ behøwer maath ok wedherqwegelsæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: 50rb|»Hwii døør then righe sa snart som then fattighæ?« (Capitulum B 16)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer giort then riighæ ok then fattighæ aff een natwre ok aff the fiiræ elementær. Sa ær then righæ ok then fattighe j then made allighe eens. Lighesom eet kar meth 4 tappæ, thet giwer eens win aff hwer tapp, sa hawer ok then fatighæ siel sawel som then righe. Ok han affler børn ok sower ok wogher som then righe, men han hawer meer hwngher ok tørst ok arbeydhæ æn then righæ. Men j dødhen ære the al eens, ffor then righæ døør sa snart ok aff saa føye som then fatighe. Ok riigdom hielper hanum ekke een dagh eller een puncht lenger.«

50va|Jtem koningen spurdhe: »Skal man rætte sa strenge ower then riighe som ower then fattighe?« (Capitulum B 17)

Sydrak swaredhe: »Man ær meer plichtigh ath rethæ ower then righe æn ower then fattighe, ok meer ath pyne hanum, fforthii ath nar man rætter strenge ower then righæ, tha fruchter then fatighæ man. Thet man rætter strengæ ower then fatighæ, thet acter then righæ enchtet. Fforthii skal man strengelighere rætte ower then righæ æn ower then fattighe. Ffor hans macht er meer at gøre got, ok hanum trenger ekke till ath gøre illæ som then fatighe. Llighesom the menniske som Gudh 50vb|giffwer meer aff wiisdom ok riighdom, therre misgerninger ære størræ ffor Gudh æn the som myndre hawe aff wiisdom ok riighdom.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man gøre miskund met syne fyende?« (Capitulum B 18)

Sidrak swaredhe: »Man skal hawe miskundh ower synæ fyende ok ower them som hawe giort hanum omoth, sasom man will hawe nadhe aff syne misgerninger. For aff Gudz søns mwndh skal sies: ‘Sasom J forlade, sa skal ether forlades.’ Fforthii Gudh hawer makt ath hæffne strax ower syne w-wener. Men nar man be51ra|dhes nadhe, tha wil han forgiwe oss synden, som wii forgiffwe them som mooth oss brydhe. Fforthii skule wii gernæ fforgiffwæ wore w-wenner therræ brødhe.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan then ondæ fange Gudz nadhe, sawel som then godhæ?« (Capitulum B 19)

Sydrak swaredhe: »Then ondæ kan fa Gudz nadhe sawel som then godhe, nar Gudh wil. Gudh han ær som then man, then som hawer fortabeth een godh tingh ok nar han finner then tingh jgen, tha hawer han sa stoor glædhæ theraff som han ekke thet hadhe tabeth. Ok Gudh han kaller 51rb|almynneligh sawel the ondæ som the godhe. Liighesom folket wore pa haffweth, ok aff then sorgh the hawe fore therre skib wor synderstøth pa een steen, ok fore the skulde sænckes, tha hadhe the klædh them aff therres klæder ok springe aff skibeth ok pa steenen. Ok sidhen sowæ the thu broer gange ower watneth, een pa then ene sidhæ. Ok hun war gantze sterk ok gik til een skøn abelgardh. Ok ther sadh een gamel man hoos broen ok hadhe mange skønæ klædher hoos segh. Ok han ropte til them som nøgnæ wore: ‘Kommer aff skibeth!’ Ok sadhe: ‘Kommer ower thennæ broo till megh, fforthii hun ær sterk. Tha skal iek klædhe ether ok 51va|sættæ ether j thenne gardh, ok ther skule J hawe alt thet J begere.’ Ok een annen broo gik pa then annen sydhæ. Fforthii hun ær falsk, ok hoo som pa henne gaar, han faller nedher ok fortabæs. Ok ther ær ildh omkringh ok onth ok græsælight folk som them pyner som ganger ower then falske broo. Men hoo som ganger ower then sterke broo, han skall klædhes j thesse skønæ klædher ok fange hwat han begærer. Thet skibh betydher werden. Stormen ok haffweth ær menniskens leffneth. Then affklædhingh ær ath forstaa nar mennisketh ladher thet godhe ok gør thet ondæ. Ath man owergiwer skibeth ok kommer pa steenen, thet ær menniskens dødh. 51vb|Then godhe man som siidher hoos broon, thet ær Gudh. The klædher han wil giffwe mennisken, thet ær hans nadhe. Fforthii ær thet raadh ath wij worde klædh j hans nadhe ok komme j thet ewighe paradiis.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwar mange børn ma een quinnæ fødhe pa een tiidh?« (Capitulum B 20)

Sydrak swarede: »Een quinnæ matte bæræ 7 børn pa een tiidh tilsammen, fforthii hwer quinnæ hawer 7 naturlighe stæther j segh, j hwilke hun matte vntfa, om thet ware Gudz wilie, om hun wore thereffter skikketh. Fforthii quinnen ær koldh aff komplexie, fforthii begerer 52ra|hun meghet mandz hielpp. Ok sa meghet eet barn afflæss æffter, sa lang tiidh fødhes thet ok æffter. Ok at quinnen ekke vntfanger sa snart hun fonger hielpp, thet hender j sa madhe ath mandsens sæth ær ekke natwrligh. Ok nar een man j lang tiidh ekke hawer wereth hoos nogher quinnæ ok slipper tha till, tha ær hans sæth sa owerflødigh ath thet fortæres j segh selff. Sa ær thet ok om quinnen j sammæ madæ. Men ære the badhe aff godh wilie ok wellskikketh ok bliidhæ, tha afflæ the, ok barneth bliffwer skønt, bliith ok glath.«

Jtem koningen spurdhe: »Hworledh kan barn fø52rb|dhes modher vden ffor stoor skadhe?« (Capitulum B 21)

Sydrak swaredhe: »Then almechtigste Gudh hawer thet sa skikketh, fforthii ath som han hawer macht ath eet legem afflæss aff anneth, sa hawer han meth natwren fforseet ok skikketh hworleth the skule skilies ath. Ok eet fooster før thet fødhes, tha ære thess been ekke horde. Men nar thet fangher aff jordsens lucht, tha begynnæ the ath worde haarde. Ok forthii ath thes been ekke ære haarde, fforthii kan thet fødhes modher fforvden for stoor skadhe ok wee.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat ær then bætztæ ok troste tingh j werden?« 52va|(Capitulum B 22)

Sydrak swaredhæ: »Troskabh ær then bætztæ tingh som eet menniske kan hawe. Fforthii bleffwe englene behollene j hemmelen ok worde ekke wtkast meth the som wthroo wore. Ok for trooskapp tha forgiks Noe ekke j flodhen. Ok wedh troscapp skal Gudh giffwe segh j døden ath forløsæ mennisken. Ok for troscapp skule mange godhe menniske lidhe stoor pynæ ffor Gudz skyldh. Ok trooscapp ffor syn edhelhet maa lighes wedh solen.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat ær then wærste tingh, mennisken kan hawe?« (Capitulum B 23)

Sydrak swaredhe: 52vb|»Sanneligh, thet ær haath ok awendh fforthii theraff kommer alt ont, girichet ok forrædhelsæ. Engellene folle af hemmelen ffor awendh, the hadhe til there skabere. Ok for awendh ok giricheet som mennisken hawer til ath gøre illæ, tha gik flodhen ower werden. Ok giricheet fødes aff awendh. Ok mange menniske myste therre liiff ffor giricheet ok awendh. Ok store stædher forderffwes ok fordriwes ffor awendh ok giricheet.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hworleth skal man were troo?« (Capitulum B 24)

Sydrak swaredhe: »Man skal ware troo j mange madæ. Fførst skal man 53ra|troo pa Gudh, syn skabere, som hawer giort mennisken. Ok man skal troo ok holde hans budh. Ok hwo thesse stykke hawer, han ær troo ok skall krones j hemmelen j then glædhe som alldri forganger.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer dristighet eller rætzlæ?« (Capitulum B 25)

Sydrak swaredhe: »Dristighet ok rædheet komme aff legemmes complexie. Fforthii ær legemmeth aff goth natwre sa ath eet elementæ formengher segh meth thet anneth, tha ær mennisketh hwerken meghet dristight ok ey meghet blyth; ffor53rb|thii thet hedhe forwynner ekke thet kolde, ok thet kolde owerwinner ekke thet hedhe. Men the menniske som hawe meghet aff elden, the ære hastighe ok dristighe sa ath the ekke fly for slaw eller støth. Men the som kolldæ ære aff natwr, the ære blywæ ok reddæ, fforthii the hawe ekke sa warmt blodh ath thet kan fullelicht wermæ ok styrke hierteth.«

Jtem koningen spurdhe: »Spittelsheet eller skorff, hwaraff komme the?« (Capitulum B 26)

Sydrak swaredhe: »Thesse ting komme mesten aff quinne, fforthii ath quinnen hawer stundom om manedhen meghet owerflødight blodh j segh. Ok hwat barn afflæss j then tiidh, the 53va|worde aff ræt natwr spetelst eller skorweth. Ok sier man sa ath mannen ekke noghen tiidh skulde were hoos quinnen, wden meth sadan wiliæ ath han acter ath afflæ fooster Gudh til tieneste ok til loff. Ok naar han kienner ath hun hawer vntfangeth, tha skal han ey beware segh meth henne ffør barneth fødh ær ok sidhen ther effter 40 dawe. Ok thet samme budh bødh Gudh meth engellen Noe ath holde ok ath gemme.«

Jtem koningen spurdhe: »Giorde Gudh alle ting aff werdens fførste begynnelsæ?« (Capitulum B 27).

Sydrak swaredhe: »Gudh giorde alle tingh. Somme ting ære sidhen worden giort ok skapte, the som ekke wore skapte 53vb|j werdens begynnelsæ, sasom mwlæ, myg, lwss ok mange andre ting, badhe fuglæ ok ormæ ok andræ creatwræ, som sidhen ære skapte aff natwrens lubh ok effter Gudz wiliæ.«

Jtem koningen spurde: »Hwo fødher fructen pa jorden?« (Capitulum B 28)

Sydrak swaredhe: »Gudh fødher them ok holler them pa jorden ok hawer skikketh the 4 elemente ath thiene ok fødhe fruchten pa jorden. Ok luchten giwer them ath woxæ ok ath moes. Sasom nar man skal syde noger maath, tha skal man hawe 4 tingh thertill, som ær gryden, eldh, watn ok luchten, 54ra|ællers kunne thet ekke sywdhæ.«

Jtem koningen spwrde: »Hwii worde somme diwr galnæ?« (Capitulum B 29)

Sydrak swarede: »J then sywoktywende dagh i then maanæ junius tha obenbares een stiernæ hoos solen østen pa hemmelen, ok hwelket dywr som seer then stiernæ æller henne skygge j watneth pa then dagh ok nat, thet worder galeth. Ok thet som the bidhe, folk æller fææ, thet worder ok sa. Ok tha skall man wel wochtæ segh for rytter ok andre skadhelighe dywr. Ok tha skal man ware segh ffor groff spiisæ ok for then maadh som ekke 54rb|ær wel sodhen. Ok om noghet menniske worder galeth aff noghet dyyrbith, som saght ær, tha skall man holde thet menniske woghet om natten som man bæst kan. Ok kan thet ekke fange booth, tha skal man taghe een sæk ok ladhe ther noghet aske j ok bredhe then sek pa then menniske. Tha løsæs thes pynæ, ok thet døør strax for thet matte gøre mange menniske stoor skadhe.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat creatwr leffwer længst?« (Capitulum B 30)

Sydrak swaredhe: »Een ørn leffwer længst, fforthii ath ørnen flywer høgst i lukten, ok luchten holder hanum færsk ok swndh; fforthii kan han lenge leffwe. Ok een 54va|hugorm kan ok lenge leffwe, fforthii han ær altiidh j jorden ok pa stene, ther som kalt ær; ok forthii bliffwer han ok lenge færsk ok leffwer æn længer æn ørnen. Ok han leffwer æn længer æn twsinde aar. Ok j hwert hundreth aar woxer hanum eet horn j howedhet sa stort som een bøøn æller størræ. Ok nar han ær twsinde aar gammel, sidhen worder han til een draghe.«

Jtem koningen spurdhe: »The menniske som leffwe j Gudz søns tilkommelsæ, skule the ok leffwe sa længe som wii?« (Capitulum B 31)

Sydrak swarede: »Liighæsom wii æræ størræ aff legemmæ æn the skule were, sa skule wii ok lenger leffwe æn the, fforthii werden ær 54vb|meghet sterkere j wor tiidh æn hun tha skal gøre æller were. Ok wadneth ær hardher j wor tiidh æn thet tha ær. Ok hwilken tha leffwer j syw synne tywe aar, han syes tha ath were gantze gammell. Ok altiidh skal mennisken mynskes pa therres legoms wegnæ ok pa aller ok pa there krafft. Ok alle dywr skule tha ware krenkker æn the nw ære.«

Jtem koningen spurdhe: »The tingh som Gudh hawer skapt, ffødher han them?« (Capitulum B 32)

Sydrak swaredhe: »Alle tingh som Gudh hawer skapt, them fødher han ok hawer begaffweth hwert creatwræ serdeles. Falketh gaff han 55ra|konst ath arbeydhæ ok afflæ godz som the kunne ffødhe them aff. Ok andre dywr hawe annen madhæ vppa ath fødhæ them aff. Somme fødhæ them aff fruchten. Somme fødhæ them aff there lighe, sa ath the storæ fortære the sma, badhe fugle, dywr ok fiske, ok sa worde the alle fødde.«

Jtem koningen spurdhe: »Dywr, fugle ok fiske, hawe the ok siele?« (Capitulum B 33)

Sydrak swaredhe: »Gudh gaff enchtet creatwræ siell ok skell vden mennisketh som ær herre ower alle creatwræ. Ok forthii sømmer thet well ath herren skal hawe meer werdigheet ok meghtigheet æn the som vnderdanæ 55rb|ære. Ok andre creatwræ som Gudh hawer skapt, the hawe ekke siell, men the hawe een liiffligh aande. Ok nar the døø, tha worder there ande til enchteth som thet wædhreth wii blæsæ wt aff wor mwndh.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwor lenge skal werden bliffwe bestannendæ?« (Capitulum B 34)

Sydrak swaredhe: »Gudz lønlighe domæ ære sa hemeligh ok sa dubæ ath enchtet menniske ma them begribæ, llighesom engen kan widhæ ether hemelighæ ærende wden ether kereste wen som J wele thet obenbare. Ok obenbare J hanum noger hemelighe stykke, ok han hadhe sidhen een annen godh wen, tha burdhæ 55va|hanum ekke ath obenbare thet ydermere, vden han giorde thet meth sa dybæ ordh ath engen kunne them forstaa. Sa ær thet ok meth Gudz hemelighe ærende. Them kan engen wiidhe vden Gudz søn. Ok wii fynnæ ath Gudh hawer skikketh 7 planeter. Ok hwer aff the syw skal regere werden j twsende aar. Ok nar the 7 twsinde aar ære framgangne, sidhen staar thet til Gudz wiliæ hwar lenge werden skal sidhen sta.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat folk boor pa the ølandh som ligge ok ære j mææreth?« (Capitulum B 35)

Sydrak swaredhe: »Thet ær twsende ok syw hwndredhe ølandh. Ok 55vb|pa sommæ boor folk, ok sommæ ære ødhæ.

Ok pa een øø ære dywr skapt som folk, men the ære ekke men tree spanne lange, ok somme the ære myndre. Ok the hawe skeg til therres knææ ok haar til therræ fødher. Ok the leffwe aff yrter ok wedh kødh. Ok the hawe eet twngæmaal meth them selff. Ok the wiidhæ aff engen troo, men the leffwe som dywr.

Ther ær een annen øø j mæreth ther ær folk vppa, the som ekke ære vden een span langh. Ok the leffwe aff fiske. Ok om dawen ære the pa landeth, ok om natten ære the pa watneth som fiske.

Ther ær een annen øø pa mææreth. J henne ære 56ra|folk sa skaptæ som wii. Men the hawe ekke vden eet øwe j therres howeth. Ok the kunne ok taalæ vnder them selff. Ok the ære ganze lodhnæ. Ok the hadhe oss gantze meghet for wii hawe tw øwen. Ok the leffwe wedh kiødh ok klædhe them j dywr skin.

Ther ær een annen øø ther ær folk vpa. Ok the hawe horn som gedebukkæ. Ok the leffwe weth fiske.

Ther ær een øø ther ær folk vppa. The haffwe stertæ, harde som horn. Ok the kunne ekke syde vden pa stolæ ther ær hwl vppa, sa ath sterten ganger gemmen hwleth. Ok the ære lodhnæ som gedebuk56rb|kæ ok hawe enge klædher ok æde ekke vden krager ffor the hawe ekke anneth.

Jtem ther ær een annen øø ther ær folk vppa sa skapte som wii. Ok the striidhe moot store fugle om sommeren ath fugle skulde ekke fortære them. Men om winteren tha owerwinne the fuglene ok gømme them ok fortære om sommeren.

Jtem ther ære anneth folk. The ære paa eet fast landh ok the troo pa solen ok maanen ok andre affgudhe. Ok the offre Diewelen therres eyeth legemme. Ok nar nogher wil offre segh, tha bedher han alle syne wener tilsammen ok holder stoor høghtiidh meth them wel j 8 dawe. Pa then niende dagh tha hawer han ladeth gøre een stoor eldh 56va|ok ladeth sættæ eet bordh hoos elden, thet ær fiiræ treen høgt ok sa breet ath ther matte hundredhe men sidhæ vppa. Ok sa gaar han ath sta pa bordeth ok alle hans wenner meth hanum, sasom skulde hielpe ath offres. Ok the andræ folk holder stoor høghtiidh omkring thet bordh. Ok sa rætter han segh vpp ok rober til folketh ok sier: ‘Jegh springer j thenne eldh wdi myn gudz naffn!’ Ok sa springer han j elden. Ok the andre robe ok sa ok springe meth hanum j elden ok brænnæ the for hans skyldh. Ok sa faare the hædhen all wlykke j woldh allesammen.

Ther ær eet annet landh som the offrer them wlykke j woldh. Ok the lade gøre eet krooghet jærn som een 56vb|segell, ok saa skafft som een raghe kniff, ok pa hwer ændæ eet hæfftæ. Ok sa lade the binde therræ haar weth een green wel høght fra jorden. Ok sa sætte the thet jærn pa halsen, fførste the sa hænggæ ok holde om badhe hæfftenæ. Ok sa rober han som han henger: ‘Jegh offrer megh myn gudh til loff!’ Ok sa drawer han pa jærneth ok skæær sith howeth aff, ok kroppen faller strax neder. Ok sa taghe the howedhet nedher ok legge hoos kroppen. Ok saa skæære the kroppen vpp ok kaste bort thet ther wdi ær, ok sættæ kroppen hoos then gudh som han hawer 57ra|offreth segh. Ok the faare ok wlykke j woldh.

Ther ær æn annet folk som ok offræ them til wlykkes. Ok første the wele offre them, tha lade the sættæ 4 swerdh j jorden, handhfanghet nødh ok odden vpp. Ok then som wel offræs, han lader binde synæ hender ok fødher, ok sa lader han binde segh mit j liffweth meth een linæ, ok lader segh winde vp fran jorden. Ok første han ær høght nogh, tha rober han: ‘Jegh offrer megh j myn gudz naffn ok ære!’ Ok sa slippe the linen, ok han faller nedh pa swerdene ok bliffwer dødh. Ok the ther omkringh ære, holde 57rb|stoor høghtiidh, ok taghe hans kropp ok lægge pa een skøn stedh, ok bliffwe sa hoos hanum j to dawe meth stoor frygd. Ok ther redher allt folket segh til ath komme ok bedhe til hanum hwat the wele, ok sa kommer Dieffwelen meth syn behendigheet j then dødhe kropp ok swarær ath han gerne wil høre therræ bøøn. Ok han gør thet sa ath the fange tha somme thet the bedhes. Ok sa jordhe the kroppen. Ok qwinnenæ offræ them ok sa.

Ther ær eet annet landh nar mannen dør, tha lader quinnen segh strax jordhe meth hanum. Ok nar quinnen dør, tha skal han jordes meth hennæ.

Ok ther ær eet landh ath the myrde alle the børn som fødhes om 57va|natten, ok siæ ath the dwæ enchtet.

Thet ær eet annet landh ath thet folk ther ær, nar the wilde ædhæ kosteligh herreligh maath, tha ædhæ the hwndæ ok kattæ. Ok ladæ them først fastæ j fiiræ eller fæm dawe, ok saa hachke the spech eller kiødh ok giwe them ath ædhæ, ee medhen the giidhæ ææth. Ok sa dødhe the them ok sywdhe them. Ok sa taghe the jnwollen wt ath ædhe then meth pwder ok andre kostelighe wrter, ok ædhæ meth stoor werdigheet, fforthij sadanæ rætter ær werdighere meth them æn noghen wilbradh ær meth oss. Ok nar een man fanger een høsfrw j thet landh, tha giwer han een annen stoor løøn ath han 57vb|ligger første nat hoos henne.

Ther ær annet folk ath nar the hawe een dotter, tha fødhe the henne til hun ær 15 aar gamell ok sa driwe the henne wt ath søghe segh een man.

Ther ær eet annet landh ther ær mennene skyld fran quinnenæ ok æræ j eth stedh serdeles fra quinnene. Ok the sawnes ekke wden 4 synnæ om aareth j een stedh. Ok tha hawe the stoor høghtiidh sammen, ok thet waarer j otte dawe. Ok tha ære the sa tilsammen ath the ey spaare fadher æller moder, søster eller broder. Ok siden skilies the aath. Ok hwilken quinnæ een dotter fødher, tha bliffwer hun j thet 58ra|landh meth syn modher. Men fødhes ther een søn, tha sende the hanum fran them sa snart som han ær fæm aar gamel. Ok the kunne stridhe offte meth the men ok the tabæ offtæ ffore therræ wapn ok harnæsk ære alle aff sølff ok the hawe encthet jærn. Ok the arbeydhæ ok gøre kosteligh tingh aff sølff, ffor hwilketh the fa there fødhe. Ok the hawe een drotningh ower them. Ok mennene hawe een koningh ower them.

Ok ther ær mange andre landh ok folk, meghet vnderlight ær vppa, thet ware langht ath syæ aff. Men the folk som nw ær saght aff, the skule alle bliffwe 58rb|j langh tiidh. Men een koningh fødhes ok heder Alexander. Han betwinger al werden vnder segh. Ok han skal fordriffwe mange aff them.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Wij ære somme folk hwidhæ, somme brwnæ æller soortæ?« (Capitulum B 36)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer theraff ath the ære athskillighe j therræ natwræ ok complex. Fforthii ath the som hedhe ære aff natwræ, the ære soorte. Ok the som kolde ære aff natwræ, the ære hwidhæ. Ok the som ære athskillighe j therræ natwræ ok complex, the ære ok atskillighe lydæ. Ok kommer thet somt theraff ath the ædhæ then frucht som hedh ær eller koldh ær, ok ther fange the ok lydh effter. Ok 58va|hwert dyyr som wtammeth ær, som Gudh hawer seth ok skikket therræ natwre, sa ære the ok lydhæ, somme hwidhæ, somme soort ok annerledh som Gudz wilie ær.«

Jtem koningen spurdhe: »Gør thet ont ath man æder meer æn man behøffwer?« (Capitulum B 37)

Sydrak swaredhe: »The som meer ædæ eller drikkæ æn the behøwæ, the gøre therræ legeme stoor skadhæ ok there siell meth. Ok gøre the skadhæ til maaden ath the fortære wnyttæ thet som een annen matte fødhe segh aff, then som enchtet hawer. Ok gøre the mooth Gudz budh, fforthii Gudh hawer giweth mennisken maaden therfore 58vb|ath the skule fortæræ effter therre behoff. Thet som ther ower ær, thet skal man gøme til them som thet behøffwæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwii ære somme dywr sa atskillige lydhæ?« (Capitulum B 38)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer til j sa madæ ath fader ok moder ære sa lydhæ, hwidæ eller brwnæ eller soortæ, ok tha slecter barnet effter them ok worder ok sa lydhæ som the. Æller ok een aff them ær hwiit ok annen ær soort eller brwn, tha slecter barneth stundom effter moder. Men thet kommer mest aff the landz natwre som the folk ære, ok aff then lucht 59ra|som ær j the lande, ther worde the lydeth effter.«

Jtem koningen spurde: »Hwat ær thet bæstæ eller thet werstæ pa legemet?« (Capitulum B 39)

Sydrak swarede: »Menniskens twngæ ær thet bæstæ pa legemet ær, fforthii ath formiddelst twngen ma mennisken fa stoor ære, riigdom, kerligheet, wiisdom, loff ok gaffn, badhe til siel ok liiff. Ok aff twngen ma mennisken faa stoor skam, laast, skadhe ok wanære, badhe til siel ok liiff, fforthii mennisken ma talæ the ordh som thet ma fangæ stoor skam ok skadhæ 59rb|fore. Ok twngen hawer enge been j segh, men hun flyyr tha offtæ sa ath badhe been ok armæ brydes sønder.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwilket ær bædhræ, heet maat eller koldh?« (Capitulum B 40)

Sydrak swaredhe: »Heet maat wermer legemet ok aaderer ok hierteth ok styrker menniskens wnderstandelsæ. Ok then kolde maat kolner legemet ok hierteth ok giffwer ont fuchtigheet ok gør mennisken groff ok hardh i syn vnderstandelsæ.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwaraff kommer hastigheet?« (Capitulum C primo)

Sydrak swarede: »Thet kommer aff ont fuchtighet wdj 59va|mennisket ær. Nar then fuchtighet worder ærræt, tha giwer hun segh til hierteth. Ok nar mennisketh worder wret, tha mørkner hierteth aff then fuchtigheet. Ok then mørken giwer segh framdeles vp vnder menniskens aasywn. Ok the menniskæ som ære aff the complex som heder melancolia, the ære natwrlighe wredhe ok grwmmæ ffor the hawæ meghen ond fucthighet som fore ær saght. Ok nar then fuchtighet giwer segh fran hiertet, tha worder mennisketh bliith ok gladh igen.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Fførstæ een man ær hastigh, hwarleth skal han thet fordriffwæ?« 59vb|(Capitulum C 2)

Sydrak swaredhæ: »Først skal man tencke pa syn skabere ok takkæ hanum ok tencke Gudz store welgerninger ath han hawer skapt oss æffter segh sælff. Ok skal man tæncke pa dødhen ath engen kan fly hanum. Ok man skal bortga ok spassere ok tale wedh syn godhe wen lystigh snak ok thet som got ær ok Gudh tilhører. Ok man skal owergiwæ the tancke ok talæ som man kan fortørnes aff. Ok skal man forwinne hastighet ok grymheet ok fordriffwe thet, fforthii ath thet stærker meghet menniskens hierte.«

Jtem koningen spwrdhæ: 60ra|»Hwat hælder skal man ælskæ quinner eller skal man them hadæ?« (Capitulum C 3)

Sydrak swaredhe: »Godhe quinner skal man ælske, lowæ ok hedhre, fforthii aff them kommer meghet got ok ære. Ok the holde troskaff moth therres man. Ok forthii fanger man enchtet aff them wden got. Men the quinne som ondæ ære, them skal man hadæ ok fly, llighæsom een eldh ath man ekke brenner segh. Fforthii alt som ont ær, thet ær altiidh aff een ondh wiliæ. Ok ath man them elsker ok ærer, therfore gør man ekke forvden skadhe, 60rb|skam ok wanhether, fforthij the holde engen troo. Men eet dywr som heder cocratis, ær eet dywr som hawer eet langt howet. Ok thet hawer mange tænner ok ær mesten j watneth. Ok hans tender woxe twennæ tiidh om aareth fullæ aff ormæ. Ok sa gaar han pa landeth ok lægger segh ok lader sin mwndh wiith vpp. Ok sa kommer een liden fugll ok han hawer eet skarpt næb. Ok han renser hanum alle syne tenner the orme wt. Ok nar dywreth fornymmer ath thet ær qwit wedh the oormæ, sa lykker thet sin mwndh ok wil fortære then fugll som hanum swndh hawer giort ok til godhæ. Ok sa stinger fuglen meth sit næb thet dywr, sa ath thet vplader syn mwndh, 60va|ok fuglen flwær bort. Sadan løøn giwer ok een ond quinnæ then som henne ælskær. Fforthii skal man fly them ok forsma them ok therræ wiliæ.«

Jtem koningen spurde: »Fførste eet menniske ær bliit ok gladh, hwii kan thet sa snart worde wreth ok hastight?« (Capitulum C 4)

Sydrak swarede: »Hjærtet ær som een herre ther fult swene hawer. Ok nar then herres budh fortørnes, ok herren fanger thet ath wiidhæ, tha fortørnes ok herren. Sa ær ok hierteth, sa ath thet hawer fult swene ok thienere, som ære øwene, mwndh, hender ok fødher ok andre lemmer. Ok serdelis howedhet ær then ypperste thienere ok radhgiffwere, 60vb|ok thet hawer større makt æn noghen aff the andræ. Ok nar then herre, som ær hierteth, ær gladh, ok alle swene ære ok gladhæ, tha staar thet ganzæ well. Men nar herren fortørnes, som ær hierthet, tha fortørnes ok alle lemmer. Ok nar lemmernæ fortørnes, tha fortørnes ok hierteth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal mannen ælskæ quinnen, ok quinnen mannen?« (Capitulum C 5)

Sydrak swaredhe: »Mannen skall ælske quinnen, fforthii Gudh hawer thet sa føweth ath the skule sammen were ok lidhe ont ok got tilsammen, ok afflæ frucht. 61ra|Tha skal mannen ælske quinnen j ære ok j dygdh ffor quinnens skønheet, trooskapp, æddelicheet, welwillichheet ok godheet. Then som ælsker quinnen j thesse made, han gør well. Ok qwinnen skal ok ælske mannen j ære ok tucht, høweskheet ok tienafftughet. Ok ath the sa ælske hwerandre, thet ær loffwelicht ok got. Men ælskes the j andre madæ ffor noghen wdygdh, tha ær thet lastelicht ok meghet ont.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man sla quinnen ffor syn misgerninger?« (Capitulum C 6)

Sydrak swaredhe: 61rb|»Then quinnæ som goth ok dandes ær, henne misgerninger ære ganze føwæ. Men hænder thet segh sa ath hun somme synne bryder, tha skal man straffæ ok siæ henne sin brødæ meth godhe ordh. Tha bekenner hwn well syn skyldh ok bædhrer segh ok wochter segh fore at gøre meer illæ. Then onde quinnæ skammer segh enchtet, men thes meer man straffer henne, thes werræ ær hwn. Thog skal man straffæ henne meth ordh een tiidh ok annen tiidh ok tredhiæ tiidh. Men bædhres hun enchtet, tha skal man owergiwe hennæ ok fly henne, fforthii then quinnæ som ekke wel selff ære segh ok kienne segh, henne kan engen man thiene.«

Jtem koningen spwrdhæ Sydrak aat: 61va|»Hwat wey skal man gaa till Gudh?« (Capitulum C 7)

Sydrak swaredhe: »Ther ær een wey som ledher till Gudh: thet ær troen ath man skal henne holde ok gømæ ok forswaræ syn low ok syn troo. Ok om noger wore ther wilde tale mooth troen, tha skal man forsware henne stærkeligh. Skule men ok tolæ ther stoor pinæ fore eller dødh therfore. Ok hwo thenne wæy holder, han kommer til Gudh ok fanger godh løøn. Thet ær een annen wey som ledher fran Gudh, ok thet ær syndsens wey ok ontscapps. Ok then wey kommer aff wkyskhet ok andre grenæ som theraff gaa. Ok then syndh fortærer 61vb|hierteth. Ok then fuchtigheet som hiertet skulde leffwe aff, worder sa forbrænt aff then syndh ok aff sadan wquemligh kerligheet, ath mennisken fortaber syn lyst ath ædhæ ok drikke ok syn lystigheet. Men hwo som then synd wil flyy, han skal først wochte segh for onde tencke. Ok nar mennisken fanger the tancke ther kan draghe pa then syndh, tha skal man them strax owergiwe ok tencke hwar skammelege han fordærffwer badhe syn siel ok sit legeme meth then syndh. Ok sa skall man tæncke thet som got ær. Tha fordriffwes the 62ra|ondæ tanckæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man ælske sin wen meth trooscapp?« (Capitulum C 8)

Sydrak swaredhe: »Man skal ælske sin wen meth troscapp aff sith hierte ok gøre hanum til godhe hwat man kan effter sin formwe. Men thet skal man ekke gøre wedh alle wener, fforthii ther ær stoor skell pa wener. The ære somme wener, the som ekke ære wener vden for therræ badæ ath the mwe fangæ therræ wiliæ ok thet som the begære. The ære ok andre som kalles wener 62rb|aff sælskapp ath the ædhæ ok drikke sammen. Ok the ære ok wener ee mædhen the kunne nydhæ thet noghet eller hawe ther noghen frommæ aff. Ok the loffwæ ok samtykke een mandz ordh ok wiliæ sa snart j the stykke, ther hanum komme til skadhe som til gaffn. Thesse twennæ wener skal man ekke achte. Men man skall gøre them effter som the fortiene. Men thet ær æn andre wener, the som ekke radhe eller samtykke vden thet som kan komme syn wen til gaffn, ath the straffæ therræ wen for sin daarskapp, ok j thet hanum kan komme til skadhe. Ok the begære ath therræ wen skal alle tidhe lidhe well. Thessæ 62va|wener skal man ælske aff hierte ok gøre them til godhe aff all sin macht ok formwæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Kan man forwerffwæ noghet godz eller badhæ vden arbeydhæ ok pynæ?« (Capitulum C 9)

Sydrak swaredhæ: »Sjdhen Adam brøt Gudz budh, mattæ enchtet menniske afflæ godz vden arbeydhæ. Men hadhe han ekke brwdhet Gudz budh, tha hadhe thet wel kunnet skee. Men J skule widhæ ath thette werdens godz ok badæ æræ ganzæ fafængeligæ ok falsk. Ok han ær meghet daarsk som segh forlader thervppa. Men then fattighæ skall thog 62vb|arbeydhæ meth legemet, ok then righe meth sin siel ok synæ tancke, ok æn stundom badhe meth legeme ok siell ffor syn fødhæ. Men for alt tha hører oss ath tencke ok ath arbeydhæ, ath wii matte komme j then ewighe glædhe, fforthii thet ær bædhre ath arbeydhæ først ok fange sidhen godh løøn, æn ath fange først liden løøn ok hawe sidhen stoort arbeydhæ ok swart.

Llighesom too stolbrødhre gange samen ok the komme til too wæyæ. Then ene wæy war ganzæ lystigh ok ræt ok slæt, ok then ene stolbrodher gik ath 63ra|then wæy ok kom then første dagh, annen, tredhiæ, j godhe herbergh, ok han fik ther all sin liffs begærelsæ. Thereffter kom han jbland een hoob røwæræ. The toghæ fran hanum alt thet han hadhe. Ok sidhen sloæ the hanum, ok giorde hanum meghen stoor pinæ, ok hengde hanum vp meth synæ fødher. Then annen wæy war ganzæ hard ok vløsteligh ok tung, ok then annen stolbroder gik ath then wey ok kom første dagh, annen dagh, ok trediæ j the herbergh ther han leedh stoor hwnger ok tørst ok meghet wethermooth. Sidhen kom han til een ganzæ 63rb|lystigh stadh. Ther fan han got folk. The fangnedhe hanum ganze kerlige ok giorde hanum stoor ære ok meghet got. The sættæ hanum j eet hedherlight sædæ ok sættæ een kongelik kronæ pa hans howeth. Sa ær thet om them som her wele hawe alt therres legemes løst ok thet som the begæræ. The fangæ sidhen æffter therræ dødh sorg ok drøwelsæ ok ewigh pynæ. Men the som leffwæ her j sorg ok arbeydhæ ok hwnger ok tørst ffor Gudz skyldh, the fange sidhen ewigh glædhe ok frygdh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Skal man altiidh gøre goth ok giwe the fattighe?« (Capitulum 63va|C 10)

Sydrak swaredhe: »Sanneligh, man skal altiidh gøre got ok giwe then fattighæ aff thet som Gudh hawer oss giwet, fforthii Gudh hawer giwet the righe riighdom j thenne werden ath the skule the fattighæ ære som ekke sælffwe hawe. Ok then righe skal tæncke wedh segh ath han ær sa well fød aff Adams slechtæ som then fatighæ ær, ok Gudh hawer skapt then fattighe sawel som then righe. Ok han skal tencke ath han ekke fanger meer aff sin riigdom æn thet som han nyder j werden, fforthii naar han døør, tha skall han enchtet føre meth segh vden syne gerninger, men han skal faræ nøghen hædhen, ffor han kom hiit nø63vb|ghen. Fforthii skal man alltiidh gøre got ok giwe then fattighæ. Tha fanger man ewicht godz ffor thette forgengelighæ godz.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwarledh skal man leffwe jblandh folket?« (Capitulum C 11)

Sydrak swarede: »Nar man ær jblandh folket, tha skal man holde segh wiisligh ok høweskligh ok tale til made om thet som merkelight ær ther, efftersom han seer tiid ær. Ok han skal wiisligh høre andre mændz ordh, wore thet æn sa ath thee ordh ekke behaghedhe hanum. Doch skal han høre them, ændoch ath man wore meghet mecthig, fforthii sa meghet som een man 64ra|ær mechtigere æn andræ, sa meghet skal man ware øthmyghere ok høwiskere æn andræ. Ok nar man skal tale meth them som meghtighere ære, tha skal man tale syne ordh høwiskligh meth stoort hiertæ, sa ath man ekke fructer for saare æller ath man ekke skal skamme segh. Fforthii thet kommer ath man stundom glømer synæ ordh for rætzlæ. Ok nar man ær blandh daarer, tha skal man holdæ segh wiisligh ok høweskligh, ok wochte segh wel ath man ekke fanger skadhe aff them. Ok seer han ath wiisdom ok høwiskheet ekke kan hielpe, tha skal man holde segh 64rb|daarsk meth them ok gøre som the gøre. Sa skal man were godh meth the godhe ok ondh meth the onde, sa framt som hans wiisheet ok dygdh ekke kan hielpe hanum.«

Jtem koningen spurdhæ: »Fforsmas the righæ, første the worde fattighæ, ok the fattige skule tha vpphøwess, fførste the faa riighdom?« (Capitulum C 12)

Sydrak swaredhe: »Første then righæ mester sin righdom ok syn ære, tha taber han ok sin wiisdom ok kalles sidhen een daare. Ok han kalles sidhen ekke till raadh, som han giorde tilfaaren. Ok hwer man flyr hanum ok hans tale. Ok hans snak regnes alt for dorsksskapp. 64va|Then fattighæ, nar han fanger riigdom, tha ær han wiis ok høwisk, ok hans ordh ære wel hørde, ok han fynner mange wener ee hwar han kommer. Ok alle men hedhre hanum. Ok han kalles til raadh ok gæstæbudh meth the righæ. Een riighman j thennæ werden ær som een køpman ther faar om landeth meth een annen mandz godz. Ok nar then man esker sith godz igen, tha hawer han ther ekke meer aff æn thet som han hawer leffwet wel aff. Ok hwat han hawer fortæreth wnyttelighe, ther skal han gøre reghenscapp aff. Sa ær thet ok om them som righe ære. Nar the døø, tha hawe the ther enchtet meer aff, fforthii the skule hædhen sa fattighe som 64vb|the ære kompne hiit.«

Jtem koningen spurde: »Hwaraff kommer the onde sedher?« (Capitulum C 13)

Sydrak swaredhe: »The komme aff the menniske som wstadhige ok løsæ ære j therres sin. Ok nar eet menniske fornymmer segh ath hawe onde sedher pa segh, tha skal han them owergiwe ok fylie the sedher som godhe ære ok dygdelighe, ok wændæ segh aff them. Æller han hawer ther wanhedher ok skadhe aff. Ok han gør som een man ther matte ga ath een slæth wæy, ok han giwer ower then slettæ wey ok tagher een kroghet stij gømen toornæ ok titzlæ. Sa ær thet meth them som owergiwe segh 64ra|j onde sedher, then stundh han matte hawe godhe sedher.«

Jtem koningen spwrdhe: »Jærneth som ær hart, hworleth wordh thet første synne smedh j werden?« (Capitulum C 14)

Sydrak swarede: »Gudh wiste alle tingh som mennisketh giordes behoff. Fforthii loot han thet worde j jorden ok loot een ængell wisæ thet Adam ath han thet skulde taghe ok gøre segh redhscap aff ath arbeydhe meth. Men then tiidh flodhen gik ower al werden, tha gemde Noe the redhscap j archen, ok sidhen worde ther andre redhscap giorde meth the samme. 65rb|Ok sa skal thet nw gøres hereffter, saa lenge som werden staar.«

Jtem koningen spurdhe: »The som stoorlighe swæriæ ok nechtæ therræ Gudh, ær thet illæ giort?« (Capitulum C 15)

Sydrak swarede: »The menniske som sweriæ falskelighæ om Gudh, the gøre storlighe illæ, ffor the gøre moet Gudz budh som Gudh skal giwe Moyses. J thet budh fforbydwdher Gudh alle ether, ok serdeles ath sweriæ om Gudh. Hwo som swær falskelighe om Gudh ok weet thet well, han lignes wedh Dieffwelen ok han kommer j hans sælscapp, fforthii han ær falsk ok achter ath swiighæ alle. Sa achter han ok 65va|som falskeleghe swær om sin Gudh. Men nar eet menniske swær om thet ther makt ligger pa rætwiseleghæ, tha ær thet nadheligh syndh. Ok nar eet menniske swær thet ekke trengger, tha ær thet stoor syndh. Men hwo som trenger een man til at swæriæ, ok han weeth thet weest ath han swær falskeligh, han ær werræ æn een mandræpere, fforthii een mandræpere slaar ekke vden legemet jhell, ok thenne slaar too siele jhæll, badhe syn eyen ok then mandz som swær. Men weedh han ekke, ok sier thervppa ath iegh ma thro ath thet ær santh thu syer, tha ær thet føyæ syndh. Ok hwo som helst ther swer meth 65vb|behændigheeth ok hawer annen meningh æn the ordh lydhæ som han swær, han ær meenedher for Gudh, fforthii Gudh tagher menniskens eedh sasom then man forstander hennæ, then som henne hører, ok ekke effter som han ther swær.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat tingh skal man fly ok holde segh aff?« (Capitulum C 16)

Sydrak swaredhe: »Man skal holde segh aff wkyskheet pa sith legemes wegnæ ok aff owerflødighet ath talæ æller swæriæ thet som ont ær, ok ath høre, see eller følæ, radæ eller tæncke thet som 66ra|wnyttelight ær. Aff thesse stykke skal man holde segh ok æffterføliæ siith skell ok samwittigheet, ffor thet giwer mennisken at forsta hwat nyttelight ær ok skadhelight ær. Ok leffwer man thereffter, tha kommer han j then ewighæ æræ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat ting skal man hawe omgengelsæ meth, ok hwem skal man fly?« (Capitulum C 17)

Sydrak swaredhe: »Man skal hawe omgengelsæ meth them som godhæ, ærlighæ ok wiisæ ære, tha nymmer man aff them, ok sa regnes man ath were godh meth them. Men hawer man 66rb|omgengelsæ meth the ondæ ok meth daarer ok skalke, tha nymmer man aff them ok regnes ath were sadan som the ære. Wore han æn sielffwer godh ok dandes, doch sier man om hanum: ‘Wore han ekke sadan som them, sa hadhe han ekke omgengelsæ meth them.’ Fforthii skal man fly them.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwilket ær bædræ, riigdom eller ære?« (Capitulum 18)

Sydrak swaredhe: »Riigdom ær timeligh ok legemligh, ok hwo hanum hawer, hanum hedhrer ok ærer man. Fforthij ær riigdom godh pa legemmens wegnæ. Men thet een man ær ærligh ok dyghdeligh, thet ær bædhre pa sielsens 66va|wegnæ. Men hwo them badhe kan hawe, tha ær thet bæsth, badhe til legemmet ok til siell.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Skal man gøre then fattighæ ære ok hedher ok ræt, sawell som then righæ?« (Capitulum C 19)

Sydrak swaredhe: »Hwo som rættelighe skal rætte eller dømæ, han skal dømæ sa rættelighæ ower then fattighæ som ower then righæ. Ok sawel skal man høre then fattighæ till rættæ som then righæ. Thet skal man gøre meth rætwiisheths skyldh ok for Gudz skyldh, fforthii Gudh ælsker meghet rætwiisheet ok then som hanum effterfølier. Man skal were ræt66vb|wiis ok tencke pa then dom som Gudh skal giwe ower alle menniske.«

Jtem koningen spurdhe: »The fattighe, kunne the noghen tiidh glædhes sawel som the righæ?« (Capitulum C 20)

Sydrak swarede: »The fattighe, the ære gladhere j therræ armooth æn the righe j therræ riigdom, fforthii the righe ære meere girighe ok hawe størræ akt, tancke ok omsorg ffor therræ godz ok penninge æn the fattighæ, ffor the tæncke alle tiidh hwarleth the skule formere therres godz. Men the fattighe hawe ekke teligh sorgh, men 67ra|the ære wel sa gladhe aff een penningh som the righe aff hundredhe. The righe hawe stoort arbeydhæ førre the fange sankket godz, ok nar the hawe’th, tha hawe the stoor frycht ath the skule wedh thet skilies. Ok naar the skilies therwedh, tha hawe the ok stoor sorgh. Fforthii hawer then fattighæ sin leffneth rolighere æn then righe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat helder skal man talæ eller tyæ om thet godhe som man gør nogher?« (Capitulum C 21)

Sydrak swarede: »Man skal ekke rosæ aff thet godhe man gør, ok ey aff sin fromheet eller wiisheet. 67rb|Fforthii ær man wiis ok from, tha kan andre folk thet wel forstaa ok merke, ok skal han ladæ syæ ok rosæ aff syn fromhet ok godhet, tha ær thet hanum stoor hedher. Men han forsmaas aff andre om han roser ok lower segh selff. Ok thet pleye the ath gøre som ekke meghet dwæ. The rosæ them sælff paa thet ath the skule frychtes ok hedhres aff andre. Men the som rosæ ok syæ aff therres ondæ gerninger, thet ær meghet werræ giort, ok the synde ther storligh wdi ok gøre therre eyen skam ok wanhedher twæfolth.«

Jtem koningen spurdhe: »J hwat made hadhe diefflene ath frestæ mennisken?« (Capitulum C 22)

Sydrak swarede: 67va|»J alle made the kunnæ, ok j alle synder ok ondæ gerninger. Ok j hwer syndh ær een diæffwell som skal freeste mennisken j then syndh. Ok then dieffwell hawer mange dieffle vnder segh som ok freste mennisken j then samme syndh. Ok naar the owerwinne mennisken meth noghen frestelsæ, tha bebudhæ the thet therres mestere meth stoor skraall ok glædhe. Ok ær thet sa ath mennisken staar haart moot dieffwelsens æggelssæ ok owerwinnær diæwelen, tha kommer strax then engel som ær sæt aff Gudh ath beware ok gøme thet menniske, ok then engill driwer strax dieffwelen bort til helwides. Ok han ma aldri fange 67vb|macht ath freste mennisken meer j then syndh, men een annen sættes j hans stedh ath freeste mennisken j een annen syndh.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær thet illæ giort ath begære annen mandz høsfrwe eller godz?« (Capitulum C 23)

Sydrak swarede: »Then man som begærer een annen mandz høsfrue eller godz, thet ær stoor syndh ok meghet illæ giort, fforthii man skal alle tiidh gøre een annen thet som man hawe wil aff hanum. Nw ær ther engen som wilde hawe thet aff nogher. Fforthii skal man ekke 68ra|gøre thet. Ok thet ær stoorligh mooth Gudz budh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Kan man engelunde fly ok vndgaa dødhen?« (Capitulum C 24)

Sydrak swarede: »Dødhen skal lignes wedh luchten, fforthij enchtet creatwræ kan leffwe wden lucht. Ok naar thet ekke hawer lucht, tha døør thet. Sa ær thet ok ath alle creatwre som liiff haffwe, the skule dø. Ok engen kan sa saare fly ath han kan vnfly dødhen. Men ee hwort man flyr, høght eller siith, stakketh eller langht, tha fylier dødhen meghet nærmere æn noghet aff 68rb|hans legems ledhemoth. Fforthij man matte æn huggæ arm ok handh aff ok kaste bort, men dødhen kan man ekke bortkastæ sa ath han ekke kommer igen. Ok alt werdens godz ok righdom ok wiisdom kan ekke hielpe eet øweblik. Fforthij skullæ alle menniske døø, ffattighæ ok righæ, gamell ok vngh, godhe ok ondæ, sterke ok sywghe, wiisæ ok daarske, alle skule the døø, ok engen kan fly.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwii leffwe sommæ onde menniske lenge, ok somme godhe menniske døø gantzæ snarlighe?« (Capitulum C 25)

Sydrak swaredhe: 68va|»Sommæ ondæ menniske ladher Gudh lenge leffwe, ffor the skulde omwendes, æller ok therfore ath the skulde fange thes størræ pinæ fførste the døø, ok forthii ath godhe menniske skulde pines ok drøffwes aff them. Ther twertjmoth somme godhe menniske taghes snarlighe aff thennæ werden, pa thet ath the ekke skulde smittes meth synden ok ath the ekke lidhe thenne werdens drøwelsæ. Her twertjmoth leffwe somme godhe menniske lengæ, pa thet ath the skule gøre thes mere goth. Ok somme onde menniske døø snarligh, pa thet ath the skule snarligh komme til pynæ ok ath 68vb|the ekke mere skulde gøre ont.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær then werdigheste ok subtileste konst pa iorden?« (Capitulum C 26)

Sydrak swaredhe: »Then swareste ok subtileste konst j werden, thet ær screfft. Thet ær then reenligste ok ærligste konst pa jorden. Ok then konst ær mæster ower alle konster. Ok engen konst eller arbeydhe ær til, ath man jo kan noghet gøre meth thet arbeydhæ som han gør, sta eller gaa, talæ ok høre, llee eller grædæ. Men j then stundh man scriwer, tha kan man enchtet annet achte, skø69ra|dhæ eller gøre, fforthii ther arbeydhæ alle menniskens fæm sindh. Men then som ekke kan scriwe, hanum tykkes thet were enchtet arbeydhe. Doch ær engen konst eller arbeydhe, ther menniskens fæm sindh meer fortære ok wanmechtæ æn screfft.«

Jtem koningen spurdhe: »The som meghet godz sammen komme ok peninge, ok ekke wele hawe ther gaffn aff, hwij gøre the thet?« (Capitulum C 27)

Sydrak swaredhe: »Then man som affler godz ok penninge ok will ey hawe ther gaffn aff, han ær een daaræ ok ey een 69rb|herre ower sit godz æller ower synæ penningæ, men han ær ther een swen ok een trææl til. Fforthii skal man nytte sith godz til nytteligheet, roo ok gaffn, ok gøre ther andre til godhe meth, som thet behøwe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hworaff forwandzke sommæ folk ok ga som the wore dødhæ?« (Capitulum C 28)

Sydrak swarede: »The menniske som ekke skøde ont æller got, men ga som the wore dødhe, tha hawe somme thet theraff, ath the ære sa vpfødde, ok sommæ faa thet aff sywkdom, ok somme aff stoor tencke och sorgh, somme aff stoor wecht eller fastæ, eller theraff 69va|ath therræ blodh ær forlubeth. Ok j mange andre made fanger man thet.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ær thet swart ath sielen ok legemeth skilies ath?« (Capitulum C 29)

Sydrak swaredhe: »Ja, thet ær ganzæ swart, ok ær them meghet leeth ath the skule skilies aath. Ok engen skyldhmysse ær swarere. Æn nw merk: Ther ær trenne sware ok sorghfulle athskillielsæ. Then første: nar tho fuldhgodhe wener skilies aath ok the skule ekke mere saffnes. Then annen ær meghet sorgfullere: nar sielen ok legemeth skilies ath. Then tredie ær alth som swaarest: nar sielen 69vb|skyls fran Gudh ok skal til ewigh pynæ. Thet forbywdhe Gudh.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwilket ær werræ, een vng daare eller een gamell?« (Capitilum C 30)

Sydrak swarede: »Een vng daare ær godh ath kiennæ ok ath fly, fforthii hans natwræ ær warm ok rører hanum altidh sa ath han ekke kan dylie sin daarskap, ok ma han ok sa læres ath han ma worde wiis. Men een gamel daare staar ekke ath lære. Ok han kan bædher forware segh æn een vngh daare, ath hans daarskap ekke sa snart kiennes. Ok nar han tagher pa ath øffwe sin daarskapp, tha 70ra|kan hanum engen stillæ. Fforthii ær gammell daaræ meghet werræ æn then vngæ, ok man skall gernæ fly hanum.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarfore reyner thet meer eeth aar æn thet anneth?« (Capitulum C 31)

Sydrak swaredhe: »Thet rægner stundom ok somme aar meer æn somme. Thet kommer først æffter Gudz wiliæ ok sidhen æffter planeterns lubh ath the somme aar annerledh skikkes æffter Gudz wilie æn somme aar. Ok nar thet ekke rægner, tha forbrænner iorden, sa ath hun ekke kan giwe sin frucht ffor hun hawer ekke syn fuchtigheet. Ok nar ther rægner 70rb|for saare, tha drukner røderne j jorden, sa ath the fordriffwes. Thet skeer alt effter Gudz wiliæ ok for menniskens syndh skyld.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarmeth kan man frelses aff spetelsk sooth?« (Capitulum 32)

Sydrak swarede: »Aff spitalsk soot ma man frelses meth een smørilsæ som kalles vngentum de philosophia. Hwo then smørilsæ haffde, han matte lettelige læges aff then sywghe. Man skulde først badhe then sywghe j warmt watn, ok sidhen skulde man tørræ hanum meth eet klædhe, ok smøriæ hanum sidhen meth then smørilsæ wedh een eldh eller ok j solen. Thet skulde man gøre j 15 70va|dawe, hwer dagh syw synnæ. Tha skulde han pa then 16. dagh fange een sleth ok ny hwdh jgen ok bliwe renseth aff then sywghæ.

Then smørilsæ hawer meghet stoor makt ok ær them meghet godh som henne nytte. Men the ære ekke alle som henne kan fange eller kienne. Then smørilsæ hawer then makt ath hwn lægher spittalsk soot ok hun fordriffwer all troldom. Thii hwo som lith aff then smørilsæ kaster j elden, sa langt som then døn eller røgh kommer, ther fordriffwes all troldom. Ok hwo som skulde wtj een striidh ok han toghe aff then smørislæ ok smorde j sith ænledhe jtem j the Helie Treefaldighetz naffn, tha skulde han winne stoor priis. Jtem hwo som adhæ noghet 70vb|aff then smørilse j The Helie Treefaldigheets naffn, tha skulde han tækkes alle som hanum sowe, ok hans ordh skulde were welhørde ok taghes til takke aff alle som hanum sowe. Ok ware een man fangen ok skulde affliffwes, ok finge han aff then smørilsæ ath ædhæ, tha skulde engen man kunne dømæ hanum til dødhe. Ok een quinne som ær wfruchtsammeligh, ædhæ hwn aff then smørelsæ, tha worde hwn fruchtsammeligh.

Thennæ smørelse skal gøres effter Gudz wiliæ sa lenge som werden hun staar, ok hun kan ekke gøres wdi the første ottæ dawe j aprilis maaneth. Ok hun 71ra|skal gøres effter then kwnst som kalles astronomia, ok effter stierneres ok planeters løbh. Ok hun gørs j Thet Store Jndia j then stadh som heder Stranon. Ok then stadh bygde een koningh mellom tw biergh, ok han heet Stranon ok war een aff Noes slechtæ som heet Seem. Ok then koningh war then første astronomus ok philosophus som pa then tiidh war j werden. Ok han lodh bygge then stadh. Ok ther skal then smørelsæ gøres. Ok hun spredhes ower all werden, ok ære fa som henne kenne. Thennæ smørilsæ gørs aff hwndredhe ok too-okhaltfierdesynstywæ yrter, the ædleste pa jorden ære, ok aff thet fedhæ aff een draghe som the 71rb|finne jn Jndia. Ok thenne smørilsæ skal were ower eldh j sex eller ottæ dawe. Ok then eldh skal were aff kostelighæ yrter. Ok then smørilsæ ær somme brwn ok som bloeth eller røth, ok then ene er sa goth som then anden. Fforthii ath ær thet klart wædher nar hun gørs, tha worder hun brwn, ok nar man forsøgher henne om hun ær godh, tha strygher man lydeth innen handen ok wridher thet sidhen j handen. Ok ganger sidhen henne lucht gømen handen ok hun synes pa then annen sydhe pa handen, tha ær hwn godh. Thenne smørilsæ ær then kostelighste salue j werden.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwi giorde Gudh 71va|ekke mennisken sa ath the ekke skulde synde?« (Capitulum C 33)

Sydrak swarede: »Hadhe Gudh giort mennisken sa ath thet ekke kunne gøre syndh, tha hadhe thet mennisken weret føyæ hedher ath thet giorde goth, fforthii thet kunne ekke gøre ont ok kunne han hawe fanget liden løøn ffor syne godhgerninger. Fforthii thet godhe man gør, thet giorde man ekke aff segh selff, men fforthii ath man ekke kunnæ annet gøre æn goth, ok the hadhe mennisken føwe ære eller løøn kunneth fangeth therfore. Men Gudh gaff mennisken sindh ok skell ok frii weliæ ath gøre ont eller goth, pa thet ath menniskens 71vb|ære ok løøn skal were thes meere, ffor thet giorde goth ok lodh thet ondæ, vppa thet ath diefflene skulde thes mere skendes theraff, thet sa skrøbelight een tingh skulde meth syne godhgerninger ok meth frii wilie fortiene then ære, ther diefflene myste for sin ondscapp som han giorde meth sin wilie.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man vnderwinnæ segh alle stykke?« (Capitulum C 34)

Sydrak swaredhe: »Man skal bliffwe ok holde wedh thet trææ man kan faa frucht aff, ok ekke kliffwe høghre j trææth æn grenene forma ath bæræ. 72ra|Hwo som høgre kliffwer, han faller nedh ok fanger skadhe. Sa ær thet ok om folketh: hwer skal vnderwinnæ segh the stykke som man forma ath komme aff stedh ok fram meth. Mektighe men ok righe skulde vnderwinnæ them kostelighe ok meghtighe tingh. Ok the fattighæ skulde achte therræ formwe ok vnderwinnæ them thet, them ær mwelight ok the kunne fulkomme. Ok the skule ekke achte eller vnderwinne them sadan stykke som the righe. Fforthii then righæ achter enchtet pa then fattighæ, the wilde nøwe wiidhæ ath han ær till, ok han kalles ey til therres radh. 72rb|Fforthii skule the fattighe leffwe saktere, deylighæ ok wisligh j therre fattighdom. Ok ær thet æn sa ath the noghen tiidh kalles til raadh, tha skule the radhe som engen kan were moot, ok thet som the ekke kunne straffes fore aff the righe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarfore skapte Gudh werden?« (Capitulum C 35)

Sydrak swaredhe: »Forthij skapte Gudh werden ath han wilde vppfulle then stedh meth menniskens slechte ther engelen wtfall. Ok for hans godheet, loff ok meghtigheet skulde formeres ok kennes ffor thet ath han skapte mennisken til sa stoor ære. Men j then 72va|ære komme ekke vden the som leffwe effter Gudz budh ok wilie.«

Jtem koningen spurde: »Hwaraff giorde Gudh werden, ok hwarpa holdes hwn?« (Capitulum C 36)

Sydrak swaredhe: »Gudh giorde først hemmelen ok watneth. Ok effter thet the ondæ ænglæ wore vskapte, tha skapte han werden meth eet ordh, jthet han sadhe: ‘Thet skee.’ Sa strax war werden skappt pa watneth. Ok watneth ær vnder jorden ok vpholder jorden effter Gudhs wilie. Ok vnder watneth ær firmamentet. Ok watnet ær alle sidher omkringh werden, owen ok nædhen, ok firmamentet ær trint omkringh watneth. Ok sa ær werden ther mit innen. 72vb|Ok thet ær wedh een lignelse effter eet ægh: skallen aff æggeth llighnes wedh firmamenteth, thet hwidæ aff æggeth lignes wedh watneth, ok sasom blommen ligger mit j ægget j thet hwidhæ, sa ligger werden mit j watneth ok ær trint som een æggæblommæ eller eet æblæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær hær ok folk vnder oss, the som see hemmelens klaarheet som wii gøre?« (Capitulum C 37)

Sydrak swaredhe: »Hær ær folk vnder oss, ok therre fødher ære moot wore fødher. Ok thet kommer sa till ffor iorden ær ræt trindh 73ra|om, somme stedhe høw ok somme stedhe siidh. Ok som solen vpgaar, ther ær nat fførste hun gaar vpp. Thet kommer theraff ath jorden ær trindh ok høw. Ok første hun ær een span høwth fran jorden, tha hawer hun j firmamentet well twsende milæ. Ok nar hun synes eet stedh pa jorden, ekke synes hwn tha ower alt iorden, fforthii ath iorden ær sommestedz sa høw ath henne skin kan ekke komme therowen. Fforthii ære somme landh, ther see the ekke solen vden een tymæ, ok somme landh ære thel, ther altiidh ær natt. Ok førstæ thet ær sommer j somme landh, tha 73rb|ær ther winter j somme. Ok thet kommer alt effter soolsens lubh ok Gudz wilie.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwor langh ok hwar breet ær werden ok jorden?« (Capitulum C 38)

Sydrak swaredhe: »Wærden ær lighæ breet ok lighæ lang, fforthii hwn ær ræt trind som eet æblæ. Ok hwo som gingæ hwer dagh ffra sool gaar vpp ok til hun ganger nedher, ok haffweth ware sleth ath man kunne gange therower, ok iorden wore alle stedhe sleth, tha mattæ man gange j twsende dawe.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwij kunne fuglæ flyæ j luch73va|ten?« (Capitulum C 39)

Sydrak swaredhe: »Fvglene fly j luchten serdeles aff Gudz macht ok wiliæ, ok holde them j luchten pa therre fyedhræ. Ok the ære natturlighe lettæ fforthii the kunne wel giffwe them fraa jorden. Ok the haffwe meer aff luchten æn noghet annet creatwr.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer reghn?« (Capitulum C 40)

Sydrak swaredhe: »Reghen kommer aff watneth ok aff syøn fforthii solen ok luchten draghe watnæth vpp lighæ som een røgh, ok sa sawnes watneth vp i luchten ok blandes meth skyernæ sa lenge ath skyernæ 73vb|ære sa forswaret ath hun ekke kan bære meer. Tha brøster skyn sønder, ok sa faller wathnet nedher ok worder til reghn. Ok nar sadan skyr kommer ræt vnder solen, tha taber solen sit skin ok kan ekke skyne pa jorden.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwaraff kommer hagel ok snøø?« (Capitulum D primo)

Sydrak swaredhe: »Hagel ok snø kommer aff then fuctighet ok aff thet watn som drawes vp j luchten j tynnæ skyyr. Ok the skyyr frysæ j luchten ok then kuldh som j luchten ær. Ok the skyyr som ganzæ tykke ære aff watn, the 74ra|kunne ekke sa wel frysæ j gemen, ok the worde thil hagel ok snøø.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwaraff kommer twrden?« (Capitulum D 2)

Sydrak swarede: »Torden kommer aff luchten, sa gør ok lywneth, fforthii ath wetheret ok skyerne the mødes j luchten, ok then ene kommer moot then annen. Ok theraff kommer toorden aff the slaw som skyerne sloo til hobæ. Ok j the samme slaw kommer een klaarhet aff elden, ok then samme synes føræn torden høres.«

Jtem koningen spwrdhæ mesteren: 74rb|»Hwarleet kommer wathnet vp aff the høwe biergh?« (Capitulum D 3)

Sydrak swaredhe: »Jorden hawer mange aadher liighe som mennisketh hawer j sith legemme. Ok wore thet sa ath eet menniske lodhe ladhe een aadhre oben j sith howeth, tha ginge blodhet therwt. Sa ær thet ok om jorden, fforthii the ære mange aadhre j jorden som watneth løber wt vnder jorden, bort ok igen, ok hwar thet fynner een adhre oben, tha løber thet wt.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer wæthereth?« (Capitulum D 4)

Sydrak swaredhæ: 74va|»Wætheret kommer aff haffwet ok blæss sa ower allt iorden. Ok thet ene wæther møter offte thet anneth, ok møthes hardelighe. Ok aff then samme mødelsæ ganger stoor lyth, ok spredhes wædheret ower all jorden ok giwer alle dyyr wetherqwegelsæ ok all frucht.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwedhen kommer wathnet?« (Capitulum D 5)

Sydrak swarede: »Alt thet watn paa jorden ær, thet kommer aff haffweth ok løber igen til haweth, sompt pa jorden ok sompt vnder jorden, ok mødhes somme strøme, fforthii ath som wij see ath somme løbe j wester ok somme j øster. Ok jorden 74vb|drikker watnet j sæk ok giwer thet fra segh igen, som man øser watn j een brøn meth een span ok øser thet saa aff spannen igen.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwij kommer heet watn aff somme stæther?« (Capitulum D 6)

Sydrak swaredhe: »Thet watn som heet ær, thet løber gømen store biergh som ære fulle aff swawell ok brennesteen. Ok thet watn som løber gømen sadan bierg, thet ær heet aff syn natwræ ok hawer lucht æffter begh ok effter swawell.«

Jtem koningen spurdhe:A

»Thet haffweth ær salt, thet kommer theraff ath solen skyn 75ra|altiidh j watnet, ok aff then hedhe worder haffweth salt. Ok thet ma ok were fforthii ath ther løbæ mange strømmæ gømen the biergh som saltæ ære, ok ther worder thet ok salt aff. Ok serdeles hawer Gudh sæth thet sa fforthij ath ware thet ekke salt, tha skulde ther komme for meghet wreenligheet aff ok stoor stank.«

Jtem koningen spurde: »The store bergh ok daale, hawe the wereth aff werdens begyndelsæ?« (Capitulum D 7)

Sydrak swaredhe: »Fra Noes tiidh sydhen floden gik ower werden, tha ære byergh ok daale worthen. 75rb|Men før Noes tiidh war jorden gantzæ slæth, ok thet regnedhe ekke fore hans tiidh. Ok jorden gaff sin frucht før meer æn nw. Ok folk adhe ekke kiødh ok drukke ekke win. Men fforthii ath folketh syndeth stoorligh ok wilde ekke wende segh om, tha skikkedhe Gudh thet saa ath floden gik ower werden ffor folkens syndh skyldh, ath jorden skulde reenses aff synden. Ok then flodh wor pa jorden j fyrretywe dawe ok gik fyrretywe alne høgt ower jorden. Ok før han wilde sa forderffwe werden, tha sende han sin helie engell til Noe ok bath hanum pa Gudz wegne ath 75va|han skulde bygge archen ok gange therj meth syne wenner ok syn høsfrw ok therræ børn, ok ath han skulde taghe meth segh aff alle creatwre eet par, badhe ondæ ok godhe. Ok Noe giorde ok saa. Ok then tiidh flodhen kom, tha kom hun sa sterk ok meth sa stoor hastigheet ath hun brøth jorden sønder ok kaste henne vpp. Ok theraff komme førsth biergh ok daalæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwedhen kom flodhen j werden?« (Capitulum D 8)

Sydrak swaredhe: »Flodhen kom aff jorden aff thet østen, fforthii tædhen kommer allt thet kostelighe pa jorden ær. Ok 75vb|j thet østen ær then werdigste stedh pa iorden ær. Men for jordens trindheet ok for flodhens hastighet tha kunne man ekke well kenne hwedhen hun kom.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat giordes thet behoff ath Noe togh meth segh j arken skadhelighe dyyr?« (Capitulum D 9)

Sydrak swaredhe: »Han togh meth segh aff the skadhelighe creatwre ffor twenne saagher skyld. Een sagh wor forthij ath Gudh hadhe sa budhet hanum ath han skulde taghe meth segh aff alle creatwre. Then annen sagh ær ath ware ekke the forgifftighe creatwræ pa 76ra|jorden, tha skulde iorden were sa ful aff ether ok forgifftillsæ, ath hwo som adhæ aff then frucht som woxtæ pa jorden, tha skulde han strax døø aff forgifftillsæ. Men the forgifftighe creatwræ som pa jorden ære, the leffwe aff enchtet annet æn wedh ether ok forgifftilsæ, som Gudh hawer thet skikketh, ok the rensæ iorden aff then forgifftelsæ. Thet ma man sa forsta ath hwo som toghe een hugorm, then forgifftigsthe man kunne fynne pa jorden, ok man luchte then samme orm j eet kaar, ther som han engen jord kunne fa ath ædhæ, men ath 76rb|han adhe kiødh ok brødh, tha skulde han fortabæ al syn forgifftelsæ sa ath man matte taghe hanum meth bare hender. Ok han kunne engen skadhe gøre, om han ekke fynge jordh ath ædhæ innen 15 dawe.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwaraff kommer gulleth?« (Capitulum D 10)

Sydrak swarede: »Gullet ok sølffweth kommer aff serdeles aderer som ær j jorden j the landh som gantze puræ ok reenlighe ære. Ther fynner man guldh ok sølff j jorden ok forklare thet sidhen meth sadan konst som thertill hører. Men togh fynnes thet ekke j 76va|alle landæ, vden serdeles j thet østen. Ther fynnes thet mest — ok j then righe mandz kiste.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer karbunckelestene ok pærlær?« (Capitulum D 11)

Sydrak swaredhe: »Ther ær een søø som hedher Thet Soorte Haff. J thet haff ære mange karbunckele ok pærlær. Tha affless theraff een handæ materia som hedher kockylia, ok thet flyder j thet sammæ haff. Ok sa kommer reyn ok haff ok luchten ok faller pa then samme materia. Ok sa lykkes thet tilhobæ ok sivnckes till grunden ok ligger pa grwnden wel hundrede aar eller meer. 76vb|Ok the folk som pleye ath thaghe the samme vp aff grwnden, the pleye ath skiwle therre howeth meth een nødhebledhræ. Ok the gøre then blædhre soort ath fiskene skule forfæres ffor them. Ok nar the fynne karbunckele, tha ære the blødhe. Ok nar the komme vp aff watneth, tha worde the strax harde. Ok ær thet sa ath the taghes vpp aff grwnden fføræn therres rættæ tiidh, tha ære the blødhe ok luchte illæ ok dwe encteth. Ok then samme materia som kalles kockylia, ther the karbunckel ok pærlær komme aff, thet fødes j luchten blandh 77ra|reghn ok hagel. Men doch fødes thet ekke aff all reghn, men serdeles aff then regn som faller then første dagh j then manæ som hedher junius, ther fødhes pærlær aff. Ok aff then reghn som faller then tretende dagh j then samme manæ, ther fødes karbunckel aff. Fførste monen ær j thet teghen som hedher cancer.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwar mange landh ær til j werden?« (Capitulum D 12)

Sydrak swaredhe: »Thet ær ekke vden eet land fforthii Gudh han skapte aff werdens begyndelsæ ekke vden eet landh, men 77rb|fforthii ath wathnet skyldt iorden ath, tha fynnæs oss nw mange land. Men serdeles ær werden skifft j trennæ parthiæ som hedhe Jndia, Affrica, Asya. Men doch ær ekke vden eet landh, fforthij ath haffwet ær ekke sa dypt ath ther jo ær jordh vnder ok sydhen ydermere watn, thet som vphøwer jorden.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Kan man ekke ga omkring werden?« (Capitulum D 13)

Sydrak swaredhe: »Engen man ma gaa omkring werden. Øffereth matte man leffwe sa lengæ ok lenger æn man matte gange omkring werden. 77va|Men hwo som thet wilde gøre, han skulde fynne sa mange store biergh ok store wfføre skowe, ok sa mange orme ok ytken, ath han engelunde skulde komme fram, kunnæ han ok flywe som een fugll, thog kunne han thet ekke gøre ffor tørst ok hunger, fforthii han skulde fynne mange store ytkenskowe som han hwerken kunne fange ædhæ ok ey watn at drikke.«

Jtem koningen spurde: »Matte noger man faare sa lenge om pa haffweth ath han kunne komme thiit som firmamentet ændes?« (Capitulum D 14)

Sydrak swarede: »Hwo som wore paa eet sterkt skib ok hadhe alle tiidh 77vb|godh bør ath han kunne altiidh faare ræt fræm, han skulde kunne faare j eet aar aff thet wæsten ok til thet østen ok igen aff thet østen ok til wæsten, ok hwar nær han komme, tha kunne han ekke komme til firmamentet. Ok kunne thet were ath een man wore sa stoor som al iorden, ok ware han pa twsinde milæ nær firmamentet, tha skulde han dø aff then hedhe som ær j firmamentet, fforthii thet ladher aldri aff ath røres ok løbæ, hwerken dagh eller nat.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwii skapte Gudh ekke mennisken sa ath the matte hawe leffweth 78ra|lenge ok waret altidh vng ok karsk, ok nar the hadhe døth ath the strax matte hawe faareth in j hemmelen?« (Capitulum D 15)

Sydrak swaredhe: »Tha hadhe Gudh giort Diewelen wreth. Doch mwe J wiidhe ath Gudh hawer giffwet mennisken riighdom, karskheet ok glædhe. Ok the som godhe ære, strax the døø, tha ær therres siell j then ewighæ glædhæ. Ok al then glædhæ j thenne werden kan were, kunne hwn ware j twsindæ aar, toch ware hun ekke wden som eet øweblik ffor then ewighe glædhe. Ok sa ær thet ok om thenne 78rb|werdens pynæ ok then ewighæ pynæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat engele taghe sielene, fførste mennisken døør?« (Capitulum D 16)

Sydrak swarede: »The menniske som godhe ære, nar the døø, tha kommer strax then engel som then menniske wor befaleth meth een stoor skaaræ engele ok meth stoor glædhæ ok taghe then siel ok føre henne meth stoor loff ok sang j then ewighe glædhæ. Ok nar the ondæ menniske døø, tha owergiwer engelen them, ok then dieffwell som thet menniske hawer effterfult, han kommer meth een stoor skaare dieffwele ok anamer strax then siell ok fører henne meth stoor skraal 78va|j then ewighe pyne. Ok the siæ sa til henne: ‘Thu hawer hafft al thin wilie j werden æffter wart raadh, fforthii skule wii nw giffwe tegh sa stoor pynæ ath ther aldri skal kommæ ænde pa.’ Men thette skeer ekke føræn Gudz søn hawer tolt sin dødh, fforthii at til then tiidh skule alle, badhe ondæ ok godhæ, komme til helwides. Ok the godhe skulde bliffwe j helwidhes forburgh, ok enchtet hawe ther annet æn mørken til sa lenge at Gudz søn skal løse them meth syn dødh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwilket ær bædhræ, legems reenliifflighheet vden godhe gerninger, 78vb|æller godhe gerninger vden reenlifflighheet?« (Capitulum D 17)

Sydrak swarede: »Godhe gerninger ære bædhræ vden reenlifflighet æn reenliffligheet ær forvden godhe gerninger. Om sa ær ath J ære reenliffligh, ok ethre gerninger ære ondæ, then reenlifflighet gaffner ether lideth, fforthii then reenliffligheet ær ekke aldeles aff Gwd. Men the godhe gerninger som man gør vden reenlifflighheet, the skadhe enge man. Ok ær han ekke reenliffligh, thet kommer pa hanum sielffwer, fforthii hwer skall bæræ sielff synæ eyne synders byrde. Men godhe gerninger, 79ra|som man gør vden reenlifflighet, ok ath man gør fattigt folk til godhe, thet ma man forwerffwe sadan nadhe meth ath Gudh ma æn forgiwe synden ffor the godhe gerninger. Fforthii syæ wii sa ath reenlifflighet ær ey sa godh som godhe gerninger.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwaraff kommer thet mørk som kalles eclipsis?« (Capitulum D 18)

Sydrak swarede: »Ther skulde ekke vden try eclipsis worde. Then ene hawer wæreth, the tw skule æn komme. Then første war thentidh flodhen gik ower werden. Then annen skal ware nar Gudz søn dør pa korseth. Thet tredie skal wor79rb|de nar then falske prophete skal fødhes, then som skal omwændæ all werden. Thesse try ære wnatturlighe. Men the andre som hawe wereth ok skulde komme wedh solen ok weedh monen, the komme aff jorden. Ok thet kommer sa till, fførste monen skal taghe sith skyn aff solen, ok solen ær sa siith pa firmamentet sa ath iorden skugger mellom solen ok monen. Thet skeer j then tiidh, fførste solen ok monen gange badhe een wæy j atskillighe hemmele, tha kan monen enchtet skyn giwe aff segh fforthii han ær som een spegel hwilket som ær mørkt j segh, men jnar ther kommer lywsen til, tha kan man kænne allæ 79va|stykkæ j spegelen ok sa ær thet meth manen. Nar som han ekke kan fange lywsen aff solen, tha ær han mørk fforthii ath iorden skygger mellom solen ok manen. Men nar solen ær omkringh iorden kommen, tha fanger manen sit skin igen jo lenger ok meer. Men thet ath solen fanger eclipsis, thet kommer sa til ath solen ok manen ære badhe jeffne hwerandre, ok manen ær mellom solen ok iorden. Sa tagher monen soolsens skyn bort, sa ath solen ekke kan skyne pa jorden. Fforthii ær thet mørk pa jorden sa lenge solen kommer omkring monen. Ok manens eclipsis thet kommer altiidh om natten. Ok soolsens eclipsis thet kommer 79vb|altiidh om dawen.«

Jtem koningen spurdhe: »Stiernerne, falle the ok nedh aff hemelen som oss tykkes?« (Capitulum D 19)

Sydrak swarede: »Then klarheet som wii se j luchten, thet ær ekke stierner men andre ting. Thet ær noghen fuchtighet som vpdraghes j luchten, ok nar thet kommer sa høght vpp, sa tændes thet lidhen stwndh som een lwæ. Æller ok stundom ær thet aff the ængle som worde wtkaste aff hemmellen, fforthii somme bleffwe j luchten, somme pa jorden, somme j jorden, ok somme j helwidhæ. Ok the som j luchten bleffwe, the wilde stundom meth therræ fuchtig80ra|heet faare j firmamentet. Ok sa kommer een ængel ok slaar them meth eldh nedher j affgrwnden. Ok thet skeer sawell om dawen som om natten. Men thet kan doch ekke fynnes for soolsens klaarheet.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwar mange hemmelle ære till?« (Capitulum D 20)

Sydrak swaredhe: »Tree hemmelle ære till. Een ær then som wii see, ok han løber om ær ok legomligh ok ær lydeth som laswr, ok han kalles firmamentet. Then annen ær then som godhe siele ære j ok ænglene, ok han ær lydeth som cristallæ. Then trediæ ær then som Gudh ær j meth syn eyen 80rb|werelsæ, ok han ær skapt som gull. Ok hwer hemmell ær sa langh ffra hwerannen som fra jorden ok til thet første firmament. Men somme mene ath ther ær syw hemmele æffter the syw planeters skikkelsæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hvor høght ær hemmelen fra jorden?« (Capitulum D 21)

Sydrak swaredhe: »Hemmelen ær sa høght fra jorden, ath wore een steen j hemmelen sa swar som 100 men kunne løffte fran iorden, ok then steen fulle aff hemmelen, tha skulde hundredhe aar nær forgaa fføræn then steen komme til jorden. Men englene fare nether ok vp j eet øyueblik.«

Jtem koningen spwrdhæ mester Sydrak: 80va|»Hwat krafft hawer firmamentet?« (Capitulum D 22)

Sydrak swaredhe: »Fjrmamentet hawer sa stoor macht ok dygdh ath enchtet menniske kan thet begribæ. Ok thet ær trinth ok stedhes aldrigh ath løbe om werden. Ok wore thet sa ath thet ekke sa rørdes, tha kunne engen tingh leffwe, hwerken folk, fowle, fiske eller dyyr, men thet skulle altiidh were som thet wore døth. Men Gudh hawer thet gantzæ wel skapt, fforthii han wiiste wel hwat alle tingh giordes behoff.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat macht hawe stierner ok planeter?« (Capitulum D 23)

Sydrak swarede: »Planetær ok stiernær hawe stoor macht ok dygdh. 80vb|The syw planeter gøre kornet ath woxæ ok yrter, ok the styrke jorden, watn ok wædher ok alle hande tingh.

Then første hedher Saturnus. Hun ær ower the andre ok sterker, ok ganger gømmen the 12 teghen ok bliffwer fiiræ aar j hwert teghen ok hun ær aff sadan macht ath nar hun gaar nether ath hemmelen, hwo tha fødhes, han worder fornedhret j werden. Ok hwo som fødhes fførste hun vp gaar, han skal forhøghes ok worde mechtig.

Then annen hedher Jupiter ok ær aff stoor makt, riigdom ok godz ok aff stoor kwnstigheet, ok hun gaar jgømmen the 12 teghen ok bliffwer j hwert teghn eet aar. Hwo som ther fødhes innen, 81ra|the worde kloghe ok kwnstighe.

Then trediæ planeta hedher Mars, ok hwn ær aff stoor orloff ok striidh ok blodhspillæ. Hwn løber gømmen the 12 teghen ok bliwer j hwert tegn 40 dawe.

Then fiærde planetæ hun hedher Sol ok ær aff stoor macht ok herredømme j konger ok herrer. Ok hwn gaar gømmen the 12 teghen ok bliwer j hwert tegn 1 maneth.

Then fæmtæ planeta hedher Venus. Hwo som fødhes j henne, han worder lywfsaligh ok kerligh ok vkysk. Ok hwn gaar gømen the 12 tegn ok bliwer j hwert teghen wdi 17 dawe.

Then siættæ planeta hedher 81rb|Mercurius, ok hwn ær aff kwnst ok læghædom ok købenscapp, ok gaar gømmen the 12 teghn ok bliwer j 16 dawe j hwert teeghn.

Then sywndæ planeta hedher Luna, ok hun ær aff stoor wanderingh ok pelegrimsfærdh ok wstadhigheet. Ok hun gaar jgemmen the 12 tegn ok bliffwer j hwert tegn 2 eller tree dawe.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwar mange hande watn ære j werden?« (Capitulum 24)

Sydrak swaredhe: »Ther ær mange hande watn til. Fførst thet saltæ haff ther alle watn komme aff. Sidhen ær een hande watn som skiiffther farwe fiiræ synne om aareth. Stundom ær thet soort, ok stundom røth, stundom ær thet blecht, stundom 81va|ær thet klaart ok skønt. Ther ære ok kelder som løber fiiræ dawe om wgen, ok three dawe stande the stillæ. Ok ære somme strømme til som sta om natten som the wore frossne; om dawen tha løbæ the. Ther ær eet handæ watn jhwo theraff drikker, han worder wiis. Ok ær eet hande watn hwilken quinne theraff drikker, hun fanger mange børn. Ther er eet hande watn som ær sa tycht ath engen fisk kan swømme therj. Ok somme watn ære hedhe, ok somme kolde, somme swræ ok somme sødhæ, somme saltæ, somme færske. Ok kommer thet alt aff iordens natwræ ok effter Gudz wiliæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwar mange hande syøør ær till?« (Capitulum D 25)

Sydrak swarede: 81vb|»Tree hande syør ære. Æn gaar om alt werden ok ær salt. Een annen ær soort ok kalles Thet Soorte Mæær. Then tredie luchter gantzke yllæ ath hwo som luchter, han skal døø, ok thet kalles Thet Dødhe Haff.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarfore skapte Gudh werden?« (Capitulum D 27)

Sydrak swaredh: »For trennæ sagher: Ath bewisæ syn mechtighet, fforthii han ær alle tingh mechtigh, ok ath han hawer engen begyndelse eller ænde. Annen sagh ær ath han wilde ladæ sin stoore godheet kenne. Tredie æær ath hans loff ok ære skuldæ for82ra|meres, ok ath mennisken skulde komme til then ewighe ære.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hworfore ær solen heedh?« (Capitulum D 28)

Sydrak swaredhe: »Ware solen ekke heedh ok manen kold, tha kunne enchtet creatwre leffwe pa iorden, ok kunne jorden engen grødhe giffwe aff segh. Men Gudh hawer thet sa skikket ath solen meth syn wermæ qwegher alle creatwræ ok all frucht. Ok wore then hedhe sa om natten som om dawen, tha bleffwe engen leffwende pa jorden. Men om natten kommer kuldh aff manen ok tem82rb|pererer then hedhe sa ath alle tingh bliffwe wedh therre macht. Ok ware solen ekke warm, tha forginges alle ting pa jorden aff kuld.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ære hælder flere saandzkorn æller watndzdrober j werden?« (Capitulum D 29)

Sydrak swaredhe: »Flere ære sandzkorn j werden æn watnsdrober, fforthii ath alt watneth vpholdes pa sandith. Ok mange stædhe ære j werden, ther som meghen sandh ær ok enchtæt watn. Men engenstedh ær watn, vden ther ær sandh ok iordh vnder. Sa dypt som watnet ær, sa dypt jord ok sandh ær thervnder. Ok forthii ære sandzkorn flere æn 82va|watnsdrobæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan man ok wiidhæ tall paa sandzkorn j werden?« (Capitulum D 30)

Sydrak swaredhæ: »Ware werden twsinde synne mere æn hun nw ær, ok alt iorden ware slæt ok all ful aff folk, ok hwert menniske lewedhe j twsinde aar, ok hwer stund kunne fødes twsinde men ok twsinde quinnæ, ok hwert legomme ware beseth meth haar alle stedhæ, doch wore twsinde synne flere watnsdrober j werden ok wtalighe flere sandzkorn. Ok wsieligh mere ær Gudz nadhe ok barmhertigheet.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwar mangæ stierner ære 82vb|pa hemmelen?« (Capitulum D 31)

Sydrak swaredhe: »Ware all werden slæt ok ful aff dywr, ok alle the ther hawe wereth ok ære ok skule worde, ware the alle pa een stedh, æn ære stierner meghet flere. Men for hemmelens høwheet kan man ekke wel see them. Ok som een gaar op, sa gaar een annen nødh, fforthii the røres altiidh meth firmamentet som Gudh hawer thet skikketh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwar mange ænglæ skapte Gudh?« (Capitulum D 32)

Sydrak swaredhe hanum: 83ra|»Gudh skapte nj ænglæ koor ath the skulde alle tiidh lowe ok takke Gudh. Ok ther worde mange wtstøt ffor therres syndh skyldh, ok j therres stedh skulde mennisken komme. Men tiit komme ekke flere æn the som tienæ Gudh. The skulle besidæ meth hanum ewigh glædhæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat helder ær flere menniske j werden æn dywr?« (Capitulum D 33)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer skapt mennisken ath were een herre ower alle tingh. Ok ath thes mere een hawer ath wolde ower, thes større ær hans herredom. 83rb|Fforthij hawer Gudh thet sa skapt ath moth hwert menniske pa iorden ære hwndredhe dywr, fforvden ormæ, ok moth hwert dywr ær hundredhe fuglæ, ok moth hwer fugll ær hundredhe fiske.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Men Gudh ær alzting meghtigh, hwii skapte han ekke andre creatwre æn dywr, fiske ok fugle?« (Capitulum D 34)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer werden ok altingh skapt aff fiiræ elementæ. Ok mennisken ær sammensæt aff fiiræ hande complex, heet ok kalt, waat ok tywrt. Ok menniskens legom ær skapt mæst aff jorden, ok dyyrs legomme aff elden, ok fuglene 83va|aff luchten, ok fiskene aff watneth.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwar ær then løsteligeste stedh pa jorden?« (Capitulum D 35)

Sydrak swaredhe: »Then løstelighste stedh ær ther som menniskens hierte ok wiliæ ær. Ffor ware mennisken j then løstelighste stedh pa iorden ok hadhe han wilie ath were j een annen stedh helder, tha ware then stedh løsteligher til thet menniske, ændoch ath then stedh ware wreen ok fwll. Fforthii sier iegh ath ther ær løstelight som man løster mæst ath were.«

Jtem koningen spurdhe: »Ma een man forwiidhæ een annen syn armoot, æller ath hans 83vb|høsfrw ær ekke dandes?« (Capitulum D 36)

Sydrak swaredhe: »Een skal ekke forwiidhæ annen, ær thet saa ath hans høsfrw ær ekke dandes, sachte thin maa ok sa ware. Æn hawer tw weret hoos hans høsfrv, sachte han ma komme hoos thiin igen. Æn ær han fattigh ok forwiidher thu hanum thet, sachte thu matte æn worde fattighere, fforthii engen weeth hwat hanum kan hænde.«

Jtem koningen spurde: »Skal man gøre alle til takke ok til wiliæ?« (Capitulum D 37)

Sydrak swaredhæ: 84ra|»Ja, hwo som thet kan gøre. Men thet kan engen gøre j werden ath han tækkes alle. Men them som godhe ære, them skal man were til takke ok tieneste, hwat man kan. Ok alle skal man giffwe godhe ordh, godhe raadh ok godh trøst. Ok tha worder man priseth ok æreth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal een man forglømæ then som hanum gør noghet got?« (Capitulum D 38)

Sydrak swarede: »Næy, aldrigh een dagh. Ath thet wore fult føyæ, doch skal man thet aldri forgædhe. Ffor hwo megh gør til godhæ 84rb|æffter syn formwe meth ordh eller gerninger, tha ær iegh plightigh thet aldri ath forglømæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan eet menniske ok holde segh aff wkyskheet, fførste man løster thertill?« (Capitulum D 39)

Sydrak swaredhe: »Saa snart som thet kommer mennisken j sin eller wiliæ, tha skal han tencke pa sin skabere som hanum hawer skapt effter sit eyet belede, ath han ekke ma smitte Gudz belede, men han skal holde segh reenligh ok kysk, ok skal fremdeles tencke ath han skal døø, ok ath han skal sidhen ffa sadant løøn som han fortient hawer medhen han leffde. Ok nar wij 84va|sa tencke, tha forgaar then fwlæ tancke ok wiliæ. Ok wii skule besynne ath eldh, thes mere ther kommer trææ til, thes større worder han. Sa ær thet ok thermeth. Thes mere man thet øwer, thes mere begærer man thet. Ok thes meer man staar jmoth, thes meer forgaar thet.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær then største glædhe j werden kan were?« (Capitulum D 40)

Sydrak swaredhæ: »Twennæ hande glædhæ ær j werden. Een ær legomlegh ok hun ær gantze stakketh. Men aandeligh glædhæ, thet ær ath glædhes j Gudh ok holde hans budh, ok acthe then store glædhe som thereffter kommer. The 8vb|som sa glædhes, therres glædhe fanger ekke ændæ men worder altiidh mere.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarledh skal man leffwe meth sin høsfrv?« (Capitulum E j.

Sydrak swarede: »Man skall were hoos sin høsfrv j Gudz rætzle ok j then acht ath affle frucht, Gudh til loff. Ok fra then tidh mannen fornymmer syn høsfrwæ ath hawe ontfanget ok sa 40 dawe effter barneth ær fødh, ath han ekke bewarer segh legomligh meth hennæ. Men somme ære til, the som ekke skødhæ therres høsfrw for fuster ath afflæ, Gudh til loff, men for therre eygen fwle legemligh begæringh. Ok 85ra|the mwe liighes wedh hwndæ eller wedh andre wkyskelighe dyyr som enchtet wiidh hawe eller synne.«

Jtem koningen spurdhe: »Fførste een hær kommer moot een annen, skal strax then enæ sla til then annen hær?« (Capitulum E 2)

Sydrak swarede: »Naar een hær kommer mooth een annen, tha skal høwitzmannen were from ok forsynlik ok klogh ok achte ok skødhe then hær som mooth hanum kommer, ok skal wisligh skikke ok fly sith folk. Ok kan han besynnæ ath han ær sterker æn then annen, tha skal han ga fore fromlighæ 85rb|ok slaa til the andre. Kan han ok fornymmæ ath the andre ære sterkere ok flere, tha skal han thes mere trøste ok styrke sin hær ok forsware sith spets som han bæst kan, ok achte syn fordeeldh, forthii han ma were sa from ok sa manneligh meth sin lillæ hær ath han owerwinner then store.«

Jtem koningen spurdhe: »Thet menniske som fødhes døwe eller stwmmæ, hwat maal forsta the j therres hiertæ?« (Capitulum E 3)

Sydrak swaredhe: »Thet menniske som fødhes stwm eller døff, han tencker ok forstaar j sith hierte syn første forældres maall, Adams, ok hans maal war hebrayske. Thet samme maal nwm85va|mæ the menniske aff ræt natwræ. Lighesom hwo som toghe eet barn, 40 dawe gamelt eller meer, ok sættæ thet j een stedh ther som thet engen man sowæ eller hørde talæ, ok gaffwe thet samme barn syn nyttrøfft, tha skulde thet barn talæ syn første fadhers maal, Adams, nar then tiidh komme ath thet skulde talæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan noghet menniske æller creatwre pa jorden wiidhæ Gudz wiliæ æller tankke?« (Capitulum E 4)

Sydrak swaredhe: »Gudz wilie æller tankke ære større æn hemmelen ok iordh. Ok hwat han wil ath skee skall, thet skeer j then samme stundh fførste han thet 85vb|tæncker. Ok engen weedh hans wilie eller tancke, wden hwat som han lader syne englæ vndersta, ok han lader them sidhen bebudhe mennisken.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man altiidh bedhe ok thiene Gudh?« (Capitulum E 5)

Sydrak swarede: »Ja, hwo som thet kan gøre. Men legommeth ær skrøbelight ok wedhtorff roo ok hwile. Ok fangher thet ey roo ok hwile, tha forfares thet. Fforthii skal man tiene ok bedhe til Gudh een stundh om daghen ok een stund om natten. Ok stundom skal man hwile ok stundom arbeydhe for syn fødhæ. Men nar man bedher til Gudh, tha 86ra|skal man tilbedhe hanum aff alt sit hierte meth stoor øthmyghdom ok kerligheet ok meth stoor attraa ok acht. Hwo som ekke sa bedher, han bedher ekke rættelighæ som han skulde.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwo pafan først sang?« (Capitulum E 6)

Sydrak swarede: »Then første sang pafand, thet wor Noes søn Sem. Han paafan hanum aff then ludh som gik aff wantzens løbh, ok aff then lydh som gik aff thræ første thet blestæ pa them, ok aff then ludh som gik aff hammars slaw, hwilke slaw som gaffwe atskillighe lydh. 86rb|Ok ther sammensættæ han noder effter aff stoor klogheet ok aff Gudz wiliæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwem skal man mæst hedher ok ære gøre?« (Capitulum E 7)

Sydrak swaredhe: »Man skal først ære Gudh j hemmelen ok thernest fader ok moder, ok were them tro ok hielpe them j therræ nødh. Thernest skal man ære them som man hawer noghet got aff.«

Jtem koningen spurde: »Hwo ær mildeste ath giwe her pa jorden?« (Capitulum E 8)

Sydrak swarede: »J thenne werden ær engen stoor mildhet ath giwe, ffor alt thet man hawer, thet hawer man aff Gudh. Ok Gudh ær allermildeste, fforthii han giwer allting 86va|som her i werden ær. Ok j thet annet leffneth giffwer han meghet meer them som thet fortiene. Ok engen man kan føre thet godz hedhen meth segh som han hawer her i werden. Fforthii ma man merke ath thet engen tilhører vden Gudh ok hwem han thet wil giffwæ til een tiidh.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal then fattighæ alle tiidh giffwe ok ythmyghe segh for then righe?« (Capitulum E nono)

Sydrak swaredhe: »Then fattighe man, gaar han aat een wey ok kommer then som mechtighere ær, tha skal han gaa aff wæyen ok ladæ hanum ga fore segh. Ok hwar then fattighæ kommer j eet herberghe, tha skal han sætte segh næther86vb|ligh ok skal segh ekke høwferde, thertil ath een annen som mechtigere ær, skal ey syæ til hanum: ‘Stat vp ok lath megh sidæ.’«

Jtem koningen spurdhe: »Ma man ædhæ altingh vden synde?« (Capitulum E 10)

Sydrak swaredhe: »Gudh skapte alle tingh for menniskens skyldh. Somme creatwræ skapte han mennisken til fødhe, ok them som han thertil skapte, them ma man ædhæ for wetherkwegelsæ skyldh ok ey til owerflødigheet vden syndh. Somme skapte han mennisken till hielpp, som ær hæstæ, asnæ ok mwlæ. Them skal man ekke ædhæ. Somme skapte han mennisken till 87ra|lysth, ok sommæ for vnder skyldh ath mennisken skal skødæ ok bekende ok betænkiæ Gudz store mektigheet ok takke ok loffwe hanum.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man altiidh helse mennisken?» (Capitulum E 11)

Sydrak swaredhe: »>Man skal ekke altiidh helse, ffor estu j hwsæ meth thin wen, thaa ær thet nogh ath helse hanum tree synne om dawen, om morgen, om daghen ok om affthen. Ok mødher thu thin wen pa noghen wey, tha ær thet nogh ath thu eet synne helser hanum, ok thet were effter som tiidh ær pa daghen. Ok helser 87rb|tegh noghen, tha skalt thu øthmygelighe ok kerlighæ sware hanum.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat skal man mest ælskæ pa jorden aff alltingh?» (Capitulum E 12)

Sydrak swaredh: »Een man skal ælske sin høsfrwe meer æn noghen annen tingh, fforthii han skal ælske henne næst syn Gudh ok segh sielff, fforthii ath mannen ok qwinnen ære bodhe som eet legomme. Ok then tiidh Gudh skaptæ Adam ok Eua, tha badh han ath the skulde badhe hawe een wiliæ ok were lighe hwerandre. Fforthii hadhe Gudh willeth ath Eua skulde hawe wareth forsmadh aff Adam, tha hadhe han skapt hen87va|ne aff hans fødher. Hadhe han ok wilt ath hun skulde weret ower hanum, tha hadhe han wel skappt henne aff hans howet. Men han wilde ath hun skulde were lighe wedh hanum, ok han skulde doch hawe herredom ower hennæ. Fforthii skapte han hennæ aff hans høywere ræffbeen. Fforthii sier iegh ath man skal elske sin høsfrw nest Gudh ok segh sælff, ok hun thesligest skall ælske mannen ower altingh pa jorden, ok thernest synæ forældhre ok syne børn.«

Jtem koningen spurdhe: »Om myn fader ok myn moder hadhe ekke wereth, hwarleth skulde iegh tha hawe wordeth?« (Capitulum E 13)

87vb|Sydrak swaredhe: »Fra then tiidh Gudh skapte hemmel ok iordh, tha wastu fød for Gudh ok j hans aasywn. Førre Gudh skapte mennisken, tha wistæ han tall pa sa mange menniske som j werden skulde komme, ok wiste therre taale ok therræ tancke, therre gerninger ok therre naffn, therre saligheet ok therre fortabelsæ, ok dywr, fugle ok fiske, alle som skulde komme j werden. Ok hadhe han thet ekke wist, tha hadhe han ekke wareth allmeghtigh. Ok hadhe ekke thin fadher ok moder wareth, tha hadhe Gudh skikketh tegh andre 88ra|forældre ath fødhes aff.«

Jtem koningen spurdhe: »Alle quinner ære thee alt eens godhe?« (Capitulum E 14)

Sydrak swarede: »Alle quinne ære eens jnwordes, sa ære ok alle men. Men somme ære meghet growere ok sterkere aff komplex, men pa natwrens gerningers weghnæ ære the alle godhe. Men man hawer doch meere lyst til then ene æn til then annen, ok thet kommer aff trenne tingh. Thet første ær deyligheet som een quinnæ hawer. Thet ath een man meer behawer henne æn een annen. Thet annet ær skønæ 88rb|klædher som een quinnæ hawer pa, therfore ær hun mere behageligh æn then som onde klædher hawer. Thet trediæ ær ath een man tagher een quinnæ, ok the lewæ sammen j ræt kerligheet, tha tekkes hanum then quinne meer æn noghen annen. Ok thet ær bædhræ æn the andre twennæ.«

Jtem koningen spurdhe: «Skal man waare sin wen ath, om man fornummer ath hans høsfrw ær ekke fuldannes?« (Capitulum E 15)

Sydrak swaredhe: »Er thet sa ath thin wens høsfrw ekke ær sa trofast som henne hørde, ok thin wen kan fange therower noghen skadhe, tha 88va|hører tegh ath ware thin wen ath, om thu fornømmer thet j sandheet, sa ath han ma wochte segh ffor sadan skadhe.«

Jtem koningen spwrdhe: »Fførste man skal noghet gøre, skal man thet meth hast gøre?« (Capitulum E 16)

Sydrak swaredhe: »Nar man skal gøre noghet, thet som got ok nyttelikt ær, thet skal man gøre snart. Men thet som ont ær, thet skal man seenligh gøre ok tøffwe thermeth, fforthij gør man thet j hastighet, tha matte man komme ath fange skam eller skadhe æffter, thet man kunne sent eller aldri forwinnæ.«

Jtem koningen spwrdhæ Sydrak aath: 88vb|»Skal man ælske alle men?« (Capitulum E 17)

Sydrak swarede: »Man skal ælske the som godhe ære, ok the som tegh ælske ok gøre til godhe. Them estu plichtig ath ælske ok gøre them got igen. Men the som ondæ ære ok tegh mooth gøre, them mattw gøre thet samme igen.«

Jtem koningen spurdhe: »Gør man then fattighæ sa stoor ære j then annen werden, som then righe?« (Capitulum E 18)

Sydrak swaredhe: »Sanneligh sigher iegh tegh, ath meghet meer ære gør man then fattighæ j then annen werden æn then righæ. 89ra|Fforthii the som her ær fattighæ ok owergiffwe werdens godz for Gudz kerlighet, the fa twsinde synne meer jgen. Men the som her ære righe ok gøre Gudh loff aff ok hielppe them som tørfftighe ære, the fange ok stoor glædhe ok ære j then annen werden. Ok the som gøre thet godhe ok lader thet ondæ, the fange ewicht got ok glædhæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal fadheren bære sønsens byrde j then annen werden, æller sønnen fadherens?« (Capitulum E 19)

Sydrak swarede: »Fadheren skal ey bæræ sønsens byrdæ ok 89rb|sønen fadherens j then annen werden. Men engen ær sa retferdig ath han jo skal skodhe ok see helwedes pynæ fføræn han kommer j then annen werden. Men hoo som illæ giør, han skall sielff bære sin byrde som han hawer syndeth effter. Men ær thet sa ath fadheren seer sønsens ondgerninger, ok han straffer ok rætsler barneth ekke sa ath thet forlader sin ondscapp, tha synder fadheren therinne. Men doch ær han ekke skyldigh j then syndh, mæn synder doch stoorligh ath han ekke affholder barneth ffor synden. Men doch gaar ekke then eenes syndh pa then annen.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwo som slaar annen jhiell, skal han swaare hans 89va|synder, som dødh bliffwer?« (Capitulum E 20)

Sydrak swaredhe: »Thu skalt widhæ j sanningen, han vntfaar ekke hans synder, fforthii hwer skal sware syn eyen syndh. Ok hwo som slaar nogher jhiell vden brødhæ, han hawer ther stoor synd aff, ffor thet sømmer engen ath affliffwe eller dømæ annen til dødhe vden landesherre æller then som thertil ær skikketh aff hanum. Tha ma han dømæ ok rættæ æffter som brøden ær stoor til. Ok hwo som dræber then som fordømder ær ffor syne misgerninger, han hawer ther ingen syndh aff fforthii hwer skal dømes aff Gudh effter gerninger.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ære noghre folk i werden 89vb|som ædhæ andre folk?« (Capitulum E 21)

Sydrak swaredhe: »Eeth hande folk ær j werden som ædhæ andre folk. Men thet forstandes ekke sa ath the ædhæ them legommelighe. Men the som taghe eens mandz rætte godz ffra hanum vden rættæ, hwilket som han hawer afflæt meth sith legoms sware arbeydhe, the mwe siies ath ædhæ ok forderffwe andre, ok the som fortalæ andræ meth therres ordh ok acthe ath gøre them skam ok skadhæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwo ær bædhre, een tywff eller een mordere?« 90ra|(Capitulum E 22)

Sydrak swarede: »Aff thesse twenne ær enchtet got, men the ære badhe fulondæ. Men doch ær een mordere werræ æn een tywff, fforthii morderen tagher bort liiffweth, ok tywffwen borttagher godzeth som man hawer hafft stort arbeydhæ fore, ok han fanger sidhen stoor sorg igen.

Ændoch ær een annen syndh som hører til wkyskheet. Hun ær meghet swarere ok Gudh hadher henne stoorligh. Hun kalles zodomiticum. Ok Gudh looth for then syndh syw howethstædher sænkkes j affgrwnden. Then 90rb|samme syndh ær sa swar ath diefflene skammes therwedh nar hun skeer, æn doch ath the begæræ ath all syndh skall skee. Ok englene skielffwe therwedh ok fruchte ath Gudh skall ladæ werden forgaa. Ok hun ær sa swar ath thet ær vnder ath the som henne bedriffwæ, ath jorden ekke slugher them j segh. Men Gudz barmhertigheet ok miskund bither thereffter ath mennisken skal omwendæ segh ok komme til ewighe leffneth.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Gudz barmhertighet forgiffwer hun alle synder som mennisken gør?« (Capitulum E 23)

Sydrak 90va| swaredhe: »Alle the wandzdrober j haffweth ære, alle the sandzkorn pa jorden ære, ware the alle j een swm, æn wore Gudz barmhertigheet twsinde mere. Ok hadhe eet menniske giort sa stoor syndh ok han hadhe myrdh fadher ok modher, høsfrw ok børn, ok twsinde menniske thertill, ok omwende thet menniske segh ok grædæ for synæ synder ok wilde aldri meer gøre syndh, Gudh wilde forgiwæ hanum them wisseleghe.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarfore arbeydhe mennisken j thette werden?« (Capitulum E 24)

Sy90vb|drak swaredhe: »For twennæ sagher skyldh: een ær ath vpholde legemeth til sin nyttrøfft. Then annen ath legemeth skall beholde syn macht ok tiene Gudh ffor syn siels salighheet. Ffor sielen kan enchtet forwerffwe vden legemmens hielp. Fforthii skal legemeth arbeydhæ for sielens saaligheet. The arbeydhe gantze wnyttelighe ok daarlighæ, the som arbeydhe om noghet godz ffor therre børn eller frende skyldh. Man skal gøre ok achte sasom een myræ, ther arbeydher om sommeren om thet 91ra|som then skal fortære om winteren. Sa skule ok mennisken arbeydhæ j thenne werden meth godhe gerninger ok almøssæ ath siælen ekke lydher hwnger om winteren. Man skal ekke sa tencke: ‘Jegh wil affle meghet godz ok giwe myne børn fførste iegh dør.’ Men thinæ børn ok frender, nar the hawe thit godz æffter thin dødh, the achte fuld lideth hwar thu bliffwer eller hwar theg lydher. Fforthij skal man meer skøde sielen æn legemeth, ffor hun ær twsinde sinnæ werdighere. Ok wiste mennisken hwar wer91rb|digher hwn ær, sanneligh, man achtedhe henne meghet mere, ok man forkaste henne ekke saa ringæ som man gør.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat tingh ær thet som mest ær skywldh ok wkienneleghest ær pa jorden?« (Capitulum E 25)

Sydrak swarede: »Mennisken ær wkienneligest pa jorden, fore the som onde ære, the synes offte godhe, ok the som fwlæ ære aff ondhscapp, the betecke therre ondscapp meth godhe ladhæ, sa ath man ekke wel kan kienne them, forthij then som god ær, han taler gernæ got, men then, som onder ær, ændoch 91va|han skywler thet, tha kennes thet stundom pa hans ordh ok pa hans gerninger.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Thet godhe eller ondæ som mennisken gør, kommer thet aff Gudh eller aff hanum sielff?« (Capitulum E 36)

Sydrak swaredhe: »Sanneligh sigher jegh tegh ath Gud wil enchtet onth. Men thet som got ok dygdelight ær, thet ær aff hanum, fforthii han ær alsombæst. Ok enchtet ær got vden hanum. Ok hans godhet kan enchte hierte besynnæ. Ok han skapte alle tingh aff sin store godheet ok kerligheet. Ok han wil ath mennisken skulde alltiidh gøre got ok fange therfore ewiigh glædhe. Doch 91vb|matte han wæll skapt mennisken sa ath the ekke hadhe syndeth. Tha hadhe han giordh Diewelen wreth, som wt war kast aff hemmelen, ath han ok ekke skapte hanum sa ath han ekke skulde synde. Ok han skapte mennisken wedh friit wilkor, sa ath thet kan gøre ont eller got, hwilketh thet sielff wilde. Doch hawer Gudh giweth mennisken syn ok forstandelsæ ath kenne thet som got ær, ok fly thet som ont ær. Sa ær alt got aff Gud, som nw sagt ær.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwart bliffwer daghen, første natten kommer?« (Capitulum E 37)

Sydrak swaredhe: 92ra|»Gudh skapte sool ok maane ok stierner ath lywse werden. Fføræn han them skapte, tha war all werden mørk. Sa ær ekke dawen annet æn soolsens skyn ok lywsen pa jorden. Ok natten ær encteth annet æn soolsens bortgangh aff wort sywn. Ok nar han ganger sa langht bort fran oss, tha skikker Gudh iorden mellom soolen ok oss, sa ath thet worder nat, ok dawes tha annerstedts. Ok nar soolen ganger fraa them, tha dawes thet meth oss ok nattes meth them. Thet kommer alt aff iordens tryndheet, som førre ær saght.«

Jtem koningen spurdhe: »Hworledh 92rb|kan solen ok manen ok stierner ok planeter holdes vpæ wdi firmamentet?« (Capitulum E 38)

Sydrak swaredhe: »Planeter ok stierner, sool ok maanæ, alle holdes the j firmamenteth som een løwe holdes j eet hws æffter Gudz macht ok wilie. Ok the stædhes aldrigh, men the røres ok gaa omkringh meth firmamenteth. Ok nar een stierne eller planete gaar nedh j wæster, tha gaar een annen vp j øster.«

Jtem koningen spwrdhe: »Røres alle stierner ok ga omkringh meth firmamenteth?« (Capitulum E 39)

Sydrak swaredhe: »Alle stierner røres ok omløbe 92va|meth firmamentet fforvden een som kalles Leydestierne. Hun staar stillæ ok hun ær gantze høght, fforthij synes hwn lidhen. Men een tiidh førhøwer hun segh, ok thet er j then tidh som firmamentet omhwerffwes fra winter ok til sommer. Ok j then tiidh skule skipmen forwaare them ath the ekke faare wille forderwes.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal orlogh ok striidh alltiidh were j werden?« (Capitulum E 40)

Sydrak swaredhe: »Orlogh ok striidh bliwer altiidh j werden, somme synne mere ok somme synne myndre. Fforthij ath wore her friith j werden, tha ware thet ekke werden, men paradiis eller hemmerighe, 92vb|ffor ther ær alltiidh friith. Nw skalthu widhæ ath thet ær twennehande orlogh eller striidh her j werden. Een ær aandeligh mellom sielen ok Diewelen, ok han afflader aldri ath striidhæ meth godhe menniske. Men een annen ær legemligh mellom eet menniske ok anneth, ok han fanger engen ændæ ffør werden forgaar.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwii sigher man ath werden ær enchtet?« (Capitulum F 1)

Sydrak swaredhe: »Thet ma sies forthii ath engen tingh ær her j werden som ey skal forga ok forderffwes ok fanger ænde. 93ra|Fforthii sies thenne werden ath were enchtet ffor thet som ewicht ær. Ffor alt thet j werden ær, thet ær skapt aff enchtet, ok alt thet som her leffwer j werden, thet skal døø ok skilies hædhen. Ok sa hawer Gudh giort een wæy aff thennæ werden, ath hwilken wæy mennisken skal sa faare, ath nar thet ær ath ændæ ath man tha kommer til ewigh glædhe.«

Jtem koningen spwrde: »Hwarfore skapte Gudh søffn?« (Capitulum F 2)

Sydrak swarede: »For menniskens roo ok hwiilæ. Fforthii ath nar legemmeth soffwer, tha hwiiles hierteth. Llighæsom een stoor herre, 93rb|nar han wogher, tha wogher ok alle hans tienere hanum til tieneste. Ok nar han soffwer, tha mwe the ok hwiiles. Sa ær thet ok meth hierteth. Nar mennisket soffwer, tha hwiiles alle lemmer, for søffn begynnes fførst j hierteth ok gaar sa j øwen ok sidhen j alle lemmer. Sa ær søffn giordh ekke for annet æn for legemmens hwiilæ skyldh. Fforthii skapte ok Gudh natten, ællers hadhe han wel bwdhet ath daghen skulde altiidh hawe bleffweth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwar ær then swndeste stedh pa jorden kan were?» (Capitulum F 3)

Sydrak swarede: »Then swndeste steth pa jorden, thet ær ther som man kan 93va|forware segh for sywgdom ok fra ond maat ok dryk, fra hede ok kulde. Ok the som boo j hede lande, the skule ekke ædhæ heet madh fforthii the theraff motte fange stoor sywghdom, ok thesslighæ the som boo j kolle landh, the skule ekke ædhæ koldh maat, fforthii the mæste sywgher mennisken fanger, the komme aff wkyskeligh ok wnaturligh ædhe ok dryk. Fforthii hwo som wil holde segh swndh, han skal ekke ædhæ wden een tiidh om daaghen, ok han skal ekke formeghet beware segh meth wkyskheet. Hwo som forwarer segh, han ma lenge bliffwe karsk til sith legemme.«

Jtem koningen spwrde: »Hwar mange93vb|hande folk holde werden vppæ?« (Capitulum F 4)

Sydrak swaredhe: »Fiiræ hande folk ær j werden. The første ære the som lære ok kenne folket ath leffwe effter lowen ok effter Gudz wiliæ. The andre ære ridderskap ok hærskapp som regere folketh ok straffæ ok pinæ them for therres misgerninger sa ath fatighæ ok righæ mwe bliffwe meth friith. The tredhie ære the som brwghe ok arbeydhe iorden ok komme henne til ath giwe syn frucht. The fiærdæ ære the som bærghæ them meth køpenskapp ok føre the ting som mennisken gørs behoff ffraa eet landh ok til eet 94ra|annet. Vden thesse 4 hande folk kan werden ekke bliffwe bestanden.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær koningen mektighere æn rætten?« (Capitulum F 5)

Sydrak swaredhe: »Rætten ær ower koningen, fforthii rætten kan twinge koningen, ok koningen ær enchtet vden rætten, ok koningen ær pa rættens wegnæ. Ok skal koningen hawe nogher ære eller werdigheet, thet skal were for rætwiisheths skyldh. Ok kongen skal taghe till segh herscapeth ok altiidh styrke rætwiisheth sawel for then fattighæ som for then righæ. Ffor een propheta skal fødes, han skal siæ aff 94rb|gudz mund ath sallighe ære the alle som ære ok gøræ rætfærdigheeth.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan man hawe riigdom saa ath han ekke mindzkes?« (Capitulum F 6)

Sydrak swaredhe: »Man ma wel hawe riigdom: then som man kan bære alt werden ower ok han doch ekke mindzkes, then riigdom som man ekke kan see. Thet ær noghen konst. Han kan ekke forderffwes, fforthii han forwerffwer sith brødh hwar han kommer. Fforthii sier iegh ath konst ær then bætzte riigdom j werden ok kan ekke tabes eller stieles.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hworaff kommer thet stundom man seer een quinnæ ath man tha be94va|gærer henne, ok hun mannen?« (Capitulum F 7)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer aff hiertens store wstadigheth, ok aff wstadigh syn, ok aff legommes skrøbeligheet, ok aff krank complex. Ffor nar eet menniske seer eet annet, mannen quinnen, quinnen mannen, ath the see hwerandre skønhet, strax aff then syn ffødhes fafengeleghe tancke. Ok thes mere the see ok tencke pa hwerandre, thes mere begæring fange the tilsammen. Men een wiis ok stadigh man, nar han seer een deeligh quinne, tha skal han lowe Gudh ath han hawer skapt sa skønæ cretwræ, ok thereffter skal han ekke mere tencke pa henne.«

Jtem koningen spwrdhe: »The menniske 94vb|som kenne andre j thenne werden, ffange the noghen løøn fore j then annen werden?« (Capitulum F 8)

Sydrak swarede: »The menniske som lære ok kenne folket her i werden, the fange dupelt løøn j then annen werden.A The mwe lighes wedh een man som giwer bort alt thet han hawer got, ok sælffwer beholder han then werste deeldh. Ok the som kienne, the fange engen løøn ffor therræ lærdom, men the fangæ stoor pynæ for therræ ondhgerninger.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwaraff kommer tenckelsæ?« (Capitulum F 9)

Sydrak 95ra| swaredhe: »Menniskens tancke, hwat helder the ære onde eller godhe, alle komme aff sielens macht. Nw sies sielen serdeles ath ware j hiertet, for thet ær thet første som begynner ath leffue j mennisken, ok thet ær som siist døer. Fforthii komme alle tancke aff hierteth. Ok ær hierteth pwrt ok reent, tha kan thet tencke pa thet som got ær. Æn ær hiertet smitteth ok swarith aff syndh, tha kan thet enchtet tencke vden the ting, som syndighe ære. Fforthii sier iegh ath tencke kommer aff hierteth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hworledhes skal man elske syn wen?« (Capitulum F 10)

95rb|Sydrak swaredhe: »Er thin wen eller frende dandes ok rætwiis, tha skal thu hielpe ok styrke hanum hwat thu kant meth rættæ. Men til wrættæ skalt thu enctet styrke hanum. Men ær thin wen wrætwiis ok ondh ok gør annet folk fortreeth, tha skaltu ekke hielpe eller forsware hanum, men tw skalt straffæ ok lære hanum, æller thu sies aff andre ath were ondh ok wrætwiis meth hanum.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwilketh ær bædhræ, ath tiæ eller ath talæ?« (Capitulum 11)

Sydrak swaredhe: »Ttil ath tiæ ok at talæ, ther hører serdeles tiidh till. Man matte tale j then tiidh at thet wore 95va|twsende synne bædre ath tiæ, ok man matte fange ther stoor skadhe aff. Ok man matte ok tiæ j then tiidh ath thet wore meghet bædhræ ath talæ. Fforthii skal een man hawe een hals som een trawne, sa ath han ey skal strax talæ hwat som hanum j synne løber, men han skal tencke alle syne ordh førre han sier them hwat ændæ the kunne faa.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man fly altiidh then som ondh ær?« (Capitulum F 12)

Sydrak swaredhe: »The som ondæ ære, them skal man altiidh fly. Fforthii hwo som meth them omgaar, han regnes ok ond meth them. Llighesom een man ther ma ga ath een godh wey, ok nar han ganger aff wæyen, tha 95vb|gaar han j tornæ ok stinger segh ok riwer syne klædher synder. Men bliffwer han pa then godhe wey, tha bliffwer han wskadh. Sa ær thet ok, hwo som omgaar meth them som ondæ ære, han regnes ondh meth them. Ok man fanger enchtet wden ont aff them, fforthii skal man altiidh fly them.«

Jtem koningen Bochtus spurdhe: »Hwo skal were wisere, then gamle eller then vnge?« (Capitulum F 13)

Sydrak swaredhe: »Eer then vnge wisere æn then gamle, thet ær moot natwren. Ok thet ær then vnge stoor priis ok then gamle stoor 96ra|last, ffore aff reth natwræ tha ær then gamle wisere æn then vnge, ffor hans hiernæ ær stadighere ok sterkere æn then vnges. Ok skal then gamblæ ware stadigher ok sterkere ok wisere æn then vnge ær ok lideth hawer forsøght. Ok ær thet sa thu kienner tegh ath were wisere æn een annen, tha skalt thu ekke fortalæ æller bespottæ hanum, men thu skalt læræ hanum ok takke Gudh, ffor thu hawer then wiisdom ekke aff tegh sielff men aff Gudh.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hworfore skapte Gudh haar pa mennisken?« (Capitulum F 14)

96rb|Sydrak swaredhe: »Thet ær forthii ath mennisken skulde skywle syn skam, ok forthii hawe wii ok kledher ath skywle wore blyssell ok werme segh for kulde. Ok føræn Adam brødh Gudhs budh, tha hadhe han engen blwelsæ aff syne lemmer. Men strax han hadhe brwdeth Gudz budh, tha kende han segh nøghen ok skywlde segh. Ok alle elemente ware them sidhen wlydighe.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat æblæ wor thet som Adam oodh først j paradiis?« (Capitulum F 15)

Sydrak swaredhe: »J then tiidh Adam wor skapt, tha bødh Gudh hanum ath ædhæ aff al then frucht, 96va|j paradiis war, forvden aff thet trææ som kalledhes wiisdoms eller liiffsens træ. Tha forsmaddæ han thet budh, som fore ær saght, ok ath aff then sammæ frucht. Ok thet war ekke sa stoor syndh ath han oodh æblæth, men thet war stoor syndh ath han forsmaddæ Gudz budh.«

Jtem koningen spurdhe: »Hworfore fødhes somme menniske blinde ok somme døwæ?« (Capitulum F 16)

Sydrak swarede: »Gudh han hawer skikketh hemmelsens lub ok tegens ok planeters. Ok hoo som fødes j the tegn som thertil skikket ær, the worde sa, somme haltæ, sommæ blinde, somme døwæ ok somme dwmme. Ok thet kom 96vb|alt forethii ath Adam brødh Gudz budh, ok thet skal sa bliffwe een amminnelsæ. Fforthii som Adam saa fruchten ok begæredhe henne, fforthii fødhes somme blinde, somme døwe. Ok forthii han aadh fruchten meth sin mwndh, fforthii bliffwe somme ok fødhes stwmmæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Then almøssæ som man giffwer j thennæ werden, hielper thet noghet j then annen werden?« (Capitulum F 17)

Sydrak swaredhe: »The almøssæ som giffwes her j werden ffor Gudhs kerlighets skyldh ok for fattighæ 97ra|menniskæ nyttorfft, the hielpe ganze meghet j then annen werden them som tro pa Gudh ok holdæ hans budh. Ok almøssen ær aldri sa liden ath Gudh ey løner henne twsende foldh. Men the som giwe almøssæ ffor werdens priis ok for menniskens loff, ok the ekke gøre thet for Gudhs kerligheet, them hielper sadan almøssæ enchteth, ffor the hawe vpbooreth therræ løøn jthet ath the fingæ menniskens priis ok loff therfore.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Synder domeren therj, ath han dømmer them som illæ hawe giordh, 97rb|eller synder ther nogher som pyne them?« (Capitulum F 18)

Sydrak swaredhe: »Dommeren synder ekke, jthet han dømmer them som skyldighe ære. Men sanneleghe han synder, om han them ekke dømer. Ok the menniske som pyne them, the synde ther enchtet meth. Men the two therræ hænder j synders blodh.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man hedhre ok ære werdzens høffdingæ ok dommere?« (Capitulum F 19)

Sydrak swaredhe: »Man skal ære ok hedhre them, fore the ære skikkedhe aff Gudh ath rættæ ok dømæ folketh ok ath straffæ ok 97va| ræffzæ them som ondæ ære, ok ath hielpe ok styrke them som godhæ ære. Fforthii skal man hedhre ok ære them, ok serdeles the som rætfærdighe ære.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan ok nogher godhgerninger hielpe, om ekke synden owergiffwes?« (Capitulum F 20)

Sydrak swaredhe: »Liighesom engen legedom kan læghæ noghet saar eemædhen jærneth sidher j saareth, sa kan engen godhgerningæ fulkommen hielpe til menniskens saligheet wden synden ær owergiffwen.«

Jtem koningen spurdhe: »The menniske som fødhes stwmmæ eller ok daarske æl97vb|ler galnæ ok kunne enctet skøn, skule the bliffwe salighe eller fortabedhe?« (Capitulum F 21)

Sydrak swaredhe: »The menniske som enchtet widhæ, ont eller got, naar the døø, tha komme the til saligheet ok komme blandh the børn som døø fførre the komme til ret vnderstandelsæ. Ffor gøre the mennisken noghet ont, tha regnæs them thet for enchteth syndh, ffor the weste ekke ath thet war syndh. Ok Gudh kreffwer engen man mere æn som han 98ra|hawer hanum giwet.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwarledhes kunne englene wiidhæ al tingh?« (Capitulum F 22)

Sydrak swaredhe: »Engelene see ok bekenne j Gudh alle tingh som skedde ære. Ok the hawæ stoor frygdh, nar the see oss gøre thet som got ær. Ok ær them gantze læth, nar wi gøre synden.«

Jtem koningen spurdhe: »Ænglenæ, gøme the mennisken her pa jorden?« (Capitulum F 23)

Sydrak swaredhe: »Eenglene, ændoch the ære 98rb|ekke j hemmellen, doch gøme the alle tiidh mennisken her pa jorden. Ok nar the see ath thet gørs mennisken behoff, tha ære the strax till redhe ath hielpe. Men doch miste the ekke then glædhæ som the hawe j hemmellen. Ok som the ære hoos oss pa jorden, sa ære the strax igen som the wele were.«

Jtem koningen spurdhæ: »Hwarledhes obenbaræ segh englenæ for mennisken?« (Capitulum F 24)

Sydrak swaredhe: »Nær engelene obenbare segh for mennisken, tha taghe the them eeth legom aff luchten, saa ath the ey synes for 98va|mennisken. Fforthii ær enchtet menniske sa gudhelight eller sa ont eller sa sorghfult, ath soghe thet een engil j syn rætte skikkelsæ, sanneleghe thet skulde forglømæ all syn sorgh ok skulde tykkes ath the wore j hemmelen. Sa skøøn ok saa klaar er engelenæ. Fforthii skule wii gernæ arbeydhæ therom, ath wii matte bliffwæ meth them vden ændæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Widhæ diefflenæ al thet, wii gøre her j werden?« (Capitulum F 25)

Sydrak swaredhe: »Alle the stede pa jorden ære, tha ære dieffle ok enchtet annet gøre vden freste mennisken ok komme them til syn98vb|den. Ok hwat som menniske synde, thet bebudhe the strax therræ mæstere meth stoor glædhæ. Ok nar som noghet goth owerwinner them, tha fordømes the j affgrwnden aff therre mestere ok ma aldri freste. Men han skikker andre j syn stedh. Ok lighæsom Adam war wtkast ok forsmoth for Dieffwelen owerwan hanum, sa forsmoes ok dieffwelene ok forkastes aff therres mæstere, nar mennisken owerwinner them.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat stedh ær thet som kalles skereseldh?« (Capitulum F 26)

Sydrak swaredhe: 99ra|»Skereseldh ær een stedh, ther som meghet stoor eldh ær ok mange hande pyner. Ok then minste pyne ther ær, hun ær størræ æn alle the pyner som noghet menniske kan tencke pa jorden. Ok emeden sielene ære j the pyner, tha obenbare englene ok andre hellighe men som the hawe thient segh for them, ok trøste them ok bedhe them tollelighæ liidhæ then pyne ffor then stoore glædhæ the skule tillkomme. Ok aff sadan trøst fange the stoor hughswalelsæ j therre pyne. Ok ther pynes the sa lenge till 99rb|thes the hawe fult giort ffor alle therres synder. Sidhen føres the j then ewighe glædhæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat tingh ær helffwedhæ, ok hwat gøre sielene ther?» (Capitulum F 27)

Sydrak swaredhe: »Første the ondæ menniske døø, tha saffne dieffwelne them meth stoor mørken ok ære stoorlighe glædhæ ath the skule fange then siell aff thet forbannedhe legemme. Ok sa føre the henne strax til helwides. Ok helwedhe ær j twenne deelæ: eet ydermere ok ther ær engen pynæ vden mørken, eet annet ær innermere ok ther ær ni hande sware pyner ok wsielighe.

Thet første ær yldh ok hedhe, ok j 99va|then eldh grawes forbannedhe siele, llighesom legemet begrawes her pa jorden. Ok then samme eldh ær sa heedh ath wore alt thet watn, pa jorden eller j werden ær, j thenne eldh, tha kunne the ekke slykke then minste lwæ. Ok then eldh ær andeligh ok wsynligh ok giffwer enchtet lyws aff segh. Ok han brenner aff segh sielffwer vden ændæ. Ok then yldh, han ær sa heedh ffor thenne werdens yldh, som then yldh som ær maleth pa een wægh, then som engen klarheet eller wermæ giwer aff segh.

Then annen pynæ ær kulla, sa swar ath engen man kan fultencke thet. Ok wore thet største biergh gløende j werden ær ok kastes thet j then kuldh, j eet øwenblik 99vb|tha ware thet kalt ok wtslukt.

Then tredie pynæ ær ormæ som aldrigh døø: hugormæ, padder, dragher ok snooger. Ok the leffwe j then eldh som fiske j watneth.

Then fiærdæ pyne ær ondh lucht. Ok then lucht ær sa fwll ath engen tingh luchter sa illæ j werden.

Then fæmtæ pynæ er slaw ath man slaar siele, llighesom een smedh slaar pa eeth jern eller smedher.

Then sættæ pynæ ær mørkken. Ok thet ær sa tykt ath man ma taghe ok følæ thet.

Then sywende pyne ær skam ok skendzsæll som the ha100ra|we aff synden. Ffor hwer kenner ok seer then annens synder.

Then ottende pynæ ær diefflenes grwmmæ sywn ok skraall ok robh.

Then niende pynæ ære gløende bandh, meth hwilke the ære sa sterkeellighe bundene ath the enchtet ledhemoth kunne røræ.

Thesse ni pyner tole the forthii ath the forsmodde the ni ænglækoor. Ok sasom the aldrigh kunne mættes her j werden aff syndh ok ondscapp, sa fange the ok aldrigh ændæ pa therre pynæ. Ok for then stynkende wkyskheet som the her giorde j werden, therfore skule the tolæ then styn100rb|kende lucht j helwidhæ. Ok forthii the wele ekke bøyæ therre legemme till Gudz tieneste, fforthii skule the tolæ ewigh hug ok slaw. Ok forthii the ekke støtte thet sanne lyws som wor Gudh, ffor thet tolæ the ewigh mørk. Ok forthii ath the ekke wilde ladæ aff synden, fforthii skall hwer kienne anders synder. Ok forthii ath the ekke wilde høre Gudz budhordh, fforthij skule the høre we ok skraal ok tennægnitzell ok diefflerobh. Ok for alle therræ lømmer wore løsæ ok redhebonæ til synden, fforthii skule the bindes meth gloende bandh. Ok thesse fornempde pynæ skule alle høwferdighe, alle falskenæræ, alle wskyskeræ, 100va|alle owerflødighere, alle mandrabere, alle girighe ok alle tywffwe ok løwnere. Alle thesse som thesse synder bedriffwe ok therre lighe, ok ekke gøre plicht eller boot for therræ synder, the fangæ allæ thessæ fornæffnde pyner.«

Jtem koningen spwrdhe: »See the godhe som j hemerige ære, them som j helwedhe ære, ok the som j helwidhe ære, see them som j hemerighe ære?« (Capitulum F 28)

Sydrak swaredhe: »The godhe som j hemerighe ære, the se wel them som j helwedhe ære. Ok the hawe ther stoor glædhe aff ath the ekke giorde sadane synder ok ath the flydde sadane pyner. Ok fadheren seer sønen, ok sønnen fadheren, 100vb|ok modheren dotteren. Doch hawer engen ynk ower them ok engen sorgh theraff, meer æn man seer fiske swømmæ ok leghe j ett watn. Ok the som j helwedhe ære, the se ok them som j hemerighe ære, ok hawe stoor sorgh ok pyne theraff ath the hawe møst sa stoor glædhæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Æffter Gudz søns tilkommelsæ the som tha komme til hemerighe eller til helffwidhæ, widæ the ok af the gerninger som skeer j werden?« (Capitulum F 29)

Sydrak swarede: »The som rætfærdighe ok godhe ære, the kienne well alle them 101ra|som j werden ære, ok widhæ therre gerninger ok therre naffn. Ok the bedhe for them som them ælste j werden. Ok therræ bøner hielpe meghet j Gudz aasywn. Men the som j helwidhe ære, the wiidha ekke hwat her skeer j werden ydermere, æn the them syæ som dawlighe thiit komme. Ok the som j hemmelen ære, the bedhe for engen, vden the wiidhe ath thet ær Gudz wiliæ, thet som the bedhiæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Mwe sielenæ obenbaare sek nar the wilie ffor mennisken?« (Capitulum F 30)

Sydrak swaredhe: »Godhe menniskes 101rb|siele mwe obenbare segh nar the wele ok hwem the wele. Men the, som j pyne ære, the mwe thet ekke gøre vden the hawe orloff aff therræ engell. Tha mwe the obenbare them hwem the wele. Ok thet gøre the pa thet ath there wener skall bedhe for them ok frelse them aff therres pyne. Men forbannedhe siele the mwe ekke obenbare them. Men sywnes the ath obenbare them, tha ær thet enchtet vden Dyæffwelen som achter ath swighe mennisken thermeth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwaraff komme drømæ?« (Capitulum F 31)

Sydrak swarede: »Vnderstwndom kom101va|me the aff Gudh ok engelsens jnskywdelsæ, ok stundom komme the aff Diæffwelsens swigh. Stundom komme the aff owerflødigheet, aadh ok dryk, stundom komme the aff stoor fastæ. Somme kommæ aff then tingh som man før om daghen hawer seet eller tenkt.«

Jtem koningen spwrdhe: »Wil Gudh forgiffwe alle the synder som mennisken gør?« (Capitulum F 32)

Sydrak swarede: »Gudh aff syn storæ nadhe ok miskund wil forgiffwe alle the synder som man gør, sa framt som man wil forlade ok gøre syndebædhringh. Men the som forsma ath gøre syndhbooth ok ath bædhre them 101vb|eller tencke sa: Gudh ær ekke sa miskundh ath han wil forgiffwe therres synder, the fange aldri nadhe, men the bliffwe fortabet til ewigh tiidh.«

Jtem koningen spurdhe: »The trææ som Gudh skapte j werdens begynnelsæ, bore the strax frucht?« (Capitulum F 33)

Sydrak swarede: »Strax Gudh hadhe skafft Adam ok Eua ok alle tingh, tha looth han strax yrther ok trææ bæræ blomster ok frucht, hwert effter sith slechtæ.«

Jtem koningen spurdhæ: »Pa hwat timæ war Adam 102ra|skapt?« (Capitulum F 34)

Sydrak swarede: »Adam war skapt pa then trediæ timæ pa dawen, then manæ som han kalledhe galriapp, ok thet war pa then dagh som wii kalle fredagh. Ok pa then sammæ dagh dødhe han. Ok Noe dødhe ok pa then samme dagh. Ok Gudhs søn skal fødhes pa then dagh ok døø pa then dagh pa then timæ ath Adam war wtdrewen aff paradiis, thet war pa then niende timæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwo giorde thet første wiin?« (Capitulum F 35)

Sydrak swaredhe: 102rb|»Noe giorde thet første win effter floden wor gangen ower werden. Ok tilforen drak man engen win ok ey aat kødh. Men sidhen flodhen hadhe wereth, tha kende engelen Noe hwarledh han skulde gøre wynneth ok ædhæ kiødh, fforthij ath menniskens komplex wor tha annerledh omskipt æn the førre ware. Ok sa wart wineth giort effter Gudz wiliæ ok engelens radh.«

Jtem koningen spurdhe: »Then tiidh Adam war wtdrewen aff paradiis, fan han strax frucht ath fødhe segh aff?« (Capitulum F 36)

Sydrak swaredhe hanum saa: 102va|»Adam war ekke skapt j paradiis, men j then stedh som kalles Ebron. Ok ther han hadhe brwdeth Gudz budh ok war wtkast af paradiis, tha wiiste engelen hanum til then stedh igen. Ok j samme stedh dødhe han ok war ther begrawen. Ok j then stedh wiisde engelen hanum fruct som han skulde ædhæ, ok sadhe hwarleeth han skulde fødhe segh aff syne henders arbeydhæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Skapte Gudh ny frucht pa jorden effter flodhen?« (Capitulum F 37)

Sydrak swaredhe hanum sa: 102vb|»Næy, men then samme frucht som førre war skapt, hwn bleff forthii ath alle handdæ røder bleffwe j jorden æffter Guds wiliæ. Ok thentidh flodhen wor forgangen, tha begynte the røder ath woxe ok gaffwe frucht.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwar steddes arken ther flodhen wor forgangen?« (Capitulum F 38)

Sydrak swaredhe: »Arken bleff standende pa eth høght biergh effter Gudz wiliæ, fforthii Gudh wilde ath hun skulde ther bliffwe. Ther stander hun till iertegn ath flodhen war gangen ower werden for synds skyldh, ok ath 103ra|Gudh hader storlighe synden.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer barmhertighet?« (Capitulum F 39)

Sydrak swarede: »Barmhertighet kommer aff hierthet. Nar mennisket seer noghet som ynkkelight ær, tha swedes hiertet aff then ynkkelighe tingh som mennisketh seer. Ok mennisken skulde gerne forbarme segh ower them som thorfftigh ær, fforthii ther stander screffweth ath hwo som ekke gør barmhertigheet, han skal ekke fange barmhertighet.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær thet nyt103rb|telight ath hawe glædhscap ok rooscap her j werden?« (Capitulum F 40)

Sydrak swaredhe: »The menniske som athspørye werdens glædhæ, thet ær them meghet wnyttelight fforthii man skal ekke tiene too herrer til takke. Sa ær thet ok thermeth. Hwo som wil hawe legoms glædhe, han kan ekke fange sielens glædhæ ok roo fforthii legemmens glædhe ok løstigheet kan ekke were wden synden. Ok synden hører til Diewelen. Fforthii skal man ekke skødæ eller achte werdens glædhæ, men taghe Gudh j sith hierte ok glædhes j hanum.«

Jtem koningen spurdhe: 103va|»Skall man gøre miskundh meth them som j pyne ok j drøwelsæ æræ?« (Capitulum G 1)

Sydrak swaredhe: »Hwo som frelser eet creatwr aff fænxell, han gør stoor barmhertighheet, æn doch ath thet wore eet vskellight creatwre. Men the creatwræ som dwe ath ædhæ, them ma man wden syndæ gribæ ok slaa jhell. Ok andre creatwræ som tegh encteth gøre ont, them skalt thu ekke affliffwæ, men laath them leffwe for hans skyldh som them hawer giweth liiff. Men wil noghet creatwr skadhe tegh ok gøre tegh ont, tha matthu sla thet jhell fforthii hwer man ær skyldigh till ath 103vb| forware segh selff.«

Jtem koningen spurde: »Hwilket er nyttelighere, ath drikke watn eller win?« (Capitulum G 2)

Sydrak swaredhe: »Wjneth ær gantze ædlæ ok giwer legemet swndheet. Ok aff winnet skal man fange godh vnderstandelse, ok thet ær meghet nyttelight til the menniske som madhelighe drikke. Ok han gør them enchtet ont ok them ær bædhre ath drikke win æn watn. Ok the som drikke win wmadelighe ok fordrikke them sielwæ, sa ath the badhe them selff ont, ok them ær 104ra|bædhre at drikke watn æn win.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man hawe løst til noghen leegh?« (Capitulum G 3)

Sydrak swaredhe: »Man skal engen løst hawe til noghen leegh wden till Gudh, fforthii all then ting, j werden ær, thet ær antigh aff hoffmooth eller awendh æller serdeles aff wkyskheet. Ok sa ær næppeligh noghen leegh j werden ath han ey til bøyes til thesse fornempde trenne synder. Fforthii skal man engen løst hawe til noghen leegh wden til thet som got ok høwest ær ok 104rb|nyttelight ær. Ok een hande leegh tha skal æn komme j werden, som serdeles hører Diewelen till, ok ther skal mennisken hawe stoor løsth til. Ok then leegh ganger till meth been som kalles terninge. Ok aff then samme leegh kommer meghet ont, sa ath mange skule slaas jhell therower. Ok mange forsweriæ therræ Gudh ok bliffwe therfore fortabedhe til ewigh tiidh.«

Jtem koningen spurdhe: »Nar man ær rørdh til ath slaas eller kiiffwæ, hwarledh skal han thet fly?« (Capitulum G 4)

Sydrak swaredhe: »Nar een man ær rørdh til kiiff eller hastigheet, 104va|tha skal han affholde segh ok tencke pa annet som hanum nyttelight ær. Ok kan han ekke sa affholde segh, tha skal han gaa fra folk ath spasere eller taghe segh noghen løstighet fore, ath han kan kommæ j annen tancke ok giwe sith hierte sa til fredh.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær thet illæ giort ath rosæ segh aff syne ondæ gerninger?« (Capitulum G 5)

Sydrak swarede: »Thet menniske som roser aff synden ok aff syne ondæ gerninger, the gøre dubelt syndh: fførst ath the rosæ theraff, ok syden ath the giwe andre menniske ont æffter sywn til 104vb|synden. Ok thet ær storlighe ille giort.«

Jtem koningen spurdhe: »Kan noghet ont menniske hawe wiisdom?« (Capitulum G 6)

Sydrak swaredhe: »Man finner j mange ondæ menniske vnderstundom stoor wiisdom, men therres wiisdom kan them sielffwe lideth gaffne, fforthii then skywles offte j eet w-werdight kaar. Nw mattw widhæ ath fiiræ hande ære som wiisdom hawe. Then første ære the som troo pa Gudh ok gøre thet godhe ok ladæ thet ondæ. The ære alsomwiseste. The andre ære the som widhe got 105ra|ok gøre ont, therre wiisdom ær lideth werth. Then tredhie wiisdom ær then som vnge menniske hawæ ok doch regnes for engen ting for therre vngdom skyldh. Then fierde wiisdom ær then som fattige menniske hawe, han ær ok enchtet regnende ændoch ath han ær stoor. Fforthii syer iegh ath man skulde engen mandz wiisdom forsma, stoor eller liden, fattigh eller riigh, fforthii aff een liden brwn kommer stundom sa søt watn aff som aff een stoor aa.«

Jtem koningen spurde: »Hwarfore ær quinfolk sa snaare till glædhskapp eller til drø105rb|welsæ?« (Capitulum G 7)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer theraff ath therre hierte ok blodh ær lættere æn mandzens, ok forthii mwe the lignes wedh eet lideth riis som bøyer strax fore nar som noghet wædher bless pa thet. Sa ær thet ok meth quinfolk. Nar them hender noghet glædhelight, tha ære the strax gladhæ, ok sa therjmooth nar som them hender noghet drøweligt, tha ære the strax syrgende. Ok thet kommer alt theraff ath therræ hierte ær lettere æn mandzzens.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man offte gaa til syne frænder ok til synæ wener?« (Capitulum G 8)

105va|Sydrak swaredhe: »Man ma wel ga til sin wen, doch ekke for offte, fforthii man matte sa offtæ komme ath thet wore til wtakke. Ok matte thin wen hawe noghet ath gøre som han ey wilde ath thu skulde wiidhæ, och komme thu then tiidh, tha wore thet til wtakke. Fforthii skaltu giwæ thin wen budh, nar thu wilt gange til hanum ath han thereffter ma redhe segh. Tha gør thu wiseligh.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Om myn wen kommer til megh nar ekke ær tiidh, skal iegh tha were wreedh?« (Capitulum G 9)

Sydrak swaredhe: »Naar thin wen kommer til tegh, tha skal thu blidhelighæ vndfaa 105vb|hanum meth bliit ænledhe ok gøre hanum thet bætzte thin formwe ær. Ok giorde thu hanum meghet til godhe, ok ther thu hanum thitt wredhe anledhe, tha ær thet ey taknemælight hwat got thu gør hanum.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwar mange hande folk ær til som mest lywæ?« (Capitulum G 10)

Sydrak swaredhe: »Trænnæ hande folk ære til som meghet lywe. The første ære gamle men, the som siighe: ‘J myn barndom war stoor lyst, ok tha giorde iegh saa stoor mandom.’ Ok tha kan man ey anneth wiidhæ, æn thet ær santh. The andre ære the som meghet ha106ra|we wandreth ok syæ aff mange vnderlighe tingh meghet mere æn the wiidhæ j sandheet. The tredie ære the som riighe ære. The mwe ok lywæ friith fforthii ændoch ath man weeth ath thet ær wsanth som the syæ, doch tørf man them ey straffæ, vden syæ thet sammæ som the syæ, pa thet ath man ma nyde them got ath. Ok saa mwe thesse thrennæ partye lywe ath man ey maa straffæ them.«

Jtem koningen spurdhe: »Hworfore ære smabørn sa wforstannyghe ok skrøbelighere æn wskellighe dywr?» (Capitulum G 11)

Sydrak swaredhe: 106rb|»Thet smabørn ære sa skrøbelighæ, thet ær for then sagh ath Dieffwelen skal thes mere skendzel ok skam hawe. Ok sa skrøbeligh een tingh skal fange then ære som han forkaste meth sith hoffmooth. Annen sagh ma were fforthii ath Adam, han brødh Gudz budh. Ok therfor war menniskens natwr sa arm ok sa ynkkeligh ath eet wskellight dywr kan meghet snarere byerræ segh selff.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwaraff hawe somme menniske meer vnderstandelsæ æn somme hawe?« (Capitulum G 12)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer theraff ath somme menniskæ hawe meghet purere hiernæ 106va|ok subtilegere blodh æn somme, fforthii the ære meghet subtilegere j therre wnderstannelsæ æn the ære som hawe groff ok owerflødigh hiernæ. Ok thet kommer aff planeters lub æffter Gudz wilie.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer thet man sukker?« (Capitulum G 13)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer aff sware tancke, nar som mennisken tencker pa thet som swart ok drøwelight ær æller syrghelight, tha søgher blodhit hierteth ok giffwer een heet lucht aff segh, ok ther beswares hiertet aff. Ok sa aander man langhligh ok hænter lukt ath swalæ hierteth thermeth. Ok thet kalles 106vb|suk.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat elementæ kan man bæst ombære?« (Capitulum G 14)

Sydrak swaredhe: »Man kan enchtet vmbære aff them, fforthii ath menniskens legemme ær sammen sæth aff alle fiiræ. Fforthii behøffwer mennisken thet ene sawel som thet anneth. Wore een man pa eet kostelight skipp pa haweth, doch kunne man ekke vmbære iorden, fforthii man kunne ekke fange hwerken ath ædhe æller ath brænnæ ok ekke fange skibh om iorden ekke hadhe wereth. Ok wore ekke watneth ok elden ok luchten, tha 107ra|kunne ok iorden engen frucht giwe. Ok therfore kan man enchtet ombære eller møste aff the 4 elementæ, for enchtet aff them kunne bliffwe wedh syn macht vden the bliwe alle fiiræ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwii fødhæ ekke fuglæ vnger som andre dywr æller andre creatwr?« (Capitulum G 15)

Sydrak swaredhe: »Ware thet sa ath fugle skulde hawe therræ vngher, tha skulde the ekke flwæ. Fforthii hawer Gudh thet sa skapt, som hanum wor tekkelight.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat helder hawer legemeth 107rb|mere pyne eller sielen, fførste mennisken døør?« (Capitulum G 16)

Sydrak swaredhe: »Thet ær stoor sorgh ok pyne pa badhe sidher nar mennisken skal døø, doch hawer sielen meer anger ok sorgh. Ok then nødh ok sorgh ær sa stoor ath enchtet menniske kan thet till fulle syæ, ok meghet meer, om hun ekke hawer sa skellighe leffweth som hwn skulde.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarfore hawer quinner sa stoor pynæ ath fødhæ børn, ok sidhen framdeles sa stoor sorgh ath fødhæ them vpp til the worde stooræ?« (Capitulum G 17)

Sydrak etcetera: 107va|»Thet ær for twennæ sagher skyld. Een ær thet ath quinnen war then første som brøth Gudz budh. Annen sagh ath hun hadhe leffligheet thertil ath hun kunnæ komme Adam til ath ædhæ æbleth meth segh. Ok før Eua war wtdreffwen, tha sadhe Gudh til henne: ‘J sorgh skaltu fødhæ thinæ børn.’ Ok then forbannelsæ gik ower alle quinner. Ok hadhe ekke Adam ok Eua brwdeth Gudz budh, tha skulde strax børnen ganget ok kunneth fødhet them selff, fførste the wore fødde, ok motheren skulde hawe fødhet barnet wden we ok sorgh.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man rosæ theraff ath man owerwinner synæ fi107vb|endæ?« (Capitulum G 18)

Sydrak swaredhe: »Skeer thet sa ath thu owerwinner thin fiendæ, tha skalt thu ekke rosæ aff, fforthii owerwant thu hanum j dagh, j morgen ma en komme som tegh owerwinner. Ok ær thet sa ath thu selff roser aff thin fromheet, tha regnes thet tegh aff andre for daarscapp.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man opte skempte meth sin wen?« (Capitulum G 19)

Sydrak swaredhe: »Thu skalt ekke w-ærligh skemptæ eller leeghe meth thin wen fforthii ther kommer offte stoor w-wen108ra|scapp ok wredhe aff. Fforthii skal man forware segh nar man wil leghe eller skempte meth noghen, tha skal man gøre thet meth høwiske ordh ok forware thet ath ther enchtet ont kan aff komme.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hworleedh skal man holde segh mooth syne fiendæ?« (Capitulum G 20)

Sydrak swaredhe: »Thu skalt hawe tegh frommæligh ok dristeligh mooth thin fyende æntoch ath thu ware fruchttigh ok redh. Men seer thin fyende ath thu holder tegh dristigh, tha fruchter han, ok ma sa falle ath thu 108rb|owerwynner hanum.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarfore kan man ekke see sielene?« (Capitulum G 21)

Sydrak swarede: »Sjælen ær een aandh ok hawer ekke legom. Fforthii kan engen legomligh tingh see the tingh som aandeligh ære. Men een siel seer wel een annen sa snart som hwn er skyldh aff legemmeth. Ok engen kan sywnes for mennisken, wden sa ær ath han tagher segh noghet legomme aff luchten.«

Jtem koningen spurde: »Hwilket skabes fførst j mennisken, sielen eller legemmeth?« (Capitulum G 22)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer altingh skapt som the 108va|skulde were. Ok nar som legemmeth er fult kommeth j moders liiff æffter Gudz wilie ok the syw planeters lub, strax j then puncht sender Gudh sielen j legommeth, ok aff Gudz aandh worder hun affleth meth legommeth. Ok strax sielen hwn kommer j legommeth, tha røres thet.«

Jtem koningen spurdhe: »Ther Gudh hadhe skappt alle tingh, gaff han them tha naffn?« (Capitulum G 23)

Sydrak swaredhe: »Gudh gaff Adam fførst naffn ok gaff hanum sidhen wnderstandelse ath neffne alle tingh ok gaff hanum sidhen vnderstandelse j alle hande konster. 108vb|Ok han kiende them sidhen syne børn. Ok Noe ær wor annen fadher, fforthii ath aff hanum ere kommen alle menniske, ok han ok hans børn fødde tywe twsende menniske ffør Noe dødhe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer thet sa til ath somme menniske ære store ok somme smaa?« (Capitulum G 24)

Sydrak swaredhe: »Menniske ære smaa ok store æffter the tymer ok planeter som the affles ok fødhes innen. Ok somme hawe thet aff therres forældre ath the effter them ære store. Ok hwat børn ther fødhes fførste 109ra|teghn begynne there lub, the worde sma. Ok fordom wor folket større ok sterkere æn nw. Ok the som effter oss komme, the worde æn myndre æn wii. Ok sa lenge som werden stander, tha skal mennisken worde ee lenger skrøbeligere. Fforthii ath om hweriæ twsende aarmoth tha omskiptes altingh pa jorden æffter planeters lub, fforthii hwer planetæ regerer werden j twsende aar. Ok første the syw 1000 aar ære fremgangen, sidhen skall thet stande j Gudz woldh om werden skall lenger were.«

Jtem koningen spwrdhæ mesteren ath: 109rb|»Hwilket ær swarere, hedhe eller kuldhe?« (Capitulum G 25)

Sydrak swaredhe: »Estu illæ kledh ok ær tegh kalth, tha mattw hielpe tegh j mange madæ. Thu maat arbeydhæ æller løbæ eller gaa tegh til wermæ. Men estu heeth, thet kant thu ekke sa wel fordriffwæ, fforthij thu math sa saare kolne tegh ath thu math fange thin dødh theraff.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwilket ær bædhræ, ath ælske werdens riigdom æller forsmaa thet?« (G 26)

Sydrak swarede hanum saa: 109va|»The som ælske Gudh, the affle ekke meghet aff thette werdens gots fforthii engen kan tiene twenne herrer til takke. Sa kan engen badhe elske Gudh ok werden. Men the som forsma thet, the gøre meghet wiseligere, ok the hawe stoor glædhe till thet godhe som the skule fange æffter thette leffneth.«

Jtem koningen spurdhe: »Ære menniske noghet thes werræ ath the hawæ ondæ forældræ?« (Capitulum G 27)

Sydrak swaredhe: »The som hawe ondæ forældræ ok doch selffwe ere godhe, thet kan them enchtet skadhe, ok the ere ekke thes werræ for Gudh. Men menniske holde them togh ekke 109vb|sa godhe som andre. Ok sa therjmoth the som godhe forældre hawe ok sælff ære ondæ, thet kan them enchtet gaffne vden sa ær ath the ære sielffwe godhe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer bliitscap ok glædhæ?« (Capitulum G 28)

Sydrak swaredhe: »Till bliitscapp hører twenne tyngh, som ær karskheet ok riigdom. Ok vden the twenne tingh kan man ekke meghet blithscapp eller glædhe hawe her j werden. Fforthii estu riigh ok ekke karsk, tha kant thu engen glædhæ hawe aff thin riigdom, thu hawer, men tw hawer ther meer 110ra|sorgh aff. Men estu karsk ok fattis tegh thet som thu behøwer til thit lyffs næringh, tha ær thin glædhe ok føwe her j werden.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær then lysteligste tingh ath skudhe her j werden?« (Capitulum G 29)

Sydrak swaredhe: »Thet ær ath see vp til hemmelen ok skudhe sool ok maanæ ok stierner ok betencke Gudz store makt ok woldh. Tha ær thet godhe menniske gantze lystelight. Men the tingh som mennisken mest begerer ath skudhe ok ath see, thet tykker them ware lystigeste. Fforthii skal man attraa 110rb|ok skudæ thet mennisken ær nyttelight. Hwo som thet ekke gør, hans wiisdom ma lighes wedh lyws som brende for them som blinde ære.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarfore fallæ somme nedher ok ligge som the skulde døø, ok hwaraff fange the thet?« (Capitulum G 30)

Sydrak swarede: »Menniske fange thet j trennæ hande made. Fførst aff meghet forgifftight wethske som ære j mennisken. Ok thet giwer segh stundom til hierteth ok betagher mennisken syn krafft, sa ath thet faller strax til jorden. Ok tha tykke the menniske ath the see store ormæ ok grwmmæ tyngh 110va|ok worde storligh forfærdæ. J annen madhe hender thet ath mennisken gør nogher swaar synd. Ok for then syndh fange diefflenæ macht ath pyne thet menniske there legemme ok faar sa j thet ok slaar thet moot jorden. Men doch hawer Diewelen ekke macht ower sielen, ok ey ath dødhe thet, sa fræmt som thet troor pa Gudh. J tredie madhe hender thet aff forældre syndh ath thet menniske ær affleth j then tymæ som wnatwrligh ær.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwat ær then farligste lyth, pa mennisken ær?« (Capitulum G 31)

Sydrak swaredhe: 110vb18-31|»Thet ær menniskens øwuen, fforthii the forkastæ mange tiidh badhe liiff ok siel. Ok aff sywn komme tancke j hierteth. Ok aff tancke komme samtykke. Ok nar samtykkæ giffwes til synden, tha ær thet noghet nær sa swart som synden 111ra|ware redhe fulkommen. Ok hierteth begierdæ ekke nær sa meghet som thet gøør, ware ekke øwuene. Men nar øwene rættelighe regeres, tha ær enchtet lystelighere lethemodh pa mennisken, fforthii the gømmæ mest legemmeth fraa fordærffwelsæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff kommer thet som kalles menniskens natwre?« (Capitulum G 32)

Sydrak swaredhe: »Thet kommer aff alle the lemmer, 110vb1-10|pa mennisketh ær. Ok serdeles aff thet blodh som alle menniskens adere swede aff them. Ok thet samme blodh forwændes syden aff natwrligh wermæ.«

Jtem koningen spwrdhæ: 111ra17-32|»Hwilketh ær then nytteligste konst?» (Capitulum G 33)

Sydrak swaredhe: »Thet ær ath kunne dygder ok øffwe them, ok serdeles j Gudhs troo ok kerlighet. Ok hwo som leffwer j dygdelighet ok lærer andre ath leffwe sa meth 111rb|segh, the mwe lignes wedh soolen som lywser alle ok doch taber hwn ekke syn klaarheet. Men the som wiidhe goth ok kenne andre ok gøre doch sielffwe illæ, the mwe lignes wedh eet lyws som lywser andre ok fortærer segh sielff.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarleet skal man elske synæ børn?« (Capitulum G 34)

Sydrak swaredhe: »Man skal ælske synæ børn fforthii the ære therre frucht ok ære aff therræ kiødh ok blodh. Thu skalt først ælske thin Gudh ffor alltingh, thernest tegh sielff, thernest thin høsfrwæ, ok sa thine børn, ok sa thinæ frender ok wenne, ok sidhen alle 111va|menniske. Men thine børn skalt tw sa ælske athw lærer ok kenner them thet som dyghdelight ær. Men tw skalt ekke sa ælske thine børn ath thu hader tegh selff. Thet skal sa vnderstandes ath thu j engen madhæ skal begere thin jæffnlighes godz meth wrættæ, pa thet ath thynæ børn skulde worde righe, fforthii gør thu thet, tha fortaber thu tegh ffor therre skyldh. Wisselighe thu wilde gernæ ath the allesammen wore fortabedhæ, pa thet ath thu matte frelses. Ok forthii skalt thu engen syndh affle tegh ffor there skyldh, men lath them nymme j therre vngdom noghet embedhe som the mwe fødhæ segh 111vb|meth ok affle godz sa wel som thu.«

Jtem koningen spwrde: »Hwat er thet wenligste dywr aff wskellighe creatwræ?« (Capitulum G 35)

Sydrak swaredhe: »Een hwndh ær thet wenligste dywr pa jorden ok troskylligste. Ok han ær thet serdeles ffor fiiræ godhe dygder. Thet første ær thet ath han ær syn hosbonde gantze troo. Thet anneth ær thet han kan wel luchte ok vplede dywr. Thet tredie ær thet ath han engen wil stede om natten ath stielæ fra syn hosbondæ. Thet fierdæ ath han kan leeghe meth syn twngæ thet saar som 112ra|han slikker ythelighe. Ok enchtet dywr lucter sa meghet som hwnden wden een myræ, thet kan ok luchte sterkelighe ok forthii thet luchter syn fødhe.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwilketh ær høygere, jorden æller haffweth?« (Capitulum G 36)

Sydrak swaredhe: »Jorden ær høygræ, ffor ware haffweth høyere æn iorden, tha ginge thet ower iorden ok forderffde fruchten ok sa hwat pa jorden ware.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwaraff ære ænglene skaptæ?« (Capitulum G 37)

Sydrak swaredhe: 112rb|»Englene ær aff enchtet skapte vden aff Gudz wilie ok aff thet ordh som Gudh sadhe ath the skulde worde; strax pa stedhen wore the skapte. Men Adam wor skapt aff twenne tingh: fførst legemeth aff jorden, sidhen sielen aff Gudhs aandh. Fforthii ær mennisket meer en engelen: fførst forthii ath mennisken hawæ liiff ok aandh, ok engelen ær ekke vden een pwr andh.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat helder skal man ælske them som oss ælske, æller them som oss hadher?« (Capitulum G 38)

Sydrak swaredhe: »For Gudz skyldh skal man ælske then som oss hader. Tha fanger man ther112va|fore stoor løøn aff Gudh. Men ath thu ælsker then som tegh ælsker, thet ær lideth werdhskyldh ffor Gudh. Nw skule menniskens gerninge ware thwertmoot Dieffwelens gerninger ok ondscab, fforthii ath Dieffwelen aff sin storæ ondscapp hader altiidh them som hanum ælske, ok effterfylie them. Sa therjmoth skal mennisken aff syn godheet ælske them som hanum hadhe. Ok thet skal han gøre for Gudz skyldh, fforthii Gudh ælsker alle, men aff hans rætwiisheet fange the pyne som illæ gøræ.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Hwilket hawer størræ krafft ok macht, yrter, ordh eller stene?« (Capitulum G 39)

Sydrak swarede: 112vb|»Gudh hawer giffweth the trenne hande tingh stoor krafft ok størst macht, fforthii man kan meghet wnderlight tingh gøre meth ordh som langt wore aff ath syæ. Jtem ære ok mange hande nyttelighe yrter til. Men the ther nytteligest ere, ere the som man hawer syn føde aff. Jtem fynner man ok mange hande kostelighe stene ok dyrbare som hawe stoor makt ok dygdh, ok the lade wii bliffwe som the æræ. Men somme stene ære till, the som man kan ekke ombære: thet ære møllestene, ther hawe wii nytteligheth aff ower all werden.«

Jtem 113ra|koningen spurdhe: »Skal man sye syn wen alle syne hemelighe ærende?« (Capitulum G 40)

Sydrak swarede: »J een hande made skal man syæ syn wen alle syne hemelighe ærende ok enchtet skywle, thet er Gudh, hanum skal man kennes alle syne ærende, ondæ ok godhæ, ok enchtet dylie for hanum. Ok the som effter Gudz tilkommelsæ skulde were j Gudz stedh ok kalles prester, ffor them skal man ok enchtet dyliæ. Ok ellers skalt thw engen siæ thinæ hemelighæ ærende vden thin fulgodhe wen som thu hawer forsøght ther kan tye, fforthii tw mattæ 113rb|syæ thine hemelighe ærende ffor thin wen, ok han ginge sidhen ok sadhe them syn wen, ok sa framdeles sadhe thet for syn wen, sa lenge thet matte obenbares ok komme tegh til skam eller skadhe. Fforthii ær thet ey goth ath syæ syne hemelighæ ærende vden for then som thu weest ath han tegh ekke røwer.«

Jtem koningen spurdhe: »Ær thet stoor synd ath beware segh meth quinnær?« (Capitulum H 1)

Sydrak swaredhe: »Sa tiith som thet skeer, tha ær thet stoor dødhelig syndh vden meth syn eyen høsfrw, thet ær føwe syndh eller engen. Men doch ær thet langt swarere syndh ath 113va|beware segh meth een annen mandz echtequinne eller -man æn thet ær meth them som ekke ære j echtescapp.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat hande maath styrker legemeth mest?« (Capitulum H 2)

Sydrak swaredhe: »Thet bætzte math ok thet som mæst styrker legemeth, thet ær thet kiødh aff een godh feeth oxæ eller aff eet faar, fførste thet ær weltilredh, fforthii the hawe bæst krafft.«

Jtem koningen spwrdhe: »»Hworfore hwngrer man mere om morgenen æn om affteenen?» (Capitulum H 3)

Sydrak swarede: »Thet kommer theraff ath mennisken soffwer om nat113vb|ten, ok søffn fortærer meghet aff then wætzke som ær j mawen. Ok nar man ekke æder om afftenen, tha hwngrer man ekke sa saare, fforthii ther ær tha meghet wqwemelight wætzke j mawen.«

Jtem koningen spurdhe: »J hwat made deelæss then madh j leghemeth som mennisken ædher?« (Capitulum H 4)

Sydrak swaredhe: »Then madh som man ædher, han omskifftes ok fortæres først j maawen. Tha skifftes thet ædhleste ok thet subtiligeste til ath styrke menniskens hierte. Then annen parth skifftes ath wetherqweghe hiernæn ok naturligh sædh. Then…A

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ledemoth ær pa mennisketh thet som mæst prydher menniskens legeme?«A

114ra|… eeth øwe wdhe eller foodh eller handh affhuggen, tha skulde thet menniske ey nær were sa leeth okh grymt ath see som om næsen war affhuggen. Men mere affsangningh hadhe mennisken aff hand eller fodh æn aff næsen ware boortæ.»

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarleth kommer thet til ath man kan følæ wætheret ok ekke see thet?« (Capitulum H 13)

Sydrak swarede: »Wædheret maa lighes wedh Gudh som ær alle tingh mektigh, fforthii alle tingh følæ hanum, ok hanum kan engen see, ok engen tingh kan leffwe vden hanum. Sa ær thet 114rb|ok meth wætheret. Alle creatwre kunne føle thet ok engen kan see thet, ok enchtet creatwræ kan leffwe vden thet. Ffor toghe man noghet creatwre ok luchte thet j een tingh som thet ware sa ath thet ekke kunne fange andæ, tha skulde thet snarlighæ døø.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwarfore kan man see elden ok ekke taaghe hanum?« (Capitulum H 14)

Sydrak swaredhe: »Ther ær twenne hande eldh. Een ær leeghemligh som wij nw se ok følæ. Annen ær andeligh, ok han kan sees ok ekke taghes, ok han ma lighes wedh soolen som hwer man 114va|ma see ok engen kan følæ.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat ær een reen ok kysk Jomfrw?« (Capitulum H 15)

Sydrak swaredhe: »Thet ær een jomfrw som aldri war smitteth meth wkyske taale, tancke, gerninger ok aldri vpploot syne øwen til wqwemligh sywn til noghen man. Thet ær een kysk ok reen mø. Ok telligh wskyllighheet ok reenlighheet ær Gudh meghet tekkelight. Ok the fange stoor løøn som thet beware.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwilketh kan bædhre holde segh for wkyskheet, then som jomfrw 114vb|ær æller then som smittigh ær?« (Capitulum H 16)

Sydrak swarede: »Hwat menniske som wsmyttet ær, thet hawer meghet bædhræ ath beware segh ffor wkyskheet, æn thet som smitteth er. Lighesom eet watn kan bædhræ holdes j then stedh som ekke watnt ær ath løbe wth, æn thet som førre ær watnt ath løbe.»

Jtem koningen spwrdhe: »Hwo ær aff hedere natwre, een man eller een quinnæ?« (Capitulum H 17)

Sydrak swarede: »Een quinne ær ekke nær saa heth som een man aff natwre, ffor iegh sier tegh ath he115ra|deste quinnæ pa jorden ær, hun ær kollere æn then kolleste man j werden ær. Fforthii ær quinnen meghet mektighere j natwrligh gerning æn mennene ære. Ok thet kommer theraff ath the ære kolde til natwræ. Ok therfore kunne the ekke nær sa offte corrumperes som mennene.«

Jtem koningen spwrdhe: »Nar een quinne ær meth fooster, hwarwedh fødhes thet j modhers liiff?« (Capitulum H 18)

Sydrak swarede: »Gudh hawer thet sa skapt ath legemet afflæs ok fødhes j modhers liiff aff modhers blodh ok aff modhers aande. Ok nar le115rb|gemet ær fulkommeth æffter naturligh lubh, tha sender Gudh sielen j legemeth.«

Jtem koningen spurdhe: «Skal een man sænnæs paa syn høsfrwe ok obenbare hennes misgerninger, om han fornymmer nogher wtucht til henne?« (Capitulum H 19)

Sydrak swaredhe: »Er thet sa ath thin høsfrw mesgør noghet som henne ekke sømer, tha skalt thu thet ekke obenbare, fforthii obenbarer thu henne skam, thet ær tegh engen hedher, men thu hawer wanhedher aff meth hennæ, ok man skal tencke ath thet ær saa 115va|snart thin skyld som hennes. Ok weest thu noghet meth noghen annen mandz høsfrw, thet skalt thu ekke helder obenbare. Ok thu skalt engen skende, fforthii hwer man skall selff sware syne gerninger.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ær thet well giort æller illæ ath man hawer mistro til sin høsfrw?« (Capitulum H 20)

Sydrak swaredhe: »Thu skalt ekke mistro thin høsfrwe j nogher madhe, fforthii ær hun godh ok mistroor thu henne, sachte hun matte worde ther ond aff. Ok ær hun ondh ok mistroor thu henne, sachte hun 115vb|worder æn tha werræ æn hun førre war. Fforthii engen ting ær werræ ath temmæ æn een ondh quinnæ. Sa ær engen tingh pa jorden som ma lignes een godh quinnæ, fforthii een goth quinnæ ær meghet meer loff ok ære werdh æn een godh man, fforthii hun ær skrøbeligere til natwræ æn een man ær. Ok een ond quinne stander næppelighæ ath gøre goth, fforthii eet ont træ bær næppelighæ godh frucht.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal man straffæ sin høsfrw swarlighe om hun brydher?« (Capitulum H 21)

Sydrak swaredhe: 116ra|»Man ma well straffæ sin høsfrw nar hun bryder, tha skal thet were sachtferdelighe meth godhe ordh vden hug. Ffor ær thet sa thu slaar henne, tha worder hun sachte æn werræ. Ok straffer thu henne meth godhe ordh, tha tencker hun sa ath thu gør thet aff kerligheet. Ther worder hun bædhræ aff, æn thu sloæ henne ok sæntes pa henne.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hworfore ære somme menniske athskalledhe, ok somme ære ekke?« (Capitulum H 22)

Sydrak swarede: »The børn som fødes j thet tegn Piscis, thet ær een fisk, fforthii thet tegn 116rb|ær aff sin natwræ kalt ok waat, fforthii kalles thet een fisk, ok thet barn som fødhes naar maanen ær j thet thegn, thet worder effter thet tegns natwræ skalleth. Ok somme hawe thet effter therre forældre.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwii ære somme menniske gwle ok somme hwidhe?« (Capitulum H 23)

Sydrak swarede: »Thet kommer ok aff the teghn som the affles ok fødhes innen. Ok mest kommer thet aff therres eyen complex. Fforthii the som ære kolde aff there complex, the ære hwidhæ, ok the som mere hawe aff heden, the 116va|ære gwlere eller brwnere.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwarleet hawe planeter ok the tolff tegn segh tilsammen?« (Capitulum H 24)

Sydrak swarede: »Som Gudh skikkedhe them første tiidh ath regeres pa hemmelen, sa skule the bliffwe ok skule aldrig omskiffte therre lubh eller therre macht.

Then første hedher Saturnus ok hawer 2 teghn vnder segh. Thet ene heder Capricornus ok thet hawer serdeles macht ower menniskens skenebeen. Thet annet hedher Aquarius. Thet hawer macht ower tæær ok fodæblath.

Then annen hedher Jupiter ok hun hawer vnder segh 2 116vb|tegn. Thet ene heder Piscis ok thet regerer hææl ok ylyæ. Thet annet heder Sagittarius, thet regerer lændh ok laar.

Then tredhie planete ær Mars ok hawer ok 2 tegn j segh. Thet ene hedher Aries ok thet regerer howet ok hiernæ. Thet annet hedher Scorpio, thet regerer naturligh lemme.

Then fierde planete hedher Sol ok hawer eet tegn som hedher Leo. Thet regerer seener ok been.

Then fæmtæ planeta hedher Venus ok hawer thu teghn. Thet ene hedher Libra ok thet regerer ryggen. Thet annet hedher Taurus ok thet regerer halssen.

Then siættæ planetæ hedher Mercurius ok hawer 2 teghn. Thet første 117ra|hedher Geminj, thet regerer hænder ok armæ. Thet anneth hedher Virgo, thet regerer bwgh ok jnwolæ.

Then sywendæ planeta hedher Luna ok hawer eeth teghn som hedher Cancer. Thet regerer bryst ok mawe.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ær thet ænglene jmoth ath menniske gøre synder?« (Capitulum H 25)

Sydrak swaredhe: »Thet ær them ganze leet fforthii the gømme mennisken alle stedh. Ok første mennisken gør syndh, tha flyr bort ængelen, ok Dieffwelen ær gantze gladh.«

Jtem koningen spwrdhe: »The som ære j paradiis, mwe the komme wt førs117rb|te them løster?« (Capitulum H 26)

Sydrak swarede: »The som ære j paradiis, the begere ekke ath ga wt. Begerde the ath ga wt, tha matte the well. Men the som æræ wdi thet yderste helwidhe, the skule komme wt nar Gudz søn kommer j werden ok hawer tholt dødh ok pynæ ffor them. Tha tagher han them wt ok fører them j sith riighe.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ære sielene hwiidhæ, soortæ, tykkæ eller smalæ?« (Capitilum H 27)

Sydrak swarede: »Jegh hawer førre saght tegh ath sielen ær een aandeligh tingh, ok 117va|forthii ær hwn kleenligh, ath henne kan engen see. Ok hwo som hennæ sowæ, tha ær henne skapnet som eet menniske. Ok ær thet sa ath hun ær saligh, tha ær hun gantze klaar ok skøn. Ok ær thet sa ath hun ær forbanneth, tha ær hwn soortere æn noghet kull.«

Jtem koningen spurdhe: »The sma børn som enchtet wiidhe, skule the fortabes eller frelses?« (Capitulum H 28)

Sydrak swarede: »Eengen siell worder fordømeth wden then som weeth ont eller goth, tha skal hun dømes effter synæ gerninger. Men the smaa børn som dø ok 117vb|enchtet kunne fforstande, the skikkes j eth mørk, ther som the engen annen pyne hawe æn mørk. Ok ther skule the bliffwe til then yderste dagh, tha staar thet til Gudh hwat han wil gøre aff them.«

Jtem koningen spwrdhe: »Ær ther boolighe j then annen werden som her ær?« (Capitulum H 29)

Sydrak swaredhe: »Gudh hawer bygdh een skøn stedh j then annen werden, ok j then stedh ær mange boolighe sa lystighe ath thet ekke kan lighnes wedh noghen jorderighes tingh. Ok ther ma engen komme tiith wden the som godhe ære ok leffwe effter Gudz 118ra|budh.«

Jtem koningen spwrdhe: »The som gøre meghet got ok lideth ont, hwar bliffwe the fførste the døø?« (Capitulum H 30)

Sydrak swaredhe: »Saa lenge til thes ath Gudz søn fødhes, tha ær ekke vden een wey, fforthii hwat heller man gør illæ eller wæll, tha skal man til helwides sa lenge til Gudz søn fødhes aff een jomfrw. Sidhen fanger mennisken twenne weyæ. Hwo som gør altiidh ont, han kommer til helwidhes. Ok hwo som gør got, han kommer til hemelrighes. Ok hwo som gør meghet goth ok lideth ont, han 118rb|skal j then pynæ som kalles skereseldh, ok ther skal han renses saa lenge ath han hawer giort fult ffor alt thet han hawer syndeth.«

Jtem koningen spwrdhe: »Om Adam ekke hadhe syndeth, skulde doch lighæ mange menniske wordet fødde j werden?« (Capitulum H 31)

Sydrak swaredhe: »Hadhe Adam ekke syndeth, tha hadhe ekke flere wordeth fødde æn the som godhe hadhe wereth. The onde menniske, som skule fordømes, the hadhe ekke wordeth føddæ. Ok nar som Gudz wiliæ hadhe wereth, tha hadhe mennisketh 118va|strax kommet til hemerighe j the stedher som Dieffwelen wdhfwllæ.«

Jtem koningen spurdhe: »Thentidh flodhen gik ower all jorden, war hun ok tha j paradiis?« (Capitulum H 32)

Sydrak swaredhe: »Ney, fforthij floden gik ower werden, ffor hun skulde afftwa then syndh som j werden war. Nw war engen syndh j paradiis, fforthii kom floden ekke ther. Men then syndh som Adam giorde, hun bleff pa hanum selff ok fulde hanum wth aff paradiis, ther han war wtdreffwen ffor synden skyldh.«

Jtem koningen spurdhe: »Thentiidh Adam war skapt, 118vb|hwat helder syntes han gammel eller vng?« (Capitulum H 33)

Sydrak swaredhe: »Han wor skapth vng ok skøn som een engill fforthii han skulde bliffwæ meth them. Men sidhen ther han syndedhe ok war wtkast, tha woxte hanum skæg ok haar. Ok tha war han pa sith legems skikkelsæ som een man pa 30 aar.«

Jtem koningen spurdhe: »The børn som fødhes aff them som ekke troo pa Gudh, skule the fortabes?« (Capitulum H 34)

Sydrak swaredhe: »The worde alle dømde til pyne sa lenge Gudh wil sætte dom ower them ok mennisken. Thet 119ra|ær forthii leffuedhe the, tha wordhe the onde som therræ forældræ. Ok forthii ær thet trolight ath the bliffwe fortabedhe.«

Jtem koningen spurdhe: »Fførste een man ær pa een stedh som man kan næræ segh, skal man ther stædight bliffwæ?« (Capitulum H 35)

Sydrak swaredhe: »Estu paa een stedh ther som thu kanth hawe thin liiffs næringh, tha ær thet got ath thu ther bliffwer, fforthii han skall ladhe segh nøwe meth nar han hawer nogh ok tæncke ath thenne werdens riigdom ær forgængeligh. Ok io thes mere man fanger aff hanum, thes mere 119rb|begærer man ath hawæ. Men æstu tørfftigh ok kant thu komme een annen stedh, ther som thu kant rolighere ok bedher leffwe, tha ær thet raadh ath giwe segh tiidh.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man lydhe ok gøre effter hwers mandz raadh?« (Capitulum H 36)

Sydrak swaredhe: »Thu skalt høre hwers mandz raadh, ok hwilket som thu kant prøwæ bæsth were, thet skaltu lydhe ok gøræ. Ok kanth thu prøwæ ath thit eyeth raadh ær bæst, tha gør theræffter.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Skal man owergiwe thet landh som man ær 119va|fødh j?« (Capitulum H 37)

Sydrak swaredhe: »Man ma wel forgædhe sith fædhernæ land. Om sa ær ath man ær fattigh ok kan segh ther ekke næræ, tha ma man thet wel owergiwe ok faare thiit som man mere kan forwerwæ, fforthii thet ær tegh nyttelighst som thu best kant fødhe tegh. Fforthii hwar wii ære, doch ære wii sa goth som j fremmedhe landh.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwilket ær bædhre, macht eller konst?« (Capitulum H 38)

Sydrak swaredhe: »Konst ær bædre æn macht, fforthii man gør offte 119vb|thet meth konst ok behendeligheet som man ekke kan gøre meth styrke eller macht. Men for Gudh ær siælens styrke bædre fforthii ath engen konst æller behendeligheet hielper for hanum.«

Jtem koningen spurdhe: »Om noghen spør noghet aff een annen, skal han strax swaræ hanum thertill?« (Capitulum H 39)

Sydrak swaredhe: »Spør noghen aff annen thet som høwest ær ok got ær, ok kan han strax sware thertil thet som sanningen ær, tha gøre segh thet. Weeth han ekke sanningen, tha skal han ther enchtet sware till. Fførre han spør 120ra|segh fore æller han fynner thet aff scripten, tha skal han swaræ saghtmodeligh. Tha holdes han for een wiis man.«

Jtem koningen spwrdhæ: »Ma man well æske thet som hanum ær skyldigh?« (Capitulum H 40)

Sydrak swaredhe: »Een man ma well kreffwæ thet som man ær hanum skyldigh. Ok thet skall man gøre meth godhe ok høwiske ordh. Ok estu nogher man skyldigh, tha skalt tw selff mynne tegh ath betale. Ok kant thu thet ekke gøre, tha skalt thu kerlighe bedhe hanum om daw ok stwnder. Ok nar thu jætter ath betale ha120rb|num, tha halt thet fast. Tha worder thu wel betroweth ok holdes aff andre ath were rætfærdigh.«

Jtem koningen spwrdhe: »Om een man fynner een annen pa syn konæ, hwat skall han gøre tha?« (Capitulum J primo)

Sydrak swaredhe: »Fynner een man noghen annen pa syn konæ, tha skal han thet fordrawæ for Gudz skyldh. Ok skal han straffæ hanum meth godhe ordh ath han ekke saa offte gør. Ok skalt thu thet engen man obenbare vden sa ær ath hun thet ekke owergiffwer, fforthij thes mere 120va|thu thin høsfrw straffer, thess werræ worder hwn, ok engen man kan taghæ them ware æller gømæ them, første the ekke selffwe wilde were godhe. Ok then samme hastighet som thu fangher aff thet, skalt thu fordøwæ som thu bæsth kant, fforthii thin høsfrwe ær ekke then eneste thet gør. Ok haffweth tørres ekke therfore, ok iorden taber ekke syn frucht ther fore, ok creatwræ pa iorden dø ey therfore. Ok forthii sier iegh ath thu ekke for saare skalt forderffwe tegh selff ffor hennes ondscapp, ffor hwat quinnæ som sa tagher annen man, hun ær werræ ok slemmere 120vb|for Gudh æn noghen padde. Ok hwat man som thet gør, han ær werræ æn noghen hwnd. Ok forthii thet sachteste thu kant taghe tegh thet, thet ær tegh nyttelighest.«

Jtem koningen spwrdhe: »Skal een man hawe noghen annen mandhs sorgh?« (Capitulum J 2)

Sydrak swaredhe: »Aandelighe ma een man hawe wel anners mandz sorgh. Nar man seer noghen gøre illæ, ther skal man syriæ ffore. Men legemligh skalt thu enchtet syriæ hwat een annen gør. Fforthii gør han wel eller illæ, tha staar thet pa hanum. Fforthii ær 121ra|thet een daare som ther bewarer segh meth.«

Jtem koningen spurdhe: »Ma man ey forwiidhæ Gudh om oss ær noghet jmoth?« (Capitulum J 3)

Sydrak swaredhe: »Thet ma man engeleth gøre, men altiidh skal man lowe, takke ok ære Gudh. Fforthii alt got hawe wii aff hanum. Ok thet onde som wii hawe, thet hawe wii aff oss sielff. Fforthii skule wii ekke skylde hanum therfore. Skeer theg noghen skadhe, tha straffæ tegh selff ok thin daarskabh faare. Ok æstu wanwittigh eller wforstandigh, tha spør tegh fore aff andre som wiisæ ære. Æstu fattigh, tha ar121rb|beydhæ fast, tha fanger thu nogh. Men estu laat ok wiltu enchtet gøre, tha ær thet thin eyen forsømelsæ ath thu est fatigh. Ok Gudh ma ther enchtet om. Llighesom een ware j eet watn ok kunne sømme ok han wilde ekke, tha wore thet hans eyen forsømelsæ ok ekke andres. Fforthii rør hand ok fodh, tha hielper tegh Gudh.«

Jtem koningen spwrdhe: »Hwat hælder ær thet bædre ath giwe then righæ eller then fatighæ man?» (Capitulum J 4)

Sydrak swaredhe: »Thet ær meghet bædhræ ath giwe then fattighæ, tha fanger man 121va|hundredhefoldh løøn aff Gudh. Men thet som man giwer then righe, thet gør man for thet som man wil hawe igen aff hanum. Ok thet ma sachte wære ath thet som man giffwer hanum, thet hawer han selff nogh aff ok sachte han takker lideth therforæ. Men thet som man giwer then fattighæ, ther fanger man badhe tak ok løn fore.«

Jtem koningen spurdhe: »Skal man were tienstachtigh fore alle men?« (Capitulum J 5)

Sydrak swarede: »Man skal gerne were tienstachtigh for alle, men doch skal man achte j hwat made the ære fattighæ eller righæ. Man skal were the fat121vb|tighæ tienstachtig ffor then løn som man wil hawe aff Gudh, ok the righe ffor thet godhe ok gaffn som man wil hawe aff them. Ok hwosom tien een forstandigh ok wiis man, han skal ekke for saare haste pa sin løøn, fforthii ær han rætwiis, tha begerer han ekke tieneste vden han gør tegh fullest therfore.«

Jtem koningen spurdhe: »Hwat ær then behendeligste tingh som mennisken hawer pa segh?« (Capitulum J 6)

Sydrak swaredhe: »Thet ær søffn, fforthii nar man soffwer, tha løster man ey ath ædhæ eller drikke ok han ær ey sa sterk ath man tha kan noghet gøre. Ok le…A